Billeder er en ting, jeg har brugt meget tid på i forbindelse med den nye version. Ikke alt er på plads endnu, men foreløbeligt kan jeg fortælle følgende:
Billeder, der ligger på Sporskiftet, kan ses med en plugin, der hedder Colorbox (et omfattende JavaScript program). Det betyder, at alle billeder er links - hvis man klikker på et, vil browserbilledet bliver dæmpet, og billedet vil poppe op i så stor en opløsning, der er plads til i browseren.
Med mindre den uploadede original er mindre - billeder bliver kun skaleret ned, aldrig op. Det betyder også, at man kan se billederne næsten fuldskærm, hvis man maksimerer sit browservindue, og uploaderen ellers har uploadet billedet i en høj opløsning.
Men det er ikke det hele: Når billedet vises i Colorbox, har man automatisk adgang til alle billeder på siden. Man kan scrolle frem og tilbage mellem billederne med knapperne forneden til venstre, og man kan få dem vist som slideshow med linket til højre. Klik på selve billedet, og man skifter til det næste. Klik på baggrunden helt udenfor billedet, og Colorbox lukker, så man vender tilbage til den normale side.
Når billedetmaterialet er i orden, kan man få nogle virkeligt flotte slideshows. Se f.eks. TT-togs tråd om den jyske Fer - her er hele 46 billeder af nyde:
http://test.sporskiftet.dk/node/6722
Eller se en af mine favoritter - de meget, meget flotte billeder fra Ribe Historiske Jernbane Model Selskab:
http://test.sporskiftet.dk/node/2621
Det kløer virkeligt i fingrene, når man har siddet og kigget på det slideshow i noget tid...
I vil også se, at Colorbox kun virker med billeder, der er uploadet til Sporskiftet: Links til billeder, der ligger på andre servere, virker ikke. De kommer heller ikke til det.
Det er der mange grunde til: Den vigtigste er, at mulighederne for at linke til eksterne billeder med tiden vil blive udfaset. Med den nye software bliver det virkeligt nemt at uploade og bruge billeder på Sporskiftet, og ved at sørge for, at billederne ligger her, undgår vi et af de rigtigt grimme problemer med gamle indlæg: Døde links. Dem har jeg fundet mange af, mens jeg har arbejdet med opgraderingen.
Det giver også mulighed for at Drupal kan skalere billederne og tilpasse dem den side, de bliver vist på - det kan man ikke med eksterne links. Og f.eks. vise dem i et Colorbox slideshow.
Gamle links vil ikke blive slettet, men på et senere tidspunkt vil der komme et filter, der forhindrer indsættelsen af nye, eksterne billeder.
Dine billeder ligger altså i et arkiv, hvor du kan se alle de billeder, du har uploadet. Det er min hensigt, at lave et galleri, hvor billederne kan vises som thumbnails for alle, man kan lave et slideshow med Colorbox, og se det enkelte billede med oplysninger. Måske også kommentere det, ligesom man kan kommentere et blogindlæg?
Det modul, der håndterer billederne, hedder ImagePicker. Det kan mange dejlige ting, men nogle af de ting, jeg gerne vil have, kan det ikke - og kommer nok heller ikke til det, da manden bag ImagePicker har vist sig særdeles modvillig mod netop den slags ønsker. Heldigvis er det dog Drupal, så man kan altid hacke løs på det, og lave et nyt modul, der tilpasser det andet efter sine ønsker, så det skal nok komme - men jeg skal selv i gang med programmeringen.
[For de nysgerrige: Næsten alt indhold i Drupal har status af at være en "node". Noder har en masse medfødte egenskaber - herunder muligheder for at benytte Drupals taksonomi-system, hvilket vil gøre det muligt at lave beskrivelser af billedernes indhold, som man kan søge på. Forfatteren bag ImagePicker har imidlertid gentagne gange afvist at lave billeder fra dette modul til noder på trods af gentagne opfordringer, så der må jeg selv i gang.]
Hvis I kigger på ImagePicker, vil I se, at man kan gruppere billeder - og heldigvis kan man lægge et billede i mere end een gruppe. På den måde kan vi bygge gallerier med billeder af "Københavns hovedbanegård" - "Modeltogslandskaber" - "DMJU udstilling 2011" - "Rullende materiel fra HBS" osv. Det samme billede kan gå igen flere steder.
Når jeg får lavet billederne om til noder (som nævnt i den skarpe parentes ovenfor), vil man også kunne lave en stikordsliste på hvert billede: De vil være fine til søgesystemet, for så kan man f.eks. søge efter et billede af en F-maskine, selvom den måske kun optræder i øverste højre hjørne af et billede, der først og fremmest handler om noget helt andet.
Det var flere grunde til, at alle billeder skal være "interne" billeder uploadet til Sporskiftet: Eksterne billeder vil aldrig få disse muligheder, og vil derfor altid have status af andenrangs billeder i forhold til systemintegration.
For at skelne mellem interne og eksterne billeder, har jeg lavet en diskret markering: Interne billeder, der kan vises i Colorbox, har en ramme, der bliver svagt kraftigere, når man kører musen henover billedet. Og så skifter cursoren naturligvis, da der er tale om et link.
Men jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt markeringen er for diskret?
Jeg har iøvrigt slået "bulk upload" til - det bruger en Java applet til at gøre det meget, meget let at uploade en masse billeder på samme tid.
Brug venligst denne tråd til at kommentere billedhåndteringen.
Hvad synes I om det nye slideshow?
MVH
Lars
kylle
altmuligt
Dianalund
Indlæg: 514
hej Lars
det ser godt ud og fungerer perfekt hos mig
du har fortjent fem ud af fem stjerner .
Christian
http://3modul.dk/
erikolsen1954
maskiningeniør
Ishøj
Indlæg: 377
Gudfaderbevares.
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.226
Vil du være rar at fortælle, hvad du er så utilfreds med?
MVH
Lars
erikolsen1954
maskiningeniør
Ishøj
Indlæg: 377
Det burde være tydeligt nok: Endnu et særligt plugin til den browser man benytter.
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.226
Du har vist brokket dig, før du har prøvet det af: Nej, der skal overhovedet ikke bruges noget ekstra plugin til din browser. Tværtimod er der tale om en meget udbredt og velafprøvet løsning, der bl.a bruges i langt de fleste webshops. Næsten.
Da du jo plejer at stille nærgående spørgsmål, får du her den lange forklaring: Drupal har totalintegreret jQuery, som er et fantastisk stykke arbejde, der rent faktisk gør JavaScript brugbart. De af jer, der har prøvet, vil vide, at JavaScript ellers har været tæt på ubrugeligt til mere avancerede opgaver, fordi der var så mange dialektforskelle mellem de enkelt browsere, at man brugte al sin tid på at kæmpe med browser differencer frem for at løse en konkret opgave.
jQuery løser denne opgave een gang for alle ved at sikre, at det program, man skriver, kan bruges på stort set alle browserplatforme. Man kan derfor koncentrere sig om at løse sin opgave i stedet for at kæmpe mod vejrmøller ved at skulle håndtere alle forskellene i browserimplementeringerne. jQuery er i dag så vigtigt et modul, at Google tilbyder en cachet udgave, så man henter biblioteket fra Googles globale servernet i stedet for at skulle downloade det fra f.eks. Sporskiftets server - men desværre understøtter Drupal (endnu) ikke dette.
jQuery har en plugin arkitektur, der gør det muligt at udvide basisfunktionaliteten med mere avancerede funktioner - og Colorbox er en af dem. I praksis downloader din browser en ekstra .js-fil, når du loader en side fra Sporskiftet - men naturligvis kun een gang, herefter overtager din browsercache, så du ikke skal downloade programmet igen på den næste side.
Jeg skrev ovenfor, at næsten alle webshops bruger Colorbox - og så alligevel. De fleste webshops har en mulighed for at klikke på et billede og se det i større format, og de fleste webshops bruger modulet Lightbox til formålet. Lightbox er det go'e, gamle modul til formålet, men har siden fået konkurrence af modulet Thickbox, der kan flere ting bedre. Og endnu siden er modulet Colorbox kommet til - det udmærker sig ved at kunne endnu mere, og så fylder koden kun det halve af Lightbox. Skribenten af Thickbox anbefaler alle at skifte til Colorbox.
Drupal udmærker sig ved at kunne bruge dem alle.
Men, kære Erik, du skal ikke downloade noget som helst, du skal ikke installere noget - du skal bare gå ind på en side med et billede, klikke på det - så går resten af sig selv. Du kan naturligvis være bekymret for downloadtiden - men Colorbox fylder kun 9 Kb, og det er langt, langt under størrelsen på et typisk billede på Sporskiftet, så overhead er ikke så stort. Hvis du finder det utilfredsstillende, skal du nok lade være med at bruge Sporskiftet - eller også skal du som minimum lade være med at klikke på billederne.
MVH
Lars
Willie Garvin
Buschauffør
Indlæg: 765
Nu har jeg prøvet begge billedserier som slideshow, og det er en rar feature, til at danne sig et hurtigt overblik over det samlede indhold.
Den vil jeg jeg bruge i fremtiden, uanset om der skal hentes noget ned først eller ej;-)
Venlig Hilsen Willie Garvin
H0, DC, dk, III-IV, MO, Pr, N, MH, MY, MZ, MA, ML, D, (Br80), CU, CL, CLL, Bn, CM, EH, IB, HD, Pb, Gs, CPS, DH, CP, CC, BD, B,FD, E, KS, Za, Ucs, Hbikks-tt, Gklm, Qf, Ze, Zf, Lgjs, Hbikks, Qr, Qh, Za, WRm, AV, Am, Pm, H
F.Ormstrup
Indlæg: 2.692
add.1. Ser godt ud og fungerer i IE9, Firefox, Google Crome men ikke i Opera.
add.2. Det er godt nok noget der trækker knapper ud! En langsom internetforbindelse går totalt død.
add.3. Igen kræver det en god internetforbindelse - men så er det også en fin gimmick. Jeg mangler en indstilling af den tid det enkelte billede vises.
add.4a. Det må vi så leve med. add.4b. ØV!
add.5. Autoskalering - hvis det kun er en tilpasning til skærmen, så OK! ellers er det noget den onde har skabt!
add.6. Igen autoskalering eller ?
add.7. Som sagt ovenfor: De er flotte!
mvh
Flemming
SVJMJK
Dansk H0 - Modul Samkørsel
Peters Skibsværft
Peters Garage
F.Ormstrups Blog
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.226
Kommer naturligvis.
MVH
Lars
F.Ormstrup
Indlæg: 2.692
Fint!
mvh
Flemming
SVJMJK
Dansk H0 - Modul Samkørsel
Peters Skibsværft
Peters Garage
F.Ormstrups Blog
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.226
Da' Flemming.
Når man gerne vil vise et billede i HTML, laver man en
tag. Det er naturligvis også det, ImagePicker gør bag din ryg, når den indsætter et billede i din tekst.
Enhver HTML tag kan have en stribe attributter - den vigtigste for
er naturligvis src, som fotæller, hvordan man får fat på billedet. Men et par mere ukendte hedder width og height - det siger vel sig selv, hvad det handler om. De gør præcist, hvad de hedder, så man kan skævvride et billede totalt, hvis man ikke har checket højde/bredde forholdet, før man sætter dem. Det har du sikkert set på dårligt programmerede hjemmesider.
Men det er browseren/operativsystemet, der foretager skaleringen - det billede, du downloader, er i fuld opløsning. Du kan derfor også gemme billedet i fuld opløsning ved at højreklikke og vælge "Save image..." eller hvad det nu måtte hedde i din browser.
Hvilket bringer mig videre til det næste spørgsmål: Skal man kunne det? Skal vi putte vandmærke på billederne, så man kan se, de er hentet på Sporskiftet? Eller skal vi sige, at billeder, der er givet til Sporskiftet, er givet til hele verden til fri afbenyttelse?
MVH
Lars
F.Ormstrup
Indlæg: 2.692
HOV! givet til Sporskiftet - den formulering kan jeg ikke lide, men selvfølgelig til fri afbenyttelse uden skæmmende vandmærker - men ikke til kommerciel brug. Jeg mener at flg. Creativ Commons licens kan anvendes
.
Hvilke billedfiler kan man anvende: Jpeg, Gif, ....
mvh
Flemming
SVJMJK
Dansk H0 - Modul Samkørsel
Peters Skibsværft
Peters Garage
F.Ormstrups Blog
Reiner
Modelbygger
Mariager
Indlæg: 604
For det første er det en fantastisk ting, du indfører der (altså selve slideshow).
Det er bare super. Tusind tak, Lars.
Så skriver du:
"Hvilket bringer mig videre til det næste spørgsmål: Skal man kunne det? Skal vi putte vandmærke på billederne, så man kan se, de er hentet på Sporskiftet? Eller skal vi sige, at billeder, der er givet til Sporskiftet, er givet til hele verden til fri afbenyttelse?"
Jeg syntes, det ville være fint med et Sporskifte vandmærke på billederne. Måske lidt diskret i en af hjørnerne :?:
Med venlig hilsen
Reiner
moppe
Medarbejder
Indlæg: 5.558
Det er langsomt. Klikkede lige på et af de links du smed i denne tråd. Fra jeg klikker på billedet til det er fremme går der cirka 6 sekunder.
Det vel at mærke på en 10/1 linje og en under 1 år gammel computer.
Jeg oplever også timeouts på det nye sporskifte.
Klaus
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.dk
Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet: http://www.moppe.dk
Det lette modelbaneforum: http://groups.google.dk/group/dk.fritid.jernbaner.model
pejft
Kurser i modeljernbane hos AOF
Moderator
Indlæg: 2.208
Nu gik der Facebook i den. Jeg ønsker f.eks. ikke at opgive min copyright til mine billeder, bare fordi jeg er en venlig sjæl, som hjælper andre på Sporskiftet bl.a. dokumenteret af billeder.
Derfor synes jeg også, at det er et problem, at der ikke vil kunne linkes til eksterne billeder. Billeder på mit sted, er der jo ingen tvivl om ejerskabet til.
De bedste modeljernbanehilsener
Peter Topp Engelsted Jonasen
http://www.digitaltog.dk - http://www.kvv73.dk - http://www.jonasen.eu - www.digital-train.com
Occam
Indlæg: 583
Hej Lars
Det er spændende at følge med alle de kommende forbedringer på siden.
Lightbox'en er en rar ting og det er rigtigt fint at man kan uploade billeder til brug i indlæggene. Jeg vil dog savne ikke bare at kunne linke til mine egne billeder. For de mange af os, der allerede har billederne liggende på vores egne webhoteller, virker det lidt overflødigt at uploade billederne en gang til. Jeg er aktiv på mange fora, emn jeg har aldrig oplevet et hvor man *skal* uploade sit billede for at kunne vise det. Det ville jeg synes var for restriktivt, også selv om man går glip af nogle muligheder.
Ang. rettigheder, så kunne jeg forestille mig at i disse Facebook-tider ville der være flere der betænkelige ved at uploade billederne til Sporskiftet, der måske en dag blev opkøbt af Microsoft og brugt til onde ting
Derfor vil jeg klart anbefale at bruge Creative Commons, så folk selv kan vælge hvordan deres billeder skal beskyttes. Personligt har jeg givet alle mine billeder på Flickr og mine blogs licensen Attribution-NonCommercial-ShareAlike, altså at folk må bruge billederne til hvad de vil, så længe de henviser eller linker til mig og ikke bruger dem kommercielt.
Ligesom på Flickr vil jeg foreslå at du giver folk mulighed for frit at vælge hvilken licens de foretrækker.
Med venlig hilsen
- Occam
F.Ormstrup
Indlæg: 2.692
Det er vist den vi andre kalder Vælg Navngivelse – Ikke-kommerciel – Del på samme vilkår når vi anvender CC Danmark Licens.
Men nu til noget helt andet, Lars - jeg kan simpelthen ikke uploade billeder til mit testindlæg - er det fordi der skal anvendes filer på max. xxkb.
mvh
Flemming
SVJMJK
Dansk H0 - Modul Samkørsel
Peters Skibsværft
Peters Garage
F.Ormstrups Blog
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.226
Jeg havde glemt at give webserveren rettigheder til at skrive i det subdir, hvor billederne ligger. Det skulle være i orden nu, så prøv venligst igen.
MVH
Lars
erikolsen1954
maskiningeniør
Ishøj
Indlæg: 377
I så fald har du ikke formuleret dig forståeligt, men det glæder mig da.
Er alle browsere understøttet?
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.226
Det skulle de være - dog er der problemer med Internet Explorer, der ikke kan finde ud af at vise den afrundede ramme ordentligt. Så IE brugere: Skift til en ordentlig browser.
Selv har jeg testet med Opera på Windows og Linux, Firefox på Windows og Linux, og Internet Explorer - den sidste naturligvis kun på Windows.
Hele eksistensgrundlaget for jQuery er jo netop at supportere så mange browsere som overhovedet muligt - og da Colorbox er en plugin til jQuery, skulle den gerne supportere lige så mange.
MVH
Lars
F.Ormstrup
Indlæg: 2.692
Der sker ikke en ... Uanset om jeg forsøger med enkelt eller multi upload (48 små jpg, gif billeder fra harddisk) direkte til mit indlæg.
Jeg kan dog uploade små enkeltbilleder til "Min Konto - Mine Billeder" - her fungerer multi upload heller ikke!
Det er også helt umuligt at placere billedet hvor jeg gerne vil i mit indlæg. Selv når jeg forsøger med HTML (er funktionen deaktiveret ?)
Hvis det ikke bliver muligt at uploade direkte til et indlæg, er jeg bange for, at vi har set det sidste billede på Sporskiftet fra langt de fleste almindelige brugere.
Det er alt for besværligt for alle der ikke er EDB nørder!
Bare det at der spørges efter billedets URL
At billedet skal skaleres (det bør som minimum fremgå tydeligere at det ikke er nødvendigt)
Og så er det altså særdeles upraktisk, at man (hvis man ikke noterer alle billeders URL før man starter på indlægget) skal have Sporskiftet åbent i 2 vinduer når man skal sende billeder til et indlæg på den "nemme"(kopier - indsæt) måde.
mvh
Flemming
SVJMJK
Dansk H0 - Modul Samkørsel
Peters Skibsværft
Peters Garage
F.Ormstrups Blog
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.226
Jeg har lige oprettet følgende indlæg:
http://test.sporskiftet.dk/node/7246
- hvor billedet er indsat "lige ud af landevejen" med ImagePicker; og jeg har ingen særlige rettigheder, når jeg er logget ind som mig selv.
Du beskriver ikke helt, hvordan du har gjort - men her er den rigtige fremgangsmåde ihvertfald:
Billeder skal uploades, før de kan bruges. Det kan gøres via "Upload" tab'en eller via "Multi upload". Den sidste er et Java program, der bliver downloadet automatisk af browseren, når du klikker på tab'en - hvis du ikke har Java slået til på din maskine, vil det desværre ikke virke.
Når du har lagt billederne på serveren, kan du se dem med tab'en "Gennemse". Her vælger du et billede, klikker på det, og får så nogle valgmuligheder for at indsætte billedet. Når du er tilfreds, klikker du på knappen "Insert image" (skal nok blive oversat), og ImagePicker putter så den nødvendige kode ind i teksten ovenfor på det sted, hvor cursoren stod, da du skiftede til ImagePicker.
Jeg tror ikke, det kan gøres ret meget lettere? Det er iøvrigt en direkte klon af den samme funktionalitet i WordPress.
MVH
Lars
erikolsen1954
maskiningeniør
Ishøj
Indlæg: 377
Det skulle de være.
Safari og Google Chrome?
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.226
http://docs.jquery.com/Browser_Compatibility
MVH
Lars
F.Ormstrup
Indlæg: 2.692
Multi upload virker stadigvæk ikke, hverken med Crome, IE9, Opera eller Firefox. Jeg har lige brugt Java til at forny klubbens CVRnr, så den er ikke slået fra, så ???
Jeg kan uploade til indlæg, men stadigvæk ikke anbringe tekst og billede som jeg ønsker.
mvh
Flemming
SVJMJK
Dansk H0 - Modul Samkørsel
Peters Skibsværft
Peters Garage
F.Ormstrups Blog
PerOlsen
Indlæg: 2.070
Hej Lars
Som udgangspunkt rigtigt lækkert. Men det er p....irriterende, at vinduet hele tiden skifter størrelse, når billederne skifter størrelse. Det betyder nemlig også at navigationsknapperne hopper og springer.
Mit forslag er, at vinduet skaleres til browsers max-størrelse og billeder derefter enten skaleres op (det behøver ikke at se slemt ud) - eller at billederne blot vises mindre inden i det større vindue.
Se eksempelvis Ribe.
Mvh. Per
Märklin C- og K-skinner.
Treskinnedrift med eCos & TouchCab.
Udvikler af http://www.jernbanebasen.dk
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.226
Da' Per.
Jo - men har du brug for dem? Enten starter du et slideshow, og så har du vel ikke brug for knapperne lige med det samme, eller også vil du bladre frem eet billede ad gangen. Det sidste kan gøres med navigationsknapperne, men det er langt lettere blot at klikke på selve billedet, så bladrer du også frem til det næste. Hvis du holder cursoren midt på billedet, vil du altid ramme rigtigt.
Så hvor stor praktisk betydning har det, at navigationsknapperne flytter sig efter billedets størrelse? Det er næsten kun, hvis du konsekvent vil scrolle baglæns gennem billederne, at du har brug for knapperne hele tiden.
Under alle omstændigheder vil jeg tillade mig at tilskrive dette gruppen af luksusproblemer i første omgang. Det er Open Source software, så det kan naturligvis rettes til, men indtil videre har jeg ikke lyst til at begynde at skrive Colorbox programmet om - der er vist andre opgaver, der er vigtigere...
MVH
Lars
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.226
Da' Flemming.
Nej, der er problemer med nogle filtre, det har jeg også konstateret. Drupal bruger mange filtre, og rækkefølgen, de aktiveres i, har stor betydning, da de somme tider spænder ben for hinanden. Jeg har haft det til at virke perfekt, så jeg må se at finde den rigtige rækkefølge igen.
MVH
Lars
F.Ormstrup
Indlæg: 2.692
Hej Lars
Har du forsøgt at rette på rækkefølgen af filtrene, for herfra er det stadig status quo - både med hensyn til upload af billeder og layout.
mvh
Flemming
SVJMJK
Dansk H0 - Modul Samkørsel
Peters Skibsværft
Peters Garage
F.Ormstrups Blog
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.226
Da' Flemming.
Det får du svar på i en ny tråd, som jeg starter, når jeg er færdig med at skrive dette.
MVH
Lars