Torsdag d. 27/12/2018 - 14:33 Hej til jer alle og tak for medlemsskabet
Jeg er helt grøn i det her med modeltog næsten. har en gl. Lima bane pakket ned på loftet, som dog nok ikke skal i brug. Efter som man får kigget sider igennem, forelsker sig i digitale drift.
har forsøgt at læse mig frem til digital drift for begynder, men syndtes det meste er skrevt ud fra at man ved bare noget og her forud tænker elektriker jpo som en gal i muligheder og for ikke at starte ud med at for købe sig.
Tiden nærmmer sig også hvor et værelse snart bliver ledig og inden konen, får en gilmmerinde ide om at indrette strikke klub, så gælder det om at få indraget den plads som man kan tilkomme sig 
Men selv for en elektriker, er der en del ubesvaret spørgsmål, når vi taler om digital drift (grundliggende)
eks. der er konstant spænding på et digital anlæg, hvordan styrres toget i kørsel retning, ved godt det er en dekoder, men selve kørsels retningen, ligger den i toget, så det selv vender polerne fra + til - og omvendt. Sådan at der i teorien kan kører et tog hver sin vej på engang, på samme spor.
Hvis man nu går all in og sætter redekontakter ind/i sporen, hvor langt efter et evt. sporskift sætter i dem ( de bruges vel til at fortælle at sporet er optaget eller fri ) eller hvordan løser i andre den del. tænker ud fra at jeg nok vil have en 6-10 togstammer til at kører og gerne på en gang og at de skal kører på fælles spor noget af tiden. her kunne jeg godt tænke mig at evt. et slid eller andre ting som kunne gøre at et tog ikke altid kører med nøjagtig samme hastighed, gør at det tog der komme først ind på et givende spor har enten forkørselse ret eller vigepligt.
Næste spørgsmål spænding. hvor mange meter bane bygger i inden i sætter ekstra spænding forsynninger på. tænker her lidt på evt. hvis man bygger i moduler, så evt. en bane kan flyttes. Nu er jeg elektrikker og i mit hoved skal en forbindelse gå ubrudt i gennem og det må være umuligt næsten at samle 1 eller flere moduler med de små samle lasker. går princippet på at for hver gang du bryder strømkredsen, skal der en forsyning på modsatte side, ja det giver næsten sig selv
Noget spørge jeg nok for dumt til, men er der evt. nogen som har link til læse stof og start for begynder, når vi snakker digital.
pfh. tak
0 kan lide
F.Ormstrup
Indlæg: 2.684
a) der er konstant spænding på et digital anlæg, hvordan styres toget i kørsel retning, ved godt det er en dekoder, men selve kørsels retningen, ligger den i toget, så det selv vender polerne fra + til - og omvendt. Sådan at der i teorien kan kører et tog hver sin vej på engang, på samme spor.
b) Hvis man nu går all in og sætter reekontakter ind/i sporen, hvor langt efter et evt. sporskift sætter i dem ( de bruges vel til at fortælle at sporet er optaget eller fri ) eller hvordan løser i andre den del. tænker ud fra at jeg nok vil have en 6-10 togstammer til at kører og gerne på en gang og at de skal kører pdå fælles spor noget af tiden. her kunne jeg godt tænke mig at evt. et slid eller andre ting som kunne gøre at et tog ikke altid kører med nøjagtig samme hastighed, gør at det tog der komme først ind på et givende spor har enten forkørselse ret eller vigepligt.
c) Næste spørgsmål spænding. hvor mange meter bane bygger i inden i sætter ekstra spænding forsynninger på. tænker her lidt på evt. hvis man bygger i moduler, så evt. en bane kan flyttes. Nu er jeg elektrikker og i mit hoved skal en forbindelse gå ubrudt i gennem og det må være umuligt næsten at samle 1 eller flere moduler med de små samle lasker. går princippet på at for hver gang du bryder strømkredsen, skal der en forsyning på modsatte side, ja det giver næsten sig selv
add a) Med din håndkontrol, centralstation. Togene kører uafhøngig af hinanden, det er dig eller din computer der styrer hvordan det enkelte tog kører.
add b) Der er mange muligheder for tilbagemelding - skift af spor/signal. Meget er indbygget i moderne centraler eller klares med ekstra elektronik. Men vent til du er begyndt på banen - på det tidspunkt er spørgsmålene mere relevante.
add c) For en sikkerheds skyld. Lav en forsyningsledning under sporet og forbind for hver anden meter. Hvad angår boostere (strømforsyninger), det afhænger igen af din sporplan og antal lokomotiver på banen.
mvh
Flemming
SVJMJK
Dansk H0 - Modul Samkørsel
Peters Skibsværft
Peters Garage
F.Ormstrups Blog
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.212
Da' Claus.
Et forsøg på et par svar:
På en digital bane har du hele tiden fuld forsyningsspænding i skinnerne. Det er normalt en AC, men kan også være en DC - det betyder ikke så meget. Under alle omstændigheder har du et overlejret styresignal i forsyningsspændingen, og det er det, der kommunikerer med dekoderen i lokomotivet. Al intelligensen ligger i dekoderen, så spændingen i sporet ændrer sig ikke, uanset om du vil køre den ene eller den anden vej, stoppe, tænde eller slukke for lyset, osv. osv. Dekoderen får disse kommandoer fra det overlejrede styresignal.
Du kan altså sagtens tage to lokomotiver og få dem til at køre frontalt sammen.
De fleste erfarne modeltogsfolk bruger ikke lasker til at sætte strøm til sporet: Man laver tværtimod en bus af et kraftigt kabel under sporet - gerne 1,5 mm² eller mere. Fra denne bus laver man så en stikledning til sporet, som man lodder fast direkte på skinnerne. Rigtigt mange laver sådan en tilslutning for hver 2 m eller noget i den stil - det hjælper meget til at sikre problemfri kørsel.
Laver du anlæg som moduler, skal du derfor føre kørestrømmen fra modul til modul via det kraftige kabel under sporet - og så lodde en stikledning fast til skinnerne på hver modul.
Bliver din bane stor nok, kan du komme i bekneb for strøm: Så skal du bruge en eller flere boostere, der er selvstændige strømforsyninger. Men de leverer ikke kun strøm - de skal også sende det overlejrede styresignal med sammen med strømforsyningen. Har du f.eks. to strømkredse med hovedkontrollen på den ene og en booster på den anden, skal de to kredsløb isoleres fra hinanden, så togets hjul ikke skaber en kortslutning, når det kører fra den ene strømkreds til den anden.
Håber, det hjalp lidt på forståelsen.
MVH
Lars
rh42200
Systemadministrator
Indlæg: 73
Hej Claus
Du har godt nok fået svar på dine spørgsmål, men jeg vil alligevel komme med et par indspark oven i:
Jeg er selv stor tilhænger af moduler, og medlem af Fremo, hvor vi opbygger midlertidige anlæg i idrætshaller, og her er grundstenen netop moduler, som har standardiserede snitflader. Modulerne forsynes med kørespænding fra to 1,5mm2 ledninger, som sammenkobles med 4mm bananstik. Fra de to ledninger forsynes hver stump skinne på modulet med strøm via mindre ledninger loddet på skinnens under- eller yderside. Ved modulerne endegavle er skinnerne ofte loddet på messingskruer, der er skruet lodret ned i endegavlen - nogle bruger også andre metoder til fastgørelse, men messingskruer er noget af det mest simple. Da alle skinnestumper får strøm direkte fra den gennemgående ledningsføring er lasker unødvendige - og uden lasker bliver sporet også pænere at se på. Hvis man går op i den slags, kan man købe ætsede lasker at lime eller lodde på skinnerne - de lasker ligner forbilledet, men er kun til for udseendets skyld.
Du kan læse lidt mere om opbygning af Fremo-moduler på min hjemmeside. Brug evt. søgefunktionen på siden, og søg på “Fremo”. Link til siden står i min signatur nedenfor...
Tommy
Sæby station i virkelighed og model
http://www.saebybanen.dk
http://www.facebook.com/saebybanen
Rep Neslein
Kreativ designer for modelproduktion
Ringsted
Indlæg: 1.005
Ved store anlæg og især, hvis der er mange brugere, er en opdeling af anlægget i sektioner med separate boostere ikke bare en god måde at sikre god strømforsyning og digitalsignal på, men giver samtidig den mulighed, at man hurtigt kan finde frem til årsagen for driftstop pga korslutninger.
99,9 af korslutninger under kørsel, skyldes førerfejl, f.eks. ved at man kører den forkerte vej ind i et sporskifte, der er stillet modsat til de spor man kører i.
En anden typisk fejl er, at man tror man har stoppet et tog, men det kryber ganske langsomt videre på lavt køretrin, medens lkf har travt med det næste tog.
Disse fejl er helt typiske ved mange brugere, fordi ingen rigtig ved, hvad de andre gør, eller fordi man mister overblikket.
Særligt hvis man ikke har faste folk i kommandoposten/sportavlen, men alle førere gør, som de selv vil, uden at kontrollere om det kan lade sig gøre!
Det kan også skyldes, at en fører betjener et andet lok, end det han regner med, som så kører ud og laver ravage, medens lkf roder med det tog, der ikke vil køre ( fordi Lkf ikke har forbindelse til det).
Laver men den slags kørsel, kortslutter den sektion, hvor episoden er sket. Hvis et stort anlæg med mange brugere ikke er delt op, kan det tage meget lang tid at lokalisere og løse problemet.
Laver man opdeling evt med en meget synlig kontrollampe for hver booster sektion, ved man hurtigt, hvor man skal søge efter fejlen.
Så god drift kræver både kontrol og diciplin.
Godt nytår herfra
Rep
Rep Neslein
Togtosse af sind og proffesion (PHD)