Lokomotivmatematik

Meget intrasant læsning og det viser med alt tydelighed at vi mangler nogle damprangerlokomotiver i model, en Hs ville i den forbindelse bestemt ikke være dårligt.

Men ellers skal man jo huske at det er meget geografisk bestemt hvor lokomotiverne var stationeret henne så lige hvilke typer man skal have kan man jo heldigvis selv bestemme (hvis de altså findes på markdet).

Jeg syntes til gengæld din udregning om forholdet mellem hvilken slags lokomotiv typer der var er intrasandt og viser meget godt om forholdet mellem transport typer på datidens baner. Dog må jeg indrømme jeg ikke helt forstår din afrundingsform og der er da vidst snigenet sig en regnefejl ind der.(187/145=3,2 234/87=2,7)

Tilsidst vil jeg måske lige sige at det er synd for den gode O-maskine at blive kaldt en rangermaskine også selvom det har været i den sidste det her. Jeg ville nok sætte en steg i O'et så det blev til en Q i stedet men det er nok bare mig

Tak for rettelserne, de er også rettet i artiklen nu.

Da' Occam.

Du har da vist også glemt "Den grønne elevator", også kendt som traktor 6: Igen en unik maskine, overtaget fra englænderne efter 2. verdenskrig, og fremstillet i model af Roco?

Og så er der jo Real Modells modeller af kommoderne - traktor 77 - 85: Selvom de laver dem i et hav af varianter, findes der godt nok ikke nogen korrekt model til dit årstal - er det derfor, du ignorerer dem? (De skal være sorte med førerhus i 1954).

Skal du følge din egen statistik, burde det vel netop være en kommode, du anskaffede...

God analyse.

Jeg mener dog ikke at det giver mening at anvende skalaen på materiellets antal.

Du vil så i skala Z kun få kun 2,5 lokomotiver på et måske stort anlæg!

Man skal istedet beslutte sig til hvor mange lokomotiver man ønsker på anlægget, og derefter skalerer op. Altså hvis man vil have 20 lokomotiver, så skal det være 4 F, 3 D, 2 K og en af hver af P, Pr, E, R, Hs, C, G, S, H, O, Q og N, hvis man ønsker en ligelig fordeling.

Men det giver heller ikke mening, hvis man f.x. modellerer en sidebane i Jylland. Den vil i begyndelsen af 1950erne være befaret af K- og D-maskiner og sandsynligvis ikke meget andet. Det er ikke nemt. Men tallene giver et finderpeg om hvilke modeller man bør have.

Da' mester.

Jo, N og MO - ihvertfald på min sidebane: N-maskinerne var et hyppigt syn på Præriebanen, også i 1954. En del steder var der også mange O-maskiner - vist specielt, men ikke kun, i Sønderjylland.

Man kan også gå _for_ meget op i skala og realisme.

Når det kommer til antal af lokomotiver og hvilke man har kørende bør man nok nærmere bruge det man har lyst til og det antal man vil, ellers er der noget jeg ikke forstår ved modeltog (det er der sikkert alligevel)

Rigtigt. Det viser blot vigtigheden af at lave research.

Det står en frit for at gøre som man vil på ens egen modelbane. Det har bare ikke meget med virkeligheden at gøre, såfremt EG og N kører side om side. Eller man har 4 T-maskiner på banen, blot fordi man synes det er et "pænt" lok.

Ja det er op til en selv, jeg mener bare det er overdrevet nogle gange, for hvor skal man stoppe. Skal man også kun køre med sine tog x-antal gange om ugen for at det passer med virkeligheden?

Eller nøjes med at købe et lokomotiv fordi der ikke er kommet andre forbi en given station?

Fint nok det skal være realistisk, men man har vel ikke et modeltog for at begrænse sig selv. Folk kan jo gøre hvad de vil, jeg ville bare ikke bryde mig om det.

Men nu er jeg ogås ligeglad med hvordan noget passer sammen, jeg køber mine tog for at se dem køre

Da' Bibihest.

Kan man? Jo, du har på en måde helt ret: Nogen kan gå alt for meget op i det - i forhold til andre. Men for nogen af os er skala, materieltyper og meget andet i lige så høj grad en del af hobbyen som det at køre.Mindst, endda: Jeg er ikke så meget for at køre, til gengæld er jeg helt vild med at bygge modeller - og jo mere realistiske, jo bedre. I min modelbanereol finder du bøger som "Skovens billeder" - den hjælper med at bygge troværdige skove - jeg har bøger om gasværker, elværker, havne, skovdrift, landbrug, vejbygning - altsammen for at kunne lave troværdige modeller - og naturligvis gamle DSB køreplaner, reglementer og oprangeringsplaner.I mit univers kan det simpelthen ikke blive realistisk nok - for mig er det en væsentlig del af hobbyen, der altså tilbringes mere med næsen i en bog end foran kørecontrolleren.

Jamen, du har også ret: Der er desværre en misforstået tendens blandt os realismefreaks til at se lidt ned på folk, der "bare" vil køre med flotte tog. Og det er forkert: For du har jo helt ret i dit grundlæggende synspunkt - det skal først og fremmest være sjovt.

Men så må du også respektere, at for nogen af os består det sjove næsten mere i research-arbejdet end i noget andet. At lære så meget som muligt om den tid og den egn, man har sat sig for at bygge.

For nogle år siden var jeg på biblioteket for at låne en årgang af "Arkitekten" (fagblad for - ja, du gættede det). Det lokale bibliotek havde mistet den pågældende årgang, så jeg måtte have fat i en bibliotekar - der vist snarere var en ditto studerende, en ganske ung pige. Samtalen faldt naturligt på formålet med mit lån, og hun så noget uforstående ud, da jeg fortalte, at det handlede om modeltog: Men den pågældende årgang af "Arkitekten" havde tema om stationsbyen og dens udvikling, og var derfor en del af min baggrundsresearch.

Da det gik op for hende, at man også kunne dyrke hobbyen på den måde, var det lige før, jeg havde skaffet modelbanefolket en ny, sjælden, kvindelig dyrker: Hun syntes, det lød enormt skægt og spændende. Men det der med at køre med tog - det gad hun ikke.

Så: Hver mand (M/K ), sine lyster - men vi andre må vel også have lov at dyrke vores interesse for detaljen engang imellem, uden at vi skal overfaldes med grumme beskyldninger om nittetælleri og andet grimt... :twisted:

Traktor 6 fra Roco havde jeg slet ikke tænkt på, da den jo ikke kørte i 1954. Realmodells fine lille traktor var dog en ren forglemmelse....

Tja, det er jo forskelligt hvad man får ud af hobbyen.

Jeg er meget glad for modeljernbanehobbyen, fordi der er så mange aspekter i den. For øjeblikket er det den historiske research, bygning og patinering af modeller samt fotografi, der interesserer mig mest. Når jeg en dag får plads til et anlæg, ændrer det sig nok, men det vigtige er at rummeligheden er til stede.

Artiklen er udelukkende ment som inspiration, og ikke som et påbud om hvordan man skal styre sine indkøb. Jeg er selv skyld i adskillige forsyndelser, som absolut intet har at gøre med skalakorrekt Danmark 1954. Mere om dem senere....

Endelig vil jeg sige, at jeg mener heller ikke at idéen med at dividere antallet med 87 er nogen særlig god idé. Derimod er det rigtig interessant at se på forholdet mellem de forskellige typer lokomotiver og senere også forskellige typer vogne, som jeg snart skriver om i en ny artikel.

Må indrømme jeg egentligt ikke havde "tænkt" så langt at der også var nogen der kun ville bygge og respekt for det da. Det er nok også grunden til dit/jeres anlæg er 100 gange flottere end mit når det kommer til landskab og det har jeg skam respekt for.

Ville ikke nedgøre det i laver på nogen måde, svarede egentligt bare på tråden hvor der blev spurgt hvad man synes om det

Der skal se'følig være plads til os alle.

Da' Occam.

Ah, der fik du mig - jeg havde helt glemt, at den først kom til Danmark ret så sent... :oops:

Nej, ikke alt kan skaleres 87 gange ned i vores hobby (eller 0, N eller Z gange).

Tiden skal jo ikke være 87 gange langsommere, hvis strækning og hastighed er en 87-ende del af virkeligheden.

Jeg havde for noget tid siden en snak om, hvorvidt vægten af en model skulle være 87 gange lettere end forbilledet. En MY ville således for eksempel veje lidt over et ton i H0 :!: Argumentet for at dette ville være forkert var, at man skal have alle dimensionerne med, det vil sige at man skal dividere med skalaen 3 gange. Et eksempel:

En EG vejer 126 tons = 126.000 kg.

126.000 / 87 / 87 / 87 = 0,191 kg.

Heljans EG vejer rundt regnet 0,500 kg.

Ud fra dette kan vi vel konkludere, at de skinner vores tog drøner rundt på er end dog meget solide i forhold til BaneDanmarks. Måske man skulle prøve at veje 1 meter skinnestreng

Jeg tror at jeg vil kalde min jernbane for:

ASB

Anakronistiske & Skizofrene Baner

Jeg har nemlig ikke tænkt mig, at holde mig striks til epoke IV ... der er da i hvert fald en MY 1135 i nyt design.

Og udover nogle person og godsvogne - har jeg også et enkelt lokomotiv med stærkt skizofrene tilbøjeligheder. Det samme lokomotiv kan nemlig køre to steder på samme tid.

Det er selvfølgelig MY 1108 (Den Flyvende Hollænder) som også suser rundt som TMY 106 (Great Northern). Og den sidste er jo i det hele taget fuldstændig vanvittigt, men helt korrekt i forhold til virkeligheden: Svenskbygget dansk MY, solgt til Sverige, malet i et ikke-længere-eksisterende amerikansk jernbaneselskabs farver og kører med gods i Sverige. Hvilken epoke skal man klassificere TMY 106 efter?

Nå ... bare lidt useriøs tankespind fra min krøllede og anarkistiske hjerne.

MVH:Per

Jeg ville kalde den et epoke V lokomotiv, da den jo er en model af lokomotivet fra filmen.

Apropos ASB, så synes jeg det er et meget godt navn...

I USA fandtes der jo et hav af forkellige baneselskaber, og folk derovre har derfor mange flere muligheder for valg af forbillede. Samtidig er der også mange der vælger at lave deres eget modelbaneselskab med gennemgående farver og litreringer på materiellet, hvilken jeg synes er en glimrende idé.

Endelig er retten til inkonsekvens meget vigtigt efter min mening. Selvom man kan more sig med hyperrealistiske betragtninger, skal man ikke være bleg for at hoppe fuldstændig i den anden grøft:

Flere billeder her:

http://www.mj-blog.dk/2007/04/modeltog-som-souvenirs/

Hehe... Don´t stop now!