Picture

erikolsen1954

maskiningeniør

Ishøj

Indlæg: 377

PB  Hjemmeside

Er løbet kørt?

Nu har jeg fumlet rundt i det nye sporskiftet i adskillige timer. Der er meget nyt at vænne sig til, og det skal naturligvis have sin chance, men der er også nogle ting som jeg kunne ønske anderledes. Vil det nytte noget at bringe ønskerne til torvs her, eller er løbet kørt?

__________________

Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/

Like 0 kan lide
Top

Picture

Webmaster

Indlæg: 132

PB  Blog

Da' Erik.

Well - svaret må være både/og: Der skal særdeles tungtvejende argumenter til for at gå tilbage til phpBB - forslag i den retning vil blive afvist venligt, men bestemt.

Til gengæld er Drupal meget lettere at arbejde med og kan skræddersyes i langt højere grad end den gamle løsning, så nu er det blevet meget nemmere at tilfredsstille brugerønsker. Det har været en af de væsentlige grunde til at skifte.

Så: Hvis det kan løses indenfor Drupal, er jeg særdeles lydhør for forslag og ændringer. Spyt endeligt ud!

MVH
Lars 

Like 0 kan lide
Top

Picture

Knud den II

Bedemandsassistent

Vejle

Indlæg: 340

PB

Hej Lars

Er du ikke så venlig at sætte mellemrum mellem forum og emne, jeg mener at det ikke er gramatisk rigtigt den måde du har skrevet det på. Det lyder ihvertfald meget forkert i mine ører!

Ellers så ser det meget lyst og venligt ud.

Mvh

Knud

__________________

Mvh
Knud

 

 

Like 0 kan lide
Top

Picture

D 804

Indlæg: 384

PB  Blog  Hjemmeside

Jeg må ærligt indrømme at jeg bedre kunne lide det gamle sorte design... :?

Med venlig hilsen

Jens

__________________

Jeg er en dreng på 16, der bruger lidt for meget tid på tog.
Billeder for hver uge: http://d804.wordpress.com

Like 0 kan lide
Top

Picture

erikolsen1954

maskiningeniør

Ishøj

Indlæg: 377

PB  Hjemmeside

Webmaster skrev:
Så: Hvis det kan løses indenfor Drupal, er jeg særdeles lydhør for forslag og ændringer. 

Jeg tror det meste ligger indenfor mulighedernes grænse.

Navigering: Når man har læst en lang tråd, eller blot de nyeste indlæg, ender man i bunden. For at undgå at skulle scrolle til toppen for at komme et andet sted hen, kunne man måske anbringe en kopi af menubjælken i bunden af billedet.

Søgning: Jeg savner den tidligere søgefunktion hvor man kun ser ulæste meddelelser med mulighed for at linke direkte til disse. Den har jeg i reglen anvendt tidligere, og navigeringen uden er lidt besværlig, synes jeg.

Skriftbillede og kontrast: Det nye skriftbillede er sværere at læse end det gamle, synes jeg. Mine øjne er ikke så friske og skarpe som tidligere, det ved jeg, og jeg gør hvad jeg kan i form af øjenkrykker. Men at du på sporskiftet er faldet for den nymodens trend med at bruge både lille skrift og lav kontrast, er en skuffelse. I den henseende hvar det tidligere farvevalg bedre pga. den større kontrast. Jeg plæderer ikke for at gå tilbage til den sorte baggrund, men for at du ofrer emnet så meget opmærksomhed at du overvejer muligheder for tilpasninger. Kombinationen af skrifttype, skriftstørrelse, skriftfarve og baggrundsfarve giver mange frihedsgrader, men også mange muligheder for uheldige valg. På min egen hjemmeside benytter jeg skrifttypen Verdana som har god læselighed til brødtekst, oftest 11 pt sort eller mørkeblå på hvid baggrund. Det gav en meget bedre læselighed end den oprindelige Times New Roman 12 pt. Rød skriftfarve fungerer dårligt.

Overblik: I den nuværende udformning kan det være svært ved at skelne de enkelte indlæg fra hinanden (hvor begynder et indlæg og hvor slutter det), og det er svært at se hvem der har skrevet det. Man skal også lede lidt for at finde svar- og citer-knapper (for småt).

Reklamer: Jeg ved godt at reklamer er en del af det nye koncept, men arten af reklamer betyder altså også noget. Et galleri af udfordrende unge single-damer som lokker med sex synes jeg er upassende.

Det var vist det vigtigste.

__________________

Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 4.104

PB  Blog  Hjemmeside

Da' Erik. 

erikolsen1954 skrev:
Navigering: Når man har læst en lang tråd, eller blot de nyeste indlæg, ender man i bunden. For at undgå at skulle scrolle til toppen for at komme et andet sted hen, kunne man måske anbringe en kopi af menubjælken i bunden af billedet.

Helt enig. Det undrer også mig, at Drupal ikke laver den som standard. Implicit i sidste ligger, at jeg skal kode det selv - og det gør jeg også som noget af det første, når de basale ting er på plads. 

Citat:
Søgning: Jeg savner den tidligere søgefunktion hvor man kun ser ulæste meddelelser med mulighed for at linke direkte til disse. Den har jeg i reglen anvendt tidligere, og navigeringen uden er lidt besværlig, synes jeg.

Jeg er lidt i tvivl om, hvad du mener - men jeg formoder, at det er den funktion, der vist tidligere hed "Ulæste meddelelser". Du har den også her - prøv at bruge funktionen "Seneste indlæg" i din personlige menu øverst i venstre spalte. Det skal dog siges, at der er lidt rod i oversigterne her i starten - Drupal har desværre ikke taget læst/ulæst informationen med fra phpBB. 

Citat:
Skriftbillede og kontrast: Det nye skriftbillede er sværere at læse end det gamle, synes jeg. Mine øjne er ikke så friske og skarpe som tidligere, det ved jeg, og jeg gør hvad jeg kan i form af øjenkrykker. Men at du på sporskiftet er faldet for den nymodens trend med at bruge både lille skrift og lav kontrast, er en skuffelse. I den henseende hvar det tidligere farvevalg bedre pga. den større kontrast. Jeg plæderer ikke for at gå tilbage til den sorte baggrund, men for at du ofrer emnet så meget opmærksomhed at du overvejer muligheder for tilpasninger. Kombinationen af skrifttype, skriftstørrelse, skriftfarve og baggrundsfarve giver mange frihedsgrader, men også mange muligheder for uheldige valg. På min egen hjemmeside benytter jeg skrifttypen Verdana som har god læselighed til brødtekst, oftest 11 pt sort eller mørkeblå på hvid baggrund. Det gav en meget bedre læselighed end den oprindelige Times New Roman 12 pt. Rød skriftfarve fungerer dårligt.

Her er vi inde på et felt, der er meget subjektivt: Jeg kan forsikre, at jeg gennem tiderne har fået overordentlig megen kritik for den "forfærdelige hvide skrift på sort baggrund", jeg tidligere brugte, så derfor valgte jeg denne gang at bruge den sædvanlige, kedelige kombination af sort skrift på hvid baggrund. Kun for nu at få en masse kommentarer fra folk, der foretrak det gamle layout. Det kan godt være lidt svært at tilfredsstille alle... 

Fonten er den samme som før, kontrasten kan ikke blive højere end 100% sort skrift på 100% hvid baggrund - så hvis den skal øges, vil det være nødvendigt at skifte font. Verdana er en rigtig god font, men også temmelig fortærsket og overbrugt, hvis du spørger mig. Den nuværende, Trebuchet MS, er lidt sværere at læse, indrømmet, men jeg kan nu godt lide den - ikke mindst fordi den (efter min mening) minder lidt om den klassiske DSB skrift.

Størrelsen kan man jo også diskutere - her vil jeg nøjes med at konstatere, at alle moderne browsere kan forstørre siderne vilkårligt, så du f.eks. kan se Sporskiftet i 120% i stedet for 100%.

Endeligt er der den røde skrift: Der skulle ikke gerne være vigtig tekst skrevet med rød - rød bruges først og fremmest til links og overskrifter, så her burde der ikke være så store problemer med kontrasten skulle jeg mene. Men det er som sagt i høj grad en subjektiv ting. 

Citat:
Overblik: I den nuværende udformning kan det være svært ved at skelne de enkelte indlæg fra hinanden (hvor begynder et indlæg og hvor slutter det), og det er svært at se hvem der har skrevet det. Man skal også lede lidt for at finde svar- og citer-knapper (for småt).

Det der med at lede - mon ikke hurtigt man får lært, hvor de er, så man slet ikke behøver læse dem mere? Til gengæld kan vi godt blive enige om det med adskillelsen mellem indlæg - det er jeg ikke færdig med endnu, så der kommer givetvis til at ske en lang række forbedringer hen ad vejen. 

Citat:
Reklamer: Jeg ved godt at reklamer er en del af det nye koncept, men arten af reklamer betyder altså også noget. Et galleri af udfordrende unge single-damer som lokker med sex synes jeg er upassende.
 

Her er der tale om standard Google reklamer, som jeg ikke har nogen indflydelse på. Reklamerne er som bekendt tilpasset den enkelte computer og/eller bruger så godt, som Google nu kan gøre det - så du har nok selv bedt om det. Laughing out loud Spøg til side: Man er nødt til at se tiden lidt an - reklamernes art bliver tilpasset sidernes indhold, men først i takt med, at Google får dem indekseret og analyseret, og den nye udgave af Sporskiftet har altså kun været online i lidt over 24 timer nu - den slags tager tid.

Da jeg på testserveren havde en forside med et billede fra Ribe Historiske Jernbane Model Selskab, kom Google lige så fint med annoncer om lejeboliger i Ribe, håndværkerannoncer fra Ribe osv. Går du ind i det forum, der hedder "Landskab og bygninger", vil Google vise reklamer for landskabsarkitekter, gartnere mm.

Men når Google ikke har tilstrækkelig information, vil de i stedet vise annoncer, der er tilpasset din IP adresse - og det kan give underlige resultater. Således har jeg jævnligt fået annoncer på tyrkisk derhjemme, hvilket undrede mig såre, indtil jeg kom til at tænke på, at jeg sidder på et boligforeningsnet med mange tyrkiske naboer - og min IP adresse derfor er knyttet til tyrkiske søgninger.

Under alle omstændigheder bliver næste skridt på den front at forsøge at sælge annoncepladsen direkte til danske forhandlere mm., så vi kun bruger Google annoncer i særtilfælde. Jeg har også oprettet en særskilt kanal i Googles annoncesystem til Sporskiftet, så Google annoncører kan gå målrettet efter at få deres annoncer på Sporskiftet - det skulle også gerne luge ud i mængden af uinteressante annoncer. 

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Picture

erikolsen1954

maskiningeniør

Ishøj

Indlæg: 377

PB  Hjemmeside

Lars Skjærlund skrev:
Her er vi inde på et felt, der er meget subjektivt:

Utvivlsomt, eftersom du ser et skærmbillede med dine øjne og fortolker billedet med din hjerne, og jeg ser skærmbilledet med mine øjne og fortolker billedet med min hjerne. Jeg ikke kan gøre brug af dine øjne til at se, men må bruge mine egne, ligesom jeg ikke kan gøre brug af din hjerne til at fortolke billedet, men må gøre brug af min egen hjerne. Derfor er det også ydmygende for mig at måtte bede om disse hensyn, og at du tilsyneladende er så uforstående.

Lars Skjærlund skrev:
Fonten er den samme som før, kontrasten kan ikke blive højere end 100% sort skrift på 100% hvid baggrund

Den måde en normal fladskærm renderer så små typer på, indebærer at farverne ikke er sort og hvid, men at randfænomenerne optager en stor del af pladsen på billedet hvilket mindsker kontrasten som det menneskelige øje opfatter den.

Lars Skjærlund skrev:
Den nuværende, Trebuchet MS, er lidt sværere at læse, indrømmet, men jeg kan nu godt lide den

Åh, javel. Det er naturligvis det vigtigste.

Lars Skjærlund skrev:
Endeligt er der den røde skrift: Der skulle ikke gerne være vigtig tekst skrevet med rød - rød bruges først og fremmest til links og overskrifter

Overskrifter med rød farve giver ingen problemer, men links og alle andre tekster med mindre skriftstørrelse gør.

__________________

Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 4.104

PB  Blog  Hjemmeside

Da' Erik. 

erikolsen1954 skrev:
Derfor er det også ydmygende for mig at måtte bede om disse hensyn, og at du tilsyneladende er så uforstående.

Det nye layout har været lagt frem til offentlig beskuelse på testserveren ihvertfald de sidste to år; og siden 1. februar har jeg aktivt bedt folk kigge på den og kommentere den, så layoutet har været kendt i temmelig lang tid. Derfor forekommer det mig besynderligt, at en sådan klage først kommer nu, 24 timer efter den nye version er sat i drift. Der har været masser af tid til at gøre indsigelse forinden - nu må det vente, indtil de mere presserende opgaver er blevet klaret.

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Picture

erikolsen1954

maskiningeniør

Ishøj

Indlæg: 377

PB  Hjemmeside

Lars Skjærlund skrev:
Det nye layout har været lagt frem til offentlig beskuelse på testserveren ihvertfald de sidste to år; og siden 1. februar har jeg aktivt bedt folk kigge på den og kommentere den, så layoutet har været kendt i temmelig lang tid. Derfor forekommer det mig besynderligt, at en sådan klage først kommer nu, 24 timer efter den nye version er sat i drift. Der har været masser af tid til at gøre indsigelse forinden - nu må det vente, indtil de mere presserende opgaver er blevet klaret.

Jeg har fremført dette før hvor du var lige så uforstående.

__________________

Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 4.104

PB  Blog  Hjemmeside

Da' Knud. 

Knud Lauridsen skrev:
Er du ikke så venlig at sætte mellemrum mellem forum og emne, jeg mener at det ikke er gramatisk rigtigt den måde du har skrevet det på. Det lyder ihvertfald meget forkert i mine ører!
 

Det er ikke mig, der har lavet oversættelserne: Drupal har en velorganiseret måde at håndtere oversættelser, så det er et kollektivt projekt mellem en masse Drupal brugere. Som registreret oversætter (det er jeg), kan man bidrage med sine egne oversættelser, og de vil så blive indarbejdet i den kollektive oversættelse, hvis man har gjort sit arbejde ordentligt. Det kan give anledning til alvorlige smuttere - således hed funktionen til at citere tidligere indlæg "Tilbud", da jeg installerede den - helt klart en forkert oversættelse af det engelske "Quote", der som bekendt kan betyde såvel "tilbud" som "citér".

Den bøf har jeg rettet, men har ikke lige nu overskud til også at rette mindre væsentlige fejl, så du må leve med dem et stykke tid. Senere skal det såmænd nok komme - jeg er selv temmelig hysterisk med sproget.

Alternativt kan jeg give dig (og andre) mulighed for selv at deltage i oversættelsesprojektet - så kan I selv bidrage med at oversætte og/eller rette fejl i allerede bestående oversættelser. På den måde vil I ikke kun bidrage til Sporskiftets udvikling, men også til Drupal projektet som sådan. 

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 4.104

PB  Blog  Hjemmeside

Da' Erik. 

erikolsen1954 skrev:
Jeg har fremført dette før hvor du var lige så uforstående.
 

Øh, undskyld mig - hvor og hvornår mener du at have gjort dette? Jeg har lige brugt en del tid på at søge gamle indlæg igennem, og jeg kan ikke finde noget? 

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Picture

erikolsen1954

maskiningeniør

Ishøj

Indlæg: 377

PB  Hjemmeside

Lars Skjærlund skrev:
Øh, undskyld mig - hvor og hvornår mener du at have gjort dette? 

Jeg husker ikke om det var i forum, i en privat meddelelse eller i en e-mail. Jeg har villet søge i forummeddelelser fra mig selv, men det har jeg endnu ikke kunnet finde ud af.

__________________

Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 4.104

PB  Blog  Hjemmeside

Da' Erik. 

erikolsen1954 skrev:
Jeg har villet søge i forummeddelelser fra mig selv, men det har jeg endnu ikke kunnet finde ud af.
 

Du skal ind på brugerprofilen: Da det er dig selv, du vil søge på, kan du bruge menupunktet "Min konto" i den personlige menu øverst i venstre spalte. Vil du lede efter andre, kan du bruge søgefunktionen - eller gætte dig frem: URLen til din brugerprofil er http://www.sporskiftet.dk/brugere/erikolsen1954 - og andre brugere følger samme mønster.

Når du er i brugerprofilen, vælger du fanebladet "Følg" - så får du en komplet oversigt over alt, hvad du har skrevet på Sporskiftet, i forum såvel som alle andre steder. 

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.