Picture

Techek

Jelling

Indlæg: 884

PB

Foreslag til ændring af liste med seneste indlæg

Hej

Jeg checker altid Seneste indlæg som den første side på Sporskiftet, når jeg åbner sitet, men det irriterer mig en lille smule at hver række med emner, bliver dobbelt så høj, når der er nye indlæg.

Mit ønske er derfor at kolonnen Svar ændres til ikke at lave linieskift før antallet med nye svar, men i stedet enten skriver fx. "+ <antal nye svar>" med rødt eller "(<antal nye svar>)" som nu eller at det nye antal svar vises i en helt separat kolonne? Resultatet skulle helst blive at rækken med emnet kun er een linje høj.

Mvh
Jacob

__________________

[ Billeder på Flickr | Märklin M-skinne på gulvtæppet med ungerne | Modul-glad | Ordekvibrilistisk og pedantisk elitesoldat ]

Like 0 kan lide
Top

Picture

Baungaard

VVS Ingeniør ved COWI

Give

Indlæg: 204

PB  Blog

Hej

Jeg bruger også altid senest indlæg.

På den liste savner jeg en kolonne der viser hvor i forrum'et emnet ligger. Så det kunne jeg godt tænkte mig.
Nu kan man kun se om det er et blog, forrum, wiki etc.

__________________

Med Venlig hilsen

Peter Baungaard

N-Modulvest
http://www.nmodulvest.dk/

Like 2 kan lide
Top

Picture

PerOlsen

Indlæg: 2.046

PB  Blog

Jeg har været med i snart 10 år og savner en funktion fra den gamle platform (før det blev baseret på Drupal).

Det er funktionen "Ulæste indlæg". Jeg er med i et andet forum, der stadig kører på phpBB og jeg har snuppet et screenshot derfra.

Billede

 

Jeg savner i øvrigt også en angivelse af, hvilket område indlægget tilhører.

Mvh. Per

 

__________________

Märklin C- og K-skinner.
Treskinnedrift med eCos & TouchCab.

Udvikler af http://www.jernbanebasen.dk

Like 2 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 3.444

PB  Blog  Hjemmeside

Da' Jacob.

Techek skrev:
Jeg checker altid Seneste indlæg som den første side på Sporskiftet, når jeg åbner sitet, men det irriterer mig en lille smule at hver række med emner, bliver dobbelt så høj, når der er nye indlæg.

Det har også altid irriteret mig. Smile

Citat:
Mit ønske er derfor at kolonnen Svar ændres til ikke at lave linieskift før antallet med nye svar, men i stedet enten skriver fx. "+ <antal nye svar>" med rødt eller "(<antal nye svar>)" som nu eller at det nye antal svar vises i en helt separat kolonne? Resultatet skulle helst blive at rækken med emnet kun er een linje høj.

Et nyt layout af listen har også været på min ønskeseddel længe - og det er på vej: Dit ønske har gjort, at jeg har opprioriteret opgaven, så forhåbentligt vil det ikke vare alt for længe, før der sker noget.

Men i første omgang bliver det ikke Seneste indlæg, det sker på: Jeg er næsten færdig med at lave en ny søgemaskine til Sporskiftet, der er både hurtigere og langt mere avanceret end den nuværende. Den er helt fantastisk, synes jeg - men også meget kompleks og kræver derfor en del indlæring. Det er samme maskine, vi bruger på bl.a. bibliotek.dk og næsten alle andre danske biblioteker, så den har så rigeligt vist sit værd - og jeg har en masse kolleger, jeg kan spørge om råd.

Når jeg først har fået lavet et ordentligt layout til søgeresultaterne, vil det være en smal sag at overføre det til Seneste indlæg også.

De andre ønsker er straks værre - og så alligevel: Seneste indlæg benytter et specielt Drupal-modul, fordi standardløsningen i Drupal 6 er for langsom og dårlig. Faktisk er modulet så godt, at det er kommet med i kernen af Drupal 7. Så langt, så godt: Men modulet udfører en overordentlig kompleks søgning i databasen, og cacher så resultatet, så Seneste indlæg kan køre rigtigt hurtigt. Søgningen er som sagt meget kompliceret, og jeg har ikke megen lyst til at gøre den endnu værre ved at putte endnu flere data i den; så de andre ønsker kan ikke umiddelbart imødekommes.

Men jeg har en skummel plan om at droppe modulet og i stedet basere Seneste indlæg på den nye søgemaskine: Det er muligt - jeg skal "bare" blive lidt dygtigere først. Smile Her vil der til gengæld være rig mulighed for at skræddersy resultatet, som vi måtte ønske det.

Og så lidt teknik til de interesserede - I andre kan stoppe læsningen her:

Den nye søgemaskine hedder Apache Solr (udtales "solar"), og den er næsten ubeskriveligt fantastisk: Det er også lige før, den kan lave kaffe selv - der er næsten ikke den søgemulighed, man kan komme i tanke om, som man ikke kan lave med Solr. Og så er den stinkende hurtig. Men det er et Java program, så den æder en masse RAM - og så er det lidt specielt at skulle køre Java sammen med Drupal, der er skrevet i PHP. Det er f.eks. ikke noget, man kan få lov til på et almindeligt webhotel, så den slags løsninger er en af grundene til, at jeg foretrækker at køre Sporskiftet på min egen server.

Det hele kører på en testserver i øjeblikket, de fleste udfordringer er klaret, så jeg mangler faktisk kun at lave et layout til søgeresultaterne, før den kan sættes i drift. Det har til gengæld trukket ud på grund af andre udfordringer, men nu skal jeg nok tage projektet op igen.

Den nuværende søgefunktion laver en almindelig SQL søgning i databasen, og det er en langsom proces. Solr scanner derimod databasen een gang, og laver derefter en ny database med en lang række indeksfiler, der gør, at man kan søge og vise resultaterne meget, meget hurtigt. Man kan så tilføje nyt indhold til Solr i takt med, at I, kære brugere, skriver nye indlæg. Men man kan også lave andre sjove ting: F.eks. kan man oprette aliaser, så en søgning på Århus ikke kun finder Århus, men også Aarhus. Eller Aalborg/Ålborg eller Aabenraa/Åbenrå - eller endnu mere relevant: Märklin/Maerklin/Marklin/Merklin/Mærklin og hvad der ellers findes af stavemåder her på Sporskiftet. Det gør søgningerne væsentligt mere relevante.

Solr har også facetter, så man kan afgrænse søgeresultaterne på en masse parametre: De fleste kender facetter fra f.eks. en webshop, hvor man kan søge på måske en t-shirt og derefter afgrænse søgning til en bestemt størrelse, farve og/eller producent. Her på Sporskiftet vil man f.eks. kunne nøjes med blogindlæg eller en bestemt skribent - men man kan også bruge f.eks. feltet til valg af epoke, hvis den oprindelige skribent har husket at bruge det. Jeg synes, det er rigtigt spændende, og jeg glæder mig til at kunne sætte det i drift.

__________________

MVH
Lars

Like 2 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.