HEjsa.
Jeg leder efter en håndfuld flotte lange åbne danske fladvogne, helst epoke IV som man kan være lidt kreative med (mht. last). De skal sidde efter min MY1111.
Hvor kan jeg finde nogen som ikke koster en "banegård"? mærkatet (märklin, roco, lima osv.) er underordnet! Bare de er flotte og tro mod forbilledet.
På forhånd tak!
Martin
PS: kører 3-skinne
__________________
Willjax
Indlæg: 179
noget ala det her:
UTJ
Indlæg: 438
De absolut pæneste lavsidede godsvogne til epoke IV fås fra Roco. Kig efter Ks- og Kbs-vogne, der er udkommet i adskillige udgaver. Du kan af og til finde dem brugt, men ellers koster de vel omkring 150,- kr pr stk, nogengange mindre, nogengange mere, hvis de er forsynet med et dyrt læs fra fabrikanten.
Rs-vognen fra Roco med bogier er også fin, men er væsentlig dyrere.
Husk at et virkelighedstro godstog i epoke IV ikke var oprangeret af lutter danske vogne. Derfor er der god grund til at blande især tyske Kbs-vogne og franske/italienske Ks-vogne ind i stammen. Da Ks/Kbs-vognene er ca 13 m i virkeligheden, får du hurtigt et langt tog, der ser ud af noget. Både Rs, Ks og Kbs er/var europæiske standardvogne, der fandtes i de fleste lande, så der er et utal af varianter af dem.
Hvis du har problemer med jævnstrømshjulene kan de byttes ud. Hvis du køber nogle skal du lige være opmærksom på at især Rs-vognen skal være plan. Konstruktionen er desværre ikke teknisk helt vellykket og visse eksemplarer buer mere end i hvert mit øje kan acceptere.
Willjax
Indlæg: 179
mange tak for svaret!
Jeg har købt 3 stk. Roco Rs-vogne. De er flotte!
Jeg bliver lige nød til at spørge: Hvordan laver man en gods oprangering? Altså kan 4-akslede vogne (som RS-eren) være i sammen med 2-akslede? Kan Containervogne, tankvogne, lukkede vogne og fladvogne være sammen? Hvordan er "reglerne"?
Horsecreek
Lokomotivfører
Indlæg: 1.508
Vogntyperne kan du blande som det passer dig. "reglerne" kommer når du beslutter dig for hvad last der er i/på vognene. F.eks. vogne med meget brandbart materiale skal ikke være koblet sammen, men have en eller to ubrandbare vogne i mellem sig.
Intet modeljernbaneanlæg er så perfekt, at det ikke giver inspiration til det næste.
Karlo Roed
Indlæg: 129
Du kan jo køre med gods fra Løgstør rør.
Roed
UTJ
Indlæg: 438
Der er (som en anden har skrevet) kun regler omkring 'farligt gods', dvs kemikalier, brændbart, eksplosiver osv.
Jo, du kan blande de toakslede sammen med de fireakslede Rs. Det gør det mere realistisk. Du skal huske at i tidlig epoke IV er der ikke så mange containere og der var kun få containerterminaler. Køretøjer (lastbiler, militærkøretøjer, landbrugsmaskiner) er gode eksempler på gods på fladvogne. Længere stålprofiler på Rs-vognene. I det hele taget gods, der ikke skal have sider til at støtte sig op ad og som kan tåle vejrliget.
Willjax
Indlæg: 179
mange tak for svarene! Jeg glæder mig til at samle mit sene epoke IV godstog.