Der er nogen, der har efterlyst en chatfunktion på Sporskiftet.
Det er et emne, vi tidligere har drøftet og blev enige om at droppe, da det potentielt kunne betyde, at værdifuld information forsvandt i chatten i stedet for at komme alle Sporskiftets brugere til gavn.
Men måske situationen er blevet anderledes i dag?
Der er efterhånden en del, der bruger Sporskiftet til meget intern og indforstået snak, og det var måske i virkeligheden bedre henvist til netop en chat funktion, så man kan hygge med vennerne uden at skulle tage hensyn til alle de andre brugere?
For at prøve det af, har jeg derfor lavet en chatfunktion på testserveren. Hvis du er interesseret, kan du logge ind på
og vil så forhåbentligt hurtigt få øje på chatfunktionen nederst i højre hjørne. Det er beta software under kraftig udvikling, så der er ting, der ikke virker - det behøver I ikke fortælle mig, jeg ved det godt - men jeg synes, den er ganske brugbar allerede nu med de fejl og mangler, den nu engang har. Prøv den af, kom med dine kommentarer her, og jeg vil så senere lave en afstemning om, hvorvidt vi skal indføre det på Sporskiftet.
MVH
Lars