Hejlsmindebanen - Kolding Sydbaner

Kolding S. - Hejlsminde var en del af Kolding Sydbaner. Strækningen var en del af den store jernbanelov i 1908 hvor banen blev foreslået bygget som smalsporsstrækning (1000 mm). Dårlige erfaringer fra Egtvedbanen bevirkede at banen ved en ny lov den 26 marts 1909 blev ændret til normalspor. Byggeriet af banen overholdt stort set tidsplanen. Banen blev åbnet 29 november 1911. De første 11 år foregik forbindelsen til DSB Kolding via havnen, så det var ikke muligt at køre persontog fra Kolding S. til Kolding H. Ved genforeningen var der planer om at forlænge banen til Haderslev via Christiansfeld, planerne blev dog aldrig ført ud i livet. Banen blev aldrig den helt store succes, der var således kun overskud de første par år samt et enkelt år under 2 verdenskrig. De vigtigste godsarter var levende dyr til slagtning og sukkerroer. 
Banen blev nedlagt 30 september 1948 (persontrafik), godstrafikken (sukkerroer) fortsatte til 15 december 1948.

Længde 27,2 km (27,8 km fra 1922). Max. hastighed 45 km/t. 

Banens holdepladser:

  • (Kolding H. fra 1922)
  • Kolding S.
  • Tved byvej
  • Tved
  • Strårup
  • Skartved
  • Bjert
  • Aalry
  • Varmark
  • Varmark Skov
  • Bjert Strand
  • Dalager
  • Skamlingsbanke
  • Grønninghoved
  • Sjølund
  • Vejstruprød
  • Kær Mølle
  • Hejls
  • Hejlsminde
Like 0 kan lide
Top