Knarbjerg Banen ombygget pga uforudsete "udfordringer"

For et års tid siden havde jeg min nyanskaffede PIKO My med til et større modelbaneanlæg for at foretage nogle prøvekørsler og lave en lille video, som kan ses her.

Prøvekørslerne forløb tilfredsstillende men, pludselig opdagede jeg at, der manglede en puffer i hver ende af lokomotivet, som med sikkerhed havde været der, da jeg startede.
Og da jeg fandt årsagen, løb det mig koldt ned ad ryggen, da det samme problem med næsten 100% sikkerhed også ville optræde hjemme på Knarbjerg banen og, jeg havde på intet tidspunkt overvejet at, Dét kunne blive et problem.
Spørgsmålet var nu, hvor stort problemet var...



Når man i diverse fora læser trådene om helixer og andre stigninger på modelbanen, er fokus for det meste rettet mod hvor meget, maskinerne kan trække op ad stigningerne.
Derfor foretog jeg også en lang række test med forskellige typer trækkraft, inden jeg begyndte at bygge banen om til 2 etager. Og de gav ikke anledning til nogen bekymringer.
Jeg lavede ikke nogen test af kørsel NED ad stigningen bl.a. fordi, jeg ikke var stødt på nogen omtaler af problemer ved at køre nedad.

Men på Knarbjerg banen viste det sig at, pufferne mellem lokomotivet og første vogn, i nogle tilfælde, kunne "sakse" ned ad bakken mellem de to etager når, vognene forsøgte at løbe hurtigere end lokomotivet.
Den skjulte stigning mellem de to etager - det røde spor på billedet nedenfor - stiger/falder med 3% = 3 cm pr meter, så vognene ville komme meget hurtigt ned hvis ikke, der var et lokomotiv foran til at bremse dem. Men det betyder også at, der er et forholdsvis stort pres på koblingerne mellem lokomotivet og første vogn.
Jeg lokaliserede 2 steder, hvor det gik galt. De er på billedet nedenfor rammet ind i en blå cirkel.

S-kurverne nederst er ikke specielt skarpe men, de ligger for tæt på hinanden.
Kurven øverst i billedet er lavet med banens mindste kurve radius på 55 cm for at kunne trække den så langt tilbage langs bagvæggen, som muligt og give mere plads til landskab.
Det var oprindeligt tanken at, kurven skulle være helt eller delvist skjult.
55 cm radius er temmelig skarpt men, det har fungeret forholdsvis problemløst for mig i mange år, lige indtil nu...



Når jeg ikke er stødt på andre, som har omtalt problemer med kørsel nedad, skyldes det nok at, jeg har valgt at køre med en anden type kobling på mine lokomotiver end flertallet af dansk modelbanefolk gør. Og det er denne kobling kombineret med den skarpe kurve på kun 55 cm i radius, som udløser problemerne.
FREMO folket bruger ofte den samme type kobling men, de kører med langt større radier i kurverne og meget mindre stigninger, så for dem virker koblingerne, som de skal.

Jeg bruger koblinger fra firmaet "Weinert" fordi, jeg gerne vil køre med lukkede skørter og plove foran på lokomotiverne i stedet for de store åbne huller, som er nødvendige hvis, man kører med producenternes store koblinger.
Nedenfor er et par billeder, som viser forskellen på Weinert koblingen og den traditionelle:



Weinert koblingen fylder mindre end de traditionelle koblinger og det, synes jeg, ser bedre ud.
Men kontaktfladen mellem Weinert koblingen og vognenes koblinger er tilsvarende mindre og, det gør at, de har nemmere ved at "sakse" i kurverne når, der køres ned ad bakke. Og når så kurveradius er for lille, kan pufferne komme forbi hinanden. Og det går galt når, toget igen begynder at køre lige ud. I mit tilfælde kan jeg jo så konstatere at, 55 cm radius er for lille

Her ses hvordan, pufferne kan komme forbi hinanden og "sakse" i den skarpe kurve:


De lokomotiver, jeg har, som stadig er udstyret med den traditionelle kobling, har ikke givet problmer.

Jeg kunne se 2 løsninger på problemerne:
Den ene var at montere koblingskrogen fra Weinert, så den rager lidt længere ud foran pufferne, og på den måde holder vognen på lidt større afstand men, dels ser det ikke så godt ud, dels er ikke "bare lige" at ændre på de koblinger, som allerede er monteret, da de er limet fast med Super Glue og ikke lige lader sig trække ud igen.
Den anden løsning var at gøre radius på kurverne større.
(Jeg kunne naturligvis også vælge at, gå tilbage til de traditionelle koblinger men, det ønsker jeg under ingen omstændigheder )

Jeg er gået efter løsningen med at gøre radius større.
S-kurverne er blevet rettet lidt ud. Det arbejde blev udført tidligere i forbindelse med montage af sposkiftedrev på privatbanens 2 opstillingsbanegårde, hvor den del af anlægget alligevel var delvist skilt ad.

Den skarpe kurve lige før Skovsør er nu blevet ændret fra radius 55 cm til radius 75 cm men, det har krævet en lidt større ombygning.
Når radius øges, flyttes kurven og, sporet skærer hjørnet tidligere, så sporet bliver en smule kortere, end det var før.
Men når sporet bliver kortere, så øges stigningsprocenten, hvis jeg ikke gør noget for at kompencere for de manglende centimeter et andet sted. Og det eneste sted at hente de manglende centimeter, er inde på Skovsør Station.
Derfor er stationen nu nedgraderet til "sidespor på den fri bane" uden dækningssignal i det, det ene sporskifte er taget op, så der ikke længere kan foretages omløb og, stigningen begynder nu helt inde ved stationsbygningen.

Den nye linjeføring kan ses her:


Jeg har så også benyttet lejligheden til at indlægge lidt overhøjde i kurven, hvad der ikke var før.

Det har endnu en gang vist sig at være en stor fordel at, jeg fra starten af har bygget modelbanen, så den kan skilles ad.
På billedet herunder er en del af Skovsør afmonteret i forbindelse med ombygningen. Det gav så lige lejlighed til at få støvsuget sporskiftezonen på opstillingsbanegården, som ligger bag ved.


Her ses tog på vej ind på Skovsør ad den gamle linjeføring:


Og her ses den nye linjeføring, som endnu ikke er helt færdigmonteret, da den gamle kurve i baggrunden først skal fjernes helt


Om disse ændringer så løser problemerne, vil tiden vise. Jeg håber det og, de test, som jeg har kørt indtil nu, lover godt