Hej allesammen,
Så lykkedes det mig at blive færdig med en bane til Rasmus. De synlige strækninger er planlagt med større omhu end skyggebanegårdene. Sidstnævnte skal omarbejdes for at blive lidt kønnere at kigge på. Samtidig skal 3D-højderne der justeres end smule. Jeg har ikke detaljeret anlægget ud med bygninger og baggrund(e), men der skal som skitsen viser tidligere i tråden bygges en del byhuse. Og station nummer to røg ud af programmet .
Banens idé og tema
Jeg har altid været facineret af de rigtig store eksprestog med spændende fremmede vogne i togstammen. Så når man nu får at vide, at der skal bruges et anlæg med denne karakter: ” ...det er primært paradestrækninger med persontrafik. Men en separat godsbanegård kunne være sjovt. Så er det også med til at give variation på banen. PS. Hovedbanen må gerne være med "mange " spor.
Ja, men så bygger vi sådant et anlæg. Lange internationale eksprestog kræver en (hoved)banegård, lange perroner og lange paradestrækninger. Dette layout er et forsøg på at skabe dette på den givne plads der er 364cm x 286cm.
Præmisser
ROCO Line uden ballast, så store radier som muligt. Megen brug af flexspor. Et af ROCOs helt stærke kort er kurvesporskifterne i R9/R10. Hvis først man har plads til kurven, kan man med dem folde en hel station omkring et hjørne, fordi transversalerne, der skal sikre at alle stationens perronspor kan bruges i begge retninger, kan flyttes ud i en lang blød kurve. Den fordel tager vi selvfølgelig i brug. Så vidt jeg har forstået er der ikke nogen fast epoke eller tema. Der skal køres både med tysk og dansk materiel. Godstrafik er muligt, men har ikke haft den store prioritet ved udformningen af anlægget.
Anlægget
Jeg har forsøgt at skabe en så stor station, som det er muligt i lokalet. For at understrege storbymiljøet, er de fire perronspor overdækket med Fallers banegårdhaller (kat. nr. 120199), der kommer ret tæt på hvordan de kan se ud i Danmark. Stationsbygningen ligger på tværs en etage over sporene lige som hovedbanegården i København.
Som ved denne er der også et centralposthus tilknyttet stationen, endda med indkørsel ind i ”kælderen”. Dette kan også iagttages i København, gå ind og tag et kik på ”Google Earth”. Her er det dog kun blevet til tre spor plus et udtræksspor. Postvogne kan således kobles på de nationale il- og eksprestog uden at skulle hentes mange kilometer væk. Det meget sene aftentog med aviser til provinsen bliver også sammenstillet her.
De lange nationale og internationale eksprestog bruger fortrinsvis spor et og spor to fordi disse er de længste. På spor et holder der et eksprestog med syv 30cm vogne, der er faktisk plads til en vogn mere. Spor tre og fire bruges til de kortere lokaltog, her har jeg (desværre) brugt lidt R2 helt til højre, for at kunne gøre sporudfletningen til venstre på anlægget mere langstrakt.
Ved siden af banegårdshallerne er der blevet plads til fire meget lange opstillingsspor. Disse bruges fortrinsvis til opstiling af (person)vognstammer. Her er der også indbygget en omløbsmulighed.
Udtrækssporet er samtidig sporet ned til en lille godstogrist, der kan erstattes af spor ind til en containerkran alt efter hvilken periode man kører i. Der er blevet plads til en drejeskive (ROCO), med omløbsmulighed og et ekstra spor til banetjenesten. Her står der enten et hjælpetog eller en række udrangerede vogne inderst og et par vogne fra banetjenesten yderst.
Banen er udformet som et ”sammenfoldet kødben”, men paradestrækningen tager en runde i værelset før den forsvinder under jorden. Her er der brugt meget fleksspor – jeg tror det kan komme til at se rigtigt godt ud. For at skabe lidt afstand til stationen er paradestrækningen lagt en etage højere. Strækningen igennem byen forestilles skjult bag eller i en husrække.
Som sagt skal der tænkes lidt over skyggebanegårdene, men jeg stopper her, for den næste opgave hedder ”Gribskovbanen i model”, dennegang som et relativt langt og slankt anlæg på et loft.
Forslag til forbedringer og kommentarer modtages som sædvanligt med tak. Og Rasmus, pas nu på ikke at knække halsen på den her plan. Der er nemlig MEGET arbejde i det her anlæg .
De venligste hilsener
Lars
Märklin C, Digital, C-spor, Danmark, epoke III...
Erik 1:87
Softwareingeniør
Odense
Indlæg: 901
Spændende...
Jeg kan godt lide placeringen af depotet - et godt stykke fra stationen.
Lidt rigeligt med spor - men når det er sagt, så er der kun tilbage at sige:
Meget vellykket layout Lars.
Hilsen Erik, My 1 2 87.dk
Thrane
Indlæg: 995
Godaften Lars
Tak for dit indlæg og sporplanen.
Min første kommentar er at jeg synes det er rigtigt nydeligt! Det er en virkelig spændende og varieret plan som udnytter rummet optimalt!
jeg er superglad for planen og vil helt klart tage den til mig.
Nu vil jeg bruge lidt tid på at studere planen noget nærmere, og så vender jeg helt sikket tilbage...nok med lidt spørgsmål.
Hej hej Rasmus
Litra P
Indlæg: 1.852
Ja, jo, hhmm, men det er der råd for. Man kan skjule paradestrækningen på stationssiden under anlægget, derved får man plads til et par opstillingsspor mere på den synlige del ovenover. Hele området ved drejeskiven kan så bruges som maskindepot eventuelt så med en egen remise til diesellokomotiverne og/eller en hal til reparation af rullende materiel. Det hele får så et lidt mere strømliniet og logisk forløb.
Jeg ville under ingen omstændigheder sløjfe noget af de øvre paradespor, så kan man ligeså godt finde sig et andet tema. Pointen var netop at man skal kunne se de lange eksprestog køre over en længere strækning.
Jeg har i øvrigt glemt at skrive, at de små korte stikspor for enden af perronarealet er spor til spise- og sovevogne, der skal kobles på/fra de (inter)nationale tog, når de kører igennem "Københavnstrup"
.
Venlig hilsen
Lars
Märklin C, Digital, C-spor, Danmark, epoke III...
Thrane
Indlæg: 995
Hej,
1. Hvilken slags pladeopbygning kan/skal bruges til fenne sporplan. Kan man bygge det hele op på f.eks. en "flad 16 mm plade" eller skal det op på en rammeplade hvor man skærer ud til de enkelte skinner....
2. jeg går ud fra at der over ved døren skal laves en vippeplade så man kan komme ud/ind af døren, eller var din plan at kravle under?
3. Hvor ef der umiddelbart plads til huse? (by)
4. har du nu en komplet stykliste på sporplanen med sporskiftere m.v.?
På forhånd tak
Rasmus
Litra P
Indlæg: 1.852
Jep - sender jeg dig per PB. Skønsmæssigt er der brugt penge så det rækker til en (firelænget) bondegård, dog uden stork på taget (de er i restordre
), specielt hvis du tæller sporskiftedrev, digitalisering af samme plus computerstyring med....
Venlig hilsen
Lars
Märklin C, Digital, C-spor, Danmark, epoke III...
Sebastian Leo Forring
Hårlev
Indlæg: 594
Det ville jeg gerne se med C-skinner
eller for den sags skyld med K-skinner.
For det der layout ville jeg kunne bruge . det jo supper godt og lige noget for mig
Dog mangler der bare 2 spor for sig selv til gennemkørene godstoge :;D samt et godsdepot og rangerings område :;D
Mvh. Sebastian Leo Forring
Marklin C-skinner. mobil station, DSB Epoke 4 - 6
Youtube opdate: http://www.youtube.com/watch?v=cj7_m3LHy4w&feature=colike
Thrane
Indlæg: 995
Hej Lars
Jeg skal helt sikkert i gang med banen du er kommet med. Jeg har ingen tidsbegræsnning, og jeg ser det som en spændende udfordring.
Tænkte på, har du nogle links til hvordan man bygger baner op i rammer, eller kender du en god bog eller to?
mht, til digitalisering vil jeg nok springe PC-styring over i første omgang, og i stedet starte ud med en mere prisvenlig controller.
Rasmus
Litra P
Indlæg: 1.852
Hej Sebastian,
Gider du lige gå ind og ændre dit bidrag, min lange smøre (totalcitat) er der altså meget få, der kan udholde at læse to gange
.
Og med hensyn til godtrafikken, så mangler der en godsbanering, altså et spor eller to, der fører uden om "Københavnstrup" og så lige mindst 4-5 kvadratmeter mere, så er der også plads til en godstogsrist (egentlig skulle der jo være mindst tre :roll:). For nu ikke at nævne alle sporene ind til diverse industrier og Station Hof må vi jo heller ikke glemme for de der er tørstige
.
Men kunsten ved udformningen af et hvert anlæg er at kunne begrænse sig - og/eller at indgå så skadesløse kompromisser som muligt. Jeg er stadig ikke god nok - eller formuleret anderledes - meget af det jeg designer her på sporskiftet udspringer direkte af ønsker fra en af dettes læsere. Disse skal så bringes i samklang med nogle højere principper og den plads der er til rådighed.
Her valgte jeg godstrafikken fra - eller nedprioriterede den med vilje.
Og nej - jeg laver ikke denne plan i K eller C - mission impossible....
Venlig hilsen
Lars
PS Jeg har i øvrigt engang lavet et forslag til dig, se mere her: http://www.sporskiftet.dk/forum/viewtopic.php?p=24752&highlight=#24752
(scroll lidt ned af siden...), Der var vist det det hele med - som ønsket
Og bagefter sagde du, at der var for mange spor (get it, got it, good!).
Märklin C, Digital, C-spor, Danmark, epoke III...
Thrane
Indlæg: 995
Hej Lars
har kender du nogle links til sider om rammeopbygning eller bøger med samme?
Jeg tænkte på om det er muligt at sætte nogle mål på pladerne, således at man ha en tegning at arbejde ud fra når man opbygger rammen/pladen til banen?
Rasmus
Erik 1:87
Softwareingeniør
Odense
Indlæg: 901
Hej Thrane
Jeg har samlet lidt info og links omkring fundament for modeljernbaner her. Jeg regner med, at der kommer lidt mere til med tiden.
Hilsen Erik, My 1 2 87.dk
Litra P
Indlæg: 1.852
Hej Rasmus,
Ja, det kan jeg godt, men desværre kun på tysk. Der er dog rigtig mange billeder i dem og dem behøver man jo ikke oversætte
:
MIBA Modellbahn Praxis - Anlagen-Unterbau
http://snipurl.com/u87to [cgi_ebay_de]
Superfin gennemgang af hvordan man opbygger de bærende dele til et anlæg.
Modellbahn-Anlagebau - Das MIBA-Buch
http://www.miba.de/verlag/15088122.htm
Denne bog gennemgår hvordan man opbyggger et anlæg, fra de bærende konstruktioner, til hvordan skinnerne lægges rigtigt og landskabet udformes.
"Modellbahn - Anlagenbau: Praktischer Ratgeber für den richtigen Anlagen-Unterbau"
http://snipurl.com/u87s5 [www_amazon_de]
Denne bog omhandler kun anlæggets opbygning ikke noget om landskab og så videre, men det den omhandler er godt beskrevet (fås på amazon.de)
Ellers vil jeg råde dig til at kigge lidt på mange af de interessante hjemmesider, der af og til bringer noget om emnet.
http://sundborg.wordpress.com/2009/12/28/rammen-klar-til-sundborg-station/
Den ny Jørnebane med mange forklarende billeder
http://www.jornebanen.dk/
En fin vejledning på modeltog.dk
http://www.danskmodeltog.dk/Artikler/anlaeg/anlaeg.htm
Hvis du sender mig din mailadresse per PB, så får du WinTrackfilen, som du kan åbne med demoversionen, der kan downloades gratis på WinTracks hjemmeside.
Herefter kan du vedhjælp af "målepinden", der aktiveres ved hjælp af en knap på venstre panel måle alle de afstande du har brug for knappen ser nogenlunde sådan ud .
Venlig hilsen
Lars
Märklin C, Digital, C-spor, Danmark, epoke III...
Litra P
Indlæg: 1.852
Super, den glemte jeg. Eriks side er efterhånden mere omfattende en Grønspættebogen
, giver ganske enkelt svar på alt.
Venlig hilsen
Lars
Märklin C, Digital, C-spor, Danmark, epoke III...
Erik 1:87
Softwareingeniør
Odense
Indlæg: 901
Hej Lars
Der overlappede vi lige hinanden. Sikke en masse gode links. Nogen af dem tillader jeg mig lige at supplere op med.
.. Grønspættebog...
Hilsen Erik, My 1 2 87.dk
Litra P
Indlæg: 1.852
Hej igen,
Jeg kom lige i tanker om, at jeg havde dog set et anlæg på nettet, hvor opbygningen og de forskellige skridt undervejs vises på en lang række billeder.
http://www.dunkl.com/H0H0e-Anlage.htm#
Der er rigtig mange og med forklarende tekst til. Her har jeg lige plukket et par ud.
De har bygget et rum til jernbanen med et kighul ind til skyggebanegården fra stuen - genialt
.
Hilsen
Lars
Märklin C, Digital, C-spor, Danmark, epoke III...
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Hvis man ikke lige selv mestrer kunsten i at bygge et kompliceret rammeanlæg eller lign. understel op, så kan man alliere sig med en tømrer. Det gjorde jeg med underdelen til opstillingsbanegården til mit anlæg. Pengene for det er givet særdeles godt ud synes jeg, og kigger man på hvad et lokomotiv med lyd mm. koster i dag, så er det i grunden ikke så dyrt. Han ordner det i en ruf, da han jo har det mere tunge værktøj også, som man måske ikke selv lige skal bruge bagefter. Kan kun anbefale det
Og specielt i øjeblikket vil mange håndværkere gerne have noget at lave, så man kan jo få indhentet forskellige tilbud.
Næste fase bliver dog så lavet af mig selv med hjælper. Men tømreren har bestemt også indgået i overvejelserne igen.
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
Litra P
Indlæg: 1.852
Hej Claus,
Det er en rigtig god idé, så kommer man også hurtigere i gang med at få lavet resten. Jeg tror det er ret vigtigt, at der ikke går så lang tid før de første prøvetog kan køre på anlægget
.
For dem, der vil samle rammen selv, anbefales det at bestille al træ udskåret fra trælasthandlen eller byggemarkedet, dette kræver naturligvis en fuldstændig skudsikker tegning.
Venlig hilsen
Lars
Märklin C, Digital, C-spor, Danmark, epoke III...
Thrane
Indlæg: 995
Hej
Glæder mig meget til at komme i gang!
mht. rammen, ejer jeg et firma der sælger snedkerimaskiner. Så der kan jeg nok "låne" en pladesav med vinkelanslag, linial m.v.
(jeg har jo målene fra Windigipet.)
bahnfan.net
Systemudvikler
Malling
Indlæg: 1.017
Jeg synes det fede ved den her hobby er, at ligemeget hvilken branche du er i, så kan du næsten altid bruge din viden derfra til et eller andet. Det er også derfor, jeg synes, at medlemsskab af en form for klub er et must. Der er næsten altid nogen, der kan hjælpe dig med ting, som du ikke selv mestrer.
Med venlig hilsen
Søren
Moderne tyske tog i H0, 2-skinne, digital, køreplaner. Samler desuden modeller fra Trix.
Besøg min blog om tyske tog på engelsk: http://railway.zone/
Thrane
Indlæg: 995
det jeg pt. er mest usikker på, er at når jeg ser på alle halvfærdige rammerbaner, så jeg mangler jeg at se hvor man placerer huse, bjerge, byer m.m.
indtil videre har jeg kun set en masse rammer og sporstrækinger lagt på fritskåret plader.
hvad så med huse, byer osv.? gemmer man resten af pladen til det og lægger det oven på rammer igen?+
jeg er helt lost på det!
Tak Rasmus
ps. tak for alle de mange gode links.
bl
Pensionist
Greve
Indlæg: 1.820
Googler du på "Offene Rahmenbauweise" eller "Open top layouts" kommer der en hel del sider frem, der beskriver hvordan. Et tysksproget eksempel er:
http://www.clashaus.de/eisenbahn/bahn01.html
Bemærk, at der også er en side 2!
Bjarne
Litra P
Indlæg: 1.852
Og 3, 4 og 5, hvor der kommer mere og mere landskab og flere huse på anlægget
.
Venlig hilsen
Lars
Märklin C, Digital, C-spor, Danmark, epoke III...
Thrane
Indlæg: 995
Hej
mange tak! den er supersej...virkelig brugbar...er blevet meget klogere nu!
Det lige før jeg tør gå i gang.
bl
Pensionist
Greve
Indlæg: 1.820
sporskiftet.dk er en god ting!
Bjarne
Thrane
Indlæg: 995
Ja, apropos sporskifter, - kan man få elektriske sporskifter til Rocoline?
og hvordan styrer man dem digitalt?
et spørgsmål vedr. sidste link. er der nogen grund til at han i rammen har opbygget sektionerne forskudt?
se selv link
BlackThorne
Webudvikler, Datalogi Studerende, Tognørd
Skødstrup
Indlæg: 134
Som han skriver så har han fået isenkræmmeren til at samle nogle af MDF pladerne til kasser, som han så selv har samlet til den færdige ramme. Hvis du lægger mærke til det kan du også se at hver anden 'kasse' er samlet ens. Når de er samlet kan man selvfølgelig ikke skrue ekstra samlinger i direkte over for de andre stivere..
Derudover giver det måske også lidt mere stivhed?
Jacob V. Rasmussen / BT
Kører p.t. en 'täppichbahn' med Roco Geoline, men pusler også med Fremo moduler
Epoke V og måske lidt IV (museumskørsel).
Thrane
Indlæg: 995
Hej Litra (Lars)
du må meget gerne maile mig Wintrack filen på banen.
du har fået min mail i din inbox.
Tak
Rasmus
Thrane
Indlæg: 995
Hej igen
er det muligt at se pladens/rammens konstruktion og opbygning. Samt kun se pladens mål.
(jeg er pt. ikke så meget inde i Wintrack.
Rasmus
ahj
Ingeniør
Indlæg: 14
Hej Thrane,
undskyld, jeg kan godt se, at jeg var lidt klodset :oops: Jeg er ikke så rutineret i at begå mig på disse blogs og vil naturligvis ikke forstyrre, så jeg flytter mit indlæg til en selvstændig tråd
"Hej Lars/Litra P, m.fl.
Dit layout forslag til Rasmus var et hit, også for undertegnede ... "
Med venlig hilsen
Arne
AHJ, Birkerød
Thrane
Indlæg: 995
Hej,
Kunne du for en god ordens skyld ikke poste din sporplan i et indlæg for sig selv.
Jeg er stadig igang med min bane, og det ville være en fordel hvis tråden kun drejede sig om den.
håber på forståelse herfor.
Litra P
Indlæg: 1.852
Hej,
Start bare en ny tråd Arne (læg tegningerne ind igen), så kigger vi på det. Hvad du lige har præsenteret ovenfor ser meget overbevisende ud...
Venlig hilsen
Lars
Märklin C, Digital, C-spor, Danmark, epoke III...
Thrane
Indlæg: 995
Tak!