D 877

D 877

 

D maskinerne blev bygget i et antal af 100 i 3 serier i perioden 1909 – 22. 

 

41 D I nr. 801-41 fra 1902 – 1908.  Henschel leverede 10 stk i 1902 og 1905 (nr. 801-05 hhv 811-15) med tender med udkragning for oven som K maskinens tendere.  De øvrige byggedes af Hart-mann i 1903 og 1905 (nr 806-10 hhv 816-33) og de resterende af Nydqvist i 1908.

 

Alle D I blev ombygget til D IV i perioden 1925 – 38.

 

D II blev bygget i 46 eksemplarer (nr. 842-51 og 865-900) fra 1909 til 1922.  20 af Schwartzkopff (1909 og 1920), 5 af Tubize (1912), 16 af Baldwin (1919-20) og 5 af Frichs (1922).

 

Af disse blev de første 15  fra Schwartzkopff og Tubize samt Baldwin maskinen nr 872 ombygget til D IV medens 17 fik rammeforlængelse og større førerhus men bevarede deres oprindelige lavt-liggende kedel.

 

De resterende forblev - som de 13 D III maskiner (nr. 852-64) bygget af Schwartzkopff i 1909-10 - uombyggede med det lille førerhus.

 

D II maskinerne med forlænget ramme og stort førerhus udgjorde således godt halvdelen af de i 1920’erne leverede maskiner fra Badwin, Schwartzkopff og Frichs.

 

Når man gennemgår fotografier fra 1950’erne og 60’erne, kan man konstatere, at nogle af disse ma-skiner har fået tendere med udadbøjet kant fra enten Henschel maskinerne eller K maskiner.  Det gælder 874, 880, 898, 899 og 900, men også enkelte D IV ud over Henschel maskinerne ses med denne tendertype f.eks. 867.

 

Jeg blev fristet af et godt tilbud på en D maskine fra Hobbytrade.  Da jeg fik læst brugsanvisningen, kunne jeg se, at der blot skulle fjernes en skrue for at løfte kedel og førerhus af.  Så let var det nu ikke, idet det hele var sikret med lim hist og her.  Men af kom det, og efter diverse måltagning var jeg overbevist om, at det kunne lade sig gøre at bygge den tilbage til en D II med stort førerhus.

 

Der skulle ”bare” konstrueres en kortere og lavtliggende kedel med mindre fyrkasse og anden røg-kammersaddel ligesom der krævedes ny skorsten og dome.  Endelig skulle førerhuset lukkes over den lavere kedel.

 

Efter gennemgang af diverse bøger og billedmateriale faldt valget på Baldwin maskinen nr. 877 fra 1919 forsynet med trykluftbremse samt acetylengaslygte i 1941, ombygget på Centralværkstedet i Århus i 1951 med rammeforlængelse og større førerhus samt udrangeret som en af de sidste i 1968.

 

Hvorfor nu lige den.  Jo som jeg har været inde på ovenfor, er der flere grunde:

  • Det er en D II, der aldrig blev ombygget til D IV.
  • Den fik forlænget ramme og påsat et større førerhus.
  • På dette punkt ligner den D IV og dermed Hobbytrade’s model.
  • Den bibeholdt den mindre lavere liggende kedel.
  • Så var det en af de sejlivede som først blev udrangeret i 1968.
  • Den har et flot nummer.  Eneste D maskine med 2 syvtaller.
  • Jeg har set fotografier af den fra begge sider.  Den havde f.eks. batterikasse foran førerhuset i venstre side.
  • Tenderen var også i de senere år uden udkragning for oven.

 

Simpelthen den ideelle maskine at bygge på basis af en af Hobbytrades D IV maskiner.

 

Til kedel har jeg brugt 2 messingrør det ene inden i det andet.  Fyrkassen er en nysølvplade svøbt om det inderste rør i forlængelse af det yderste.  Forinden har jeg boret de huller, som er så karak-teristiske for fyrkassen – 100 stk 0,5 mm i række og geled samt 10 stk 1,4 mm til illustration af udvaskningspropperne. 

 

Der er blevet plads til en vægtklods på ca 75 gram støbt i typemetal og neddrejet til kedelrørets inderdiameter.  I forhold til hobbytrades kedel har jeg opnået en samlet vægtforøgelse på ca. 50 gram, som nok er værd at tage med.  Trækkraften målt i gram er derved forøget med op mod 50%. Ønsker man yderligere vægtforøgelse, skulle der være plads til en blyplade oppe under taget i førerhuset.

 

Røgkammersadlen er lavet ved at skære det yderste rør op og folde det ud med et ekstra snit i højre side for indskæringen, hvor luftpumpen var monteret.

 

Da kedlen ligger 2,2 mm lavere end D IV’s skal hullet i førerhusforvæggen lukkes. Det er sket med en sandwich af plastikcard og tålmodigt filearbejde indtil kedel og førerhus passede sammen.

 

Skorsten og dome er drejet af messing.  Domen er herefter skåret igennem på højkant, samlet igen med et mellemlæg, som er filet til for at få faconen, der inkluderer sandbeholderen.  877 var i øvrigt en af de D II maskiner, der havde fået dome med mindre runding i toppen.  De fleste havde dome med større radier i rundingen som billederne af D IV maskinerne viser det. Luftpumpen er fra Weinert.  Gelænderholderne er engelske, der i størrelse svarer til dem, Hobbytrade har benyttet til førerhuset.  Jeg har brugt 0,5 mm messingtråd til rørføring og gelænder dog 0,7 mm til dampledningen frem til luftpumpen.

 

På fodpladen i venstre side har jeg monteret en yderligere luftbeholder og flyttet batterikassen om bag denne lige foran førerhuset.  Værktøjskassen er stillet på lager til fremtidigt formål.

 

Jeg har genbrugt røgkammerdøren efter fjernelse af lygte, sandingsrør, sikkerhedsventiler med opbygning, fødevandsventiler med rørføring samt damptilslutning fra dome til ringblæser.

 

Afstanden førerhus – tender er ca. 3 mm for stor.  Den har jeg reduceret ved at udsave en ny kortkobling i 1 mm plade.  Tenderens fodplade har jeg fortil afkortet med ca 1 mm.  Den indvendige del af kardanakslen er ligeledes afkortet med ca 3 mm.

 

Førerhuset er indvendigt malet med okker fra sidevinduernes underside og opefter.  Litreringerne er fra KM Text. De gamle litreringer gnuppede jeg væk med en vatpind vædet i sprit.

 

Da jeg tog overdelen af tenderen viste det sig, at decoderen var en 21 pin og at der fra Hobbytrade’s side allerede var indbygget en højtaler. Det var derfor nærliggende at ombytte decoderen med en 21 pin lyddecoder.  Så enkelt var det desværre ikke, idet den indbyggede højtaler vist nok var en 50 Ohm medens de nye decodere krævede en højtaler på 4-8 Ohm.  Den indbyggede højtaler er en rund 16 mm.  Jeg fandt ud af at ESU havde et sæt højtalere med 16 mm i diameter i et fælles kabinet hver på 8 Ohm.  En af disse kan sættes ned i det samme kabinet i D maskinens tender.  ESU’s højtalersæt sælges under nr 50.327 og rækker således til 2 D maskiner. Den gamle højtaler skal loddes fri og ledningerne loddes på den nye.

 

 

Litteraturhenvisninger:

J. Steffensen et al, Danske Statsbaner’s Damplokomotiver 1847 – 1959, Dansk Lokomotivmands Forening 1959.

J. Guldbæk Christensen, Damptrækkraft i model, Signalposten 1975.

William Bay, Danmarks Damplokomotiver, Herluf Andersens Forlag 1977.

Steffen Dresler, Litra D, Lokomotivets Forlag 1988.

Hans Gerner Christiansen, Dagmar og hendes tog, Banen 2008, *

samt billeder i en lang række bøger og blade.

 

 

*)  Oprangeringer med D 877:

Side 34 persontog 1961 træbeklædt Cm m. tagrytter,  Cml (tidligere At) samt træbeklædt Eh

Side 51 godstog 1961 lukket belgisk m. spidstag, åben tysk samt Cxm

Side 57 godstog 1961 Gs, lignende tysk, Iar, tysk åben, italiensk kølevogn (spidstaget), Zb (Tuborg),  fransk lukket og tysk lukket

Side 61 godstog 1961 Hd, Za, Ial, Gs, Hd, tysk åben, Q og toakslet togførervogn samt yderligere en række vogne

 

Nils-Erik

.

 

Billede

Like 3 kan lide
Top