Nu er der nok nogle der råber "religionsspørgsmål" til det jeg vil spørge om, men nej, det er ikke "religionen" jeg spørger til, men den egentlige forskel.
Jeg kører normalt skala n og der har vi jo ikke det valg mht. skinnesystemet, men jeg overvejer at få mig en bane i H0, hvor man jo kan få det meste i dansk materiel. Og hvad er egentlig forskellen på de to skinnesystemer? Som sagt, ikke noget "religion", men deciderede erfaringer i fordele/ulemper i de to systemer er velkomne. Eksempelvis hører man jo at AC (videre i indlægget skelner jeg bare mellem AC og DC idet det er lettere) kan have problemer henover sporskifter pga. strømoptaget under neden. Er dette korrekt?
Andre ting man skal tage hensyn til/være opmærksom på ved valg mellem de to systemer? Er der forskel på støjniveau (pga. strømskinnen), forskel på hvordan lokomotiver "opfører" sig på banen, forskel på hvor jævnt de kører/bevæger sig rundt, er den ene type evt. lettere at digitalisere, osv., osv.?
Hvordan med det "gode gamle" Märklin, er det stadig "toppen af poppen" både hvad angår skinner og materiel? Førhen var det jo det bedste man kunne købe for penge. Er Märklins skinner egentlig bedre end gennemsnittet og hvad er forskellen på de forskellige typer skinner man kan få fra Märklin, hedder de ikke C-, K- og M-skinner?
Laver Märklin ikke en del dansk materiel, og hvordan er de med detaljerne/ligheden - er dette i top?
Jeg har købt mig 4 Roco-lokomotiver i skala H0 (foreløbig til vitrinen), nu her de kortvarigt var billige, og de 3 er AC (altså med strømskinnen nedenunder) og det 4. er DC. Så jeg ved ikke rigtig hvilke typer jeg skal fortsætte med at købe?!
Erfaringer modtages med tak
Med venlig hilsen
Lars H.
Fleischmann er favoritten, men når man kører dansk i skala N, er man nødt til at "brede" sig lidt ud. Derfor haves også Kato MY´er (det virker), Minitrix MY´er (ikke imponerende), Arnold DSB Köf (kører nogenlunde) og hvad der ellers kommer til i denne skala. I vogne er der flere mærker; alt lige fra Roco til Minitrix, Fleischmann til Arnold.
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Meget, meget kort fortalt, så skal du vælge det strømsystem der passer bedst til dit behov. Der er både fordele og ulemper ved to-skinne og ved tre-skinne, men der er diverse tråde om det herinde, da emnet jævnligt kommer op til debat (og som regel fører en mindre "religionskrig" med sig
).
Men der er en tråd her der kommer ind på de forskellige aspekter af det hele, vær forberedt på at det tager lidt tid at læse igennem
http://www.sporskiftet.dk/node/1879
Valgte selv Märklins K-skinnesystem og i øvrigt uden at have nogen Märklinlokomotiver, det er Heljan, Hobbytrade og Roco det hele.
Er rigtig godt tilfreds med det system, bl.a. fordi der ikke skal laves så meget elarbejde, og det er forholdsvist nemt at sætte sig ind i, det der skal laves (sådan da). Det fungerer bare og er meget driftssikkert. Det er min erfaring indtil nu, med det jeg er gået i gang med at bygge op.
Samtidig kan man godt gøre noget med K-skinnen, så den kommer til at virke meget naturtro, og det kan i øvrigt også lade sig gøre med C-skinnen (men kræver mere arbejde). Men man binder sig selvfølgelig meget til de slanke skifter, specielt hvis Heljans lokomotiver skal kunne køre uden problemer.
Men er helt enig i at skinnerne er dyrere end ved to-skinne, det er en ulempe. Dog kan man godt være heldig og finde noget godt skinnemateriale til en god pris, på de modelbanemarkeder der er rundt omkring.
Mht. lokomotiver med lyd så ligger de som regel i samme prisleje hvad enten det er to-skinne eller tre-skinne.
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
Leonard
Kerteminde
Indlæg: 858
Når du nu er vant til 2-skinne i skala N, så vil det være oplagt at fortsætte med 2-skinne i H0, du er jo vant til de komplikationer, der kan være med polarisering af hjertestykker i sporskifter og vendesløjfer, så du vil ikke opleve nogle problemer med 2-skinne.
Du undgår ikke religionskrigen med dit spørgsmål, de åbenlyse fordele ved 2-skinne er fra mit synspunkt:
lavere pris
større udvalg i spormateriel
ligner virkeligheden bedst
Seriøse bud modtages.
Sendes kun mod forudbetaling og køber betaler porto.
Kan også afhentes efter aftale.
Leonard
5300 Kerteminde
Bibihest
Indlæg: 1.300
Kommer selv fra 3-skinne, men vil klart anbefale 2-skinner i dag. Der er måske lidt mere at tænke over, men til gengæld er der mange flere muligheder ang. skinner og materiel og priserne er oftest lavere.
http://ledprint.dk
Modstandsberegner
Salg af print og elektronik til modelbanen
Techek
Jelling
Indlæg: 910
Ja, 2-skinne ser mere realistisk ud efter min mening og jeg ville uanset hvad, helst forsøge at undgå sløjfer. Sløjfer kan jo godt lade sig gøre, men det er ikke så realistisk - ej heller på modelbanen.
Man kan diskutere om det kan være en fordel at bruge det lidt mere driftsikre 3-skinne-system fra Märklin til udstillingsanlæg.
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Nej sløjfer ser ikke så godt ud på selve anlægget med dekoration mm, men er der tale om fx en skjult opstillingsbanegård, så kan det være en stor fordel med sådan en, det nyder jeg selv godt af nu.
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
Elgen
IT konsulent
Indlæg: 192
Nu kommer du selv ind på støjniveauet. Har tidligere selv haft AC, men har nu lagt om til DC. Det er min erfaring at bla. AC systemets slæbesko bidrager til mere støj når lokomotiverne kører. Og hvis man har investeret i lyd dekodere i sine lokomotiver, så vil jeg i hvert tilfælde minimere andre lydkilder.
Elgens MJ-blog - http://www.emjblog.dk
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Nu har jeg dog ikke lyd i alle mine lokomotiver (og vil heller ikke have det). Men fx. med D-maskinen og Rocos MY´er og MA´er med lyd, synes jeg ikke at det er det store problem med støj fra slæbeskoen (der er af den mere lydsvage af slagsen), men selvfølgelig kan man godt høre den en smule. Men man kan også tydeligt høre toget køre over skinnestødende, men det kunne man jo også i rigt mål i virkeligheden.
En modeljernbane vil altid være noget med diverse kompromiser.
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
moppe
Medarbejder
Indlæg: 5.558
Sløjfer i 2 skinne er let - da man alligevel kører digitalt, det kræver blot et modul og en isoleret strækning der er lige så lang som det længeste tog man har.
Til gengæld er den yderst anvendelig på de felste modelbaner.
Klaus
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.dk
Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet: http://www.moppe.dk
Det lette modelbaneforum: http://groups.google.dk/group/dk.fritid.jernbaner.model
moppe
Medarbejder
Indlæg: 5.558
Læs tråden der henvises til - så har du svarene
Klaus
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.dk
Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet: http://www.moppe.dk
Det lette modelbaneforum: http://groups.google.dk/group/dk.fritid.jernbaner.model
mylle
skipper/musiker
Indlæg: 423
jeg ville nok hæfte mig ved, at der er en del der er skiftet fra tre til to skinne men ingen der er skiftet fra to til treskinne.
Mylle
bahnfan.net
Systemudvikler
Malling
Indlæg: 1.017
Jeg hører også mange 3-skinnefolk der siger, at hvis de skulle vælge i dag, så ville de vælge 2-skinne. Jeg synes ikke der kan være så meget tvivl.
I forhold til kompleksiteten hos elektronikken, så synes jeg ikke der er en forskel, der er værd at bekymre sig om. Jeg er selv skiftet fra 3-skinne til 2-skinne, og jeg har ikke fortrudt det.
Som bemærkning til vendesløjfer: Jeg vil købe en boks med vendesløjfe-elektronik, og så er jeg good to go. Det er pærelet. Jeg bygger en eller to vendesløjfer til mit modulanlæg, så jeg kan køre med modulanlægget uden, at være bekymret for at et tog når verdens ende.
Med venlig hilsen
Søren
Moderne tyske tog i H0, 2-skinne, digital, køreplaner. Samler desuden modeller fra Trix.
Besøg min blog om tyske tog på engelsk: http://railway.zone/
Lars H.
Indlæg: 165
Jeg siger mange tak for div. indlæg - det var lige sådan lidt "frem og tilbage"-meninger jeg var ude efter
Med venlig hilsen
Lars H.
Fleischmann er favoritten, men når man kører dansk i skala N, er man nødt til at "brede" sig lidt ud. Derfor haves også Kato MY´er (det virker), Minitrix MY´er (ikke imponerende), Arnold DSB Köf (kører nogenlunde) og hvad der ellers kommer til i denne skala. I vogne er der flere mærker; alt lige fra Roco til Minitrix, Fleischmann til Arnold.