Hej alle!
Jeg har haft fornøjelsen at kigge forbi dette forum fra tid til anden, og da jeg nu stod med en lille udfordring, tænkte jeg at dette var stedet at finde hjælp.
Under en rejse til udlandet, købte jeg en LokSound 3.5 dekoder med en eller anden standard "damp"-lyd, og ville så her efter hjemkomsten benytte den på et dieseltog.
Jeg bruger ESU's egen LokProgrammer, og jeg troede udelukkende at det var et spørgsmål om at uploade nye data til dekoderen.
Det vil dog af en eller anden grund ikke rigtig lykkes for mig. :roll:
Køresiden er ok, men lydsiden er helt gal.
Er der nogen standardprocedure for reset, nulstilling eller hvad-det-nu-hedder af dekoderen, inden man indlæser nye data...???
/Banemesteren
Mikael
Udviklingsingeniør
Indlæg: 597
Jeg har godt nok for nylig anskaffet mig en LokProgrammer, men jeg har endnu ikke prøvet at ændre lydsættet i en dekoder. Jeg har dog set det blive gjort flere gange. Det burde bare være at programmere dekoderen, dels med selve lydene, og dels med opsætningen af dekoderen, herunder hvad og hvordan lydene skal bruges og så videre.
Jeg har dog hørt at under den lange upload af selve lydfilerne, skal den elektriske forbindelse til dekoderen være helt stabil, for ellers kan der ske sjove ting.
Banemesteren
Indlæg: 9
Jeg må erkende at jeg ikke er "den hurtigste knallert på kajen" når det kommer til den tekniske side af sagen, så det jeg har gjort er udelukkende at uploade en ny samlet profil jeg havde liggende i forvejen, og altså uden at gøre hverken det ene eller det andet ved dekoderen først.
Profilen skulle dog passe til dekoderen , men det er som om at der på denne måde efterlades nogle data eller noget opsætning fra den tidligere profil, så det ikke rigtigt virker.
Det er sikkert ikke måden at gøre det på, og måske burde jeg have forberedt dekoderen på en eller anden måde først.
Jeg ved bare ikke rigtigt hvordan...!!!??? :?
/Banemesteren
Voller
Indlæg: 169
Du har både kørt den der hedder "Sound Update" og den der hedder "Write decoder data", ikke sandt? Hvis du kun kører den der hedder "Write decoder data" ændres lyden ikke.
Mvh. Thomas.
Digital treskinnedrift
http://modeltog.voller.dk
Banemesteren
Indlæg: 9
Tænkte jeg det ikke nok...
Umiddelbart tror jeg at du har ret, men jeg er desværre på vej ud af døren, og må vente med at efterprøve det til senere. :?
Foreløbig tak for hjælpen, jeg glæder mig allerede til at prøve...!!!
/Banemesteren