Digital ombygning på Dennis' Små Baner

 

Som beskrevet i mit tidligere indlæg om den digitale styring på min modelbane, bruger jeg S88 tilbagemeldere til at detektere hvor togene befinder sig på banen. S88 er en ikke helt ny teknik længere, og er derfor ikke helt stabil og lider af at udefra kommende elektrisk støj kan forstyrre signalet i kablerne. Derfor anbefales det kun at benytte korte kabler mellem sine S88 enheder. Jeg bruger Viessmann 5233 og med dem følger kun et 15 cm. langt fladkabel uden skærming, så af den grund havde jeg i første omgang placeret alle mine S88 enheder tæt ved mit kontrolpanel.

Billede
Her sad alle S88 tilbagemelderne før ombygningen.

Dette giver lidt ekstra arbejde i at trække alle ledninger fra de isolerede sporafsnit, helt hen til S88 tilbagemelderne, og måske kan de lange ledninger endda give et spændingstab, med strømproblemer til følge. Og det er vel det sidste man ønsker på sin bane, at togene kører ustabilt. Jeg fandt ved et tilfælde en løsning på problemet, da jeg besøgte Tams' hjemmeside, www.tams-online.de/htmls/produkte/S88-A/produkte_s88-A.html. Her fandt jeg nogle fine små stik, som kunne konvertere det flade kabel, som S88 enhderne leveres med, til standard netværkskabel, som er bedre skærmet mod elektrisk støj, og derfor kan tåle længere kabellængder. Med disse stik har jeg kunnet placere mine S88 enheder rundt omkring på anlægget og opnå meget kortere ledninger til de isolerede sporafsnit.

Billede
Og her sidder nu to S88 tilbagemeldere efter ombygningen. Netværkskablet løber to meter til næste S88 modul, som ses herunder. Ikke alle tilslutninger er endnu udført.

Billede
Og her er næste modul. Den fjerde sidder stadig på sin gamle plads under kontrolpanelet tre meter væk.

Der findes andre producenter af S88 tilbagemeldere, som har indbygget denne løsning, men da jeg havde købt alle de S88 tilbagemeldere som jeg skulle bruge til anlægget, inden jeg blev opmærksom på problemet, synes jeg dette er en udmærket løsning. Hvis jeg skulle starte forfra, havde jeg nok valgt at købe tilbagemeldere fra producenter med en lignende løsning indbygget, eller en hel anden tilbagemeldingsteknik.

Links

Tams Hjemmeside www.tams-online.de

Siden med stikkene www.tams-online.de/htmls/produkte/S88-A/produkte_s88-A.html

Floodland - en anden producent af lignende stik www.floodland.nl/aim/info_s88_kabels_en_1.htm

__________________

Hilsen Dennis

Mit anlæg under opbygning, besøg min blog http://www.sporskiftet.dk/blogs/dennistr

DSB strækning og privatbane, H0 epoke III, Tillig Elite code 83 og Roco LINE.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Fiona

Indlæg: 156

PB

Ja, det er den nye standard S88-N. Af producenter i den billige ende der også understøtter dette format, bør nok LDT (Littfinski Daten Technik) nævnes. De tilbyder også deres forskellige moduler som byggesæt. En rundtur på deres hjemmeside er anbefalelseværdigt: http://www.ldt-infocenter.com/

Miniatur-Wunderland i Hamborg bruger bl.a. en del af LDT's moduler.

__________________

VH
Jørgen

Like 0 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.