Hejsa.
Efter lidt overvejelser har jeg nu forsøgt at patinere undervognen på en gl. Märklin vogn jeg havde liggende. Jeg har brugt nogle af de erfaringer jeg har fået ved at male Warhammer figurer. Desuden har jeg ladet mig inspirere af de supergode artikler om patinering på MJ-Blog (http://www.mj-blog.dk/2007/05/patinering-af-elo-vogne-fra-hobbytrade/)
Det eneste jeg pt. har gjort er at "dry-brushe" undervognen med en brun farve. Jeg har ikke brugt matlak eller lign. Jeg patinerede den ene side af vognen, så jeg havde den anden side fri som reference. Hvad synes I? Er det for meget brun? For lidt brun? Andet? Kommentarer modtages meget gerne. Specielt forslag til tanken. Den har jeg ikke forsøgt mig med.
Jeg skal beklage den lidt ringe dybde skarphed, men jeg har ikke et macro objektiv.
Med venlig hilsen
Søren
Moderne tyske tog i H0, 2-skinne, digital, køreplaner. Samler desuden modeller fra Trix.
Besøg min blog om tyske tog på engelsk: http://railway.zone/
Bibihest
Indlæg: 1.300
Jeg synes sgu det ser godt ud.
Er det bare pulver du lige har kørt hen over?? Det falder vel af med tiden hvis du rører ved vognen eller hvad
http://ledprint.dk
Modstandsberegner
Salg af print og elektronik til modelbanen
Techek
Jelling
Indlæg: 904
Det ser simpelthen bare totalt godt ud, Lauritsen!
Jeg kunne ikke have gjort det bedre selv (for jeg har aldrig prøvet), men jeg synes det ser flot ud. Jeg ville måske overveje at lave lidt rander på siden af undervognen. Hvor vidt det er benzin, diesel eller noget helt tredie der er i tanken, ved jeg ikke. Men man kunne vel godt forestille sig at væsken løb ned af siden på beholderen og lavede nogle flotte mønstre?
Bliv ved med det gode arbejde!
[ Märklin M- og C-skinne på gulvtæppet med ungerne | Ordekvibrilistisk og pedantisk sprogsoldat ]
Horsecreek
Lokomotivfører
Indlæg: 1.508
Godt arbejde.
Hvis jeg skulle forsætte ville jeg give det du har patineret en lille smule lysere brun rundt omkring, rust har ikke samme farve alle steder. Med tanken kunne du give de samme brune farver op til lige omkring underkanten af det røde og noget lysegråt derover, med en så blød overgang fra det brune som muligt.
Intet modeljernbaneanlæg er så perfekt, at det ikke giver inspiration til det næste.
Techek
Jelling
Indlæg: 904
Er det patineringspulver eller minimalt med maling/farve du anvender? Hvis det er maling/farve, hvad er det så for en slags og hvad (hvis overhovedet) har du fortyndet det med?
[ Märklin M- og C-skinne på gulvtæppet med ungerne | Ordekvibrilistisk og pedantisk sprogsoldat ]
Occam
Indlæg: 583
Hej Søren
Dejligt at man kan være til inspiration.
Jeg lærte også at male ved at male Warhammer figurer (især W40K og Epic), og jeg bruger stadig Games Workshops farver sammen med Vallejos og andre.
Tak for billederne.
Det er en god idé at begynde med at drybrushe undervognen. Jeg plejer at bruge en lidt metallisk rustrød farve (Tin Bitz), men det er ikke så vigtigt når man kommer pulver ovenpå. Jeg vil derfor varmt anbefale dig at finde en kunstnerbutik eller en god boghandel og købe et par farvekridt, f.eks. et sort og et rødbrunt. Endelig tørpasteller og ikke oliepasteller (de må ikke være "fedtede").
Så sliber du dem på et stykke sandpapir, og "maler" det på undervognen med penslen.
Det er meget let og giver et fantastisk resultat. Man skal passe på med at gramse for meget på det bagefter, da det smitter lidt af.
Ang. tanken så har jeg endnu ikke turdet kaste mig ud i at patinere en tankvogn. Det kunne være jeg skulle prøve og skrive en artikel om det
I såfald ville jeg starte med at vaske tanken med vand og sæbe for at fjerne fedt fra fingrene og støbeprocessen. Når den var tør ville jeg give den en let gråbrun wash, som jeg tørrede af igen kort efter med et stykke køkkenrulle.
Derefter ville jeg lave lidt oliespild fra åbningen med lidt mørk maling blandet med blank lak.
Efter min mening er en af de vigtigste ting ved patinering at man ikke overdriver effekten og at man bruger flere forskellige teknikker på en gang for at komme virkeligheden så nær som mulig. Jeg kan anbefale denne bog, som er skrevet af en mester inden for feltet:
http://www.mj-blog.dk/2006/07/anmeldelse-the-art-of-weathering/
Jeg glæder til at følge med i hvad du finder ud af...
Med venlig hilsen
- Occam
bahnfan.net
Systemudvikler
Malling
Indlæg: 1.017
Hejsa.
Jeg har brugt brun maling fra Games Workshop "Bestial Brown". Jeg bruger "dry brushing" teknik. Det betyder at jeg gør penslen næsten helt fri af maling, således at det kun er "få" rester der sidder tilbage. Du kan gøre dette ved at male lidt på et stykke køkkenrulle, indtil der stort set ikke smitter mere maling af. Herefter "vifter" du penslen frem og tilbage over de steder du ønsker malet. De små rester vil sætte sig på alle punkter, der "rager op", og således vil du få highlightet de lyse steder, og de mørke steder vil forblive mørke. Det er en simpel, men yderst effektfuld teknik.
Med venlig hilsen
Søren
Moderne tyske tog i H0, 2-skinne, digital, køreplaner. Samler desuden modeller fra Trix.
Besøg min blog om tyske tog på engelsk: http://railway.zone/
bahnfan.net
Systemudvikler
Malling
Indlæg: 1.017
Hejsa.
Jeg har fulgt rådet om at tilføje lidt "lysere" brun rundt omkring. Se her, hvad det blev til.
Desuden kan jeg nu forstå, hvorfor I andre lakerer modellerne bagefter. Jeg opdagede at malingen kan kradses af med en negl. Se godt efter på litreringerne, så kan du se det. Lige nu ser det dog blot ud som om, at nogen har skulle læse hvad der stod på skiltet og vasket det lidt.
Med venlig hilsen
Søren
Moderne tyske tog i H0, 2-skinne, digital, køreplaner. Samler desuden modeller fra Trix.
Besøg min blog om tyske tog på engelsk: http://railway.zone/
bahnfan.net
Systemudvikler
Malling
Indlæg: 1.017
Hejsa.
Måske kan en eller anden være behjælpelig med at epoke-bestemme den tankvogn på billedet? Jeg kører selv epoke V. Er det realistisk at have den med i et vognsæt?
Med venlig hilsen
Søren
Moderne tyske tog i H0, 2-skinne, digital, køreplaner. Samler desuden modeller fra Trix.
Besøg min blog om tyske tog på engelsk: http://railway.zone/
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Den har computerlitrering på. Så det passer meget godt med i hvert fald epoke IV og sikkert også med epoke V.
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
pamm
Indlæg: 118