Glyngøre Station

Jeg er ikke sikker på at jeg forstår:

Der er da vist drejeskive på alle sporplanerne fra Glyngøre?

1885:

1890:

På et tidspunkt er drejeskiven så rykket om bag remisen, som vist på sporplanen fra 1951 tidligere i tråden.

Drejeskiven foran remisen havde jeg ikke set i første omgang, men den er da ganske tydelig på dit billede. :oops:

Når jeg kigger på det billedet (4 kommentar) på først side i denne tråd kan jeg ikke se drejeskiven.

Derfor mit spørgsmål.

Tak for billeder og kommentarer.

Martin

"martindahl" skrev:

Når jeg kigger på det billede (4 kommentar) på først side i denne tråd kan jeg ikke se drejeskiven.Derfor mit spørgsmål.Tak for billeder og kommentarer.Martin

Der var enighed om at billedet var optaget ca. 1958. På sporplanen fra 1951 (på side 3 i tråden) er drejeskiven flyttet om bag remisen, hvorfor den ikke ses på luftfotoet.

Hej

Glyngøre spøger stadig i kulisserne ...

Er der nogen der kender til opstillingen af de gamle vingesignaler på Glyngøre station?

Hvor stod det? eller var der flere?

Hvad skulle signalet vise (Indkørsel eller udkørsel eller begge dele)?

Martin

Så vidt jeg har læst mig til, så fandtes der slet ingen signaler på Glyngøre Station. Ifølge Torben Andersens artikel om Glyngøre i Lokomotivet nr. 48, så var der ikke udkørselssignal, men han og Erling Nederland tilføjede det på tegningen "for helhedens skyld".

Mvh. Per

Hmmmm ...

Nå, så må jeg finde en anden station og sammenligne med :idea: :roll:

Martin

"Slet ingen signaler" (hovedsignaler) er vist at gå lidt for vidt

Selvfølgelig har stationen - mens den endnu var togfølgestation - været et dækket af et indkørselssignal med tilhørende fremskudt signal, begge var armsignaler (i hvert fald i 1951).

Hej Svend

"Svend" skrev:

"Slet ingen signaler" (hovedsignaler) er vist at gå lidt for vidt Selvfølgelig har stationen - mens den endnu var togfølgestation - været et dækket af et indkørselssignal med tilhørende fremskudt signal, begge var armsignaler (i hvert fald i 1951).

Det er jo lidt mere opløftende nyheder. Det andet undre mig nu også ...

Jeg har her i formiddags fået fat i en "megen" gammel SR (fra dets oprindelse i 1975) og hvor der stadig findes armsignaler beskrevet med rettelser helt frem til sommeren 1998.

Umiddelbart vil jeg tro at stationen, som du skriver, har været dækket af mindst et indkørselssignal med tilhørende forsignal. Gad vide om dette signal gjaldt for hele stationen eller om der var flere armsignaler for flere af sporene.

Her kan der endvidere hentes masser af inspiration: http://www.lundsten.dk/dk_signaling/signaldk/semaphor/sema_mai.html der dog ser ud til at være med nogle af de informationstavler der sidenhen er blevet sat på armsignal-masterne.

Jeg lurer på om der rent faktisk var et signal som på billedet: http://www.lundsten.dk/dk_signaling/signaldk/gif_a/h1_koerb.gif Billede hentet fra Lundstens hjemmeside. Det er et signal der dækker kørsel i begge retninger og det var det et-sporede strækning til Glyngøre. Signalet der vende den modsatte retning kunne have været udkørselssignal, men havde man sådan noget?

Er der nogle der kan finde billeder af signaler for Glyngøre stations i den sydøstlige ende?

Martin

"martindahl" skrev:

Jeg lurer på om der rent faktisk var et signal som på billedet: http://www.lundsten.dk/dk_signaling/signaldk/gif_a/h1_koerb.gif Billede hentet fra Lundstens hjemmeside. Det er et signal der dækker kørsel i begge retninger og det var det et-sporede strækning til Glyngøre. Signalet der vende den modsatte retning kunne have været udkørselssignal, men havde man sådan noget?Martin

Hej Martin!

Du skal lige være opmærksom på, at den viste illustration viser samme signal, set forfra og bagfra på en gang. Signalet er altså ikke dobbeltrettet.

SIR er fra 1947 og blev desværre vedligeholdt ved hjælp af et løsbladsystem, hvad der i dag kan gøre det vanskeligt at se, hvordan signalvisningen var på et givent tidspunkt.

Indkørselssignaler dækker togvejene på stationen (altså sporene bag signalet), men hvordan signalgivningen ellers var på specielt Glyngøre, harjeg ingen anelse om.

I bogen "Med toget til Glyngøre og Nykøbing Mors" (banebøger 2009) får du svar på alle dine spørgsmål om signaler (og alt muligt andet). Der er vist foto´s af såvel indkørselssignalet som det fremskudte signal. Indkørselssignalet havde én arm, så det er bare om at anskaffe sig Viessmann´s danske signal som kan købes hos O.K.T. i Middelfart. Signalet blev betjent fra en trækbuk, som var placeret på perronen.

Tak for info!

Martin ... lidt fælles indkøb måske?

I øvrigt kunne vi da sætte os og diskutere og tegne på vores respektive Glyngøre-projekter?

Mvh. Per

Hvis der er er det vel bare at bruge 10 minutter på at bladre den i gennem.

HERLIGT ... det vil jeg meget gerne være med til.

Lars Skjærlund har i øvrigt snakket vidt og bredt om et eller andet signalstyring/servo, som skulle kunne lave et tilbagevip og tillade at signaler "falder" ned men hæver sig langsomt.

Måske vi skulle få lidt info om det også?

Mvh. Per

Hej Svend

Hjæææælp. Jeg har bogen og har lidt svært ved at finde det rigtige sted i bogen hvor der står noget om signaler og billeder af samme.

Viessmann og OKT's danske signaler har jeg allerede spottet.

Martin

Hej Per

Sorry, been there done that ... Signalerne ligger allerede på lager og er klar for montage.

Martin

Jeg har desværre ikke kunne finde SIR fra 1944 ud over et hav af henvisninger dertil på Google.

Martin

Du kan være ganske rolig, det løfte er ikke glemt og det skal jeg nok trække på når jeg kommer noget tættere på. Lige nu er jeg fortsat på det stadie vi var på køredagen.

Martin

Hej igen Per

Det kunne være super spændende og jeg ved at jeg helt sikkert løber ind i diverse udfordringer.

Martin

Siderne er dateret, men et reglement anskaffet på et bestemt tidspunkt, vil afspejle situationen på netop det tidspunkt. Vil man gå tilbage i tiden, er man på den. Eksemplet er jo en SIR fra 1975, der ikke kan vise, hvordan praksis var f.eks. 10 eller 20 år tidligere. Det havde for os været lettere med faste udgivelser, hvis man interesserer sig for et bestemt tidpunkt, men selvfølgelig mere besværligt for DSB.

"Hjæææælp. Jeg har bogen og har lidt svært ved at finde det rigtige sted i bogen hvor der står noget om signaler og billeder af samme."

Slå op på side 168 og 83 og dine problemer er løst

Hej Svend

"Svend" skrev:

"Hjæææælp. Jeg har bogen og har lidt svært ved at finde det rigtige sted i bogen hvor der står noget om signaler og billeder af samme."Slå op på side 168 og 83 og dine problemer er løst

Tak skal du have.

På side 168 er der ganske rigtig et armsignal, men ingen angivelse af hvor det står og om det er indkørslen til Glyngøre (for det ligner det nemlig ikke).

Måske vi har forskellig udgaver af bogen for side 83 i min bog omhandler DSB's økonomi og regeringen i 1960. Der står meget lidt om sikringsanlægget på side 79.

Martin

På "min" side 83 nederst findes et foto af D 803 under udkørsel fra Glyngøre 1958-59 (WDJ). Det fremskudte signal findes foran den hvide plade, som er opstillet aht. synligheden.

Fotoet på side 168 befinder sig sammen med andre fotos fra Glyngøre.

Armsignaler på de øvrige stationer er opstillet på "privatbanemanér" med et indkørselssignal placeret midt på stationen med en arm gyldig for hver køreretning. Det er forøvrigt første gang, at jeg har observeret en sådan signalopstilling på en statsbanestrækning (men ikke dermed sagt at det ikke findes andre steder).

Hej Svend

Godt så, jeg har da den samme maskine på side 83. Luppen frem og ja, der er da et "opstillet" signal, men om det er et hovedsignal, fremskudt signal eller et togvejssignal - det kan jeg ikke se. Signalet der står i udkørslen af Glyngøre kan for mig at se lige så godt være et hovedsignal.

Hvor langt udenfor Glyngøre er dette billede taget?

Til gengæld tror jeg ud fra mine studier af SR at to-vejs-signaler var ret almindelige også hos DSB.

Martin

De der har bogen, kan sammenligne fotoet på side 168 med dette. Som det kan ses er der en blød højrekurve ind mod stationen.

Om "tovejssignaler" (og her går jeg ud fra at du taler om ét signal med arme gyldige for begge køreretninger):

Jeg har et originalt, urettet eksemplar af Signalreglementet af 1944 (DSB), og her er ikke vist et sådan signal. Rent tekstmæssigt siger det dog, at "Et Armsignal har kun Betydning for et mod Signalet kørende Tog, såfremt Armen set fra Toget viser sig til højre for masten". Men SIR 1944 omtaler ikke (jeg kan ihvert fald ikke finde det ved et hurtigt gennemkig) det hvide, kvadratiske mærke sat på spidsen som markerer (markerede) stationsgrænsen, og hvor toget skulle være bragt til standsning, hvis signalet inde på stationen (placeret ved stationsbygningen/ på perronen) ikke viste "kør", så allerede dengang har det på statsbanerne sikkert været en undtagelse, som var beskrevet andre steder.

Privatbanerne havde deres eget sikkerheds- og signalreglement, og her har jeg set det omtalte hvide mærke langt oppe i tiden (og måske findes det enkelte steder endnu).

Se også http://www.lundsten.dk/dk_signaling/sign_lex/lex/lex_s.htm under "Station"

Hej Svend

Det er da rigtigt. Kan du få dette billede til at passe med bygningerne der er på tegningerne med de siloer der er på billedet m.v.?

Hvor forestiller du dig signalet så står på tegningen?

Det er muligt jeg tager fejl, men ...

Martin

Hej Svend

Fedest at du har det originale SIR 1944 ...

Jeg troede faktisk er der stod mere i SIR end det du lige nævner. Sådan kan en jo blive lidt klogere. Tak for den information.

Jeg mener dog at have set at der kunne hænge 2 armsignaler på en mast der vendte hver sin vej, men det har måske været indkørselssignaler for hver sin ende at stationen. Jeg har blot haft den opfattelse at disse tovejssignaler var for indkørsel til stationen og for udkørsel den anden vej.

Martin

Hej.

Fra banen start stod indkørsels signalet inde på perronen, lige som på privatbanerne. Senere er indkørsels signalerne flyttet ud fra stationen. Dette er muligvis sket i.forb. med signalreglementet i 1903. Indkørslerne blev stadig sat fra stationen. Når tog så ankom til stationen blev det afmeldt til den station det kom fra. For at blive tilmeldt til den station det skulle til. Når denne station accepterede dette tog, blev der givet afgang af stationsforstanderen , med spejlæg fra perronen.

I Glyngørebogen kan begge signal opstillingen ses. På side 154 er der et postkort fra Durup med signalet på perronen. På side 151 er der en tegning af Roslev. Her kan indkørsels signaler ses helt yderst i begge ender af tegningen.

Hej

Puha, mine briller skal vist skiftes ud ...

Med luppen ser det nu ud til at der var flere signaler på stationen - er det rigtigt set?

Martin

På Svends tegningsudsnit et par indlæg oppe kan man også se indkørselssignal (en arm) med forsignal.

Hej Bjarne

Ja, det er da til at se - selv uden lup.

Jeg troede faktisk at man lagde indkørselssignalet noget tættere på stationen, men det kan givet hænge sammen med at der var et spor der gik ud i grusgraven - selv om jeg da ikke sådan lige kan se det på tegningen.

Ja, der skal vist indgås endnu et kompromis i forhold til hvor jeg vil placere mit indkørselssignal på min station a la Glyngøre. Jeg kommer til at trække mit signal helt hen til transversalen til spor 0 (tror jeg det hedder).

Martin

"martindahl" skrev:

Ja, der skal vist indgås endnu et kompromis i forhold til hvor jeg vil placere mit indkørselssignal på min station a la Glyngøre. Jeg kommer til at trække mit signal helt hen til transversalen til spor 0 (tror jeg det hedder).Martin

Hej Martin!

Det er alt for tæt på. Husk på, at indkørselssignalet markerer stationsterrænets afgrænsning ud mod den frie strækning, hvor der ikke må rangeres forbi I-signalet. Punktet, hvortil der må rangeres, markeres med rangergrænsemærket, som står et pænt stykke indenfor I-signalet.

Var det så ikke bedre for troværdighedens skyld at "lege", at signalet står et sted i det fjerne og ikke kan ses? Du får jo heller ikke plads til forsignalet.

Bjarne

Hej Bjarne

Jeg tror der er stor forskel på opstillingen af I-sgnalerne. Hvis du kigger på Høng (ØN) station står det sydlige signal stort set udenfor det første sporskifte til stationen. Okey det er en privatbane, men alligevel.

Jeg kan nu sagtens se fidusen med at I-signalet står længere væk således at der kan rangeres og laves omløb uden at komme i nærheden af Rangergrænsemærket. Jeg må se om der kan blive ca. 22-25 cm fra transversalen og ud til sporisoleringen og håbe at dette er nok til omløbet i den ende af stationen.

Martin

"martindahl" skrev:

Jeg tror der er stor forskel på opstillingen af I-sgnalerne. Hvis du kigger på Høng (ØN) station står det sydlige signal stort set udenfor det første sporskifte til stationen. Okey det er en privatbane, men alligevel.Martin

Privatbanerne gør, hvad der passer dem, stort set ligesom vi andre gør! Men hos DSB står/stod I-signalet 250 til 300 meter foran yderste sporskifte, hvis der forekom rangering, og kunne nedsættes til 150 til 200 meter, hvis der ikke forekom rangering.

Så en placering helt op ad indgangssporskiftet vil altså ikke være korrekt, selvom afstanden i model naturligvis må reduceres.

"martindahl" skrev:

Jeg kan nu sagtens se fidusen med at I-signalet står længere væk således at der kan rangeres og laves omløb uden at komme i nærheden af Rangergrænsemærket. Jeg må se om der kan blive ca. 22-25 cm fra transversalen og ud til sporisoleringen og håbe at dette er nok til omløbet i den ende af stationen.Martin

Ved rangering må du køre helt frem til rangeregrænsen, så der behøver ikke være ekstra afstand der, Så vidt jeg kan læse mig frem til, så er der minimum 50 meter mellem rangergrænsen og I-signalet. Så hvis du vil lave omløb den vej skal der være plads til lidt mere end det største lokomotiv, der skal lave omløb/rangere + afstanden til I-signalet. En N-maskine er ca. 27 cm lang hvis du vil have den forbi. (Uanset om den har været i Gløngøre eller ikke.)

Nu skriver jeg minimum 50 meter. Jeg ved godt at afstandene i virkelighed er nærmest håbløse at overholde i H0. Så om der er de 58 cm eller ej er ikke det afgørende, Bare der er noget. Men det er min holdning.

Jeg ved dog ikke hvor meget reglerne og rangergrænsen har ændret sig siden 1950.

Hej mr. Horsecreek

Min udfordring er at jeg jo gerne vil have signalet med på modulet når jeg skal på tur sammen med Jer andre. Min plan er at der før stationsmodulerne vil være fastmonteret baneareal på mit værelse og her kan jeg sagtens placere signalerne noget før selve stationen. Kompromis er løsningen. Det kommer til at passe med sporisoleringen til det næste modul eller min fastmonterede bane.

Faktisk mener jeg at have læst at N-maskinen har været i Glyngøre, men drejeskiven der var absolut ikke lang nok til at vende maskinen og den må have kørt baglæns en af vejene.

Martin