Husk at Ken og Poul Erik holder længe åbent på lørdag, den 1. december 2012, kl. 09.30-17.00.
På hjemmesiden skriver de, citat:
"Lørdag den 1. december afholder Hobbykæden det traditionsrige julearrangement i butikken.
Dagen starter kl. 9.30 og varer frem til kl. 17.00. Dagen igennem vil vi servere kaffe, Glögg og æbleskiver.
Vi får dette år besøg af Danske-Loksounds, som dagen igennem kan tilbyde omprogrammeringer af lokomotiver/decoder med ESU loksound-decoder fra Version 3,5 og opefter.
Danske-loksound har specialiseret sig at fremstille danske lyde til ESU-decoder, og Hobbykæden er din jyske forhandler af decoder med disse lyde. Vi er derfor glade for at kunne byde kunderne til en dag, hvor eksisterende decoder kan omprogrammeres, for et symbolsk beløb!
Hobbykæden er desuden leveringsdygtige af nye decoder med disse danske lyde leveret fra Danske-loksound!"
Så det kunne da være, at man skulle kigge forbi på Vestergade 2 i Nørresundby på lørdag.
(Husk at overdelen til den kommende NJ M17 også kan beundres - den er superflot!. Der bliver foretaget de sidste små rettelser inden den endelige udgave udkommer i begyndelsen af næste år. Jeg glæder mig rigtig meget til at hente mit eksemplar - der bliver kun lavet 150 stk. ialt, og for nogle uger siden var der kun 14 stk. tilbage, så hvis du også vil have en "kollega" til Heljan SB M9 + M10 + M11, Roco SB T52 og Piko NJ Desiro DM 531/571 "Tordenskiold", så skal du da vist skynde dig...).
(Jeg prøvede at oprette begivenheden i kalenderen, men den vil åbenbart ikke acceptere en-dags arrangementer (?), selvom klokkeslættet er forskelligt (1/11/2012 kl. 09:30 - 1/11/1212 kl. 17:00) for følgende fejlmeddelelse dukkede op:
"Der er fejl i @field værdi #1:
- Til dato skal være større end fra dato.")
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen
Fremo-medlem, H0 2-skinne, digital, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), alle epoker - dog primært IV og V.
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.215
Da' Carsten.
"Der er fejl i @field værdi #1:
Har netop prøvet: Jeg undlod at skrive noget i "Til dato" feltet, og så virkede det. Men jeg kan se, at der er sket en del ændringer, så jeg bliver nok nødt til at gå igennem den del af koden, jeg selv har skrevet. Et system som Drupal opdateres på stort set samme måde som Windows Update, og af og til sniger der sig ændringer ind, der får ting, der allerede har virket, til at holde op med at virke.
En kedelig bivirkning af automatiske opdateringer - men nok ikke rigtigt noget, der helt kan undgåes. Jeg skal prøve at finde tid til at kigge på det.
MVH
Lars