Bjergbanen, etape 2

Efter at banen var stillet op var det tid til at gennemprøve den, dels for at afklare om det overhovedet var den rigtige konstruktion at arbejde videre med, dels for at få rettet svagheder til.

Tanken om en bane med muligheden for lange kørestrækninger med en vendesløjfe i hver ende viste sig at være en god idé. Det har været til stor fornøjelse at sidde tilbagelænet og kunne betragte toget tur rundt i langsom fart, hvorfor vi også har sænket togets hastighed til det der svarer til 60 km/t og en omgangstid på 3 minutter, hvilket er ganske pænt taget i betragtning at banen kun fylder 250 x 210 cm i en L-udformning.

Men alting har også sine begrænsninger, at bygge en bane i 3 niveauer på dette areal har også betydet, at vi har måtte indgå et meget kraftigt kompromis med stationsarealerne, der ikke har plads til meget andet end en 2-3 lange vogne, så lige her havde en ekstra meter i hver ende været velkommen.

Ellers har kun 2 væsentlige ombygninger været nødvendige. Først at tilføre en ekstra åben kørestrækning op til øverste niveau sådan at trafikken kunne forløbe mere glat mellem de to stationer, og samtidig give noget mere overskuelighed da togene ellers en del af tiden er skjult af bjerge og tunneller. Dernæst at ændre hele fundamentet på banen som var bygget op på en opstilling af søjler og bropiller, hvilket ærlig talt var noget ustabilt. Løsningen blev at søjlerne blev afløst af lodret placeret 6 mm krydsfinerplader med udskæringer til gennemføring af skinnerne lagt på udskåret krydsfiner, og de lodrette plader blev afstivet med tværgående træstykker, altså i en form som en firkantet kasse. Dem er der så etableret 6 stk. af og brugen af søjler/bropiller er så reduceret til støttepunkter og en reel broopsætning.

Oven på kasserne er der en plade af enten 6 eller 8 mm krydsfiner som kan afmonteres sådan at man kan tage pladen af og arbejde videre med den på ens arbejdsbord. Som det ses på et af billederne er vi eksempelvis i fuld gang med at eksperimentere med ballast og opsætning af køreledninger, alt sammen emner vi gerne vender tilbage med senere. En skilift er også kommet på programmet som kommer på som noget af det sidste, men overvejelser om linjeføringen og opmålingen ligger fast nu inden bygningen af bjergene begynder.

Længe gik vi rundt med tanken om at indbygge en lille ekstra bane, i vores tilfælde en smalsporsbane som kunne have sit eget liv på banen. Tankerne gik i retning af en H0m bane fra Bemo, men desværre var pladsen for knap til at vi kunne få den store glæde af en separat smalsporsbane. Løsningen bliver nu en punkt til punkt bane hvor et modul styrer at toget holder stille i hver ende i 2 minutter inden det igen sætter i gang, og kun den ene endestation vil være synlig. Igen bliver det de gamle M-skinner som bliver genbrugt, og denne gang får vi glæde af industri sporkurven som med sine lille radius kan ligges ind i inderkredsen. En Bemo bane havde været at foretrække, men det havde også været en dyr fornøjelse at indkøbe alt hvad der skulle bruges, lommeregneren viste hurtigt 3.000 kroner inden de sidste tal var slået ind.

Dette projekt startede for snart 2 år siden efter at kassen med de gamle Märklin metalskinner blev fundet frem fra gemmerne, hvorfor vores situation vel nok lignede den som mange andre står i når de genoptager modeltogshobbyen.  Derfor her et par ord om hvad vi har gjort for at udnytte de gamle metalskinner, nok mest skrevet til glæde for andre som genoptager modeltogshobbyen, men også for dem som gerne vil digitalisere et analog M-skinneanlæg.

Det hele skulle altså digitaliseres, og om muligt sådan at det hele kunne styres fra én kontrolenhed. Valget faldt på en Mobile 2 station fra Märklin og med kun 12 sporskifter på banen har denne billige løsning vist sig brugbar i praksis til at styre tog, sporskifter og signaler. Vi valgte at bygge en bane baseret på de gamle metalskinner i den øverste og åbne sektion og nyindkøbte C-skinner i de 2 andre sektioner som har flere skjulte strækninger og med færre sporskifter.  

I de sporskifter som er C-skinner har vi indbygget en dekoder med museklaver som er lige til at indstille på den rigtige adresse, og samtidig dejlig ledningsfri at bygge bane med. Og til M-skinnerne har vi anskaffet os et par Märklin k83 dekoderbokse som hver især kan styre 4 artikler. De er rimelig nemme at arbejde med, da man i praksis indstiller museklaveret og herefter har 4 fortløbende adresser til sin rådighed. Ledningsarbejdet er begrænset, da k83 dekoderboksene parallelforbindes sådan at kun en enkelt dekoderboks skal tilsluttes skinnerne. Modsat C-skinnerne er man dog nød til at trække ledninger mellem dekoderboksene og sporskifterne. Både C og M-sporskiftene betjenes ens på Mobile 2 stationen, og man har automatisk en tilbagemelding om hvilken position sporskiftet står i.

Det har været en stor økonomisk besparelse at kunne genbruge sine M-skinner. At digitalisere en bane i vores størrelse har på området med metalskinner ligget indenfor 1.500 kroner, og for de penge har vi fået Mobile 2 stationen og 3 dekoderbokse til at styre vores 7 sporskifter + 3 signaler + 1 afkoblingsskinne. Havde hele banen været M-skinner og gamle signaler havde digitaliseringen kostet omkring 2.200 kroner, i det alle sporskifter, signaler m.v. har kunnet genbruges uden meromkostninger. Og de ekstra metalskinner som har måttes indkøbes har som brugte kostet nærmest ingenting. Man kan altså få meget modeljernbane ud af de metalskinner man engang gav mange penge for.

Valget af de 2 skinnetyper har også været et eksperiment gående ud på at gøre sig sine erfaringer med de 2 skinnetyper. Ingen tvivl om at C-skinnen er produktmæssigt overlegen i enhver sammenhæng, men jeg må også sige at man nu kan få ganske stor fornøjelse af gamle M-skinner, hvis de altså er i topstand.  

Næste step bliver at få alle signalerne sat op, det bliver en kombination af Märklin og Viessmann. Og et bremsemodul er vi meget opsat på også at få bygget ind når nu vores tog kan indstilles hertil. Alt dette får nok senere sit eget kapitel her på bloggen.

En lille sidebemærkning er, at vi inspireret af de mange togfilm fra Alperne nu har ændret kørslen sådan at der nu er venstrekørsel. Den beslutning er heldigvis truffet inden at signalerne blev placeret.