Jeg er kommet lidt i problemer da jeg skal bygge DSB færgen Prinsesse Benedikte med Märklin skinner på vogndækket.
Færgen havde jo 3 spor og de løber sammen i fronten af færgen og sporene ligger jo parrallelt inde i hinanden ud over broklappen og ind på land.
Er der nogen der har bygget en 3 sporet færge med Märklinskinner som kan fortælle mig hvordan man løser problemet med punktkontakterrne.
Jeg har punktkontakterne i midtersporet men synes at ydersporene ligger så langt til siden at en slæbesko nok snarere vil tage den inderste skinne fremfor kontakterne.
Jeg ikke har ikke Märklin materiel og derfor ikke umiddelbart har noget jeg kan prøve mig frem med - men jeg synes blot at når jeg ser på skinerne så ser det ikke godt ud.
Lige her opstår der nogle problemer som man ikke har med 2 skinne systemet, men det må vel kunne løses....
Jeg hører gerne fra en der har prøvet dette tidligere..
Sider på nettet:
- færgemodeller
- abels tog
- bryggerivogne
peterw
Ingeniør
Frederiksberg
Moderator
Indlæg: 1.013
Hej Bjarne,
Jeg har ikke selv bygget som beskrevet, men selv tænkt over problemstillingen tidligere.
Jeg vil mene at du (selvom det ikke er en prototypisk korrekt løsning) skal lægge et 3-vejs skifte ind på selve færgen... Märklins eget skifte af den type er meget udskældt (ikke så driftsikkert) men Peco har nok et der kan bruges istedet - eftermonteret med midterleder.
Men er spændt på at høre om andre har brugbare alternativer?
Mvh,
Peter W
Dansk epoke IV - af historiske årsager på 3-skinne. DSB suppleret af lidt privatbane. Uhlenbrock Intellibox, RocRail etc.
CBorch
Skolelærer
Frederiksberg C
Indlæg: 278
Jeg er kommet lidt i problemer da jeg skal bygge DSB færgen Prinsesse Benedikte med Märklin skinner på vogndækket.
Færgen havde jo 3 spor og de løber sammen i fronten af færgen og sporene ligger jo parrallelt inde i hinanden ud over broklappen og ind på land.
Er der nogen der har bygget en 3 sporet færge med Märklinskinner som kan fortælle mig hvordan man løser problemet med punktkontakterrne.
Jeg har punktkontakterne i midtersporet men synes at ydersporene ligger så langt til siden at en slæbesko nok snarere vil tage den inderste skinne fremfor kontakterne.
Jeg ikke har ikke Märklin materiel og derfor ikke umiddelbart har noget jeg kan prøve mig frem med - men jeg synes blot at når jeg ser på skinerne så ser det ikke godt ud.
Lige her opstår der nogle problemer som man ikke har med 2 skinne systemet, men det må vel kunne løses....
Jeg hører gerne fra en der har prøvet dette tidligere..
.
Hej Bjarne
Hvis du isolerer indløbssporene og monterer en relæomskifter (sammen med sporskiftet) der "bytter om" på polariteten mellem de inderste skinnestrenge alt efter om sporskiftet er sat til højre-ligeud-venstre.
Hvis sporskiftet er sat til højre, så er skinnestrengen længst til højre (ikke den alleryderste) midterleder og omvendt hvis sporskiftet er sat til venstre. Ved ligeudkørsel, kan begge de inderste skinnestrenge evt være midterleder.
Det er nok nødvendigt, at "hæve" punktkontakterne på det stykke fx ved at ilægge et stykke dørkplade der kan agere midterleder i midten af sporet.
Jeg håber du kan bruge mit forslag.
De bedste toghilsner
Cristian
2-skinne H0, GDS, DSB, dansk epoke III & DR, østtysk epoke IV
Techek
Jelling
Indlæg: 913
Du har efter min bedste overbevisning udfordret dig selv i imponerende grad.
Modelmæssigt set er det jo beundringsværdigt at du bygger en færge og endda med tre parallelt placerede spor (Jeg var ikke klar over at der fandtes løsning af den slags i virkeligheden). Rent elektrisk er det en udfordring der vil kræve en god potion snilde og evt. en alliance med en svagstrøms-interesseret elektriker eller lignende.
Mit bud er at du isolerer alle seks skinnestrenge og midterlederen fra hinanden, inkl. hjertestykkerne helt frem til hvor sporene bliver "almindelige" igen, således at nogle af skinnestrengene kan kobles om til at blive midlertidig punktkontakt for lokomotiver der krydser ind. Det giver (så godt som mine øjne kan se og jeg kan regne) 14 individuelle strenge alene i hjertestykkerne og 7 i de lige strenge ud til færgeklappen. Hver streng skal kunne tilsluttes som enten midterleder, sporleder eller helt afbrydes. Kun på den måde kan du give strøm lige nøjagtigt der hvor det er krævet og afbryde der hvor der kan opstår kortslutning.
En smule malurt er der dog også: Det ligner et trevejsskifte du har kappet næsten midt på, hvilket giver en meget skarp kurve (for ikke at skrive knæk). Er det med vilje? Og har du overvejet hvor kompliceret det bliver udenfor færgen efter broklappen?
bl
Pensionist
Greve
Indlæg: 1.820
Ville det ikke være mere enkelt at samle sporene på færgen ved portene og lave selve sporskiftet på land? Her vil der jo så være mere plads (?) til at lægge et modificeret sporskifte?
Bjarne
gejo
Indlæg: 684
Da jeg byggede MF Warnemünde (Banen nr. 92) brugte jeg Märklins K-skinne trevejskryds. Jeg overvejede også den løsning, du søger, men fandt, at afstanden mellem skinnetrengene skulle være for stor til, at det så "naturligt" ud. Trevejsskiftet ses ikke på de fleste færger, og hvis du gerne vil have tre spor på færgeklappen, kan du blot montere de yderste og inderste skinnetrenge som atrapper. Så slipper du også for selv at skulle lave velfungerende sporskiftetunger på "land".
Jeg glæder mig til at se dit resultat. Jeg har stadig et projekt, der hedder en model af MF Frederik d. IX. Hvornår det bliver realiseret ved jeg ikke.
Hilsen
Gert
PTMadsen
Haderslev
Indlæg: 481
Hej Bjarne.
Er det meningen at der skal køres på alle spor på færgen og skal færgen være en fungerende model af virkeligheden skal du glemme alt om skinner på sveller. Skinnestrengene skal limes direkte på dækket med position ifølge tegning ved hjælp af Araldit 24 timers.
Den afstand du har imellem skinnestrengene i stævnen er alt for stor, afstanden må ikke være størrer som afstanden imellem tvangskinnerne og skinnestrengen. Jeg kender ikke nævnte afstand på Maerklin skinner men på Korsør som jeg er ved at bygge en 2skinne model af, har jeg en afstand på 1,2mm som jeg holder ved hjælp af en plaststrip på nævnte tykkelse imellem skinnestrengene under limning. Det er muligt at du skal fjerne lidt af skinnefoden på den ene side for at gøre plads. Samme strips bruges også ved positionering og limning af eventuelle tvangsskinner.
Problemet med midterlederen / punktskinnen løses ved at du kun har een som så svinger til hver sin side, styrbord og bagbord hvor skinnerne deles og at punkterne hæves / løftes allerede på broklappen inden færgen og først sænkes til normalhøjde nogle centimeter efter hjertestykkerne. Lige som forhøjede punktkontakter i et sporskifte men over en længere afstand.
Den elektriske del af sagen løses ved at koble alle punktkontakter samme til en leder og skinnestrengene sammen til en anden. Ønsker du at forberede for digital tilbagemelding skærer du blot den ene skinnestreng i hvert spor efter hjertestykkerneog lodder en ledning på. Eventuelt kunne de 3 spor i stævnen kobles via en besatmelder og hvert enkelt spor fra hjertestykket og agten over, igennem hver sin besatmelder.
Blot nogle tanker, håber ovenstående kan være dig til hjælp. Opgaven kan løses med lidt teknisk snilde.
Og et par billeder.
Venlig hilsen!
Peter Madsen
H0,DCC, Lenz LZV 200 ver.3,8. LH101. Digikeijs. Peco code 75 / Roco Line. http://petermsgarage.blogspot.dk/
bentl
Ikke i arbejde
København
Indlæg: 1
Jeg benyttede et peco spor, det fungerede fint med den slæbesko jeg testede det med, men da der findes mange forskellige slæbesko, så må "man bistå med en blød hånd ) en gang imellem. Jeg indsatte selv midterskinner ind i peco skiftet. Problemet er at jeg ikke isolerede de enkelte "0-spor" separat, så nogle slæbesko giver en kortslutning.
Ved lejlighed vil jeg lave et nyt med mere isolerede "0-dele og hjerte stykker", og håbe at det virker.
Bent
kylle
altmuligt
Dianalund
Indlæg: 514
Hej Bjarne
ved at det er lavet en model med de tre spor over broklappen , selve skiftet på land som i virkeligheden
har ledt i mit fotoarkiv men har ikke af det , færgen står på svinninge modeljernbane klubs anlæg prøv at kontakte dem
hristian
http://3modul.dk/
Bjarne Abel
modelbygger - fortrinsvis færger og skibe
Indlæg: 75
Tak skal i have alle sammen for jeres velvillige assistance. Nogle af de forslag i kommer med har færgens ordregiver og jeg også haft oppe at vende så det bliver nok en løsning med at alle sporene der hvor de er løbet sammen isoleres hver for sig således at de spor inde ved midten ville kunne fungere som midterleder.
Jeg har bygget Kong Fredrik lX 2 gange men med spor til 2 skinnedrift og havde ingen problemer over hovedet med at få det til at fungere.
Jeg anvendte samme princip nemlig savede et 3 vejs sporskifte over lige efter sporskiftetungerne og lagde dem ind på land.
Og vigtigt ! Jeg limede skinnerne direkte på vogndækket og altså uden sveller.
Når jeg har bibeholdt svellerne her er det grundet midterlederen. Det er jo også problemer på vogndækket med de punktkontakter. Jeg må sige at der er en verden til forskel at bygge færgen med Märklinskinner fremfor med 2 skinne systemet.
I virkeligheden har jo blot stiftet skinnerne på så de er til at pille af. Kun forgreningen og skinnerne i fronten er limet. Når der ses den storte afstand mellem de 3 parrallelle spor er det fordi de er limet klods op af de såkaldte "skinnesøm" altså plasticholdere der holder sporet på plads.
Men det er jo en udfordring som skal overvindes. Færgen skal nok komme i drift og den skal også komme til at virke.
Jeg skal nok lægge billeder ind når vi er videre........
Ideen med at lægge sporskiftet inde på færgen har vi drøftet og da jeg så alle de problemer jeg nu er i var min konklusion faktisk at det skal derind og ligge.
Dog kunne den ide med at lægge atrap skinner ud over broklappen være god. Så ser det dog rigtigt ud.
Sider på nettet:
- færgemodeller
- abels tog
- bryggerivogne