Hvorfor?

Jeg aner det ikke! Men lige så langt tilbage, jeg kan huske, har tog altid været min største interesse. Men det at være beskæftiget indenfor jernbanerne har aldrig sagt mig noget, heller ikke det at være lokomotivfører. Så for mig er det ikke noget, der kan forklares, sådan er det heldigvis bare!

Tja ...

Jeg tror det er mange forskellige forhold der gør at man kommer til at interessere sig for modeltog.

For min del er jeg i en eller anden grad "miljø-skadet" idet min far har arbejdet ved DSB og Banedanmark hele livet og selv efter at han er gået pension arbejder han der fortsat.

Jeg selv har i en periode arbejdet i DSB og skulle levere stabile it-systemer, men det hele drejede sig om tog, tog og atter tog - fedt.

Tog er for mig yderst inspirende og i særdeleshed damptog. Det at bygge en kæmpe maskine der på lidt vand og ild kan "ombygge" disse materialer til damp der kan drive et tog frem med masser af vogne er fantastisk. Jeg er selv gået ind i frivilligt arbejde i Høng remise. Jeg går efter at skulle være lokomotivfører på et damplokomotiv og måske på et Marcipanbrød.

Så den periode der handler om damptog og de første benzin/dieseldrevede lokomotiver/motorvogne inspirer mig.

Det er fundamentet i min interesse for modeltog. Det at kunne drive noget frem i et opbygget landskab og sende det hen i den anden ende af lokalet og stort set vide at det holder sig på den planlagte rute er herligt. Faktisk kan man både lege lokomotivfører, stationsforstander, rangermester på ens samlede bane. På min bane går jeg mere efter af være stationsforstander.

I bund og grund er det følelser det handler om:

- at se børn og voksne på en tog der er drevet med damp og være dybt facineret af dette - kan jo næsten give tårer i øjnene.

- at kunne lege med sine børn og sende tog til hinanden i en fælles lyst og interesse er absolut også inspirende.

Martin

I første ombæring var det helt klart teknikken i at køre modeltog der drev mig.

Nu er også historien og teknikken bag forbilledet der driver mig.

Det er en fornøjelse at kunne tage et billede fra den virkelige verden og opbygge samme tog i model, for derefter at fremvise begge dele for andre mennesker.

Klaus

Hvorfor modeltog? Hvorfor ikke noget andet?

Jeg har været forbi RC fly: for mange ting der skal være på plads. svært at praktisere. RC bil: larmer for meget, for mange nysgerrige "hvor hurtigt kan den køre?"

Tog:

1: det er mit! Helt alene! Kone frit område. Fred.

2: jeg kan vælge at save, lodde, køre tog, male, programmere, surfe på nettet... hobbyen rummer det hele. (undtagen motion, men det er måske meget godt)

3: Det er uforpligtende. Hvis jeg ikke er i humør laver jeg noget andet. Det var lidt svært hvis man nu f.eks. var medlem af en roklub...

4: Teknik fascinerer mig.

Kan starte med at komme med denne her fra: Gert Frikke.

Jeg selv ser det som et meget spændende stykke legetøj for store børn.

Men Fader har arbejdet på Storebæltsfærgerne, min mor er togkontrolløre og min Stedfader har arbejdet på Korsør og Ringsted Station, nu er han S-togsrevisor, så det har ligget i min barndom fra meget ung alder, og syntes stadig det er fasinerende at bygge ens egen modelbane på måde.

Så interressen har været hos mig i lang tid, og som nogen siger, man bliver aldrig færdig med en modelbane.

Per

Ligesom nogle af de andre kan jeg heller ikke forklare det. Men det har nok ligget i kortene at jeg kunne lide tog, for en dag kom jeg til at tænke lidt på hvordan det var at jeg kunne/kan lide modeltog, og så kom jeg til at tænke på alle den slags tog, og alt den begejstring som jeg har haft for tog gennem tidens løb. Som helt lille legede jeg med Brio tog, da jeg blev lidt ældre kom turen så til Lego tog. Og nu i en alder af 13, leger jeg med modeltog. Jeg kan godt lide at det kun er fantasien som sætter grænser for hvad man kan lave på sin bane. Jeg har altis elsket at stå og se på et miniature landskab, det er fascinerende at stå og se på det som om man var Gud som sad opppe på en lille sky, og kiggede ned. Jeg elsker at skulle lave landskaber på min bane, det er nok det som har inspireret mig mest. Jeg har altid synes at tog var en fascinerende ting. en kæmpestor maskine, ved bare nogle få tryk på de rigtige knapper kan sætte i gang og have en helt masse vogne med sig. Jeg kan huske som lille, at hver gang vi kørte forbi Herning banegård, på motortrafikvejen, så strakte jeg altid min lille hals for at se over det store hegn som afskærmede skinnerne fra vejen, i håb om at kunne se et tog som skulle have passagerer med. Men det bedste som man kunne opdage var et kørende godstog! Jeg hat altid været lidt af et legebarn, og håber aldrig det vil forsvinde. Jeg har altid elsket store maskiner, og håber jeg vil gøre det mange år frem.

Hold da fast det blev næsten en hel stil!

Interessant spørgsmål!

ja det giver anledning til lidt selvransagelse. I bund og grund har jeg kun eet svar: miljø!

Min far er - ligesom jeg - et legebarn. Han er nu 86 år og delvis lammet - hans største problem ved det er, at han ikke rigtig kan komme til at lege mere! Havde som pensionist bygget sig en fin N-bane.

Men ellers har det altid været fly og tog vi har beskæftiget os med - plus foto og for mit vedkommende, elektronik.

Min ældste voldsomme ytring omkring tog er, at jeg som 3- årig har sparket min højgravide mor voldsomt fordi jeg ville på stationen og se tog. Vi boede i Bjerggade i Køge nogle få hundrede meter fra stationen.

Som børn havde vi modelbane - og det bedste var, når far havde fri mellem jul og nytår, for de dage var helliget modeljernbanen i fællesskab.

Min far, min bror og jeg har alle svævefløjet i rigtig mange år - men det gør vi så ikke mere. Derfor er jeg kommet i gang med modeltog igen. Min lillebror fotograferer mest tog, hvilket kan ses på http://www.skymasters.dk

Jeg har altid elsket finmekanik og elektronik. Jamen det forenes jo af legebarnet i modeltog i en højere enhed. Modeltog er en form for dukketeater. Her kan vi skabe nogle oplevelser og synsindtryk vi godt kan lide. Vi kan skabe vores egen lille virkelighed. Vi kan bruge mange af de kreative færdigheder indenfor alle de teknikker der indgår i modeltog. Lige fra avanceret lokomotivbygning til de mest kreative landskabsopbygninger. Vel nok en af de mest alsidige hobbyer man kan have.

Motinen kan man så få ude i 1:1 virkligheden på oplevelseturerne, som bestemt hører til. Det sociale dyrker vi i klubberne.

Hvad mere kan man forlange af en hobby? Bortset fra at jeg savner G-påvirkningerne og det herlige det er at hænge oppe under en cumulussky....

Håber at det kan give lidt ide om min indgangsvinkel til modeltogshobbyen.

Gert

er det ikke bare sådan , fordi vi har noget fornuftigt at bruge vores tid på

min ingangsvinkel ,? intet fra 1-1 , heller ingen andre i familien ,

måske fra savnet af mit bliktog , 6/7 års alderen ,

og hvorfor der er nogle udeforstående der syntes at man er mærkelig bare fordi man invisterer 3000 i et nyt tog , samtidig med de selv kan gå ud og købe en ny motorcykel til x antal mange flere kr , eller golfkøller . eller ??

så er det jeg ikke forstår det helt , vi kan da bruge vores alle dage og hele året , men de andre ?? hmm , ja hvem får så mest ud af sin investering

Christian

Udelukker det ene det andet?

Martin

Vel fordi vi alle i et eller andet omfang er underlag vores drifter.

"martindahl" skrev:

"kylle" skrev:

hvorfor der er nogle udeforstående der syntes at man er mærkelig bare fordi man invisterer 3000 i et nyt tog , samtidig med de selv kan gå ud og købe en ny motorcykel til x antal mange flere kr , eller golfkøller . eller ??

Udelukker det ene det andet?Martin

overhovedet ikke , vi kan vel sargtens rumme mange ting ,

Christian

Hvorfor!

Tja - min første ske si' skaft - forestillede et MS - lyn.

Min ældste bror & jeg kunne fylde 30 - 40 kvm med tog (Brio - lignende)

Jeg kunne hver morgen, betragte min far, når han tog gelænderet - hoppede over hegnet og entrede Mk - Fk'eren fra den forkerte side.

Min onkel havde et "kæmpestort" anlæg, det samme havde en af mine kammeraters far.

Og så fik jeg mit første elektriske tog (Zeuke TT) for 40 år siden, og har sidenhen været solgt.

Hvorfor modeltog???

For mig er det en måde, at slappe af på.

Og så er det altid klart til at tage imod mig, ingen sure miner,ingen brok.Og det er lige glad med, om der skal bygges,køres ,eller om jeg barer går rundt om det, og får nye iderer.

PS .og så er det en hobby, hvor man ikke behøves ,at værer med i en klub, modelbanen har altid åben.

MVH

JON

For mig er det helt klart det afslappende aspekt der ligger i det, og naturligvis interessen for tog der altid har været der. Jeg kobler godt af når jeg "roder" med modelbanen, omend der ikke er så meget at køre på endnu, men det kommer. Men synes at opbygningen også er en spændende del, omend min hovedinteresse klart ligger i at køre de forskellige typer af tog i en køreplan.

Mit første "rigtige" tog var et af Legos 4,5 V´s tog der siden blev motoriseret. Det har jeg haft rigtig mange gode timer med. Har det i øvrigt stadigvæk, og det får nok en eller anden plads på en hylde.

Sidenhen kom interessen for det elektriske modeltog (toskinne), men gik af med det igen i erkendelse af at der ikke lige kom plads til det lige med det samme. Og da pengene var små, var det småt med hvad der kunne købes ind til det, men fik da bygget en lille samling op med bl.a. Limas vinrøde MZ og PIKO´s vinrøde MY. Vognene var Lilliputs "danske" godsvogne samt noget Roco og Lima. Fik endda bygget noget op på den klassiske plade, en rundbane med en lidt større station og en mindre station. Efter anvisning fra en elektronikinteresseret skolekammerat, fik jeg endda med et potmeter bygget noget med hastighedsnedsættelse ind på krydsningssporet på den lille station. Det kom der også rigtig mange gode timer med. Det blev også til abonnomenter på Banen og Lokomotivet helt fra starten, og har i øvrigt stadig Lokomotivet. Specielt de tidl. numre er nemlig en rigtig "guldgrube" af modelbaneviden.

Så lå interessen noget i dvale, men i 2003 spurgte en kollega mig om jeg ikke ville abonnere på Banen igen. Så kunne han nemlig få en godsvogn til hans anlæg. Sagde ja til det, og så var jeg "solgt" igen. Denne gang under helt andre forhold, for nu var der råd til at købe de modeller hen ad vejen man ville have. Pladsen til det, var der så stadigvæk ikke, men den er kommet nu for et stykke tid siden.

Mvh

Claus