Så lykkedes det at få lavet et fungerende RSS feed igen.
I første omgang er der kun et totalt feed for hele Sporskiftet, men hen ad vejen vil der komme flere og flere, så man kan nøjes med at abonnere på de ting, man er interesseret i: Det kan f.eks. være et bestemt forum eller måske blot et bestemt emne. Det totale feed finder man på forsiden - nogle browsere viser automatisk en RSS ikon, når de opdager et link, men under alle omstændigheder er der også et ikon nederst på sider med feeds:
Som altid var det ikke helt så let at lave: Drupal skelner skarpt mellem indholdssider og kommentarer, så der skulle nogle julelege til for at flette dem sammen, så de optræder som en helhed. Der kan derfor også være fejl, så meld endeligt tilbage, hvis du støder på nogen.