NEM (Normen Europäischer Modellbanen) er MOROPs anbefalinger for standardisering af modelbanemateriel. Behovet opstod i 1950’erne, hvor specielt den tyske modelbaneindustri for alvor var ved at komme i gang efter ødelæggelserne under anden verdenskrig.
I Tyskland var der den gang i princip tre ”store” H0-fabrikanter, Märklin, Trix og Fleischmann, som i store træk hver fremstillede materiel efter deres egne normer. Man var enige om sporvidden, 16,5 mm, men alt andet, kørestrøm, sporsystem, endog skala, varierede. MOROP har gennem årene gjort et stort arbejde for at få standardiseret de vigtigste mål på materiellet, så de enkelte fabrikanters produkter kan bruges indbyrdes, og det er i store træk gældende for de ”store” fabrikanter. Alene Märklin bruger i dag indenfor visse områder egne normer. Disse normer er forsøgt indpasset i NEM.
Normerne (NEM) kan ses her i PDF-format: NEM