Standarder og normer på dansk.

Hej Flemming

Jeg har læst et eller andet sted noget om A B C strækninger, jeg tænker her på tog 1 til 1, hvad nem siger har jeg ikke tænkt på. Men jeg ved fra forbilledet at strækningerne var/er opdelt, dette gjaldt også privatbanerne. Og når vi taler om fritrumsprofilen må den også være ændret efter vi fik el tog, her tænker jeg ikke på S-banen. Om man brugte den fritrumsprofil på fjerntog er jeg ikke vidende om.

Da trækkraften i dag på modelbanen er EL tog UDEN køreledning, da det kan være en helvede at håndtere på et modulanlæg, men er fantastisk flot på et fastanlæg.

Problemet som jeg kan se er at der laves broer som er så lave at man ikke kan køre med pantograferne oppe og den lille gnist danner uden man skal binde snorer i pantograferne for at holde sig under den nuværende fritrumsprofil, rigtig mange steder bl.a. ved Boulevardbanen (røret Nørreport) ser det ud til at pantograferne er trykket ekstra langt ned. (man viste jo ikke da man byggede den at der kom EL tog), er jeg helt forkert på den.

__________________

med venlig hilsen

Fjorbak

kører 3 skinne på moduler, anlægget styres af Windigipet 2021.

Medlem af MIst-KOP = Märklin Insider Stamm Tisch - Kopenhagen

 

 

 What do you want to do ?New mailCopy

Hej Fjorbak

Jeg tror du tænker på bla NEM 103, 111 og 112, som sidst jeg læste dem omhandler vogngrupper A, B og C samt sporkurver og sporafstande for de forskellige vogngrupper.

( Resultatet af min tråd om Litra Ps udfordring (Challenge) er en dobbeltsporet vendesløjfe, som er ganske 'tæt' på kanterne af min grundplades mål, og jeg checker derfor fritrumsprofil ift vogngrupperne. )

Hej Niels Peter

Ja det tænker jeg også på, men det med sportyper (kilo pr. meter) er væsentlig for de maskintyper som må befare disse skinner, der var jo en årsag til at flere privatbaner har lagt noget kraftigere spor ned, da alle skal spare. Fra min tid fra DSB lærte man netop noget om de forskellige strækninger, men jeg kan ikke huske i hvilket af regelmenterne det stod i tror det er SIN, men det er sikkert fjernet i dag. Det var jo i 1975 jeg lærte noget om det.

__________________

med venlig hilsen

Fjorbak

kører 3 skinne på moduler, anlægget styres af Windigipet 2021.

Medlem af MIst-KOP = Märklin Insider Stamm Tisch - Kopenhagen

 

 

 What do you want to do ?New mailCopy

Er det virkelig et så stort problem på modulanlæg? Ligesom at man i samtlige de modulsystemer jeg kender, har lagt normer for bl.a. afstand fra kant til spor, fra spormidte til spormidte på dobbeltsporede strækninger, højde fra gulvet, kan man vel for pokker lave noget tilsvarende. F.eks. de 65 mm. over SO som MOROP anbefaler, og så enten lige over spormidten, eller over venstre eller højre skinnestreng (enten set fra gavlen eller modulet); så kan det vel ikke så pokkers besværligt.

I FREMO er der lavet standarder for montage af køreledninger/luftledninger, og p.t. er findes der 75 meter moduler med køreledning samt flere større stationer. Så det kan sagtens lade sig gøre at have moduler med køreledning.

Det havde jeg sådan set også forventet, men jeg synes ikke rigtigt at jeg har kunnet finde disse standarder; kun bemærkninger om at der arbejdes på sagen.

fremos norm hæfte opdateret 29.01.2014

side 48

http://www.fremo-net.eu/index.php?eID=tx_nawsecuredl&u=0&g=0&t=141291506...

...hvor der står, at der arbejdes på sagen.

Jeg synes køreledning på moduler er nemt. Jeg benytter Märklin/Viessmann køreledning og der findes køreledningsstykker på 360mm. Dvs., hvis man blot aftaler at første mast står 180 mm inde på modulet, så skal der være præcis et stk. 360 mm ledning mellem hvert modul. Så er den ged barberet. Hvis man har et superduper specielt modul, så må man bygge et udligningsmodul, som retter op inden næste modul skal på. Det er modulejerens ansvar.

Viessmann/Märklin køreledning skal ikke loddes, men er plug n' play og ser rigtig flot ud. Problemerne opstår først når strømaftagere ikke bliver vedligeholdt, eller når masterne ikke monteres korrekt. Du kan læse meget mere om montage af køreledning her http://baneforum.dk/viewtopic.php?f=3&t=693

Ganske fedt at de store producenter laver sådanne systemer, men jeg kan dog umiddelbart se et væsentligt problem for nogen af os:

På de danske fjernbaner som hidtil er blevet elektrificeret anvendes som bekendt master fremstillet af, så vidt husker, firkantrør af Cortenz-stål. Den løsning valgte man dels pga arkitektoniske årsager (den rustne farve mente man ville se godt ud), dels pga at dette materiale har den egenskab at den rustne overflade beskytter mod yderligere rust.

Jeg har endnu ikke set nogen færdige løsninger i model som ligner det danske system, måske fordi at der ikke anvendes noget tilsvarende i udlandet? De fleste systemer i model ligner de systemer som man anvender i det meste af Europa, hvor masterne er i beton eller som gittermaster.

Det eneste bud på en løsning jeg har set, var fra en dansk klub hvis navn jeg ikke lige husker. Her anvendte man firkantede messing-profiler som master og svejsetråd til selve køreledningen; en rigtig flot løsning som dog kræver en hel arbejde at fremstille, men det samme gælder forbilledet hvor den enkelte mast angiveligt skal fremstilles præcist til det sted den skal stå.

hej alle

Det en en skøn debat og nogle gode svar. Det jeg efterlyser var netop i forbindelse med at jeg er med i 3 mo og der er der ved at blive bygget  indtil flere broer og jeg mener at de er for lave til køreledningstog og når vi ved at flere har disse køreledningstog, og muligvis vil anskaffe den dioede som illudere køreledning (blikfaang) villle det være en god ide at sikre at der kan køres under, uden at få ødelagt pantografen. Efter at have set på de forskellige henvisningssider nem protokoller som er på henholsvis 56 og vores egen 59 mm og man så arbejder på en nem som er på 65 mm må man  ikke væreind for dette. Da DSB forbredte DSB netop nye broer og de gamle Engelskebrorer på midt Sjælland blev der gavet ned under selve portalen altså lavet en sporsænkning, det skete også andre steder. Det med A B C strækninger (lokomotiver og vogne) anvendtes så der ikke kom enten vogne eller lokomotiver ud på forkert sporafsnit med for tungt lokomotiv, om det findes mere er jeg ikke bevist om. Med hensyn til køreledning og moduler ville det være lækkert hvis en kunne fortælle mig hvor de evt. udstiller eller holder til, jeg selv har Sommerfeldts køreledninger liggende som er 25 år gammelt og faktisk var helt nyt i forhold til Märklins system, og jeg agter at lave en kort strækning med det, forbilledet kan vist ikke skaffes. ;-) 

__________________

med venlig hilsen

Fjorbak

kører 3 skinne på moduler, anlægget styres af Windigipet 2021.

Medlem af MIst-KOP = Märklin Insider Stamm Tisch - Kopenhagen

 

 

 What do you want to do ?New mailCopy

NEM 102 anbefaler 65 mm som laveste frihøjde, hvor undersiden af selve køretråden er i 65 mm. En bro skal dermed være en smule højere, for at have plads til bæretråden også.

"Os" er nu at tale for mange. Jeg kører tysk, så for mig er det fine løsninger.

Med hensyn til danske master, så kan man jo købe Viessmann #4123 "Metalmast H-profil" og male den rustbrun. Ganske vist er danske master ikke H-profil, men det kan måske være en løsning for nogle. Jeg tror det vil se ganske fornuftigt ud. Hvis man går helt amok, kan man jo fylde H-profilen ud med plastcard og dermed opnå en firkantet mast. Fordelen - frem for at lave det helt selv - er, at man får Viessmanns mast med ordentlig fod og udliggeren sidder ordentlig fast. Jeg tror det bliver noget skrammel, hvis man vil fremstille det selv fra bunden og samtidig regne med at kunne køre med strømaftagere oppe.

Netop derfor skrev jeg "nogen", men burde nok have lagt mere tryk derpå. Men jeg vil dog vove at påstå, at mindst 50% af danske MJ'er kører med dansk tema; ellers havde der næppe være et marked for danske modeller såsom IC3, litra MX, P-maskinen og tilsvarende? Men at det nok er et mindretal som kører med køreledninger.

Det kan du ganske givet have ret i, det vil helt klart kræve et vist håndelag og en del øvelse; hvor jeg så ikke besidder nogen af delene.

Hej Jørgen

kan du henvise til nogen af dem som har bygget luftledning på moduler, da jeg har set hvor man har kørt sporvogne og tog sammen på en station blot på et enkelt spor, det så udemærket ud, men ikke Dansk. Meningen er at det skal være El tog.

__________________

med venlig hilsen

Fjorbak

kører 3 skinne på moduler, anlægget styres af Windigipet 2021.

Medlem af MIst-KOP = Märklin Insider Stamm Tisch - Kopenhagen

 

 

 What do you want to do ?New mailCopy