Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 4.100

PB  Blog  Hjemmeside

Gennemse funktionen

Da' alle sammen.

Jeg kan se, at der er en, der har lavet rigtigt mange nye versioner i wikien, og samtidigt har efterladt en kommentar om, at man ikke kan kontrollere sine ændringer, før man gemmer en ny version.

Det er nu ikke rigtigt: I wikien såvel som næsten alle andre steder, hvor man kan skrive eller redigere, er der en knap med titlen "Gennemse" lige ved siden af "Gem" knappen. Man kan diskutere oversættelsen, men "Gennemse" er Drupals danske navn for "Preview". Og den virker fint i wikien.

Til gengæld virker den desværre ikke, når man skriver kommentarer: Jeg er opmærksom på problemet, og skal også nok finde en løsning på det. Indtil da må I desværre leve uden preview på kommentarerne - men det behøver jo ikke forhindre, at I bruger den de steder, hvor den rent faktisk virker. Smile

Når man benytter "Gennemse", får man to versioner af sit dokument frem: Først den beskårne version, og dernæst den fulde version. Igen en dårlig dansk oversættelse efter min mening, men den beskårne version er den tekst, der på engelsk hedder en "teaser". Det er en kort udgave af teksten, der vises på oversigter og lignende steder - f.eks. på en oversigt over blogindlæg.

Som standard bruger Drupal det første afsnit i teksten - eller de to første, hvis det første er meget kort. Men det har man selv indflydelse på: Den sidste ikon i menubjælken på teksteditoren giver mulighed for selv at bestemme, hvor man vil have grænsen mellem teaser og brødtekst. Kontrollér selv virkningen med "Gennemse" funktionen...

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Picture

bl

Pensionist

Greve

Indlæg: 1.817

PB

Da jeg jo må føle mig truffet, kan jeg lige kommentere redigering af WIKI-indlæg, som jeg har oplevet det.

Jeg finder det svært at se, hvordan den tidligere tekst er formatteret. Jeg prøvede at lave URL-adreser om til adressaterne navne, men det var næsten umuligt at fjerne visse af de gamle formatteringer, som f.eks. linjeskift og understregning. Man kan ikke umiddelbart se formatteringen og det så ud som om, links'ne var kopieret fra en browsers adresselinje og derefter kopieret ind i WIKIen og dermed taget den oprindelige formattering med. Den eneste måde at konstatere (for mig!), om resultatet nu også blev pænt og om de nye links virkede, var at gemme for derefter at kunne checke resultatet. Links virker ikke i "Rediger" eller "Gennemse", ligesom de "nedarvede" linjeskift var svære at komme til livs. Hvis man går ind i redigeringsfunktionen kan man også se, at der er benyttet forskellige fonte. En formatpensel ville være nyttig!

Er der ikke en måde, hvorpå man kan slette sine egne tidligere versioner, eller kan man et sted oprette en egen "øveside", hvorfra man så kan kopiere det endelige resultat ind i WIKIen? Lidt ligesom at skrive sine indlæg først i Word og derefter lægge dem ind i forum?

Og jeg kom lige til at underskrive manuelt, virker auto-signaturfunktionen alle vegne?

__________________

Bjarne

Like 0 kan lide
Top

Picture

bl

Pensionist

Greve

Indlæg: 1.817

PB

Og jeg kan se, at der i omtalte emne har været en bruger inde og tilføje/rette. Det er gået lidt galt med linjeafstanden i de engelske links, men af ovenstående grunde vil jeg bestemt ikke laste vedkommende, tværtimod!

__________________

Bjarne

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 4.100

PB  Blog  Hjemmeside

Da' Bjarne. 

bl skrev:
Jeg finder det svært at se, hvordan den tidligere tekst er formatteret. Jeg prøvede at lave URL-adreser om til adressaterne navne, men det var næsten umuligt at fjerne visse af de gamle formatteringer, som f.eks. linjeskift og understregning. Man kan ikke umiddelbart se formatteringen og det så ud som om, links'ne var kopieret fra en browsers adresselinje og derefter kopieret ind i WIKIen og dermed taget den oprindelige formattering med. Den eneste måde at konstatere (for mig!), om resultatet nu også blev pænt og om de nye links virkede, var at gemme for derefter at kunne checke resultatet. Links virker ikke i "Rediger" eller "Gennemse", ligesom de "nedarvede" linjeskift var svære at komme til livs. Hvis man går ind i redigeringsfunktionen kan man også se, at der er benyttet forskellige fonte. En formatpensel ville være nyttig!

Jeg er enig i mange af dine betragtninger - men en stor del af det kan heldigvis afhjælpes: Under editoren, hvor du kæmper med HTMLen, har du en funktion kaldet "Deaktivér Rich Text" - hvis du klikker på den, forsvinder editoren, og du kan i stedet redigere i den rå HTML kode.

Her vil du også kunne finde forklaringen på mange af dine frustrationer: En del sider er HTML, der er copy/pastet fra Word og indeholder en masse overflødig HTML kode - det er den, der ødelægger oplevelsen, når man forsøger at redigere med WYSIWYG editoren. Det vil være bedst at slette dette - der findes en udvidelse til editoren, der kan bruges til at importere Word-dokumenter, det kan være, jeg skulle se lidt på den.

Ellers er sammenhængen mellem Drupal, editoren og HTML koden lidt indviklet - indtil man har forstået den. Fremfor at skrive videre om det her i forum, har jeg dog besluttet at lave en hjælpeside om emnet - den bliver forhåbentligt færdig i aften, så kan du og alle andre få svar på mange flere spørgsmål af denne art. 

Citat:
Er der ikke en måde, hvorpå man kan slette sine egne tidligere versioner, eller kan man et sted oprette en egen "øveside", hvorfra man så kan kopiere det endelige resultat ind i WIKIen?

Jeg har fundet et modul, der kan lave "Gem som kladde" på alle typer sider - det virker fint, men til gengæld er det med den nuværende opsætning umuligt for almindelige brugere at finde sine sider igen, når man først har gemt dem som kladde... (Funktionen er vist mest tænkt til webmaster). Den nød skal jeg lige have knækket, så kommer funktionen fluks på.

Citat:
Og jeg kom lige til at underskrive manuelt, virker auto-signaturfunktionen alle vegne?
 

Det burde den - men jeg har også observeret, at den pludseligt kan svigte på enkelte sider. 

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.