Sporplan - Sorø Landstation

Den er jeg også interesseret i, så jeg ville også blive glad, hvis der er en barmhjertig sjæl, der vil vise den her på sporskiftet.

Venlig hilsen

Lars

PS. MistaP - held og lykke med at bygge det rullende materiel til Sorø-Vedde banen .

Hej

Mig bekendt findes der en bog om Sorø-Vedde-banen. Kunne det tænkes at der findes nogle informationer/billeder i denne?

Martin

Jeg har allerede P. Thomassens bog om Sorø-Vedde-banen hvor der er sporplaner for bystationen og en række andre stationer - blot ikke for Sorø Landstation. Jeg har lidt billeder at gå ud fra - men det vil være noget nemmere med en rigtig sporplan.

Mvh. Peter

Nå okey.

Det var blot et skud i tågen. Jeg må se at få læst den bog.

Martin

Så vidt jeg husker var der følgende stationer på strækningen mod Vedde

1. Sorø (statsbane-)station

2. Sorø Bystation

3. Pedersborg

osv

Hvor skulle Sorø landstation have ligget?

Peter mener med landstation den nuværende DSB station...

Udtrykket "landstation"blev brugt i gamle dage...

http://www.soroebib.dk/Biblioteket/Lokalhistorisk_Arkiv/Soro_Leksikon/st...

Venlig hilsen

Lars

Tak for oplysningen.

Det er vist en meget lokal benævnelse. Andre steder - på gamle kort og tegninger - blev den omtalt som "Statsbanestationen" hhv "Banegaaarden".

Det kan godt være at stationen var og er placeret et stykke fra byen Sorø, men en landstation i ordets egentlige forstand, har den ikke været (dengang).

Frederiksberg - der hvor den ligger i dag.

Bystationen er en del af Sorøs rådhus i dag.

Martin

Det kommer sig muligvis af, at jernbanen Sorø-Vedde blev anlagt som privatbane. Sorø landstation er altså kun privatbanens spornet ved siden af statsbanernes station Sorø. Her bliver udtrykket også brugt:

http://da.wikipedia.org/wiki/Sor%C3%B8-Vedde-banen

Det var naturligvis vigtigt for lokalbefolkningen at kunne skelne mellem de to stationer, derfor denne navngivning. I dag er den selvfølgelig ikke relevant (persontrafikken på Sorø-Vedde blev jo nedlagt allerede i 1933), men det er da pudsigt, at begrebet lever videre. Som du kan se på Peters profil kommer han fra Sorø, så ordet er sikker bare brugt sådan. Jeg gik selv i skole i Sorø i 70´erne og kan stadigvæk godt huske, at der var mange der brugte ordet. Der var ca. 20 til 25 minutter til fods fra byen og ud til stationen - ret upraktisk, men som fattig kostskoleelev blev der ikke investeret i bustransport og lignende luksus .

Jeg har googlet al det jeg kan, men har ikke fundet noget, der bare ligner en sporplan af Sorø på nettet (fra dengang), så dette punkt står stadig åbent. Men så vidt jeg husker havde Sorø Landstation en mindre drejeskive for enden af perronsporene og egen remise i den anden ende med to spor. Den røg vist, da der skulle skaffes plads til et øldepot.

Heller ikke på kortal.dk er der billeder fra før 1995 (sommetider kan man være så heldig at finde luftoptagelser fra 1954 der).

Til dem som interesserer sig for det, har jeg fundet er par link om Sorø-Vedde jernbanen:

http://nanjing.dk/vedde.htm

http://www.bricksite.com/arkiv?id=31663&sc=1

Specielt det første link er en fascinerende lille beretning.

På Erik V. Pedersens side er der nogle billeder af statsbanernes spor, da han arbejdede der i en periode. Blandt andet stod der dengang en række udrangerede P-maskiner på stationen:

http://evp.dk/index.php?page=litra-p

http://evp.dk/index.php?page=Litra-MS-og-MB

Men det bliver der jo ikke nogen sporplan ud af....

Venlig hilsen

Lars

Skæppegodt - tak til dig og EVP!

Altid interessant at høre om det fra anden side - dog i mit tilfælde ca. 20 år efter EVP arbejdede der .

Lidt uvæsentligt, men i denne sammenhæng skal man skelne mellem dageleverne som hver dag (for de flestes vedkommende) kørte til og fra Ringsted og så kosteleverne, der kun tog hjem i weekenderne og i de lange ferier (typisk afrejsedag fredag). Men jeg kan godt forestille mig, at der har været tryk på, når der der i løbet af kort tid skulle udstedes billetter til de mærkeligste og totalt ukendte steder på Fyn og i Jylland.

Alle kostelever der (fredag) skulle via København og videre (tilbage søndag) kunne i min tid rejse med en såkaldt "skolebillet", denne blev bestilt af eleverne senest onsdag klokken 12.00 og derefter (dagen efter) afhentet på stationen. Denne bestod så af en "hovedbillet" og hver elev fik udleveret en lille hvid billet, som bevis på at de havde ret til at blive befordret. Hovedbilletten blev typisk overdraget til en af de ældste elever, der havde ansvaret for denne.

Bussens køreplan var i min tid i øvrigt temmelig "enkel" og ikke særlig godt synkroniseret med togenes afgangstider - det var endnu en grund til at lægge lidt flere 25ører i slikbutikken til venstre for klosterporten

Venlig hilsen

Lars

Tusind tak for hjælpen og indsigten i historien omkring stationerne i Sorø.

Jeg har endvidere endnu et spørgsmål. Jeg har set et billede fra Sorø (Land)station med et firkantet vandtårn på. Er der nogen der ved hvor det var placeret og hvornår det er blevet fjernet?

Mvh Peter

Lidt nede af siden her:

http://evp.dk/index.php?page=vandtarne-ved-dsb

er der et billede af det og en kort kommentar...

Og her er der et en lille historie om Frederiksberg, med masser af info om jernbanehotellet og minsandten også et billede af det vestre tårn med omgivelser.

http://www.frederiksbergraad.dk/PDF/Document2.pdf

Og her er der et morsomt link, der fortæller historien om hvorfor Sorø station fik det store flotte (vestre) vandtårn.

http://www.danskefilm.dk/index2.html (Edit: Tante Edit anbefaler linket nævnt af Erik nedenfor).

Venlig hilsen

Lars

Fine links til Sorø Lars. Det direkte link til det sidste er http://www.danskefilm.dk/lokationer/156.html

---

Erik V. Pedersen har nævnt for mig, at han i den nærmeste, kommende dage/tid vil lægge sine billeder fra Sorø/Sorø-Vedde på sin hj.side.

Det glæder vi os meget til, der eksisterer jo ingen billeder på nettet af lokalstationen, perronernes længde/opbygning samt af remiserne og drejeskiven på stationen. Håber at Erik V. graver/kan grave rigtigt dybt der...

Venlig hilsen

Lars

Hej

Har man prøvet at maile Banedanmark , og spurgt efter en gammel sporplan , jeg har fået sporplaner derfra ved at maile.

Tonny

Tak for tippet, det vil jeg prøve. Har dog lige fået en plan fra 1957 af en filantrop, der dog gerne vil forblive ukendt .

Venlig hilsen

Lars

Det viser sig at min nabo har fået en original sporplan fra 1951 da man lukkede det sidste stykke af banen (mellem Sorø Bystation og Sorø Landstation). Nu skal han bare have fundet den frem fra gemmerne.

Mht. vandtårnet så har jeg ikke fundet ud af hvor det var placeret. Er der nogen der ved hvor det ca. lå?

Mvh. Peter

Hvis du kombinerer billedet på EVP´s side:

http://evp.dk/index.php?page=vandtarne-ved-dsb (se billedet under UPS!)

og dette billede, så er min konklusion, at vandtårnet har stået, der hvor jeg har sat et kryds (der er faktisk et firkantet aftryk i jorden). Sporføringen kan jeg ikke helt få til at passe med den plan som jeg har fra 1957, men det er ikke sikkert at den er 100% korrekt (kun en skitse).

Venlig hilsen

Lars

Hvis man kigger på billedet i denne artikel:

http://www.jernbanen.dk/artikler.php?artno=15

Så ser det ud som om at østre vandtårn lå til højre for sporene eller?

- Peter[/url]

Det tror jeg faktisk du har ret i. Hvis man spejlvender billedet fra EVP´s hjemmeside (se nedenfor) kunne det komme til at passe. Sporet fra fra København ligger også i en svag højrekurve, der kunne begrunde indkørselssignalernes placering.

Jeg har dog stadig problemer med at indpasse scenen i den sporplan, jeg har som skitse (gruble-gruble).

Venlig hilsen

Lars

Så er første "sending" fra Erik V. Pedersen lagt på evp.dk: http://evp.dk/index.php?page=soro-station

Billeder fra omkring 1957 og her er bestemt også noget for Litra P i mere end een forstand. En lang række P'er.

Hej Erik

Fine billeder - og så fandt jeg også ud af at der var en portalkran i Sorø i slut 50'erne.

Er der i øvrigt nogen der ved om der er lavet nogen model af Breuer rangertraktoren?

Mvh. Peter

Portalkranen var afløseren for Sorø svingkran og den blev opført nøjagtig samme sted som svingkranen, men præcis, hvor på terrænet de stod ved jeg ikke.

1:1

http://jernbanen.dk/traktor.php?type=9

1:87

http://www.hobbytrade.dk/DK/lagernyhed/breuer.shtml

Traktor 43 har endda kørt i Sorø

Her er så min interpretation af hvorledes Sorø Station kan omsættes i model.

Sorø Station er i virkeligheden over 800 meter lang og perronlængden ligger på ca. 270 meter. Dette svarer i H0 til 9,20 meter og 3,10 meter. Dertil skal der lige lægges en kurve i hver ende af stationen og så er vi oppe på et pladsbehov på knap 11 meter i længden. Så meget plads er det nok de færreste der har. Så noget må der gøres .

Jeg har valgt at fører transversalerne før stationen ud i kurverne og bruger dertil Roco´s kurvesporskifter R9/R10. Til Statsbanesporene har jeg brugt Roco´s slanke 10 graders sporskifter. Der er kun foretaget to små ændringer i sporplanen. Ligefør pakhuset er der brugt en englænder i stedet for to sporskifter (pladsbesparende) og til venstre for statsbanens drejeskive mangler der et lille afdækninsspor.

Privatbanens sporterræn er ligeledes lagt med Rocoline uden ballast, her kunne man overveje at benytte Peco (code 75) for at understrege forskellen på privatbanesporet og DSB´s skinner.

Perronlængden har jeg sat til minimum 180cm, så kan der køres med eksprestog med op til seks lange vogne og et ottevogns lyntog kan også ekstraordinært stoppe i Sorø - uden at det ser mærkeligt ud. Længden på privatbanens perron er i sagens natur væsentlig kortere.

Uden at gå for meget på kompromis har jeg derfor kunne presse Sorø ind i et rum på 370cm x 470cm. Dette er sjovt nok lige den plads, som den der startede denne tråd har til rådighed .

Venlig hilsen

Lars

Super godt og tak - overvejer om der skal være et ekstra niveau med Sorø Bystation.

Breuer-traktoren er flot - er der nogen der har set modellen i virkligheden?

- Mvh. Peter

Halløj

Der er noget jeg ikke forstår.

Sorø Vedde banen bliver flere gange i denne tråd betegnet som en privatbane, men er det ikke galt.

Var Sorø Vedde banen ikke fra start til slut en DSB sidebane ?

Frank

Sorø Vedde banen var en privat anlagt banen men hvor DSB stod for driften i hele perioden.

Og som det kan læses her, overtog DSB senere det hele for at kunne nedlægge den underskudsgivende persontrafik i 1933:

http://da.wikipedia.org/wiki/Sor%C3%B8-Vedde-banen

Venlig hilsen

Lars

"Erik 1:87" skrev:

Så er første "sending" fra Erik V. Pedersen lagt på evp.dk: http://evp.dk/index.php?page=soro-stationBilleder fra omkring 1957 og her er bestemt også noget for Litra P i mere end een forstand. En lang række P'er.

Ja. det er jo en guldgrube af fotos der åbner sig der. Og dermed kan det også med sikkerhed fastslås at østre vandtårn lå på den højre side af (hoved)sporene (set fra stationen mod København).

Jeg blev først født året efter at rækken af de smukke P-maskiner blev trukket til Odense (og skærebrænderen), så jeg slap fri der .

Selvom det er lidt triste billeder af P-maskinen, fornemmer man stadig hvorfor denne maskine er/var så højt agtet. Lad mig i denne sammenhæng citere arkitekten Povl Wind Skadhauges bog "En smuk maskine".

SNIP

De danske Statbaners litra P fra århundredets første årti - en konstruktion, der tit er rost for sit udseende - kan vel være en rimelig illustration til følgende uddrag af Jacob Paludans roman Jørgen Stein, hvor scenen er banegården i Ålborg:

"Bland andre gratis Fornøjelser havde de den at bivaane Aftenekspressens Afgang. De stillede sig hen foran det svære Lokomotiv og ventede paa dets første Prust; naar det først var i gang, susede det til Hobro i et Stræk. Luften dirrede omkring Uhyret, naar det lagde i Vej ud i Natten og Skovene. Jørgen stod ved ved Bufferne og så det i en sær sprængstærk Forkortning.

"Egentlig er det jo smukt - se engang" sagde han forundret.

"Ja, med alle dem som vifter?"

"Nej - Maskinen mener jeg - de rette og krumme Linier. Se bare."

"Smukt. Gud, sikke noget Vrøvl, det er jo en Maskine. Du tror maaske, Lokomotiver bliver lavet af Kunstnere?" Erik morede sig bred og sejsikker.

"Det ved jeg ikke. Jeg ved bare, at - aa dit Fjols" afbrød han irriteret. Han kunne umuligt forklare Erik, hvad han mente.

SNAP

Og lige netop det forklarede arkitekten så i sin bog, anbefales på det varmeste....

Fås ikke mere, men kan vel lånes på biblioteket. Mit eksemplar er nummer 38 af 1000 håndsignerede eksemplarer og mit eksemplar bliver aldrig solgt - anbefales...

Med venlig hilsen

Lars

Hej igen,

Jeg har mailet frem og tilbage med EVP de sidste par dage og har fået kommentarer og masser af information med på vejen, bl.a. en sporplan fra 1903.

Ud fra dette har jeg finpudset sporplanen og forsøgt at få sporene og perronerne til at ligge nogenlunde som de ligger i virkeligheden (også i forhold til hinanden).

Stationens to drejeskiver er blevet lidt mere rigtige i målene. Statsbanens drejeskive har en radius på 14 meter mens Veddebanens er en bette en på kun 6 meter i radius (angivelse på sporplanen fra 1903). Det sidste er måske ikke rigtigt. Nogen, der ved mere her? Jeg mener, det bliver meget knapt at vende lokomotiver på sådan en - Litra As har en længde over pufferne på 7815mm....

Jeg havde lavet en fejl i indkørslen i fra Københavnsiden, den er også blevet rettet.

Venlig hilsen

Lars

EDIT Veddebanens drejeskive er nu (igen) sat til 14 meter i radius (eller næsten - jeg har brugt en Fleischmann 6150 her).

Hej Lars,

Jvf. Sorø-Veddebogen af Thomassen så var drejeskiven på Vedde-delen af banen også på 14 meter.

Og super sporplan!

Mvh. Peter

OK, så retter jeg den her tilbage til den oprindelige version. Og tak for rosen, jeg gruer for hvordan jeg skal få plads til resten (to skyggebanegårde og en del af Sorø-Vedde Jernbanen.

Hvad ligger der på de 130cm x 130cm, der ikke kan bebygges?

Venlig hilsen

Lars

Det er ganske enkelt en imponerende samling billeder, EVP har lagt ud her. Tak for det!

Og man behøver ikke at være specielt interesseret i Sorø station for at få udbytte af dem, for de fortæller en masse historie om datidens jernbaneliv i det hele taget.

Hvis nogen i 1957 havde fortalt EVP, at vi her mere end 50 år senere kunne sidde over hele verden og se alle hans billeder på hver vores skærm, havde han jo nok ikke troet på det ...

Enig og de sidste dage, inkl. i dag, er der kommet mere på Erik V. Pedersens side om Sorø: http://evp.dk/index.php?page=soro-station

"Erik 1:87" skrev:

"Litra P" skrev:

Jeg havde lavet en fejl i indkørslen i fra Københavnsiden, den er også blevet rettet.

Den inderste transversal burde vist komme før den yderste - hvis det skal være helt rigtigt. Her tæller vi ikke nitter men sporskifter.

Det er et rent skatkammer der bliver åbnet op for (men sådan er hele EVP´s homepage egentlig). Billederne af strækningerne ved Sorø viser på eksemplarisk vis, hvordan en banestrækning skal opbygges inklusive grøfter (som de fleste glemmer). Og så er der signalerne og deres placering, hastighedsviseren og, og, og....

For nu ikke at glemme det fantatisk flotte foto af mellemblok-hytten og led- og mellemblokpasseren med den gamle telefon i baggrunden. Fotografisk set også en noget fræk komposition . Blokpasserens bliklinie der forsvinder ud af billedet nederst til højre, røgen fra cigaretten og billedets (skjulte) hovedmotiv udenfor vinduet, der næsten forsvinder i fotografiets højlys. Gad vide hvad man kunne kilde ud af det negativ med et af dagens billedbehandlingsprogrammer...

I gamle dage i mørkekammeret ville man bruge en maske med hul i, der sådan nogelunde havde formen på vinduet, og så med en rystende hånd give dette parti en lidt længere belysningstid....

Venlig hilsen

Lars

Jeg har kun dette kort, men her fremgår det - efter min opfattelse - at det var en 12 meter drejeskive.

Vurder selv om jeg har læst tegningen korrekt.

Hej Lars,

Det er nedgangen fra et andet rum. Den dør der er vist er faktisk en terrassedør.

Mvh. Peter

Så meget desto bedre, så vidt jeg kan se skal du i fremtiden ikke bruge din terrasse ret meget Banen er jo bygget meget tæt på døren, men der er desværre ikke plads til Sorø, hvis man vender planen 180 grader.

Venlig hilsen Lars

Hej Svend,

Det har du nok, jeg mener i hvert fald helt bestemt, at kunne læse 12 meter ved drejeskiven. Hvis du kigger på dette link (Erik Olsens hjemmeside):

http://www.modelbaneteknik.dk/bog/jernbanebygning-1922.pdf

(fra side 90 - omhandlende drejeskiver), så fremgår det, at der også er uenighed om, hvordan man betegner en drejeskive rent størrelsesmæssigt (længde af broen, længde af graven osv.), dette kan måske spille en rolle her?

Hvornår er tegningen fra? Kan du vise tegningen i sin helhed? Der er nemlig foretaget ændringer på stationen op igennem tiderne, som det kunne være interessant at følge og fastlægge nærmere rent tidsmæssigt.

Venlig hilsen

Lars

Kortet er et udsnit af et større kort, og jeg har desværre ikke oplysning om årstal. Men bemærk at der stadig er overkørsel (overkørsel nr 150) i stationens vestende, og jernbanebroen som erstattede overkørselen er, så vidt jeg kan se, gjort færdig i 1954.

Super - takker. Bommene blev brugt sidste gang den 2. maj 1955, så billedet er fra før dette tidspunkt. Læg mærke til, at der går et spor fra statsbanenernes drejeskive og ind på grunden bagtil. Det er forstvæsenets spor, som åbenbart blev fjernet senere.

Venlig hilsen

Lars

Hej igen,

Jeg har nu ændret en hel del på planen, så derfor kommer den her i en ny version.

For at man kan komme til døren ud til terrassen (der er placeret i øverste højre hjørne) har jeg måtte plukke 10 centimeter af længden og lægge stationen lidt mere på skrå.

Banen mod Sorø Bystation skal jo på en eller anden måde "væk". Strækningen er for kort til at man kan komme nedunder eller over banen til København, så løsningen blev at lade banen forsvinde ind i skoven (radius er her 42,5cm). Da der kun skal køres med korte vogne og korte tog der, må det være en akceptabel løsning.

Den sidste transversal i retningen mod København er blevet ændret (vendt) og kurven har fået et lidt smidigere forløb.

Og jeg har lavet indkørslen til Veddebanens spor en anelse stejlere - til gengæld er der nu ingen knæk på denne.

Venlig hilsen

Lars

Gangtunnelen ,der ligger hvor overkørsel 150 lå tidligere, blev gjort færdig i 1955 (og det passer jo fint med at overkørslen blev lukket samme år).

Perrontunnelen blev ibrugtaget 1961.

Du har ordentlig fået sat noget i gang, og du må love at holde os orienteret om projektet løbende

Jeg fandt lige lidt mere fra 1935. Hvis du vil så langt tilbage i tiden, skal der også placeres to 5 meter vogndrejeskiver. Se tegning. Af tegningen fremgår det også, at drejeskiven er 12,9 meter (hvor den anden er anført til at være 14,0 meter)

Hvis man sammenligner dette udnit med kortet på EVPs side fra begyndelsen af 40erne, så kan man se, at parcellerne under Veddebanens spor ikke er bebygget i særlig grad, kun yderst til venstre (nummer 28 ) og yderst til højre. Gaden hedder Sønderskovvej og blev udstykket i årene 1909-16 fra Lundsgaard.

http://www.soroebib.dk/Biblioteket/Lokalhistorisk_Arkiv/Veje_og_gader.html

Og nummer 20 var fornylig til salg og i følge annoncen bygget i 1930. Altså er dit kort fra før 1930, men efter 1916 .

Og da der kun er bygget to huse, så er kortet nok fra begyndelsen af dette tidsrum. Mere præcist kunne man stedfæste det, hvis der var adgang til BBR (bygningsregistret) på nettet, men det er der ikke...

Venlig hilsen

Lars

Da' Lars.

Jo, der er - ihvertfald via Boliga.

"Lars Skjærlund" skrev:

Da' Lars.

"Litra P" skrev:

... hvis der var adgang til BBR (bygningsregistret) på nettet, men det er der ikke...

Jo, der er - ihvertfald via Boliga.

Tak for linket, hele husrækken blev bygget fra 1925 til 1942, de to huse der er på Svends kort (det er nummer 6 og 28) blev bygget i 1926 og i 1935. Desværre er de andre huse bygget i den anden ende af grundene (som man ikke kan se på billedet). Men kortet er altså senere end 1935, men jeg kan se at du nu har sat årstal på kortet ovenfor - altså 1935.

Venlig hilsen

Lars

Lidt mere fra godteposen

Ja ,og endnu tidligere (på en plan fra 1903) var der to yderligere vogndrejeskiver på den anden side af "varehuset", de forbandt på samme måde de to spor. Der blev jo (også) rangeret med heste dengang. Vognskiverne kunne dog ikke tåle så meget vægt, det er nok derfor at de yderste blev fjernet.

Men jeg holder mig nu til året 1957.

EVP har lovet mig et billede af hesten .

Venlig hilsen

Lars