Da' igen.
Sporskiftet skal åbenbart overdænges med spammere i øjeblikket - jeg ved ikke hvorfor; det er altsammen noget, der er sket siden nytår - tidligere havde vi en af de kedelige hvert halve år, nu kommer der en ny hver time...
Måske der er nogen, der har fundet en automatiseret måde at bryde reCAPTCHA? Det er ihvertfald påfaldende, som angrebene er steget fra nul til hundrede på få dage.
Jeg prøver at følge med hurtigt nok til at slette dem - I skulle se det sataniske grin, når det lykkes at slette nogen, mens de er online - men jeg kan (og vil) ikke være på 24 timer i døgnet. Synderne skal nok blive fundet og slettet, og nej, I behøver ikke sende mig en PB hver gang - jeg ER altså godt klar over, at vi er hårdt prøvet i øjeblikket.
Desværre er der ikke rigtigt noget at gøre ved det: Spørger vi hos phpBB folkene, vil de fortælle, at vi naturligvis bør opgradere til version 3.x - og det er jo rigtigt, set med deres øjne. Men phpBB kan fortsat kun lave et debatforum, og da vi er mange, der gerne vil bruge Sporskiftet til noget mere, handler det nok mere om at komme på Drupal. Det går klart fremad med det - se http://test.sporskiftet.dk - men der er også nogen vej endnu.
Indtil da bliver vi nok nødt til at leve med det - erfaringen viser, at bølger som disse hurtigt klinger af igen, så lad os håbe, det også sker denne gang.
Jeg lavede jo en del test konverteringer fra phpBB til Drupal i weekenden, og kunne konstatere, at vi havde fået fire uønskede brugere i løbet af nogle få timer - fordi jeg ikke havde beskyttet testinstallationen med reCAPTCHA. Til gengæld er der ikke kommet bare een i det forudgående halve år, hvor den tidligere testinstallation var beskyttet på samme måde.
Men selv hvis de slipper ind, vil det være meget sværere at gøre noget galt på Drupal: phpBB har nogle fast definerede formularer, man skal bruge, når man vil lave et indlæg, og det egner sig naturligvis fint til automatisering. Anderledes med Drupal: Her er der rigtigt mange muligheder for at lave sine egne formularer, de vil blive brugt - og derfor blive det langt mere bøvlet for spammere at misbruge systemet.
Jeg er ked af ikke at kunne gøre det bedre for indeværende, men I bliver nok nødt til at leve med det.
MVH
Lars
cbt
Indlæg: 1.159
Nej, erfaringsmæssigt har de en tendens til at tage det sidste forum på listen, uanset hvad: De der bots udnytter svagheder i phpBB - ikke i de enkelte websites. Jeg kan godt rename den, det vil måske spare 3% af bøøvlet - det er ikke det værd.
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen
Fremo-medlem, H0 2-skinne, digital, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), alle epoker - dog primært IV og V.
jhcn
IT & AV vejleder, C. la Cours Skole
Lystrup
Indlæg: 753
Hej Lars
jeg bliver lige nødt til at sige at jeg - og sikkert en del andre - og meget taknemmelige for at du gider at holde Sporskiftet kørende. Jeg er sikkert ikke den eneste der er næsten afhængig, eksempelvis sidder jeg lige nu på en pub i London med min mobils lille skærm. Men jeg skulle lige tjekke...
Kører AC, mest epoke IV-V, helst dansk + lidt tysk.
Medlem af Slæbeskoen. Bygger moduler til treskinnedrift med Märklins C-skinner
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.165
Øv, hvor er jeg møg misundelig: Jeg elsker London, og at sidde på en pub med bærbar, ja, det ville bare være lykken!
(OK, jeg anerkender, at der kan være erhvervsmæssige årsage, men alligevel...)
MVH
Lars
jhcn
IT & AV vejleder, C. la Cours Skole
Lystrup
Indlæg: 753
Efter 12 timers arbejde/messe/foredrag så var de kolde øl bare en nødvendighed...
Kører AC, mest epoke IV-V, helst dansk + lidt tysk.
Medlem af Slæbeskoen. Bygger moduler til treskinnedrift med Märklins C-skinner
00
Indlæg: 633
vil det være en mulighed at gøre det til en betalingsside? jeg er med på at et modul til dankort koste noget, men vi er mange herinde, og hvis alle betalte en lille andel, så er der et filter.
vil det skræmme nogen væk? næ, for hvis du kan læse og se hvor godt det er, hvor mange venlige og hjælpsomme modelbanere her er, så vil man nok gerne bruge en skilling. på denne måde slipper man også af med de nævenyttige anonyme, som trolls.
de helt unge brugere kunne enten dispenseres, eller bruge det her ungdomsdankort jeg ikke lige husker hvad hedder.
prisen kunne måske være det samme om året som en almindelig godsvogn koster. er tanken helt vild, så kunne prisen være som to vogne, og efter et år fik du en årsvogn sendt fra den banedealer der vil acceptere mindst avance for distributionen
alternativet kunne også være relevante annoncer og bannere. vil det være godt med butikstilbud fra de mange forretninger? specialmodeller, serier osv?
personligt ville jeg acceptere at skulle betale for adgang og brug, mange har hjulpet mig, og jeg vil gerne kunne hjælpe andre i denne herlige hobby.
Kører H0 på spisebord (TRIX & Brawa) - Bygger pt. mindre N-bane som by, nået dertil hvor scener og personer sættes på. Har taget hul på et middelstort Z-anlæg. Har LGB i haven. (og et stor samling Spor 1 Märklin og KM-1 på hylderne) - ECoS, ESU Radio & TouchCab.
Gert Frikke
Indlæg: 2.323
Hej!
helt med på at vi giver en skilling for at bruge sporskiftet.
Man kan vel også lave en adgangsbegrænsning på den måde, at en nytilmeldt bruger skal "godkendes", før end der er adgang til at skrive i forum.. Det vil koste lidt indsats i tid, men måske alligevel en god investering.
Gert
modeltog - en kopi af virkeligheden på en fantasifuld måde
00
Indlæg: 633
Den med moderatorgodkendelse af nye deltagere er også god, den kender jeg fra professionelle fora hvor jeg deltager fagligt
Kører H0 på spisebord (TRIX & Brawa) - Bygger pt. mindre N-bane som by, nået dertil hvor scener og personer sættes på. Har taget hul på et middelstort Z-anlæg. Har LGB i haven. (og et stor samling Spor 1 Märklin og KM-1 på hylderne) - ECoS, ESU Radio & TouchCab.
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Jeg er også tilhænger af en eller anden form for betaling, også så nogen af Lars´s omkostninger med at drive siden her kan blive dækket ind. Det kunne jo også bare være et symbolsk beløb hver gang. Man kunne fx købe sig til en uges eller 14 dages adgang af gangen.
En mulighed var også reklamer, som det bliver foreslået. Jeg er næsten sikker på at en hel del af forhandlerne gerne vil bakke op om noget her.
Siden har også virkelig givet mig nogen bredere indfaldsvinkler til hobbyen, ikke mindst da jeg er startet stort set helt på bar bund for nogle år siden med anlægsbyggeri, og gradvist bl.a. har skullet sætte mig ind i alt det med elektronik mm.
Sporskiftet repræsenterer en rigtig stor vidensmasse, ikke kun indenfor modeltog men sandelig også indenfor jernbaner i al almindelighed. Det er jo fx fantastisk sådanne som de nye epoke III-vogne er blevet debatteret.
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
lokalbanen
Indlæg: 161
Først en tak til Lars for det store arbejde han gør med at holde Sporskiftet i luften.
Jeg tror desværre at betalig vil afholde mange fra at deltage, nej jeg taler ikke om os der kigger ind hver dag, men dem der kun kommer forbi nogle gange om måneden/året.
Moderring af alle indlæg er en større opgave som jeg tror at man skal undgå hvis det er muligt. Alternativt kan man moderere alle indlæg fra nye brugere indtil de har vist at de er her af de rigtige grunde, men igen er det en større opgave.
Moderatorer udpeget af Lars der dagligt checker nye brugere tror jeg er en god ide, og jeg er sikker på at Lars ikke vil få problemer med at hverve folk til dette, da arbejdets omfang er begrænset. Men det kræver tid fra Lars til at sparke i gang og jeg forstår godt hvis der er andre ting han hellere vil bruge sine kræfter på lige nu.
/Bo (Aktuel status: 0 moduler, 0 meter skinne, 0 togsæt, 1 lokomotiv, samt 7 vogne)
Gert Frikke
Indlæg: 2.323
Hej
Nu var det ikke indlæggene der skulle godkendes - kun nye brugeroprettelser.
En brugerbetaling på 100 kr. om året finder jeg rimelig - og det vil da blive til et rimeligt driftsbidrag.
Gert
modeltog - en kopi af virkeligheden på en fantasifuld måde
moppe
Medarbejder
Indlæg: 5.558
Så ville medlmesskaren hurtigt falde til et sted mellem 30 og 50 er mit bud.
Desuden vil det koste mere at administrere end det der kommer ind på det.
Nej, godkendelse af hver enkelt ny tror jeg fungerer bedst.
Man kan jo spørge sig selv om der i øjeblikket ville være mere arbejde i at godkende rigtige brugere, end ved at slette spambrugere.
Klaus
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.dk
Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet: http://www.moppe.dk
Det lette modelbaneforum: http://groups.google.dk/group/dk.fritid.jernbaner.model
Gert Frikke
Indlæg: 2.323
Hej!
brugerbetalingen mener jeg ikke skal bruges til adgangskontrol. Betalingen skal være frivillig - bare min rekommandering til en fornuftig ydelse for at bruge dette forum. Det er jo ikke mere end prisen på et styk MJ blad om året.
Godkendelse af nye brugere tror jeg på vil være gavnlig og overkommelig.
Gert
modeltog - en kopi af virkeligheden på en fantasifuld måde
frede2300
Software udvikler
Indlæg: 1.129
Hej Lars,
Tak for at du holder sporskiftet i luften!
Jeg håber du finder en løsning
H0m med GT-Position ... og jeg skal nok komme med en status på byggeriet snart..
jimmyoldtimer
Indlæg: 1.450
Hej Lars
Der skal også lyde en tak herfra ,for det arbejde du lægger i sporskiftet ,vi er mange der føler at sporskiftet er et forum et åndehul, hvor man kan slappe af,blandt ligesindede ,og få hjælp til sin modelbane,det er altid spændende og følge med i de forskelliges, gøren og laden, inden for Modelbane Hobbyen,ser frem til det nye site du er igang med
Hilsen
Jimmy
Mvh Jimmy
mine Hobby interesser
modelbane hobby
Mikael
Udviklingsingeniør
Indlæg: 596
Jeg fik lige en idé. Hvis de plejer at tage den sidste på liste, så kan man da oprette en ny nederst, kaldet "spam". Så kan vi bare lade være med at læse den. Eller endnu bedre: Alle der skriver indlæg derinde bliver automatisk smidt af pommern til
SFJ
Skole
Indlæg: 430
Hejsa!
Vil da også lige takke Lars for det store arbejde.
Af hensyn til betaling er jeg helt enig med Moppe. En løsning på de dumme "brugere" kunne være at nye brugere skal accepteres for at bruge forummet. Det ville dog nok kræve nogle extra ud over Lars. Det er i værd fald noget jeg ikke ville have noget imod at gøre, selvom jeg nok er lidt ung til at få til delt det ansvar på sporskiftet. Tror også der er en del andre der ikke ville have noget imod at hjælpe lidt til sådan...? Selvf. ville det have den ulempe at nye ikke ville kunne få svar lige med det samme. Bare mine tanker.
//Miles
En dreng på 13 år med stor interesse for tog.
Fynsk DSB sidebane i epoke III. H0 DC
BlackChart
Skanderborg
Indlæg: 87
Jeg kører selv et site af lignende karakter, bare for VW T3 biler...
Vi har på det site ikke haft en eneste spammer siden jeg overtog det...
Alt hvad jeg gjorde var at bede systemet stille et simpelt, men logisk, spørgsmål når brugeren opretter sig, et hvor svaret næsten er givet i spørgsmålet...
Hvis brugeren ikke svarer rigtigt kan man ikke registreres, lidt ligesom CHAPTCHA, men ikke med noget som skal skrives efter fra skærmen...
Spørgsmålet er: Hvordan forkortes VolksWagen?
Svaret giver så lidt sig selv...
Simpel men effektiv løsning...
Mvh.
Morten Trab
Trab.dk - Din Arduino Leverandør
http://www.trab.dk