Sporplan - Sorø Landstation

Takker, den grund på Sønderskovvej, der ikke er bebygget, er nummer 18. Her kom der hus på i 1942.

Sorø anno 1957 er også interessant rent signalmæssigt. Der er åbenbart armsignaler i køretningen Ringsted-Sorø/Sorø-Ringsted (med mellemblokpost i Knudstrup), mens der er opstillet PU-signaler i køreretningen mod Slagelse. Dette kan tyde på, at der på det tidspunkt er etableret automatisk linjeblok vest for Sorø. Det fremskudte signal (fra Ringsted) er dog af daglys-typen.

Næste spørgsmål er så, hvilket type sikringsanlæg stationen er forsynet med i 1957. Elektromekanisk (type 1912/46)? Noget siger mig at relæanlægget (type 1954/54) først blev etableret omkring 1963.

Så er der kommet mere på Erik V. Pedersens side om Sorø. Denne gang med bl.a. dejlige billeder fra 1920'erne: http://evp.dk/index.php?page=soro-station

Flotte og spændende billeder. Tak for det

Mvh

Claus

Utrolig flot serie af nye billeder, specielt billederne af EVP, der med ærefrygt betjener "signalapparatet" er jo guld værd .

Lige netop her graver jeg lidt videre . Vil dog tage lidt tid (skal lige genoplive et par brevduer jeg kan sende i den retning - og hvornår vender de hjem igen ???)....

Og resten af billederne er.. tja... der løb jeg lige tør for begejstrede ord (sker ellers aldrig for mig), men de glade 20´er var som det ses meget glade . Minder mig lidt om min farmors måde at opføre sig på mange år tilbage - fest og farver - og hele vejen igennem...

Og billedet af en halv hest er stadig beviset på, at der har været en hest (men hvor)?

Venlig hilsen

Lars

Der landede lige en bredue her ......

Igen Sorø anno 1935

Jeg mener stadig, at man bør overveje at nedlægge EVPs hjemmeside, den stjæler alt for mange timer!

Ellers sjovt at se en Carlsbergvogn med hagekorsmærker (billedet med Tristan Nielsen) og hvad er det for en vogn, hesten er spændt for? En åben godsvogn med italiensk-lignende overbygning?

Og så er der ingen vej tilbage: Gi' os mer'!

Jeg har efterfølgende fundet ud af, at det er en Pfl, altså tilsyneladende en ombygget Pf. I 1933-udgaven af Driftsmateriellet er den vist som en almindelig åben Pf. Er der nogen, der kender historien?

Det havde alle Carlsbergs ting skam i gamle dage - indtil nogle tyskere "stjal" det fra dem. Du kan f.eks. også se svastikaen i loftet på Glyptoteket og på den berømte elefantport i Valby.

Det er faktisk en fejl, at den ny-renoverede Carlsberg-vogn hos Nordsjællands Veterantog ikke er forsynet med svastika - det havde den i "virkeligheden" i gamle dage, men der var nogen, der mente, det ville være stødende at putte dem på...

Ja, det er bare ikke så ofte, at man også ser det på gavlen af vogn. Og af forstålige grunde blev de jo fjernet igen omkring 2. verdenskrig, i hvert fald fra vognene, der var jo lidt vanskeligere på bygningerne. Og kan man ikke stadig ane mærkerne på etiketten på Elefantbajerne?

Det kommer vel an på, hvor du kigger:

ZA 9821

ZA 99548

Ja, der var sandelig en der!

Og her er en i en lidt anden bemaling.

Tak for links, Lars!

Jeg var ikke klar over, at det er fjernet. Det er da historieforfalskning. Sådan så vognen ud i juni 2005:

Ja, det er da noget underligt noget at gøre. Svastika'erne er jo ikke nazistiske hagekors, men gamle, (indiske?) frugtbarhedssymboler. "Solen" på solvognen skulle vist også efter nogles mening være et svastika.

Wikipedia: The swastika (from Sanskrit svástika ????????) is an equilateral cross with its arms bent at right angles, in either right-facing (?) form or its mirrored left-facing (?) form. Archaeological evidence of swastika-shaped ornaments dates from the Neolithic period in Ancient India. It occurs mainly in the modern day culture of India, sometimes as a geometrical motif and sometimes as a religious symbol. It remains widely used in Indian religions such as Hinduism, Buddhism and Jainism. Though once commonly used all over much of the world without stigma, because of its iconic usage as Hakenkreuz in Nazi Germany the symbol has become stigmatized in the Western world, notably even outlawed in Germany.

Men nu er vi vist ved at bevæge os lidt langt væk fra Sorø Landstation ...

Lad os da bare bevæge os tilbage til Sorø. Som hjælp hertil og som inspiration til køreplanlægningen på modelbanen, vedhæfter jeg en side fra Danmarks Rejseforbindelser vinteren 1954/55

Alletiders! Takker! Nu mangler vi kun resten af dagen og så de typiske oprangeringer. Er der nogen, der kender dem? Lyntogene kan jeg godt finde ud af, men var Englænderen stadig med MK-FK på det tidspunkt? Hvordan så de langsomme persontog typisk ud? Nord-Ekspressen? Det ville nemlig hjælpe mig meget, da jeg lige nu sidder og grubler over skyggebanegårdene (antal spor, sporlængder osv.). Naturligvis kan der ikke blive plads til alt, men et repræsentativt udvalg ville dog være fint.

Et andet vigtigt tema er godstogene - er der nogen, der kan levere lidt input der?

Men i øvrigt er det da sjovt at se, at lyntoget "Vendsyssel" i 1954 brugte 1 time og 8 minuttter for at komme til Korsør. 56 (SEKSOGHALVTREDS!) år senere har man igennem talrige investeringer i nye sikringsanlæg og nyere tog kunne korte turen af med fire minutter .

OK - toget stopper så fire gange på turen idag mod ingen stop i 1954, men alligevel.....

Venlig hilsen

Lars

Danckers fotobøger kan være en hjælp til oprangeringer i dampperioden og naturligvis bøgerne i serien "Internationale tog.....".

Tænk hvis en eller anden nu havde nogen oprangeringsplaner for 1. og 2 . distrikt i damperioden (ikke tjenestekøreplanerne, for der står kun litra og antal tons efter) og kunne lægge dem ud her.....

Men ellers er Lokomotivet nr. 67 din ven. Der står nemlig nævnt adskillige oprangeringer for persontog i epoke III i en artikel. Efterflg. nr. fortæller i øvrigt om brugen af godsvogne, også yderst spændende at læse om.

Mvh

Claus

Her følger alle sider fra publikumskøreplanen København H-Korsør-Fredericia og omvendt, vinterkøreplansperioden 1954/55.

Lad os se om der dukker andre informationer op om togenes oprangering (de såkaldte togplaner) og tjenestekøreplaner (som også indeholder godstog)

Mere nyt om Sorø på evp.dk: Sorø - Vedde Banen

EVP forever. Det er ganske enkelt herlige billeder, ikke mindst af dressinerne med nedlæggelseskommissionen.

Til (lidt mere) inspiration følger her nogle enkelte sider fra tjenestekøreplanen gyldig fra den 31. maj 1959. Godt nok lidt for ny, men bedre end ingenting ........

Bemærk bl.a. togenes hastighed(er), lokalgodstoget til/fra Sorø med MO og en enkelt P-maskine.

Tak Svend - dem tænker jeg lige over og kommer (som sædvanlig) tilbage med en række spørgsmål.

Er der i øvrigt nogen, der har sporplanerne over Sorø Bystation og Vedde? Jeg kan godt gætte mig frem på basis af EVP´s (kanongode) billeder, men jeg vil nu gerne lægge mig så tæt op ad originalen som muligt....

Venlig hilsen

Lars

Hej allesammen,

Uha - meget plads var der ikke til rådighed, men det lykkedes mig at klemme en lang paradestrækning ind på anlægget og Sorø Bystation blev der også lige plads til. Da vi befinder i året 1957 ender sidebanen også her. Banens opgave er altså at fodre den tosporede strækning med godstrafik (som vist på EVP´s side). Sporet til bystationen ville jeg lade forsvinde ind i skoven (ingen tunnel) symbolsk har jeg lige sat et par grantræer, der hvor sporet skal forsvinde.

Landskabet kommer lidt til kort, hvis man vil have plads til lidt af Sorø by kan man hæve Sorø Bystation ved at lade sporet til denne dreje endnu en runde opad og så lade en del af paradestrækningen ligge under jorden.

Skyggebanegårdene har jeg ikke tegnet, Men jeg forestiller mig en helix i hver ende, der skal sørge for en god højde mellem disse (så man kan nå ind). Som jeg skrev andetsteds skal skyggebanegårde være så store som muligt. Da anlægget ligger på skrå er der nok tilstrækkelig længde til at lave v-formede banegårde (altså to sporriste per etage), hvilket hjælper gevaldigt på kapaciteten. Måske kan der blive 16 spor på hver skyggebanegård.

Det piner mig lidt, at der ikke er mere plads til landskab, samt at det meget tætte sporforløb umuliggører en korrekt placering af eksempelvis overskæringerne ved Sorø Station, men for dem som lægger vægt på spændende kørsel med mange togstammer og samtidig gerne vil rangere lidt i ny og næ, er denne plan vist OK.

Jeg prøver lidt senere at lave en alternativ plan, hvor rummet er en anelse større og ikke bliver negativt påvirket af en ikke bebyggelig firkant i det ene hjørne.

Venlig hilsen

Lars

Jeg har kigget lidt mere i Lokomotivet nr. 67, så her kommer der lidt oprangeringer som de kunne se ud omkring 1954;'

En "Nordpil"; My +CC+AC+WR+spisevogn+CC+rejsegodsvogn

De først leverede MY´ere blev netop sat ind i Nordpilen, det dokumenterer flere ældre fotos fra 1954-55.

Ret oplagt ville på det tidspunkt også være en E-maskine eller en R-maskine i Jylland/Fyn.

Et forstærkningstog (dengang kørte togene til/fra København i grupper, der blev suppeleret op med ekstra tog alt efter behovet);

P+CP+CP+CP+ECO

P+AF+CP+CP+ECO

P+AT+CP+CC+ECO

På Nordsjælland har D-maskiner også været brugt til at køre forstærkningstog med CL-vogne, men tror ikke rigtigt det har forekommet på vestbanen. Har ikke set fotos med det her i hvert fald.

Et kystbanetog som lige så godt kunne være et vestbanetog;

S+AC+CL+CL+CL+CLE

Sidebanetog og hovedbanetog med MO;

MO+CP+ECO

MO+CC

MO+AV+CC+MO

MO+CL+CL+MO

MO+ATM+CP+ECO

MO+AV+CP+DH

MO+CP+DH

Materiellet er primært baseret på det man kunne få i første del af 2000-årene, lidt ærgeligt at Lokomotivet dengang ikke kørte det helt igennem med flere oprangeringer. Men man har jo kigget på det der kunne fås direkte i forretningerne.

Men eksprestog vil ikke være så svære at sætte sammen, til noget der har kørt gennem Sorø. Her har producenterne været flinke ved os. Og vogne af CA-klanen er som bekendt på vej fra Heljan.

Et eksprestog midt i 1950´erne vil kunne have et blandet mix af CC- og CM-vogne med fx en AC og en rejsegodsvogn samt evt. postvogn. Og der må også kunne mixes med CA-vogne af forskellige typer.

Næstsidste indlæg i denne her tråd herinde, har togplaner for bl.a. Vestbanen i sommeren 1950, så vi begynder at nærme os noget.

http://www.sporskiftet.dk/node/1614

Mvh

Claus

Som det tidligere er skrevet, er det en god ide at se på fotos "fra dengang". Lokomotivets oversigt er ganske glimrende, men der mangler flere vigtige vogntyper f eks CB, CM og CO (for bare at nævne et par enkelte).

For min egen fornøjelses skyld har jeg kigget i et par gamle tjenestekøreplaner fra hhv 1955 og 1957 og noteret maskinbenyttelsen m.v. ned - se vedhæftede dokument. Bemærk at oversigten er gældende for Sorø station på en almindelig hverdag for køreretningen København H-Korsør

Det er da utroligt, hvad der kommer frem af både det ene og det andet om Sorø. Desuden dukker der fortsat flere billeder og beskrivelser op på EVP's sider.

Egentlig var det ikke meningen, at det skulle være Sorø der var denne måneds station på http://www.my1287.dk, men jeg havde en række billeder fra 2009 liggende og på opfordring er disse blevet til en lille artikel - mest som et øjebliksbillede af stationen i 2009 - men den indeholder også en række spændende links til beskrivelser af Sorø og Sorø station. God fornøjelse.

Hej Svend,

Jeg var lige ved selv at sætte mig til at lave en lignende liste . Så tak for en fin opstilling, den er mig til stor hjælp. Og for mange andre vel også superinteressant.

Altså 38 tog (1957) i hver retning hver dag (må man gå udfra, ellers løber Helgoland eksempelvis tør for lyntog på et eller andet tidspunkt ).

Nu vil det nok ikke være muligt at gemme så mange togstammer i undergrunden på hver deres skyggebanegård, så brugen af materiel må optimeres. Måske også af økonomiske grunde (hehe) Her ser jeg følgende muligheder/opgaver.

1) Skyggebanegårdene kan forbindes, således at ens eller "næsten" ens tog, der kører frem og tilbage på strækningen i løbet af dagen, kan bruges flere gange i samme retning. Eller stå til rådighed, der hvor der er brug for dem.

2) Dette er vel specielt vigtigt for lyntogenes vedkommende. Jeg mener - ud om morgenen og hjem om aftenen - her kan der vel spares 50% - eller to vognsæt. Forudsat at man ikke har klistret lyntogets navn på vognsiden - ellers skal der køres så stærkt, at ingen lægger mærke til det .

3) Kortere tog (posttog, MO-persontog etc.) kan eventuelt deles om spor på skyggebangårdene - altså to tog på et spor. Giver dog bindinger i køreplanen, da tog ikke kan flyve - heller ikke over hinanden.

4) Godstogenes karakter og sammensætning er en anden, hvor trafikken ikke er præget af den samme regelmæssighed som ved persontrafikken. Dette taler for en halv synlig "godsskyggebanegård", med mulighed for (lidt) rangering.

5) I denne sammenhæng kan vognstammer med personvogne måske også bare få ny trækkraft på skyggebanegårdene (eksempelvis MY i stedet for E).

Hvis man kunne nedsætte forbruget af lokomotiver / togsæt med 50% skal der "kun" bruges ca. 4 E-maskiner, 2 P-maskiner, 9 MY´er, 2 MO´er, et MK/FK togsæt og 2 lyntog (MB/MS).

En sammenligning af kørslen fra 1955 med 1957 viser i øvrigt, hvor hurtigt de ældre og mindre lokomotiver (D, K etc.) forsvandt ud af de regelmæssige tog og kun kørte som erstatning, når omstændighederne påkrævede det (nedbrud, eftersyn, ekstratog etc.).

Jeg tænker lidt videre på et optimeret layout - vil dog anbringe det i et lidt større lokale - så bliver der måske lidt mere plads til et korrekt landskab - med inspiration fra EVP´s billeder plus blikket ud over søen med Sorø Akademi i baggrunden...

Jeg er desværre lidt arbejdsramt i øjeblikket, så det kommer til at tage en uge eller to...

Venlig hilsen

Lars

Voller har lagt togplaner for 1953 og 1957 ud på sin hjemmeside, kom jeg da lige i tanke om, og dette her kom frem;

http://modeltog.voller.dk/data/togplan6-1953.pdf

http://modeltog.voller.dk/data/togplan6-1957.pdf

(håber det er ok at linke til dem)

Mvh

Claus

Tak for linkene, dette giver endnu mere inspiration og stof til eftertanke/planlægning osv.

Nu mangler vi kun disse planer for 1. Distrikt - er der nogen, der ham dem liggende?

Venlig hilsen

Lars

Naturligvis, det er jo derfor de er der.

Har lige fået hentet bogen "Fra Lyntog til Intercitytog", og der er nævnt og vist nogen spændende alternative lyntogsoprangeringer, der er relevante for Vestbanen;

Reservelyntog 1946; MO+AC+MO

Damplyntog 1955, Borup; P-maskine + 4 stålvogne

Lyntoget "Englænderen", 1951; MO+AD/AY+spisevogn fra Wagon-Lits+AC+MK/FK

"Englænderen", København 1956; MO+AD/AY+CC+AC+MK/FK

Lyntoget "Sønderjyden" 1962; MO+AC+BL+MO

"Sønderjyden", Korsør 1958; MO+AC+CC+MO

Bogen ser rigtig spændene ud (der bliver til noget god godnatlæsning), og vælges der den rigtige løsning kan den fås til en god pris Men ellers har modelbaneforhandleren den sikkert, eller i hvert fald forlaget Jernbanebøger; http://www.jernbaneboger.dk/

Lad os håbe at Heljan kommer med AC-vognen også

Mvh

Claus

Endnu engang tak for et godt tip .

Her bliver bogen præsenteret:

http://www.youtube.com/watch?v=l5ijP5ABX0M

En fantatisk flot sammenfatning af lyntogenes historie på ca. 9 minutter!

Og her er der et par personlige impressioner fra en tur med staniolekspressen for over 25 år siden:

http://www.sporskiftet.dk/node/3410

Venlig hilsen

Lars

Hej allesammen...

og specielt til dem, som undrer sig over, hvornår det går videre her, nu da der er stillet så mange interessante oplysninger til rådighed af Sporskiftets medlemmer og EVP.

Vil bare lige sige at MistaP har skaffet sig muligheden for at benytte et større lokale. Når det er målt op fortsætter planlægningen under ændrede forudsætninger...

Og så skal jeg lige være færdig med anlægget til Bo S i mellemtiden .

Venlig hilsen

Lars

Hej allesammen,

Så fik jeg målene til Peters nye rum. Et stort L-formet rum med en længde på 9,0 meter respektiv 7,5m på de længste sider og en bredde på 3,5 meter respektiv 4,0 meter. Det er jo noget, der rykker .

Dette betyder, at man kunne overveje at skifte sporsystem. I denne forbindelse har jeg et par spørgsmål.

Er der nogen, der ved hvilken type skinner strækningen ved Sorø havde i 1957? Type V (45kg/m) eller type VI (60kg/m)?

Type V har en skinnehøjde på 140mm, hvilket svarer til 1,61mm i H0, type VI har en højde på 172mm eller 1,98mm i H0. Dette svarer til henholdsvis code 78 og 89.

Hvis Type V var i brug taler meget for at benytte Peco Fineline (code 75) til statsbanernes spor. er der nogen, der har erfaringer med dette? Driftssikkerhed i forbindelse med nyere dansk materiel fra Roco, Heljan og Hobbytrade (samt andre gængse mærker)?

Hvis type VI var i brug så kan man benytte Tillig Elite (Code 83) og så gå ned i størrelse på Veddebanen. Denne havde et spinkelt spor (22,5kg/m), der havde en højde på 95mm, hvilket svarer til code 43. Så langt skal man nok ikke gå ned (driftsproblemer med stort set al materiel), men ren optisk kunne man få en forskel ved at bruge Peco code 75 der....

Hvad er jeres tanker og erfaringer vedrørende dette emne?

På forhånd tak.

Venlig hilsen

Lars

Hej allesammen,

Her er der en sporplan (skitse – kun Sorø Station), hvor jeg har brugt Tillig Elite (code 83) til DSB´s spor og Peco (code 75) til Sorø-Vedde banens ”banegård”. Dette valg er truffet for at sikre en optisk forskel imellem de to baners spor, der også eksisterede i virkeligheden (se mit indlæg ovenfor). Begge størrelser er ikke korrekte, men sikrer forhåbentlig driftsikkerheden på anlægget og kompatibiliteten med det meste af det rullende materiel, der kan købes idag.

Imellem de to baneovergange er der ca. 500m i længden, disse har jeg forsøgt at gengive 100% rigtigt i 1:87, dog naturligvis med hensyntagen til de til rådighed stående spor (sporskifter etc.) fra Tillig og Peco. Også den totale bredde (ca. 90m) og afstandene mellem sporene er forsøgt ramt rigtigt. Dette gælder også sporskifternes placering overfor hinanden, drejeskivernes placering og sporenes placering i forhold til bygningerne (endnu ikke indtegnet).

De sporplaner, der står til rådighed er alle meget upræcise hvad dette angår, men ved at grave i min egen hukommelse og ikke mindst EVP´s fremragende billeder, håber jeg at have ramt de enkelte spors placering og afstand til hinanden med en tilfredstillende præcision (altså virkelighed plus/minus 10%). Google Earth er selvfølgelig til en stor hjælp ved de grove mål, men hvis jeg var Peter, ville jeg selv futte ud med målebånd og kamera for at checke det hele til bunds.

Hvis der er nogen, der ligger inde med yderligere viden eller kan påvise fejl må i lige skrige højt...thanks!

Det er påtænkt at bruge Tilligs sporskifter 85346/47 (6,34°, R=2200mm) til transversalerne på de tre gennemgående sporveje på stationen, på øvrige spor tages 85326/27 (9,4°, R=2200mm) i brug – dog med en enkelt undtagelse eller to. Netop med henblik på de relativ store radier har jeg valg at bibeholde de mange s-kurver på stationens sydside (og en CC-vogn er jo heller ikke længere en ca. 25cm), ved det oprindelige forslag (spor fra Roco og meget mindre plads) fik jeg vist fjernet dem på ret effektiv vis.

For også at optisk at understrege forskellen imellem de to baner har jeg generelt benyttet Peco SLE-E-189 (12° vinkel) på Sorø-Vedde banens sporterræn...

Transversalerne på begge sider af stationen skal nok lægges i en kurve (Roco?) – enten i den ene eller anden retning – man kunne i denne forbindelse også overveje at plukke 10 til 20% af længden – lige nu er der nemlig perronlængde til en MYer med 10 CC vogne .

Disse beslutninger bliver også delvis taget ved valget af stationens placering rummet, hvor man også skal tænke på, at Sorø bystation skal ligge til venstre for ”Landstationen”, og at det ville være fint med en paradestrækning på anlægget med Sorø Sø og Akademiet i baggrunden.

Hmmm. Det er ikke nemt at være til .

Tænker videre over det næste par dage...

Venlig hilsen

Lars

Hej igen,

"Vertrauen ist gut - Kontrolle ist besser" som det hedder på tysk . Jeg lagde lige ovennævnte plan ind over et luftbillede af Sorø Station og kom frem til, at der skal foretages en række mindre ændringer.

Metoden fungerer egentlig ret godt, så hermed er ideén bragt videre til eventuel brug i andre sammenhænge.

Venlig hilsen

Lars

Hej Lars

Fremragende idé (Selvf. skal der skaleres ned; men man får et supergodt overblik, når der her mixes virkelighed og fiktion.)

Dit valg af skinnesystemer er et godt valg, synes jeg. Begge systemer har fået positiv omtale flere steder, og er flotte at se på.

Sikke en flot samling billeder,super  

Hi hi

Den udlægning, som SVB havde, svarer til tegnforklaringen vedr. angivelse af jernbaner på et Spansk landkort:

I Spanien = Normalspor!

og resten af Europa =  Fælles-europæisk smalspor!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Alt er relativt - hvad er normalt og hvad skiller sig ud fra normen ????? afhænger af øjnene , der ser!

Vh Rep