278cm x 370cm, L-Anlæg, Schweiz (epoke V)

Hej allesammen,

Så fik jeg også lavet en skitse til Tøgerns layout. Han skrev følgende i sit første indlæg: ”Min overordnede ide med banen er at der skal være noget "rundfart" med mindst 1 station evt. plus et trinbræt (det giver jo ikke så meget mening kun at kunne stå af på samme station, som man har taget toget fra samt noget industri/rangering. Sceneriet vil være Schweiz epoke V (der kan godt snige sig noget ældre ind - det er trods alt ikke _alt_ der er nyt i Schweiz - kun næsten ”. Her er Litra P's idé til, hvordan noget sådant kunne se ud.

Præmisser

Radius R4 og R5 på den tosporede hovedstrækning, slanke sporskifter på hovedstrækning og såvidt mulig ellers, max. R2 tilladt på skjulte strækninger og sidebane. Max. toglængde ca. 1,70m. Ingen brug af R1 (blev dog nødvendigt et sted). Og denne gang skal der blive plads til en flod og et vandfald

Skyggebanegården

Schweiz har som bekendt venstrekørsel. Derfor kommer togene fra Niveau 1, ned på Skyggebanegården nederst på tegningen. Risten har syv spor, der ville være plads til et mere til højre, men vi skal bruge pladsen øverst på anlægget til noget andet, men det vender jeg tilbage til. Hvis dobbelstrækningen har mulighed for venstre og højrekørsel (findes også i virkeligheden), så kan indgående højrekørende tog vendes i sløjfen, således at de på hjemvejen kører på det venstre spor. Risten er lagt på skrå for at gøre sporene lidt længere og for at skaffe plads til et mandehul øverst til venstre, hvor der skal ligge en helix eller tre. Ved hjælp af en æggeformet helix til højre nås næste niveau et. Bemærk at fordi der er venstrekørsel er den stejleste stigning (eller her "fald") den inderste. Æggeformen er valgt, fordi man så kan udnytte kan udnytte pladsen i hjørnet mod skabet bedre og samtidig bliver strækningen også en smule længere. En ren R2 helix er lige stejl nok efter min mening, i hvert fald hvis togene skal køre opad der. Stigningerne er nu på 2,25% og 2,47% ved otte centimeter frihøjde.

Krydsningsstationen

Efter at have forladt skyggebanegården, kører vi i en blød højrekurve ud i sollyset, kører under en bro med en industri højere oppe. Derefter kører vi ind under stationens indkørsel og kommer op et niveau højere. Jeg har valgt slanke sporskifter på hovedstrækningen og hvor det ellers var muligt. Her er det bestemmende for længden af perronsporene, da en sådan fletning som jeg har lavet tager en del længde. Man kunne også have brugt en R2/R3 kurve bagerst og dermed trukket hele stationen en smule op på anlægget. Dette har jeg ikke gjort, da det optisk ser bedre ud, at der er en smule strækning før stationen.

Stationen er en falsk sækbanegård, med endnu en specialitet indbygget. Den er nemlig foldet sammen. Spor 1 og 2 på stationen kan først nås ved at køre igennem tunellen/sløjfen. Disse to spor er primært beregnet til de gennemgående tog. Der kan altså også køres ”rundt” på banen (præsentationsmodus)

Spor 3 bruges til ankommende tog fra hovedstrækningen. Perronlængden er her knap 1,5 meter hvilket muligør 5 lange vogne og der er stadig plads til lokomotives omløb ad spor 4. Inde under plateauet, der skal bruges til byens huse, har der af pladsgrunde måtte bruges et buet sporskifte (R1), noget jeg ikke er så henrykt for, men med epoken og dennes lokomotiver taget i betragtning er det vel acceptabelt. Spor 3 anvendes også til afgående tog mod skyggebanegården.

Spor 4 kan også anvendes til afgående tog mod skyggebanegården, men kun med efterfølgende højrekørsel. Derfor bliver dette spor primært benyttet til lokaltogene mod bjergstationen. Sporet nord for stationen, der ender i en blød kurve, er stationens udtræksspor. Herfra kører stationens rangerlokomotiv hen og henter de vognstammer, der er kommet ind på spor 3 og 4 og fordeler derefter vognen på de fire opstillingsspor, der står til rådighed. Der kan naturligvis også hentes togstammer fra spor 1 og 2, men så skal man igennem tunellen. Rangerlokomotivet overnatter på stiksporet til venstre for remisen, der har plads til fire strækningslokomotiver. Byens eneste industri ligger uden for byen og har adgang til jernbanen via et spor over den dobbeltsporede strækning.

Bjergstationen.

Bjergstationen nås efter en lang tur op gennem bjergene, to broer skal passeres før man når så vidt. Sporskiftets flittige læsere vil nikke genkendene til broen over ”Bietschtal”. Her bruger jeg den ikke til at samle to halvdele af et anlæg (som vist andetsteds), men til at danne bro over en dyb dal, der skærer sig ned gennem anlægget. Og denne gang er der altså også blevet plads til et vandfald

Bjergstationen er meget enkel, den har et perronspor med et omløbsspor. Et stikspor med en rampe der også kan bruges fra omløbssporet. Der er også et lille spor til en Köf og til Banetjenesten. Måske ville det være en god ide, at gøre lidt mere ud af dette hjørne og placere et stor savværk der. Men så skal der nok plantes nogle flere træer.

Tøgern har det problem, at der ligger et vindue, der hvor stationen ligger, så jeg ville egentligt gøre en del af denne flytbar og ikke lave landskab nedenunder. Dette må være muligt, da stationen ikke er særlig stor. Så bliver landskabet nedenunder også mere harmonisk. Hvordan det kan gøres har en deltager på Stummis Forum vist:

Afsluttende bemærkninger

Jeg skrev i begyndelse, at dette (kun) er en skitse. Jeg har brugt dette ord, fordi jeg ikke selv ville bygge anlægget som det ser ud nu. Der er stadig meget der kan optimeres.

Specielt indkørslen til krydsningsstationen skal nok tænkes grundigt igennem, da der er en del s-kurver der. Bjerget til højre skal også modelleres en smule anderledes, Det ligner lidt for meget en lagkage i øjeblikket .

Men det er interessant at se, hvor meget man egentlig kan få plads til når man går i højden.

Hilsen

Lars