Märklin har nu sendt et par T-maskiner på markedet. I denne forbindelse kunne jeg tænke mig at høre, hvilke vogne den maskine futtede rundt med. Er der nogen der kender nogle typiske oprangeringer med en T-maskine forrest der lader sig eftergøre i model?
Selv mener jeg den mest kørte med personvogne, mens jeg har en makker der mener den kørte med hvadsomhelst. Jeg aner kort sagt ikke hvad jeg skal sætte efter maskinen...
Mvh. Thomas.
Digital treskinnedrift
http://modeltog.voller.dk
Kim Larsen
Lærer og musiker
Indlæg: 151
T-maskinerne var suplement (og ikke så forskellige fra) R-maskinerne. De kørte mest med gods, muligvis blandet-tog, men vist også i sjældne tilfælde med rene persontog.
Et godt bud kunne være:
- Togførervogn (fx CU eller CP) efterfulgt af tidstypiske godsvogne. Især åbne vogne (fx E* / P* - altså diverse undertyper) var udbredt i Jylland hvor maskinerne kørte pga. brunkul.
Eksperter: Ret mig hvis jeg tager fejl!
- Kim
På vore modelbaner søger vi at undgå afsporinger. Kunne vi dog ikke have samme målsætning her.....?!?!!
Horsecreek
Lokomotivfører
Indlæg: 1.508
Det er muligvis fra dk.fritid.jernbaner jeg har kopieret dette, Det er en del år gammelt.
Intet modeljernbaneanlæg er så perfekt, at det ikke giver inspiration til det næste.
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
T-maskinerne kørte også godstog. Her er næsten alle epoke III godsvogne fra Heljan og Hobbytrade meget velegnede (udenlanske vogne også ikke at forglemme).
Dvs. fra Heljan er det PB, HD, IA, IAR, IAL og fra Hobbytrade er det PB, O, alle DSB Q-vognene og IB. .
Sukkervognene og HJ næppe ret meget, om overhovedet noget.
Som togførervogn skulle CU-vognen (med togførerskiltene) nok lige kunne klemmes ind til T-maskinen.
T-maskinen har næppe kørt med CP-vogne som togførervogn, kigger man fra fotos fra damptiden, kan man se at de blev brugt hertil i dampens sidste tid i Danmark, dvs. sidste halvdel af 1960´erne og der var T´erne forlængst udrangeret. Det er N-, E og R-maskiner der har kørt med CP som togførervogn, på de fotos jeg har set.
T-maskinen har heller ikke været brugt til brunkulstog. Det foregik ind til Esbjerg og var med PR, og ind til Århus og med N-maskiner, indtil MX´erne slog igennem
Som persontog, kan jeg godt have mine tvivl om T´eren har trukket CC-vogne (selvom den blev brugt til eksprestog). En blanding af CM og CP vil fx. være helt fint (hvis man holder sig til det man kan få). Eller selvfølgelig en oprangering med kun CM eller kun CP. Og som rejsegodsvogn, vil ECO´eren fra Hobbytrade der snart kommer være helt perfekt. Den kommer endda i to udgaver, hvor den ene må være ældre end den anden.
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
Michael BJ
Indlæg: 278
Fra bogen om Litra N og T af Steffen Dresler, har jeg uddraget følgende om litra T:
T-maskinerne kørte blandt andet det store landsdeleksprestog, Tog 25, videre fra Ålborg til Frederikshavn fra 1948 (somme tider endda i forspand med en K-maskine). Jeg kender ikke oprangeringen af dette tog, men da det vist var et af de mere betydende tog, kan jeg da godt tænke mig at det bla. har bestået af Cc-vogne (samt feks. Cm?). Det nævnes vist ikke specifikt i bogen, men jeg går ud fra, at de også har kørt med lokale persontog, hvilke formentlig har bestået af diverse Cp, Cm og andre "trævogne".
Maskinerne blev også brugt til godstog op til 800 tons samt feks. post- og ilgodstog så langt sydpå som Randers (i hvert fald i perioden 1950 - 53), da de ofte blev brugt som erstatning for R-maskinen.
Normalt kørte T-maskinerne kun i Nordjylland (det meste af tiden var de stationeret i Frederikshavn), men deres "liv" blev ikke så langt: Første maskine i regulær drift var T 299 i august 1948, sidste var samme maskine, taget ud af drift i oktober 1956.
Det vil altså sige, at for at køre "epoke-rigtigt" kan man kun bruge vogne der var i brug i perioden 1948 til 1956, men der jo voldsomt mange muligheder, især når det ser ud til at de har kørt med næsten alle slags tog!
mvh
Michael
Dansk epoke 3
http://flyvehistorie.wordpress.com/
Rasmus
Trafikinspektør
Indlæg: 26
Ifølge bogen om litra T og N af Steffen Dresler kørte litra T i 1948 tog 905, 25 og 976.
Disse tog havde følgende oprangeringer i 1948:
905: Hv: Lok - 2 Cm - Eh - Ia - Ec - Da - 2 Dr
Lø og S: Lok - 4 Cm - Eh - Ia - Ec - Da - 2 Dr
25: Hv: Lok - Ac - 3 Cb - Dj - Ec
Lø og S: Lok - Ac - 3 Cb - 2 Ca - Dj - Ec
976 har jeg ikke oprangering på fra 1948 men i 1953 var den således:
Lok - Df - Eh - 2 Cm
Mvh
Rasmus
Rasmus
henho
It-konsulent
Ringkøbing
Indlæg: 1.342
Hej
Samt alt, hvad en R-maskine blev spændt for, så som supplement, så se under oprangering efter disse
MVH
Henrik
2-skinne, dansk, epoke3b, medlem af SdMJK
Bruger Z21 på hjemmebanen.
Michael BJ
Indlæg: 278
Ah ja, jeg tog fejl, Cc kom jo først i 1950. Det er klart at det så måtte være Ca og Cb der blev brugt i tog 25 i 1948 :oops:
Stor tak til Rasmus for oprangeringerne - det er meget interessant. Har du mere af den slags?
mvh
Michael
Dansk epoke 3
http://flyvehistorie.wordpress.com/
Rasmus
Trafikinspektør
Indlæg: 26
Hej Michael
Jeg har togplan 6 Vest (det er oprangeringerne for persontog vest for Storebælt) for årene 1948, 1953, 1957 og 1974.
Øst har jeg for 1949 og 1950, men her er det kun Vestbanen, Sydbanen og Nordvestbanen der er angivet, øvrige strækninger i Øst var på et løsbladssystem der kaldes Fo'er (står for "Forstærkningsordre"). Fra ca 1954 var alle tog i Øst på Fo, så derfor har jeg ikke længere frem der.
Jeg har desværre ingen skanner så jeg kan mangfoldiggøre planerne på nettet, men hvis der er nogen der er interesseret i at mangfoldiggøre dem på en eller anden måde, vil jeg godt sende fotokopier af dem til vedkommende.
Mvh
Rasmus
Rasmus
Michael BJ
Indlæg: 278
Hej Rasmus
Det lyder rigtig godt, hvor mange sider drejer det sig totalt om? Jeg har en scanner, men jeg har ikke nogen hjemmeside som jeg kan lægge siderne op på, så hvordan det lige lader sig gøre ved jeg ikke.
Måske er der nogen af de andre brugere af Sporskiftet, der har en velegnet hjemmeside at lægge materialet ud på? Det er jo rigtig godt materiale, som alle der gerne vil køre med korrekte epoke 3 oprangeringer kan have stor glæde af.
mvh
Michael
Dansk epoke 3
http://flyvehistorie.wordpress.com/
killerp
Fotograf
Indlæg: 2.238
Om det er, kan jeg godt oprette en fast side til dette på falsterbanen.dk, så skal i bare mail mig, de indskannet billeder
Peter
Gavflaben fra Falster
(Falsterbanen)
Voller
Indlæg: 169
Jeg har både scanner og hjemmeside, hvis der ikke er kommet andre aftaler i stand?
Mvh. Thomas.
Digital treskinnedrift
http://modeltog.voller.dk
killerp
Fotograf
Indlæg: 2.238
Om du har et digital kammera, kan du også tage billeder af det og lægge på sporskiftet, bare ud i solen, hvor der er godt med lys, så du undgå blitz, se vedhæftede billede
Peter
Gavflaben fra Falster
(Falsterbanen)
Rasmus
Trafikinspektør
Indlæg: 26
Hej igen
Togplan 6 er/var et hæfte i A5 format der for Vest's vedkommende var på ca 100 sider, dvs 50 A4 sider.
Foruden oprangeringerne for persontog indeholder de andre interessante ting såsom vognløb for togførervogne og pakvognsløb, samt skematisk fortegnelse over personvognsmateriellet for pågældende år, med fordeling mellem øst og vest.
Jeg har fået lavet en ekstra kopi af 1953 og 1957 ca 100 sider.
Hvis Voller kan E-maile sin adresse til mig så sender jeg dem til ham for videre ekspedition.
Jeg vedhæfter desuden vedhæftet togplan 6 øst for sommeren 1950, det er dog ikke en original kopi men en afskrift af oprangeringerne, så er der lidt at se på med det samme.
Hvis I nærlæser den vil I se at der i Øst var nogle faste oprangeringer der går igen, nærmere betegnet 2 faste stammer:
Den lille: CP-CM-EH/EC. Denne stamme har pakvogn efter behovet, på vestbanen altid EC, på de andre fortrinsvis EH. Ved behov for mindre stammer er CM-vognen udeladt, ved behov for første klasse er der indskudt en eks AR mellem CM og Pakvogn.
Den store: 3 CM - AC/AF - EC. Denne stamme har forstrinsvis AC som første klasse, ellers AF, og nogen gange ingen første. På vestbanen er EC-vognen selvfølgelig understreget i mange tilfælde da den fortsætter med færgen hhv kommer fra den. Det er skægt at denne stamme også går igen i nattogene, hvor sovevognene er indskudt mellem AC og EC vognen. Senere er CM-vognene udskiftet med CC.
Nå det blev en ordentlig smøre.
Mvh
Rasmus
Rasmus
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.212
Jeg må vist hellere gøre opmærksom på, at hvis man kan scanne, kan man som regel også lave en PDF-fil - og den kan vedhæftes her på Sporskiftet.
Mangler man plads til en stor, men relevant ting, kan man altid få udvidet sine beføjelser ved henvendelse til webmaster.
MVH
Lars
Rasmus
Trafikinspektør
Indlæg: 26
Hej Lars
Ja det var da en god ide at få dem lagt her på Sporskiftet. Sagen er at jeg har en del effekter jeg har fået fat på efter snart 37 år ved jernbanen.
Men som sagt jeg har selv ingen skanner, så jeg kan ikke pdf'efe. Men jeg vil gerne sende fotokopier til een der kan.
Resten af hvad jeg har af togplaner kan jeg sende når jeg har fået fotokopieret dem på nogle nattevagter.
Mvh
Rasmus
Rasmus
Voller
Indlæg: 169
Jeg har fået tilsendt togplan 6 for 1953 og 1957 fra Rasmus. Jeg har nu skannet planerne ind i 300 dpi. De kan findes som PDF-filer på min hjemmeside lige for tiden, men de bliver muligvis flyttet på et senere tidspunkt.
Togplan 6 - 1953 - 74,3 MB
Togplan 6 - 1957 - 66,2 MB
Mvh. Thomas.
Digital treskinnedrift
http://modeltog.voller.dk
Lars
Indlæg: 538
Jeg har fået tilsendt togplan 6 for 1953 og 1957 fra Rasmus. Jeg har nu skannet planerne ind i 300 dpi. De kan findes som PDF-filer på min hjemmeside lige for tiden, men de bliver muligvis flyttet på et senere tidspunkt.
Togplan 6 - 1953 - 74,3 MB
Togplan 6 - 1957 - 66,2 MB
Hej
Der mangler desværre en del sider i 1957-planen, nemlig planens sider 32-63.
Er de der ikke?
mvh
Lars
http://www.skala-n.dk
h087
togtosse
Græsted
Indlæg: 1.903
Hej
desværre ikke - har også spurgt efter dem på anden tråd og via pm - men ......
men er gået igang med at finde de forskellig planer - hvad der indtil videre er samlet eller haves af forskellige tjenesteplaner kan du se her
de vil efterhånden blive lagt ud som pdf filer - men i første omgang drejer det sig om at få samlet dem og kopieret og gjort klar til scanning
http://kmk-ho87.dk/forum/forumdisplay.php?fid=33
mvh
h087
med venlig hilsen
henning h087 - togunivers 1:1 i 1:87 - h087@hotmail.dk + Rundremisen-forum/Rundremisen-arkiv, MjKf h087.dk
det vigtigste i at vide - er at vide - hvad man ikke ved