Picture

Horsecreek

Lokomotivfører

Indlæg: 1.508

PB  Blog  Hjemmeside

Elektrificering Lunderskov-Esbjerg besluttet

Regeringen har tirsdag indgået en bred aftale med Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti om at elektrificere strækningen mellem Esbjerg og Lunderskov, så der senest i 2015 kan køre eltog på strækningen.

Der er også indgået aftale om at indføre dobbeltspor mellem Vojens og Vamdrup. Det hele er et led i en større kabale, der handler om at frigøre togsæt til at hjælpe de hårdt prøvede pendlere på Sjælland. Til det formål er der brug for dieseltog. Derfor er det nødvendigt at frigøre togsæt, der kører på diesel.
Én måde at gøre det på er ved at elektrificere den sidste del af strækningen mellem København og Esbjerg - mellem Lunderskov og Esbjerg. Det vil frigøre ti dieseltog, som skal erstattes af el-tog. Manøvren vil koste 1,2 milliarder kroner, har en rapport fra Transportministeriet vist.
"Det er en god, stor og meget ansvarlig aftale, som betyder, at togpassagerer kommer til at kunne køre direkte fra København til Esbjerg i eltog," siger transportminister Henrik Dam Kristensen.
Venstre holder døren åben for at købe el-tog i 2014, som kan køre fra året efter.
"Dieseltog hører fortiden til. Eltog er hyldevarer," siger Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen. Kilde: DSBs intranetside / Medarbejderavis
__________________

Intet modeljernbaneanlæg er så perfekt, at det ikke giver inspiration til det næste.

Like 0 kan lide
Top