Jernbanetransport.
Jernbanetransport af Hærens enheder blev bl.a. anvendt ved forskydning fra garnison til skyde / øvelse terræn her i Danmark eller til Udlandet, især til de store NATO øvelser Der var i Vesttyskland. Hæren har brugt Jernbane som transport side krige i 1864 http://www.chakoten.dk/cgi-bin/fm.cgi?lang=dk&n=411
Tilbagetoget fra Dannevirke 1964 Den første stor forskydning af Hærens enheder med jernbane blev en fiasko, det var meningen at artilleriet skulle lastes på jernvogne.
Allerede fra om formiddagen D. 5 feb. stod der 7 lokomotiver og 84 vogne klar bag Dannevirke til tilbagetoget, men på grund af misforståelse afgår de kl.20 . og kørte tomme til Flensborg, hvis Jernbane var blevet brugt ville samtidig 24 pund og adskillige 6. pund kanoner være blevet redet
Et af de toge som ikke blev benyttet under tilbagetoget fra Dannevirke foto uden for Flensborg 1864
1930
Her er så jernbanetransport af Hærens enheder i 1930'erne http://www.chakoten.dk/cgi-bin/fm.cgi?lang=dk&n=710
Hæren skulle også over med Færge : http://www.chakoten.dk/cgi-bin/fm.cgi?n=708 Om søtransport af Hærens enheder, 1905-1939
1945
Efter WW –2 1945 Bliver Hæren Mobil, men lige netop de tunge Panzer køretøjer (Kampvogne & selvkørende Haubitz M109 ) kræver jernbanetransport til Jægerpris / Oksbøl http://forsvaret.dk/oksbl/Pages/default.aspx Centurion kampvogn på tog. http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?mode=thread&id=6185#p6474
Godsvogne Brugt :
litra Rs http://www.jernbanen.dk/dsb_gvogn.php?Aar=1965&litra=Rs#
litra Ks http://www.jernbanen.dk/dsb_gvogn.php?Aar=1965&litra=Ks
Last :
http://www.milhist.dk/start/data_koretojer.htm
Vesttyskland 1974 NATO øvelse Garderhusarens MPV./Centurion bliver lastede for hjem af gående
Militære sidespor :
http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?mode=thread&id=12993
VNJ Vestbanen :
http://www.jernbanen.dk/pbaner.php?s=115
Saltholms jernbane :
http://www.taarnbybib.net/pdf-filer/glemmer_du/2007/Jernbane_og_soldaterliv_GDsep07.pdf
Jernbaneskyts :
Den danske hær havde i en periode fra 1891- 1931 jernbaneskyts.
Det danske artilleri var blande de første til brugen af jernbaneskyts I 1891 anskaffedes 6 stk. 15cm Stål haubits M/1891 i Jernbaneaffutage til anvendelse fra civile og særlig anlagt militære jernbanespor i tilslutning til befæstningskæden om København. Pjecen som havde en skudvidde på 6.5 km var affuteret På en speciel åben jernbanevogn. Indtil 1915 helt åben, hvorefter enderne på vogne blev forsynet med panserplader. De 6 pjecer der under et bliver betegnedes som batteritoget overlevede fæstningsartilleriet idet at man i 1922 stadig anså det for brugbar i krig, så sent som i 1927 bevilgedes der et beløb til anskaffelse af manglende tilbehør til toget og vedligeholdelse. Først i 1931 blev det udrangeret og alle 6 pjecer solgt til ophugning.
Fra : Uddannelsen af artilleriets underofficer og værnpligtig befalingsmænd grund rids af artilleriets historiske udvikling 1968
én af de seks 15 cm. s. H. i Jernbaneaffutage, ca. 1905.
Batteritoget primær opgave var at tilføre truede områder – særlig på Vestvolden – yderlige ildstøtte.
På østsiden og parallelt med voldgaden løb jernbanesporet til batteritoget. Banen løb fra Avedøre via stationen i Brøndby til remisen i Rødovre. Banen var forbundet til hovedsporet København /Roskilde. http://www.vestvolden.info/Andre_anlaeg.htm
Trækkraft Litra Hs1 Vognene blev tilpasset på F.L.Smidth maskinfabrik i Valby
Batteritoget formentlig under første verdenskrig.
Link :
http://www.fortunfortet.dk/FFsider/ffleksikon/vestv/vestvolden.htm
http://www.din-bog.dk/Vestfronten/Vestvolden/Beskrivelse.htm
http://www.kloakviden.dk/peter_privat/Historie/koebenhavns_soe_og_landbefaestning.htm
http://www.faestningskanalen.dk/downloads/Befaestningspjece.pdf
http://www.vestvolden.info/Andre_anlaeg.htm super !!
Litteratur :
Batteritoget, 1996 Nielsen, J. Damkjær.
Jernbaner i krig. Ole Nørregaard Pedersen
De så det ske Lars Lindeberg