Mit startsæt - del 2: Lokomotivet

Inden jeg starter med beskrivelsen af lokomotivet har jeg en bemærkning omkring C-sporet. Som beskrevet i sidste indlæg, så har lokomotivet en tendens til at gå i stå i sporskiftet ved lav fart. Brugeren ”bahnfan” skrev at det skulle være muligt at polarisere hjertestykket på sporskiftet vha. en jumper på undersiden af sporskiftet, hvilket skulle løse problemet. Han linkede også til et billede, men her synes jeg ikke umiddelbart at jeg kunne identificere denne jumper. Men jeg har prøvet at lave en forsøgsopstilling, og lokomotivet gik fortsat i stå ved lav fart. Nå, skille opstillingen ad, vende sporskiftet og kigge nærmere. I den ende hvor den afvigende gren har sin afgrening sidder en printplade, der ikke som sådan har nogen komponenter. Der sidder dog et lille hvidt stik, som jeg ikke ved hvad det skal bruges til, og dels et stykke sort plast med tre ben, hvorpå der ganske som beskrevet sad en jumper, som jeg nu har flyttet. Og det hjalp, nu ruller lokomotivet stille og roligt gennem sporskiftet ved lav fart.

Lokomotivet:

Selve lokomotivet i sættet er en nydelig model af Henschels DHG 500, som ud fra de oplysninger jeg kan finde er en nær slægtning til deres DH 440. Sidstnævnte blev som bekendt til DSBs MH(I) med numrene 201-202-203.

Hvad angår målene, så er modellen 112 mm svarende til 9.744 mm i 1:1. Forbilledet er 9.900 mm langt, svarende til 114 mm i 1:87, altså en forskel på 2 mm i 1:87 og lidt mere end 1,5 cm i 1:1 (helt præcist 1,56 cm). Den forskel finder jeg fuldt acceptabelt, og overordnet set synes jeg at modellen er meget vellignende.

DSB har aldrig haft DHG 500 i drift eller prøve, kun dens slægtning DH 440. Denne er lidt kortere end ”storebror”, den er 9.440 mm mod de 9.900 mm. Forskellen ligger på 460 mm i 1:1, hvilket i 1:87 er 5 mm. De to slægtninge ligner overordnet set hinanden ret meget, så meget at når man også kigger på den forholdsvis lille forskel i længde, kunne jeg godt være villig til at ændre litreringen.

Modellen kører forholdsvis godt, om end med noget begrænset topfart hvilket dog er passende for et rangerlokomotiv. Jeg har bemærket, at der skal skrues lidt op for strømmen inden det sætter i gang. ”Lidt” er i den forbindelse et relativt begreb. Kontrolleren har markeringer fra 1 til 4, i begge retninger, og lokomotivet sætter i gang ved lidt over 1. Ifølge påskriften på undersiden leverer den maks. 14 Volt, så hvis de førnævnte markeringer repræsenterer 1/4 dele af den højeste spænding, så svarer 1 til ca. 3,5 Volt. Hvis det holder stik og lokomotivet sætter i gang ved lidt mere end 1, så gætter jeg på at det svarer til omkring 4 Volt. Jeg har dog ikke umiddelbart adgang til et multimeter, så jeg har ikke haft mulighed for at bekræfte det.

Trix skriver på deres hjemmeside, at modellen er udrustet med metalchassis og ”specialmotor” (som dog efter min mening ligner en alm. jævnstrømsmotor), 1 drivaksel med hæfteringe. Der omtales også en ”dekoder”, men det nærmeste jeg kan komme på en dekoder er et ganske lille printkort. Men det kan højest være en dekoder som styrer lys-skiftet, i hvert fald at dømme efter størrelsen og antallet af komponenter.

På sigt vil jeg meget gerne udvide mit anlæg og min samling af materiel, ligesom at jeg er tiltrukket af tanken om digitaldrift. Så derfor vil jeg da også undersøge muligheden for at digitalisere modellen, om end pladsen er noget begrænset. Netop pga. pladsen regner jeg ikke med at der skal monteres nogen form for adapter eller stik, men at jeg tværtimod ”bare” tilslutter dekoderen direkte.

I forbindelse hermed har jeg lavet lidt research, og jeg kan se at strømforsyningen til anlægget kan levere 1 A ved 14 V. Jeg tvivler dog på at modellen trækker 1 A, i stedet gætter jeg på at strømforsyningen er en standard enhed som også kan bruges til noget større modeller. Lige netop den begrænsede plads og det at en dekoder næppe behøver at kunne levere 1 A, gør at jeg vil kigge nærmere på f.eks. ESUs LokPilot 4.0 Micro. Denne er forholdsvis kompakt men leverer alligevel 0,75 A, hvilket jeg gætter på er rigeligt. Jeg har dog endnu ikke lavet nærmere opmåling af pladsen i lokomotivet, hvilket jeg selvfølgelig skal have gjort inden jeg farer ud og investerer i en dekoder, for så at opdage at der ikke er plads til den.

__________________

Interesserer mig generelt mest for jernbanerne øst for Storebælt, navnlig på Syd-Sjælland og og Lolland-Falster.

Trix startsæt, suppleret med udvidelse af antal skinner og en MS2 til styring.

Like 0 kan lide
Top

Picture

nipe

Vanløse

Indlæg: 474

PB

Tillykke med din glæde over dit startsæt og en god hobby.

Jeg tror du skal konsultere både vejledning til DHG 500, Märklins hjemmeside samt fx

https://www.youtube.com/watch?v=gNxnK8FOzvc

Du bør kunne anvende en alm dekoder (youtube skulle være med LokPilot installeret, ikke micro men 'alm')

 

(Jeg har desværre ikke set youtube klippet grundet fejl i tilgang pt)

__________________

mvh niels peter

DK-2720

Like 0 kan lide
Top

Picture

mr-data

Indlæg: 805

PB  Blog

Jeg har taget et par billeder af lokomotivet uden overdelen.

Første billede ses den såkaldte "dekoder":

Næste billede, hvor jeg har kigge langs den ene side af lokomotivet:

Som det forhåbentlig fremgår af disse billeder er der ikke just god plads til en dekoder.

På den video  på YouTube så man en DHG 500 og et par vogne. Det var ikke til at se hvilken dekoder den bruger. Jeg lagde dog mærke til, at der også er lys bagpå når maskinen kører. På min er der kun en pære i hver ende, så hvis jeg skal have rødt lys bagpå så skal der laves et par ting

__________________

Interesserer mig generelt mest for jernbanerne øst for Storebælt, navnlig på Syd-Sjælland og og Lolland-Falster.

Trix startsæt, suppleret med udvidelse af antal skinner og en MS2 til styring.

Like 0 kan lide
Top

Picture

nipe

Vanløse

Indlæg: 474

PB

Jeg kan ikke se dine billeder, men skal vende tilbage senere i dag

med et forhåbentlig (!) godt råd.

Teksten til videoen sige lokPilot 4 = alm H0 decoder, derudover er indbygget fjernstyrede koblinger og slutlys. Disse sidste to er nok for avancerede til din første decoder indbygning.

Billede

__________________

mvh niels peter

DK-2720

Like 0 kan lide
Top

Picture

nipe

Vanløse

Indlæg: 474

PB

Nu håber jeg #¤%()!!#? at det følgende er et godt råd:


Du skal gennemlæse nedenstående og din Trix og dekoder vejledninger og vurdere om du kan komme igennem opgaven. Du kan lettest klare den, ved at sætte dig med en erfaren modeltogkører, måske i en lokal klub?
Samtidig kan du måske også få testet den digitale funktion efter ombygning (da du nok ikke selv har en digital styreenhed). Men opgaven kan også løses alene med lidt gå-på-mod.

 

I denne tråd http://alte-modellbahnen.xobor.de/t29447f8-Trix-Die-DHG-fuer-Trix-Intern... kan du se billeder af ombygning til 'digital schnittstelle', dvs der er indsat et 8-pin stik til decoder.
(den ivrige tysker har så ovenikøbet ombygget fra Trix til Märklin med slæbesko, men det skal du jo ikke)


Din ombygning består for mig at se i tre trin:
1) Fjern gamle elektronik
2) Forbind et NEM stik (fex ESU 51950, der er det viste 8-pin stik)
3) Isæt dekoder der passer til det valgte stik (fex ESU 54610)

Jeg henviser til nogle ESU produkter, da du selv kigger mod ESU. De nævnte produkter kan fås i fleste forretninger. Lokpilot 4 manual kan du finde her:
 http://www.esu.eu/en/downloads/instruction-manuals/digital-decoders/

2) skal følge diagram i figur 1, side 12:

Billede

Figur 5 er god at få inspiration af, her skal du dog glemme højtaleren og 8-pin stikket er ikke vist:

Billede


Kig det igennem, vurder om du vil kaste dig ud i øvelsen alene og stil evt flere spørgsmål her.


På digitaltog.dk findes flere fine ombygningsvejledninger, men husk at du har et 2-leder lokomotiv, der ikke skal have skiftet magnet. Jeg kan ikke helt gennemskue hvilken vejledning, der bedst hjælper dig, men måske pejft kan give et hint?

__________________

mvh niels peter

DK-2720

Like 0 kan lide
Top

Picture

mr-data

Indlæg: 805

PB  Blog

Jeg har ikke lige umiddelbart kendskab til nogen lokale modeltogskørere, og den nærmeste klub ligger i Nykøbing Falster, ca 50 km fra hvor jeg bor.

Hvad mine billeder kunne jeg heller ikke umiddelbart se dem, men ved at højreklikke og åbne billede på ny fane gik det fint.

Jeg hartidligere selv haft lavet lidt elektronik, så at skulle montere et interface som det ham tyskeren bruger, det tror jeg sagtens at jeg kan montere selv. Og gåpåmod, det har jeg.

Umiddelbart vil jeg følge nedenstående fremgangsmåde for selve monteringen:

1. Sætte mig grundigt ind i hvilke farver ledninger hører til hvad på lokomotivet, og læse monteringsvejledningen for snitstedet; og på baggrund heraf lave en tegning over hvilke ledninger skal loddes til hvilke loddeøer punkter 

2. Aflodde ledningerne fra nuværende, originale, elektronik og afmontere dette.

3. Montere snitstedet og lodde ledningerne på efter førnævnte tegning. I den forbindelse vil jeg fortinne såvel loddeøer som ledningerne, det gør selve lodningen nemmere.

4. Teste for kortslutninger og at alle forbindelser er korrekte og virker.

5. Testkørsel uden dekoder med en "bro" som dem der sidder i lokomotiver med snitsted men uden dekoder.

6. Testkørsel med dekoder, men uden digital central som jeg ganske rigtigt ikke har.

Tyskeren skriver, at han håber på en bedre og mere rolig kørsel med dekoderen monteret. Det tror jeg godt at han kan regne med.

En standard køreregulator justerer som regel bare på spændingen, mens de fleste digitaldekodere styrer motoren med PWM hvilket mig bekendt giver en mere stabil styring af en jævnstrømsmotor. Og jeg mener at kunne huske fra en artikel i "banen" for mange år siden, at selv under analog drift giver en digitaldekoder de samme styringsmæssige fordele som ved digital drift.

Tilmed er det viste snitsted meget billigt, 2,99 € eller ca 22,25 kr. så forsendelsen bliver nok det dyreste. Med mindre at en dansk forhandler har noget tilsvarende eller vil bestille det til mig. Evt kan jeg vel også bestille en dekoder der, så får jeg bare det mere for forsendelsen.

__________________

Interesserer mig generelt mest for jernbanerne øst for Storebælt, navnlig på Syd-Sjælland og og Lolland-Falster.

Trix startsæt, suppleret med udvidelse af antal skinner og en MS2 til styring.

Like 0 kan lide
Top

Picture

nipe

Vanløse

Indlæg: 474

PB

Ok,

køb de to ESU komponenter, der fås hos normal dansk forhandler:

Billede

og dekoderen:

Billede

Check ESU vejledningen og på dit step 3) lodder du 'ESU 51950' i (der er ikke brug for det andet tyske snittstelle).

Du mangler nu blot at montere dekoderen i stikker og du er 'kørende'. Dekoderstikket kan monteres på to måder - 'forkert' for dette stik betyder der mangler lys, men ikke at dekoderen brænder af - drej stikket en halv omgang.

Prøv at bladre en af vejledningerne på digitaltog.dk igennem - men skøjt forbi alt om 'magnetudskiftning' osv

Knæk og bræk

__________________

mvh niels peter

DK-2720

Like 0 kan lide
Top

Picture

mr-data

Indlæg: 805

PB  Blog

At jeg overvejer at købe det tyske snittstelle var for at færrest muligt løse dele, og en del som kan skrues fast sidder vel bedre fast.

I den forbindelse kan jeg se, at vejledningerne på digitaltog.dk anbefaler at man fjerne de originale ledninger. Det synes jeg sådan set er fornuftigt nok, men jeg har dog et enkelt problem; nemlig hvilken standard følger ledningerne i lokomotivet?

F.eks. er motoren i lokomotivet forbundet med blå og grøn ledning, mens det jvf.det farveskema ser ud til at være orange og grå på et NEM-stik. Så er farverne hos Trix indrettet efter Märklins standard, og hvordan ser den ud? Man kunne naturligvis gå ud fra højre og venstre motor terminal, man hvordan afgør man det?

__________________

Interesserer mig generelt mest for jernbanerne øst for Storebælt, navnlig på Syd-Sjælland og og Lolland-Falster.

Trix startsæt, suppleret med udvidelse af antal skinner og en MS2 til styring.

Like 0 kan lide
Top

Picture

nipe

Vanløse

Indlæg: 474

PB

ESU LokPilot 4 manualen er din ven - hent den og læs den Smile

Billede

Til senere undersøgelse!!

Her er en mulig udvidelse til LokPilot 4 dekoder - buffer kondensatorer, som skal hjælpe mod 'huller' i strøm tilførsel:

http://precimodels.com/de/shop/product/3-micro-buffer-capacitor-pack-10pc

Kan du gnave dig gennem tysk tekst så finder du inspiration i disse tråde:
http://www.stummiforum.de/search.php?keywords=DHG+500&terms=all&author=&sc=1&sf=all&sk=t&sd=d&sr=posts&st=0&ch=300&t=0&submit=Suche

 

 

__________________

mvh niels peter

DK-2720

Like 0 kan lide
Top

Picture

mr-data

Indlæg: 805

PB  Blog

Tak for de links, yderst brugbare. Jeg burde selv have tænkt over at hente og kigge på en brugervejledning, og der have fundet de oplysninger.

Ang det trick med kondensatorer, så burde det vel ikke være nødvendigt; hvis ellers man tager hensyn til f.eks. jævnlige tilslutninger med strøm (hver anden meter), polarisering af sporskifternes hjerte stykker.

__________________

Interesserer mig generelt mest for jernbanerne øst for Storebælt, navnlig på Syd-Sjælland og og Lolland-Falster.

Trix startsæt, suppleret med udvidelse af antal skinner og en MS2 til styring.

Like 0 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.