Den kedelige side af livet på jernbanen

Det må f....e være rædselsfuldt at blive tvunget til at tag et andet menneskes liv. Selv med lang tids psykolog-hjælp kan det nok være svært at acceptere det endsige at komme tilbage på sin arbejdsplads.

Måske er det alligevel ikke smart at "reklamere" for den måde at forlade livet på.

På Køge Station er der en plakat ved et af sporene, der forklarer at 90 ton stål med 140 km/t vinder, hvis man forsøger at krydse sporene.

Det er utroligt at folk, der kommer så langt ud er så egoistiske, at de udsætter andre for de traumatiske oplevelser. Min bror, der er hundefører i politiet har været kaldt ud til en påkørsel for at hjælpe, så de fik alle stumperne med. Og tænk på de personer, der overværer det. Det er jo meget voldsomme kræfter.

MVH:Per

En selvmorder tænker overhovedet ikke på andre, når han er nået så langt ud, så han vil tage sit eget liv.

Ikke at jeg har prøvet eller agter at prøve det, men jeg har snakket med en, der blev reddet i 11. time. Den medicin, han brugte til at begå selvmord med, var heldigvis så mild, så han blev "kun" alvorligt syg og måtte til udpumpning, men forskrækkelsen var nok, og han er nu en livsglad mand, der ikke kunne drømme om at tage sit eget liv.

Han fortalte mig, at når man er nået så langt ud, så tænker man kun på sig selv og hvor rart det bliver at slippe af med problemerne én gang for alle. Måden eller hvor mange, der bliver involveret, skænker man ikke en tanke.

Han nævnte så også, at fjernsynet har en del af skylden for de mange selvmord, for når en mand dør i en film, så er han jo med igen i den næste, så mange tror at det er det samme i virkeligheden, altså at livet fortsætter, men uden de problemer, der drev ham/hende til at begå selvmord.