Overvejelser om hyldeanlæg

Jeg har lidt småplaner om at bikse en modelbane sammen. Da jeg bor i en lejlighed og (endnu) ikke er fanatisk nok til at indrage stuen har jeg fået øje på en af mine rodehylder i det værelse der oprindeligt var tjenestepigens (den tidligere brug fremgår af håndvasken og ikke mindst skydelåsen... på ydersiden af døren). Med lidt udfordringer af tyngdeloven skulle jeg kunne få 3 meter langs væggen og en 30 cm bred hylde - evt med lidt mere bredde i en af enderne - men desto bredere det bliver, desto større risiko er der for at tyngdekraften vinder. Hylden er et del af et system med 7 hylder og større ændringer af hele hyldesystemet må vente til jeg finder ud af om hvor fanatisk jeg ender med at blive - der er jo ingen grund til at bygge hylderne om nu hvis jeg alligevel indrager hele stuen næste år.

Med de mål er skala G måske ikke det helt rette valg, og ser man på alle mine tomlefingre så er T nok heller ikke sagen. Med Z kunne jeg muligvis få vendt toget 180 grader i begge ender, men jeg gider alligevel ikke se på et tog der kører i ring. Så valget faldt på N.

Pladsen blev også afgørende for epoke og sted. En 500 Series Shinkansen med 16 vogne er 2.5 meter lang i skala N. Med 300km/t tager det ½ sekund i skala N for tilbagelægge de resterende 50 cm jeg har til rådighed. Da min lokale-hobby pusher næppe har raketdrevne tog på lager er det nok bedre at gå efter langsommere og kortere tog. En sidelinie i damptogenes tid muligvis en anelse mere realistisk. Jeg har så presset den op til epoke III, så jeg kan vælge at smide et diesel tog ind. Det kan lettere køre begge veje på det synlige spor. Jeg ville egentlig vælge Østrig så jeg kan smide lidt landskab ind der kan skjule tilbageløbssporet, men det ser ud til at der er en anelse mere udbud af tysk materiel, så jeg er flyttet over på den tyske side af grænsen. Så DB, omkring 1960 på en lille sidelinie i Bayern.

Jeg har rodet lidt rundt med programmer til design af sporskifte. De fleste der laver den slags har godt nok ikke meget begreb om at lave brugerflader. Det her er næsten endnu værre end de ting jeg selv præsterer. Jeg ser i diverse tutorials at man bare skal bruge et par timer, så kan man finde ud af dem. Et par timer? For at sætte et par spor sammen? Hvorfor i alverden skulle jeg bruge timer på noget så simpelt? Heldigvis kom jeg forbi Anyrail. Det kan godt værre at det ikke kan så meget som de andre. Men det er jeg sådan set ligeglad med. Jeg kan rode med sporlayouts lige med det samme istedet for at bruge 10 minutter på at finde ud af hvordan jeg drejer et spor den anden vej.

Et besøg hos min lokale hobby-pusher (http://www.modeltreinen.nl/) afslører at han blandt andet fører Fleischmann Piccolo og Peco code 55 (og som jeg havde en lumsk mistanke om, ingen raketdrevne tog). Jeg satser på Piccolo som min online pusher (http://conrad.nl) også har. Jeg er ikke begejstret for den smalle balast, men så vidt jeg kan se i Anyrail er sporskifterne lidt kortere så jeg får mere plads. Så slipper jeg også for at mine tommelfingrer får ballast smidt ud over det hele. Så må jeg leve med at det ikke ser helt så godt ud - jeg får formegentlig alligevel lavet en del begynderfejl der kan fjerne opmærksomheden fra problerne med ballasten.

Da jeg alligevel vil have computer styring på, vil jeg ikke smide mange hundrede gode (endnu) euro efter et DCC system med 3D farveskærm og overliggende knastaksler. Den lokale pusher havde MultiMaus eller noget lignende til salg med et USB stik, men de har åbenbart "glemt" at dokumenterer hvordan man fyrer DCC kommendoer afsted over den port, så den er ubrugelig. Så der er valget faldet på en Uhlenbrock IB-COM - den koster under det halve hos Conrad.nl

I de næste indlæg vil jeg komme lidt nærmere ind på mine forsøg med computer styring, og de tanker jeg har med hensyn til mit layout.