ESU ECoS 2 - VNC-Server ( Fjernstyring af ESU ECoS 1 & 2 / CS1R via PC )

 

FJERNSTYRING AF ESU ECOS 2 MED VNC-SERVER / VNC KLIENT SOFTWARE / JAVA :

 

Demonstration af Fjernstyring af ESU ECOS 2 via den i ECoS 2 indbyggede VNC-Server, samt JAVA og VNC-Klient Software til din Laptop / PC.

 

HVAD ER VNC :

VNC står for Virtuel Network Computing og er simpelt forklaret et Program til fjernstyring af en anden PC med en Grafisk Brugerflade.

VNC-forbindelsen kører over TCP/IP-Protokollen

VNC-forbindelser kan etableres over dit Lokale Netværk (LAN) og via Internettet (WAN)

VNC giver Brugerne mulighed for at "dele" skrivebordet på en fjerncomputer .

VNC består af en Server-del, som kører på den Enhed du ønsker at fjernstyre ( i dette tilfælde indbygget i ESU ECOS 2 ) samt en Klient-del, som kører

på den PC/Laptop, som Du sidder foran og ønsker at betjene din ESU ECOS med.

VNC Klient software er tilgængelig til Windows / Mac / Linux og mange andre Operativ-systemer.

 

VCN KLIENT SOFTWARE ( Til Download og Installation på din PC/Laptop ) :

RealVNC

TightVNC

UltraVNC

 

VCN KLIENT SOFTWARE ( Plugin til Download / Installation i din Browser ) :

Google Chrome :  VNC-Viewer for Google Chrome

Firefox                : 

 

JAVA-INSTALLATION :

For at kunne anvende VNC-forbindelse imellem din ESU ECOS 2 og din PC, skal JAVA være installeret på din PC/Laptop.

Hvis ikke din PC / Laptop har JAVA-Software installeret kan den seneste Version altid findes på denne Web-Adresse :

https://www.java.com/en/download/

Her kan du Downloade / Teste om din JAVA-Installation er opdateret til den sidste nye Version.

Check at din JAVA-Installation er for løbet korrekt uden fejl.

( VIGTIGT : Sørg altid for at holde Din JAVA-Installation opdateret på din PC/Laptop af sikkerheds-hensyn ).

 

ESU ECOS 2 & VNC-SERVEREN :

I ESU ECOS 2 er der fra og med Firmware-Version 4.0.0 indbygget en VNC-Server hvormed man kan etablere Forbindelse i mellem ESU ECOS 2 og en PC/Laptop.

Kommunkationen i mellem VNC Server-delen (ESU ECOS 2) og VNC Klient-delen ( din PC/Laptop) kører på Port 5900 via TCP/IP-Protokollen.

 

Når du har Installeret JAVA-Installationen på din PC/Laptop, kan du åbne en Browser ( .feks Google Chrome ) og indtaste den IP-Adresse som du har tildelt din ESU

ECOS Digitalcentral

 

IP-Adressen på din ESU ECOS kan enten være blevet tildelt "automatisk" via DHCP-funktionen på din Router eller den kan være angivet "manuelt" af dig.

I dette tilfælde opsættes ESU ECOS til at anvende en "manuel" tildelt IP-Adresse ( anvend f.eks : 192.168.1.100, da den er nem at huske ).

Den "manuelle" IP-Adresse på ESU ECOS sættes som vist herunder på billedet herunder :

Billede

Indtast IP-Adresse for din ESU ECOS ( i dette eksempel er anvendt IP-Adressen : 192.168.1.100 , da den er nem at huske).

Fjern "fluebenet" ved DHCP-Server

Tryk på den "grønne Flueben" for at anvende Opsætningen. Genstart eventuelt din ECOS for at sikre at der er forbindelse til Din Router

( Din ECOS 2 er nu opsat til at anvende en Manuel IP-Adresse )

 

NOTER - I forbindelse med Routere :

1) Langt de fleste Routere anvender nu om dage IP-Adresse området 192.168.1.2 -> 192.168.1.253 for uddeling af IP-Adresser

2) Check at dine IP-Adresser på din Router er sat til at anvende dette IP-Adresse område.

3) De fleste moderne Router understøtter muligheden for en "Manuel tildeling" af en IP-Adresse til en bestemt Enhed ( i dette tilfælde ESU ECOS 2).

4) Afhængig af Router-Producenten kan disse indstillinger findes i din Brugervejledning til Din Router.

5) På din ESU ECOS 2 finder du under IP-Adresse - siden i bunden af siden, en MAC-Adresse for din ESU ECOS som er "unik" for Din ESU ECOS 2.

6) Afhængig af Router-Producenten kan du under LAN -> DHCP Indstillinger -> Manuelt tildelte IP-Adresser , indstille disse Parametre.

7) Hertil anvendes MAC-Adressen for ESU ECOS 2 - Enheden til at tilknytte Din ESU ECOS 2 til Din Router, hvor den således "altid" vil få tildelt den samme

    IP-Adresse af Routeren og Routeren kan så endda "automatisk" uddele IP-Adresser til andre enheder som måtte ønske dette ( PC / Smartphones / Tablets).

    Den vll dog aldrig tildele den valgte IP-Adresse ( 192.168.1.100 ), som er "reserveret" via anvendelse af MAC-Adressen.

 

 ( Følges denne Opsætnings-metode vil Routeren altid tildele den samme identiske IP-Adresse til Din ESU ECOS 2 ).

 

 

 

 

 

                                            ( Denne Wiki-side er i øjeblikket under Opbygning - Mere Information kommer senere .... )

 

Like 1 kan lide
Top