hej allesammen,
Så blev jeg færdig med en skitse til Olsen, der har lavet en fin klap til sit anlæg (læs om det her). Olsen vil gerne bruge sine gamle M-skinner, hvad man naturligvis godt kan, selv ville jeg nu nok købe nye C-skinner. Vigtig under alle omstændigheder er det at lyddæmpe skinnerne. Hvis M-skinner skrues direkte på pladen LARMER DET EVENTYRLIGT MEGET. Nogen der har en idé til hvordan det gøres bedst muligt?
Nederst (Niveau har jeg lavet en skyggebanegård, der også har en ringbane, der kan bruges til køretidsforlængelse mellem nedre og øvre niveau.
På ringen ligger der også en lille krydsningsstation, der har et lille stikspor i hver ende. Så kan et stoppende godstog afsætte og/eller optage en vogn eller to. Bagom anlægget går sporet op til den store station for oven, der er udformet som en vendesløjfe. Der er tre perronspor af rimelig længde.
Jeg har såvidt muligt brugt R2 (5200) på øverste niveau, kun kurven bag grusværket er lavet med R1. Denne ville jeg skjule med en række træer. En tunnel er jo ikke mulig der, da pladen skal kunne klappes op.
Stationen har et rimeligt stort maskindepot, fordi lokalbanens lokomotiver vedligeholdes der. Sporet til venstre for remisen er til banetjenestens vogne. Der er for engangs skyld blevet plads til antydningen af en by på anlægget, man kan også lægge en større kemisk industri der og føre et spor fra spor 1 over vendesløjfen hen til denne.
Sporene på øverste niveau ligger i 16cm højde og stigningerne er holdt under 3%.
Olsen, jeg håber du kan bruge mine idéer til noget....
Venlig hilsen
Lars
Märklin C, Digital, C-spor, Danmark, epoke III...
Olsen
Svendborg
Indlæg: 191
Hej Lars. Det kan du tro jeg kan - jeg var selv igang med at lave en ny tegning da jeg så din. Der er dog et problem med din plan - opstigningen til øverste niveau foregår bagerst. Det kan ikke lade sig gøre at køre et spor bagom hullet i den højde
Men jeg har blandet en del fra din med min egen ide. Her kommer 3 billeder fra resultatet der.
Vil meget gerne høre kommentarer/ris/ros
Beklager at billederne ikke er bedre - jeg har kun wintrack demo til rådighed, og er iøvrigt ikke særlig skarp i det
Mvh Olsen (Olsens-modeltrain.com)
Lenz 100,
Amerikansk, Broadway, Athearn..H0 på Tillig.
Olsen
Svendborg
Indlæg: 191
Her er så den nyeste ide. Syntes selv den ser ok ud
Smid nogel comments!
Mvh Olsen (Olsens-modeltrain.com)
Lenz 100,
Amerikansk, Broadway, Athearn..H0 på Tillig.
Olsen
Svendborg
Indlæg: 191
Jeg har i forbindelse med lyddæmpning forsøgt lidt forskelligt.
*Gulvisoleringsmateriale(lyddæmpning under trægulv feks.)
*Indpakningsskum i op til 4 lag!
Gulvisoleringen er simpelhen for tæt/hårdt - lyden går stadig direkte ned i mdf pladen.
Indpakningsskummet virkede rigtig fint indtil jeg skruede skinnerne fast med skruer. Så blev skummet presset sammen og lyden kom igen lidt for tydeligt frem. Det var dog en del lyddæmpende!
MIN LØSNING:
*Bobbelplast og engangsvaskeklude (skumklude)!
Et lag bobbelplast. luftboblerne gør at selvom skruerne presser ned forbliver der et absorberende dæmpende mellemrum mellem skinner og plade!
Engangsvaskekludene skal skæres så smalle at de ligger inde i skinnen! Deres job er udelukkende at fylde skinnens hulrum. Om der skal være 1 eller 2 lag i skinnen er op til en selv. Disse 2 produkter er vel samtidig noget af det billigste man kommer i nærheden af hvis man skal lyddæmpe. Jeg købte en rulle bobbelplast på 30cm x 50m for imellem 100 og 150kr incl. forsendelse! Skumkludene koster ikke mange basøre i feks Aldi eller Lidl!
Håber nogen andre kan bruge dette tip!
Mvh Olsen (Olsens-modeltrain.com)
Lenz 100,
Amerikansk, Broadway, Athearn..H0 på Tillig.
Litra P
Indlæg: 1.852
Hej allesammen,
Jeg har tænkt mig gasblå i ansigtet på den her, men går i stå på, at der kun er plads til en opkørsel bagved. Hæmmende faktor er mandehullet, der nok skulle være placeret foran stangen, sådan at man kan få flere parallelspor bagtil - samt gå en etage mere i højden.
Men ideén med en banegrav finder jeg god. Her er et forslag til, hvordan en sådan station kunne se ud. der mangler en stigning og lidt kørsel på første etage eventuelt med lidt industri i et af hjørnerne (bryggeri).
Resten af pladsen nederst kan måske bruges til en skyggebanegård.
Håber du kan bruge dette fragment til noget Olsen....
Venlig hilsen
Lars
Märklin C, Digital, C-spor, Danmark, epoke III...
Litra P
Indlæg: 1.852
Hej igen!
Olsen flyttede mandehullet og derved bliver der plads til et mere sofistikeret anlæg end det ovenfor skitserede. Nedenfor har jeg sat banens sporplan ind (tre niveauer) og et enkelt billede af banen i fugleperspektiv. Banens længste tog er eksprestoget "Merkur", her vist med fire vogne, faktisk er der plads til en vogn til. Selvom jeg så vidt muligt har forsøgt at bruge R2 på den synlige del af banen skal man nok ikke jage dette tog op på øverste etage, men lade dette føde andre tog med passagerer, der har denne destination.
Jeg forestiller mig at det øverste niveau bliver bygget til med lidt "storbyatmosfære" (med baggrundsbilleder) og at lokalstationen bliver inddraget i dette koncept.
Kørselskonceptet er lidt avanceret. Nederst er der en ring med paradestrækning. Denne kan bruges til køretidsforlængelse.
På samme niveau simulerer skyggebanegården to banegårde, således at den store station kan befares i begge retninger. derfor også to vendesløjfer. her er der plads til to længere tog og to korte.
Den ene vendesløjfe skal være der alligevel ellers er det jo ikke muligt at vende tog der kommer fra sløjfen (lokalstationen) på øverste niveau.
Der kan altså køres fra A (skygge) over B (store station) til C (skygge) og vice versa. Fra B kan man køre til D (lokalstation). Sidstnævnte behøver man ikke tænke langt væk fra resten af anlægget, kald den Enghaven Station og brug sidesporet til et bryggeri
.
Men der kan også køres "rundt" på banen, hvis man hellere vil det.
Venlig hilsen
Lars
Märklin C, Digital, C-spor, Danmark, epoke III...
Litra P
Indlæg: 1.852
Hej allesammen,
Olsen sendte mig et forslag hvor den synlige strækning nederst blev sløjfet og erstattet af en station beregnet til S-tog på dette niveau. Derved blev stationen ovenover også lagt parallelt med kanten af anlægget.
Jeg har nu arbejdet lidt videre med denne idé og resultatet kan ses nedenfor.
Nederste niveau har jeg udvidet til at være en firespors station a la Nørreport, med to S-togsspor og to spor til fjerntog. Bag denne ligger der en skyggebanegård med tre spor.
På det første synlige niveau ligger der en bystation med et mindre maskindepot og tre opstillingspor. Til venstre er der blevet plads til tre korte spor, disse kan bruges til postvogne, spisevogne o.l. Jeg forestiller mig at to af perronsporene bliver elektrificeret, så et eller to førstegenerations S-tog kan køre frem og tilbage mellem de to nederste stationer.
På anlæggets øverste etage er der blevet plads til en lille lokalbane, dog også med bykarakter (forstad). De to stikspor kan bruges til den lokale industri i udkanten af byen.
Forslag til forbedringer modtages med tak
.
Venlig hilsen
Lars
Märklin C, Digital, C-spor, Danmark, epoke III...
Litra ME
Indlæg: 373
Hej Lars
Jeg tror ikke der er andet at sige end at du har gjort det igen
Vh Claus
Litra P
Indlæg: 1.852
Takker
- her følger lige et 3D billede. På trods af, at der er mange spor på anlægget, ser det egentlig overraskende harmonisk ud....
Venlig hilsen
Lars
Märklin C, Digital, C-spor, Danmark, epoke III...
Cowi
Indlæg: 315
Lidt ude af kontekst, men hvad er det for en stationsbygning :?:
Nåe ja og som altid ser Litra Ps anlæg fantastiske ud
Litra P
Indlæg: 1.852
Det er Fallers Station Bonn (kat.nr. 110113), hvor midten af stationen bliver sat sammen med de to yderste fløje - og resten udeladt
. Hvis man udelader de tyskarkitektoniske indslag (eksempelvis overdækningen på skorstene og lynaflederne) og gør lidt ud af bemalingen, kan den nok godt drejes henimod en dansk station....
Venlig hilsen
Lars
Märklin C, Digital, C-spor, Danmark, epoke III...
Cowi
Indlæg: 315
Ja den ser absolut fiks ud!
Og ja hvis man holder den i en farve vil den passe ind på mange danske stationer