Hvilket fabrikat er disse små skinneholdere?
I forbindelse med at vi ville bygge nogle midlertidige baner i både H0 og N i klubhuset, så medlemmerne kan prøvekøre eventuelle julegaver, fandt vi en æske med omkring 20 stk. af disse små skinneholdere.
De er jo perfekt til at holde på skinnerne på en bane, der alligevel skal tages ned om et par uger, og så er det jo ligegyldigt om skruerne er synlige.
Hvem har lavet dem, hvilket katalognr. har de, og fås de endnu?
Venlig hilsen
Steen
Spor N, DB epoke III og IV, analog
S123
Indlæg: 174
Hmmm.
Der var ingen i klubben, der havde set dem før, og det lader til at det samme er gældende her på Sporskiftet.
Æsken, som de ligger i, er mærket "Braun", men jeg tvivler stærkt på at et barbermaskine-firma laver smådele til modelbaner.
Holderne må være lavet til H0, for de går stramt mellem svellerne i spor N, men dog ikke mere, end at de kan bruges, og de har da også været brugt til N, for de fulgte med i et N-anlæg, vi arvede for et par år siden.
Jeg kan desværre ikke spørge den tidligere ejer, hvor han fik dem fra, for han er afgået ved døden.
Venlig hilsen
Steen
Spor N, DB epoke III og IV, analog
a62213
Indlæg: 382
Tror måske jeg har set dem før, ved et privat køb over Ebay, hvor han havde lagt det med til de skinner jeg købte.
Men det er altså spor N, Minitrix.
De så gamle ud, og ikke sikkert man i "gammel" tid gik så meget op i om det lige var småt eller stort.
Dans epoke 3
Tillig spor system
Tortoise switch motorer
Ecos
Fast anlæg med mulighed for tilkobling af moduler under planlægning
S123
Indlæg: 174
Jeg kører selv spor N med Minitrix skinner, og det er til dem, jeg havde tænkt mig at bruge dem.
De går lidt stramt mellem svellerne i Minitrix-skinner, men de kan da bruges til formålet (midlertidig bane på spånplader).
Venlig hilsen
Steen
Spor N, DB epoke III og IV, analog
bahnfan.net
Systemudvikler
Malling
Indlæg: 1.017
Vil en lille skrue og en spændeskive ikke gøre det samme trick?
Med venlig hilsen
Søren
Moderne tyske tog i H0, 2-skinne, digital, køreplaner. Samler desuden modeller fra Trix.
Besøg min blog om tyske tog på engelsk: http://railway.zone/
S123
Indlæg: 174
Jo, og nu du nævner det, så kom jeg i tanke om, at jeg et eller andet sted i mine gemmer har nogle fiberskiver med tilhørende skruer fra gamle telefonrelæer liggende.
Jeg skal så blot lige finde ud af, hvor jeg gjorde af dem.
De er jo ikke strømførende, så der er ingen fare for kortslutning, som ved en skive af metal.
Den arbejder jeg lige videre på.
Tak for tipset.
Venlig hilsen
Steen
Spor N, DB epoke III og IV, analog
pejft
Kurser i modeljernbane hos AOF
Moderator
Indlæg: 2.181
Der er tale om Herpa nr. 164 Scheinenklemmen. Jeg har 5 poser med 30 stk. i hver, hvis du er interesseret kan du sende mig en privat besked.
De bedste modeljernbanehilsener
Peter Topp Engelsted Jonasen
http://www.digitaltog.dk - http://www.kvv73.dk - http://www.jonasen.eu - www.digital-train.com