Picture

Rysse

Indlæg: 1

PB

Udvidelse af bane

Hej alle,

Nu har jeg kigget med på forum et stykke tid og suget til mig, og nu er det så blevet min tur til at bede om hjælp.

Jeg arvede et lille Märklin anlæg da jeg var barn og har nu genoptaget interessen. For et år siden købte jeg et digitalt Roco startsæt med Multimaus, en oval (GeoLine) og et malmtog (damp).

Jeg planlagde et lille anlæg, da jeg bor i en ét-værelses med begrænset plads. Jeg udbyggede ovalen med et par spor til industri, samt et spor op over ovalen, op til en lille landsby og trinbræt:

Billede

Tanken var at jeg så senere kunne udbygge anlægget til venstre, ved at sætte et par sporskiftere på ovalen, og føre spor ud til venstre paralelt med sporet op til trinbrættet.

Indtil videre er jeg kommet så langt:

Billede

Men, men, men! Nu er jeg jo blevet inspireret af alle Jer, og er gået igang med at overveje hvordan jeg kan udvide!

Jeg har 470 cm. endevæg til rådighed, og p.t. er anlægget omkring 90 cm. bredt. Jeg planlægger at lave det sådan at det kan rykkes ud fra væggen, og derfor må bredden gerne være 110-120 cm. - men det er også grænsen. Som det måske kan anes på billederne er anlægget bygget op så det kan deles i to stykker. Da jeg bor på 4. sal er det vigtigt at det kan skilles ad og håndteres i mindre "bidder"

Mine valg er:

  • H0 (jeg synes N er for lille)
  • Sydtysk - det er et lille anlæg og derfor vil jeg gerne variere så meget som muligt med bjerge etc.
  • Epoke III - jeg vil gerne køre med damp, men også have mulighed for el og diesel.
  • 2 skinne (jeg bryder mig ikke om midterlederne). Jeg bruger pt. GeoLine fordi det var en del at startsættet - jeg pynter så på det med ekstra ballast. Ellers har jeg tænkt på at bruge RocoLine.

Jeg vil gerne have følgende på mit anlæg:

  • To-sporet hovedstrækning, med station, med mulighed for gennemkørende tog, fjerntog og regionaltog.
  • Rangér muligheder
  • Industri (jeg har jo allerede industrispor på et af mine nuværende "moduler" og det vil jeg gerne beholde)
  • Sidebane (.. og her vil jeg gerne "genbruge" mit trinbræt)
  • En lille skyggebanegård - den skal kunne skilles ad og samles i moduler.

Jeg har selvfølgelig selv gjort mig nogle tanker, og nedenfor er én af dem:

Billede

Fra venstre mod højre:

1. modul er nedkørsel til skyggebanegård (ikke tegnet)

2. modul er det største af mine nuværende moduler, blot vendt på hovedet, og hvor der er tilføjet et paralelt spor forneden. I stedet for at føre sporet rundt til venstre ind under bjerget, føres det igennem og ud på 1. modul - det kan evt. bruge som et ekstra industrispor.

3. modul er det mindste af mine nuværende moduler - også vendt på hovedet. Byen og det lille trinbræt er der stadig, men sporet ind under byen er slettet, og sporene bliver i stedet ført videre til...

4. modul hvorpå stationen ligger. For at spare plads er det kun indkørslen fra venstre der er synlig. Indkørslen fra højre er gemt under byen (modul 5). Stationen - nedefra og opefter:

  • Spor 1 og 2: Hovedspor til person og gennemkørende tog (1,2 + meter). Til højre forsvinder hovedsporene ind på modul 5, ned under byen, rundt og ned til skyggebanegården
  • Spor 3: Sidebane (ca. 65 cm). Til højre føres sporet ud på modul 5, rundt og op igennem byen, og videre øverst hen til trinbrættet på modul 3.
  • Spor 4: Godsspor. Til højre føres sporet rundt og ind under byen, og sammen med hovedsporene. Fra skjul kan man så køre ud på industrisporene på modul 2.
  • Rangerspor: Forsøgt lagt så det er muligt at rangere uden indflydelse på hovedsporene.

Sporene ligger meget paralelt med pladen; det er ikke særligt pænt, men jeg synes det er svært at undgå når jeg gerne vil genbruge mine nuværende "moduler".

Har I nogle gode ideér?

Er det for ambisiøst?

Skal jeg starte fra scratch?

__________________

Epoke III

Sydtyskland (ska' ha' bjerge!)

To-skinne

Like 0 kan lide
Top

Picture

Baungaard

VVS Ingeniør ved COWI

Gadbjerg

Indlæg: 222

PB  Blog

Hejsa.

Jeg synes du skal starte forfra. Fordi det ligger lige til højrebenet at lave en hundebensbane, du skriver at du gerne vil have bjerge og det kan rigtig godt kombineres med en hundebensbane. Princippet i en hundebensbane er følgende: En dobbbelt sporet hovedstation hvor der er en vendesløjfe i hver ende af stationen, man plejer at folde disse vendesløjfer et par gange således at man kan få en paradestrækning. Det vil således være oplagt at placerer den ene vendesspor oppe i bjergene.  Kig evt på http://my1287.dk/index.php?option=com_content&view=category&layout=blog&... Han har et fin skitse nedest på siden hvor han forklare udviklingen af hans layout, der kan du se hvordan er princippet i en hundebensbane.

Jeg tror at du vil fortryde hvis dul bygger videre på det du har, når du nu har fået meget mere plads til rådig. For nu ønsker du jo en dobbeltsporet bane, hvilket er helt anderledes end det du har nu.

Det var bare lige lidt tanker jeg fik da jeg læste dit indlæg. 

__________________

Med Venlig hilsen

Peter Baungaard

N-Modulvest
http://www.nmodulvest.dk/

Like 0 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.