Sporskifte

I henhold til Dansk Sprognævn er begge ord lige værdige og kan bruges, som man måtte behage: Det ene er ikke mere korrekt end det andet.

At du foretrækker det ene ord fremfor det andet, berettiger dig ikke til at skose andre, der foretager det modsatte valg. Normale mennesker går heller ikke rundt og taler om "en buks", som de fleste manufakturhandlere ellers gør; ligesom de fleste taler om en vindueskarm, hvor fagfolk ville sige vinduesplade. Det gør hverken folk dumme eller uvidende - der er simpelthen blot to forskellige måder at tale på: En for fagfolk og en for lægfolk.

Jeg kunne meget hurtigt jorde de fleste med IT fagsprog, hvis det var det, jeg ville - men det er bedst at lade være.

Hej.

Da jeg begyndte på hobbyen (ca. 1951) sagde man i "model-kredse", at et sporskifte, var det jernbanerne kørte på, mens et skiftespor var det, børnene fik i julegave ! ! !  

Erik V.

www.evp.dk

Tjah, jeg har i mange år brugt det engelske ord "turnout" om et sporskifte.
De seneste år har jeg så lært, at i UK hedder det "point", og i USA hedder det i 1:1 verdenen "switch", og "turnout" er et modelbane udtryk.

Sådan er der så meget. Jeg gider ikke være pedantisk mere.

Mvh
Jens

Hej Lars, og andre. 

Det er nu heller ikke for at skose, og jeg beklager, hvis nogen føler sig hårdt ramt. Det, der undrer er, at logge på sporskiftet. Dk, og 30 sekunder senere skrive skiftespor.

Pudsigt, det med vinduesplade var også en, jeg bragte op i forbindelse med renoveringen hos en jysk modelbaneklub, og jeg er ikke tømrer... 

Mvh og glad modelbanehilsen steen

Hej

Det er sjovt med sprog. Det hedder sporskifte og sporstop, med spor først. Men ikke sporkryds, nu skal det hedde krydsspor?

MVH Bo

Hej

Tillad mig at bringe et citat fra et stykke klassisk jernbanelitteratur. Fra Daxibogen: Pufle, det lille rangerlokomotiv:

".. her og der krydsede sporene hinanden og løb over i et andet spor. Sådan et sted hed et skiftespor, og de mænd, som fik togene til at krydse fra det ene spor til det andet, hed lige det omvendte: sporskiftere!

Fortsat go' aften  :) 

Niels

Fordelen ved at blive ældre er at man bliver bedre til at ignorere dem der tror de er kloge og har de eneste rigtige svar.

Jeg kan anbefale dig at gøre os selskab i Facebook-gruppen "Sprogbøffer og sprogjuveler", hvor fejl og finurligheder i det skrevne og talte danske sprog, bliver taget under kyndig behandling. Det er ikke altid for sarte sjæle, men hold da op hvor er der meget at lære, hvis man kan acceptere og udholde tonen.

/Jacob

Må jeg henlede opmærksomheden på en serie af ældre dato fra hovedstadsområdet,  hvor afsnittet hedder jert hus skal i bygge,  Karla spørger til vindueskarme og arkitekt Christensen prøver at forklare betegnelserne "i en meget kundevenlig tone" det kan ses eller genses på youtube det er ca. midt i afsnittet.

vh Andersen

Haha ha... Fornyet glæde for huset på Christianshavn.... Dæleme godt.... 

Sporskifte, vinduesplade og dørkarm, er fagudtryk, der beskriver specifikke elementer, der indgår i forbindelse med hhv jernbaner og bygningskundskab.

Ikke fagfolk bruger andre udtryk, eller anvender udtrykkene forkert.

At dansk sprognævn godkender både skiftespor og sporskifte er fordi, de der sidder der, ikke er fagfolk på jernbaneområdet, eller vurderer efter andre kriterier.

Det gør det ikke mere fagligt korrekt, men tillader at ikke fagfolk bruger ikke faglige udtryk.

Sådan er det bare.

Og ja;

Jjeg vil sikkert også dumpe i bl.a. EDB fagkundskab.

Og kom så med nogle v-skinner og bøjestykker til min togbane:-)

Vh rep

Ligesom forkert brug af citationstegn og underlige kruseduller som ^—v gør en tekst svær at læse...

Selvom teksten er nok så interessant, men sådan er vi jo forskellige.

 Jeg ved godt at vi bevæger os lidt væk fra modeljernbane, men vil gerne dele en sød historie om køb af bukser til min kammerat. For en del år siden var vi ude for at kikke på bukser og ekspedienten sagde vi har sådan en dejlig buks her, det syntes vi lød sjovt så vi fortsatte på samme måde med ja det er da en skøn buks ja faktisk den flotteste vi nogensinde har set, osv. ekspedienten kunne godt se det sjove så hun grinede af det.

 

vh Andersen

Diskussionen bragte mine tanker ind på en Smith & Jones sketch omkring køb af en grammofon.

https://m.youtube.com/watch?v=TxQqWSnsHoA

Er det ikke også sådan at i elektrikersprog er en pære en lampe og et batteri et element?

Nej, det er ikke rigtigt: En lampe er det, der sidder udenom en pære, hvis vi taler om normale forbrugerartikler. Hvis du køber en ny lampe, skal du også huske at købe en pære, eller får du ikke noget lys.

Det andet punkt er noget mere kompliceret, men et udmærket eksempel: Et element er en dims, der på grund af sin konstruktion giver en bestemt spændingsforskel fra sig. I de gode, gamle dage med tørelementer var det mest normale, at et element var på 1,5V. Med alle de moderne typer, der efterhånden er kommet frem, er det ikke så skråsikkert længere, mange elementer giver i dag kun 1,2 - 1,3 V fra sig. Det ligger dog normalt i dette leje - omkring de 1,5 V.

Et batteri består af flere elementer: Holder vi fast i, at et element er på 1,5 V, vil man f.eks. kunne lave et batteri på 4,5 V - det består af tre elementer. Eller et 9 V batteri, der består af seks elementer. Et bilbatteri på 12 V består af otte elementer - tæl selv propperne, der sidder i toppen til at fylde syre på. Og nej, jeg ved det godt, man putter ikke syre i moderne bilbatterier længere. Det ændrer dog ikke på, at et bilbatteri består af otte elementer, og derfor rammer 12 V.

Så det er altså noget vrøvl at tale om et 1,5 V batteri - det er ikke noget batteri, da det kun består af eet element; men selv om jeg godt ved det, taler jeg selv om 1,5 V batterier i dagligdagen, ellers ville der jo ikke være nogen, der forstod, hvad jeg sagde.

Men igen et udmærket eksempel på, at fagsprog er et, dagligdags sprog noget andet.

Filmen er i øvrigt ganske morsom.

Jeg har tit diskussionen med mine elever, der kalder en led/lysdiode for en pære

I dag hedder det ikke en pære, men en lyskilde, fordi der erså mange typer.

Rent faktisk kan en traditionel glødelampe til 240v vel næppe købes mere.

Mon ikke den tekniske betegnelse for det stativ, man monterer sin lyskilde i, er "amatur"?

Da jeg lærte fysik i skolen, var en lampe det samme som en pære. Men den bestod af en sokkel og en pære.

Min far, der var svagstrømsingeniør, kaldte også en pære for en lampe, når det var en del i et diagram.

Vh rep

 

Det dér med lampe og pære var blot noget jeg erindrede fra en gammel diskussion på nettet, som jeg ikke selv deltog i.

Et opslag på ordnet.dk angiver dog, at en lampe også kan være en lille (kulørt) pære eller lysdiode i et instrumentbræt eller kontrolpanel og at kulørte lamper kan være (frithængende) kulørte pærer. (Men skulle én af lamperne være gået, ville man nok spørge efter en ny pære hos elektrikeren).

Nok om det. 

Den der "pære" som flere snakker om er faktisk traditionelt en lampe -nemlig en glødelampe.

Her er et klip fra gyldendals ordbog

"glødelampe, elektrisk lyskilde, hvor lyset kommer fra en glødende tynd tråd, der opvarmes, ved at der går en elektrisk strøm gennem den....."

Resten af teksten der er ganske lærerig er at læse HER. 

Min salig far, der var uddannet installatør -og elektroingeniør sagde konsekvent glødelampe frem for pære. Det er selvfølgelig kun de lamper, der har en glødetråd, der falder i denne kategori.

De bedste ordkværulerende hilsner

Cristian

Så er den ged barberet. 

Er det nu jeg skal dryppe lidt malurt i batteriet? Mit bilbatteri har kun 6 elementer (eller celler som de også kan kaldes). Blyceller giver nemlig 2 V stykket.

Når vi nu er på vej væk......da jeg i tidernes morgen var 10 år og  skulle have briller for første gang, omtalte optikeren dem hele tiden som "en brille". I mit jyske og barnlige sind tænkte jeg: brille....en. Briller.....to. MOR! Skal jeg så gå rundt med monokel ligesom Joakim von And......

Lækkert! Citationstegnene sidder lige i skabet, og dit link er ganske interessant for en lægmand som mig, der sikkert vil kalde det “pære” til den dag jeg stiller træskoene.

God pinse

Hej Lars

den påstand med 8 celler i en bilakkumulator må jeg trods alt anfægte!  - du ved meget, MEN et bilbatteri har altså kun 6 celler! 

Sådan ER det! 

Venlig hilsen Leif

Hvad er et sporkryds?

et Sporkryds antager jeg skal betyde det sted, hvor 2 spor krydser hinanden uden mulighed for at komme over på den krydsende linje

Hvis det er en form for sporskifte med 4 tilslutninger hedder det et "krydssporskifte(spor)" - helt eller halvt

eller en "Englænder" eller en "halv Englænder".

Hvad er et sporstop?

Hvis det er det som de fleste kalder en stopbum, så er den rigtige term "sporstopper"  -ikke at forveksle med en sporstoppemaskine, som komprimerer ballasten ved sporarbejde

Åja

"Næst efter kønsdriften, er - af de menneskelige drifter - jernbanedriften den, der sætter de fleste lidenskaber i bevægelse," sagde folketingsmedlem J. K. Lauridsen helt tilbage i 1900

 

 

Jeg beklager meget, at jeg fik forløbet mig ovenfor omkring et bilbatteri: I har jo fuldstændig ret, og jeg var også selv kommet i tvivl, da jeg havde postet mit indlæg, så jeg var gået i gang med at google for at finde ud af hvor stor spænding, der kommer fra en blycelle. Svaret er jo 2 V, og derfor er der seks celler i et blybatteri. Desværre blev jeg forstyrret og fik ikke rettet mit indlæg - det er jeg naturligvis ked af.

Men når vi snakker om lamper: Har nogen tænkt på olielamper og andre spændende typer lamper? Det er jo ikke alle lamper, der bruger strøm.

Men det er rigtigt, at betegnelsen glødelampe dækker over en klassisk pære, og dermed bliver en elektrisk ting. Jeg synes bare ikke, det samme kan siges om en lampe uden "gløde-" foran.

Hi Jens

Ordet "turnout" blev opfundet af magasinet Model Railroader i US, hvis jeg husker ret.  Grunden dertil er at det rigitige i 1:1 udtryk "switch" for sporskifte (i US), i modelbanehobbyen kan blive forvirret med ordet "kontakt".  "Switch" betyder jo ogsaa "kontakt", saa det var forvirrende i modelbane litteraturen at bruge ordet "switch" (om et sporskifte), der kan kontrolleres af en "switch" ("kontakt") - derfor foreslog MR at bruge ordet "turnout" om et sporskifte.

Mvh

Niels (Down Under)