Hej alle
Jeg har endelig fundet min dobbeltdækker styrevogn hos Modellbahn-Seyfried, efter bestilling modtog jeg ingen ordrebekræftelse.
Jeg skrev og spurgte om de havde modtaget min ordre, bare for at være sikker.
Jeg har nu 2 dage efter modtaget en mail om at de har problemer med deres bestillingssystem, og ikke ved om de kan levere varen. Alt dette kan jo være reelt nok, min PC gør heller ikke alt hvad jeg beder den om.
Betalingen foregår gennem PayPal (notificationen om overførslen har Modelbahn-Seyfried modtaget), pengene er heller IKKE trukket, og når transaktionen foregår gennem PayPal er jeg vel "sikker nok" ?
En lang indledning for at stille dette spørgsmål. Er Seyfried bare ramt at system problemer (det kan jo ske for enhver), eller er der nogen der har dårlige erfaringer med denne forhandler ?
Venlig hilsen
Carsten
- Skala N
- Epoke IV og V
- Tysk og Dansk materiel + "det løse"
- Digital med Roco MultiMaus
- Har demonteret pladeanlæg, og arbejder nu med layout til et modulanlæg i 6 dele. 1´modul ender forhåbentlig med at indeholde: "Det gule palæ", traktor 57, Franz Jäger vognen, Bøffen "det dumme svin", med sin Ford Transit, og Olsen banden med Chevrolet Bel Air eller Impala.
Kresten
Indlæg: 1.044
Jeg har ingen erfaringer med den forhandler, men ja, når du anvender Paypal burde du være nogenlunde sikret. Det allersikreste er dog at få forhandleren til at trække beløbet direkte på dit kreditkort. I det tilfælde vil står kreditkortselskabet nemlig inde for beløbet, hvis du ikke modtager dine varer.
Kresten
pejft
Kurser i modeljernbane hos AOF
Moderator
Indlæg: 2.208
Det gør PayPal også. Jeg har haft en tilbagebetalngssag fra Ebay med PayPal. Det tog ca. en måned, så havde jeg pengene tilbage.
De bedste modeljernbanehilsener
Peter Topp Engelsted Jonasen
http://www.digitaltog.dk - http://www.kvv73.dk - http://www.jonasen.eu - www.digital-train.com
Kresten
Indlæg: 1.044
Ja, det gør de da forhåbentlig. Jeg har heller aldrig haft problemer med dem. Forskellen er bare, at både kortindehaver og kortmodtager har en aftale med kreditkortselskabet - aftalen med PayPal er i virkeligheden kreditkortselskabet uvedkommende. Så med PayPal er man et led længere væk i "fødekæden".
Derfor også den længere tilbagebetalingstid fra PayPal. Hvis du klager over en betaling til dit kortselskab/bank, når du får dit kontoudtog, trækker de slet ikke pengene fra din konto før sagen er undersøgt.
Så i teorien - hvis man er helt derude, hvor det kommer til disputs og retssag, er man bedre stillet med overførsel direkte fra betalingskortet.
Men i bund og grund har jeg også altid følt mig helt sikker med PayPal.
Kresten
Newtrain
Brabrand
Indlæg: 668
Lyder godt.
Nu skal jeg jo heller ikke "male fanden på væggen", det er sikkert en helt reel forhandler, der som alle andre kan få problemer med IT.
Rart at vide pengene kan komme retur. Men da jeg har haft en del problemer med at finde før omtalte styrevogn, vil jeg nu være mere ærgelig ved udsigten til ikke at modtage den
, end ved tabet af pengene. 
Venlig hilsen
Carsten
Newtrain
Brabrand
Indlæg: 668
Hej alle
Nu er mine varer kommet.
Seyfried er en absolut seriøs leverandør har jeg fundet ud af.
Den længste svar tid jeg har oplevet er 22 timer, bortset fra første kontakt som tog 2 dage. Men de 22 timer finder jeg absolut acceptabelt
Meget gik galt i denne handel.
Først selve bestillingen, som beskrevet tidligere i tråden. Men jeg fik rimelig hurtigt svar på mine spørgsmål, og besked om afsendelse af mine varer ville ske d. 4/6-2010, samt besked om at der kunne gå 3-4 dage inden jeg ville modtage mine varer.
Så langt så godt, da vi nåede d. 11/6-2010, og jeg ikke havde modtaget mine varer, kontaktede jeg Seyfried igen. Jeg fik promte svar, om at varerne var afsendt d. 4/6-2010, samt et "track and trace" nummer. Endvidere meddelte de at varerne efter ankomst til Sjælland ikke kunne spores, og om jeg ville have ulejlighed med at kontakte mit lokale posthus, for at høre om pakken var ankommet der. Hvis ikke pakken var ankommet, skulle jeg bare kontakte Seyfried igen, der så ville efterlyse pakken.
Mit lokale posthus havde ikke pakken, men inden jeg kontaktede Seyfried, skrev jeg til PostDanmark´s kunde service.
Modtog svar fra PostDanmark inden for 24 timer. Min pakke kunne afhentes dagen efter på mit lokale Posthus.
Så alt endte godt, og jeg er endt med et positivt indtryk af Seyfried.
Og selvom PostDanmark i første omgang var "skurken", endte Ole i KundeService også som en helt.
Venlig hilsen
Carsten