Kære venner
Ikke en anmeldelse af AV-vognene, blot lidt produktinfo om hvilke AV, der er kommet:
AV 289: stafferinger, som vognen havde ved leveringen i 1950. De forsvandt ved første opmaling i 1950'erne. Og ja, den gule stribe blev først indført i 1956 som en international opfindelse. Da vognen forestiller udseendet før 1956 er der ikke noget "2" i fællesklasseenden, da der blev påsat løse skilte på vognene, når de blev brugt i internationale tog. Så stod der "3" i fællesklasseenden og "1&2" i førsteklasseenden. Stafferingerne er egentlig et forsøg med hvor godt det er muligt at lave påtryk nu omstunder.
AV 292: også en vogn fra 1950-leveringen, men dennegang fra tiden efter 1956, men inden pladsnumrene forsvandt fra vognene omkring 1960. Det giver de mest levende påskrifter. Denne og 289 burde vist have to fjederbundter i bogierne - men de kan bla. fås fra CC 1199, der burde have tre (dvs. man bytter blot bogierne om).
AV 302: eneren der havde styreledninger fra omkring 1960. Det betyder at vognen skal forestille tiden inden 1963/4 hvor styrelednings-AV-vognene til styrevognstog kom til at hedde AVL. Kan feks bruges sammen med en CPS i et Glyngøretog eller Svendborgtog. Der var kun "2" påmalet i fællesklasseenden hvis vognen kunne bruges i udlandet.
AVL 245: som 302, blot efter vognene i 1963/4 fik det lille "L". I 1967 fik vognene nyt langt ingeniør-computer-registrerings-nummer, men først i 1969 nyt litra "ABhl"
AV 331: AV til internationale tog fra 1956. Bygget med elvarme og kunne benyttes i næsten hele Europa. Har kørt til Italien og Frankrig og har sikkert også været en tur til Stockholm i visse situationer. Den netop udgivne CC 1199 korresponderer med denne og de to tilsammen udgør et helt lille internationalt DSB-togsæt (men kan selvfølgelig også bruges hver for sig. Den store kasse midt undervognen i sidegangssiden er for elvarmen.
Egne mulige tilføjelser:
1) på 331 kan man tilføje elvarmekablerne i vognenderne (de er ikke vedlagt, men påtrykket var det mulige ud af en "standardvogn".
2) på 245 og 302 kan man påsætte styreledningsdåserne, der er vedlagt.
3) toiletventilerne skal have samme farve som taget (uvist hvorfor de ikke er blevet malet - en smutter, der egentlig ikke er Heljans fejl)
4) bogierne på 289 og 292 skal egentlig kun have dobbelt fjederbundt á la CC. Byt evt med bogier fra 1199 og vær glad for at have nogle ekstra med tre fjederbundter i, for der var mange andre vogne, der havde denne kombination.
5) harmonikaerne (indslåede) kan frit ombyttes med CC/CP-vognenes udslåede.
De store ombygninger:
Hvis man vil have en ABv/ABg/Bv skal man i gang med et større arbejde, da endeperronerne skal ombygges helt (endeperroner á la B-vogn, men nok lidt frås at tage en hel B-vogn for netop denne øvelse. Akkurart på samme måde som DSB selv gjorde. Alle AV af denne model blev ombygget i perioden 1968-1972, men nogle lignende fra 1945-serien (lidt anderledes tag - sikker og tagrunding) kørte længere og blev ikke ombygget.
Dobbeltvognen AD/AY: hvis Heljan kommer med en AC kan en AV og en AC ombygges til en AD/AY. Det kræver nye endeperroner i "fællesenderne", samt en ny fællesbogie.
Ellers blot at ønske et godt nyt år og så må vi jo håbe at der trods alt kommer noget nyt i forretningerne i 2009. Ellers husk at det man ikke kan købe, kan hjemmefremstilles - og for hvert færdigt projekt bliver resultatet bedre.......
henho
It-konsulent
Ringkøbing
Indlæg: 1.342
Takker for mange fine tips
MVH
Henrik
2-skinne, dansk, epoke3b, medlem af SdMJK
Bruger Z21 på hjemmebanen.
Ulrik D
Indlæg: 128
Hej Ulrik TJ
Herligt med faktuel info :idea:
- tak for det :!:
.
Godt nytår.
mvh Ulrik D
Mvh Ulrik D
Leger både med store og små tog.
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Yderst inspirende info
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
Gert Frikke
Indlæg: 2.327
Hejsa!
Dejligt med noget detaljeret info om de vogne man lige har anskaffet!
Gert
modeltog - en kopi af virkeligheden på en fantasifuld måde
Leif Bach
Indlæg: 122
Det er super Ulrik. Måske er det allerede berørt, men jeg er altså stadig i tvivl om dåsernes placering. Altså tog-dåserne. IKKE de andre!
Hygge
Leif
Leif - TFJS
UTJ
Indlæg: 438
Det er jo nok lidt svært at vide hvordan styreledningskabeldåserne sad, hvis ikke lige man har set et forbillede-billede. Her er som jeg har gjort:
- først et 0,6 mm hul og dernæst boret efter med et 0.8-0,85 mm bor.
- placeringen er 6 mm fra tagunderkant (vognsidetagunderkant) til de yderste og 7,5 mm til de inderste sæt (målene er på slump efter fotografier).
- malet med Revells ral 3004-kulør (vistnok SM 331, men jeg kan ikke helt huske det).
Det hele er gået meget hurtigt, men resultatet ser sådan ud:
Måske bliver det lavet om senere, for der er jo rigeligt med dåser vedlagt CC-vognene. Som inspi kan en CC 1148 også have styreledninger, men kun A+B. De var placeret lidt anderledes. Senere blev de til CCL (A+B+C) og blev brugt til noget helt andet. Som A+B-vogne var CC 1145-1148 vist mest brugt til iltog på Sjælland, fx MO-CC-AV-MO.
Endelig et forsøg i Bg, der langtfra er færdigt (om det bliver det, er også usikkert):
Søndenfjords
Indlæg: 284
Imponerende stationsmiljø, du har i baggrunden af billederne. Og meget fint detaljeret, helt ned til svelleforkanten på perronen og til gruset mellem svellerne. Hvad er det for en station? Og vil du ikke berige os med nogle flere billeder, hvis de altså ikke allerede ligger i en anden tråd?
Søndenfjords
Søndenfjords
killerp
Fotograf
Indlæg: 2.238
Ja vil også meget gerne se flere billeder af stations området
Peter
Gavflaben fra Falster
(Falsterbanen)
Occam
Indlæg: 583
Flere billeder af den nye AV-vogn kan nu også ses her i en dugfrisk anmeldelse:
http://www.mj-blog.dk/2009/03/av-vogn-fra-heljan/
Med venlig hilsen
- Occam
invader26
Indlæg: 98
Hvordan er endepartierne til litra Bg lavet? Er de kit-bashed fra en B-vogn eller lavet på anden vis?