491cm x 500cm, Epoke III, DK/F, forstad, land og by...

Hej allesammen...

Det her er en lidt større sag... . En af mine venner har et stort kælderlokale på knap 5 x 5 meter med højtsiddende vinduer, altså perfekt egnet til en fornem modeljernbane. Hele lokalet kan dog ikke bruges, der skal også lige være plads til et par skabe og de to døre, der fører ind til rummet.

Epoke og tema

Vi befinder os som sædvanlig i epoke IIIa eller IIIb denne gang helt sikkert på Sjælland og som et eksotisk indslag er der også en bane der fører til Frankrig. Her er der en lille krydsningsstation, hvorfra der udgår en lille lokalbane hen til en lille endestation, hvis berettigelse er begrundet i tilstedeværelsen af en mine. Denne har sin egen smalsporsjernbane, der fører ind i minen.

Fra den store danske station kører der tog til Frankrig, de fleste stopper ved krydsningsstationen, hvor der er skiftemulighed til den lille franske lokalbane.

Den store danske station er inspireret af Valby og Østerport og indeholder ideer og elementer fra begge. Passagertrafikken er meget intensiv da lyntogene og enkelte internationale eksprestog udgår fra denne station. Dertil kommer naturligvis nationale eksprestog og lokaltrafikken mod Korsør.

Godstrafikken kommer heller ikke til kort, men er mest præget af øltog fra bryggeriet Carlsberg og godstog fra den lille franske lokalstation med minen.

Anlægget er forsøgt bygget op i ”scener”, så det ikke ser så ulogisk ud at Frankrig og Danmark ligger lige ved siden af hinanden. Her tjener specielt kulissen ned igennem den store tunge på anlægget som en ”scenic divider”. På den ene side – den ud imod indgangssiden i rummet – er der blevet plads til udkørslen fra den store station, bryggeriet Carlsberg (i en spejlvendt version) og en stor sporrist, hvor bl.a. de internationale eksprestog henstilles, når de ikke er i brug.

Anlæggets opbygning og sporføring

Anlægget er konciperet som en klassisk ”dogbone” her dog godt krøllet og foldet sammen et par gange eller tre. Der er to temmelig ens skyggebanegårde under anlægget. De har syv overhalingsspor hver – faktisk er der plads til at gøre dem en to/tre spor bredere. Der kan også bygges yderligere stikspor ind til mindre styrevognstog – hmm – må tages op til overvejelse.

Men 14 togstammer a ca. 4.000 Dkr. er nu også en slat penge, for nu ikke at tænke på, hvad der kan også kører rundt på den synlige del .

Skyggebanegårdene bliver ført op til overfladen via to helixer. Ind imod indgangen til rummet kommer sporene tilsyne til venstre for bryggeriet Carlsberg, der som før nævnt er en spejlvendt version af det rigtige Carlsbergterræn – ikke 100% korrekt i sporføringen - men det må være muligt på denne plads at skabe stemningen fra dengang.

Den dobbeltsporede strækning passerer en række kolonihavehuse på højre hånd, til venstre ligger strækningen, der fra den store station kører til Frankrig. På den anden side af denne ligger der en sporrist med seks spor, hvoraf de yderste tre bliver brugt som opstillingsspor, de tre inderste bliver typisk brugt til togsammensætning og midlertidige ophold af togstammer fra eksempelvis Carlsberg.

I en blød højrekurve nås den store station på anlægget, denne har fire spor og spor 1 nærmest væggen med den dobbeltsporede strækning ovenover har en perronlængde på ca. 200cm. Her starter Lyntogene nemlig fra – og et ottevognslyntog fra Roco er som bekendt ca. 180cm langt. Den store station har elementer af Valby og Østerport i sig – dette hænger ikke kun sammen med de rare barndomserindringer, som jeg og Michael har derfra – men også fordi denne kombination egner sig til modelbanen. Valby havde i 60erne en stor betydning som busholdeplads, hvor der kørte mange busser til og fra Jylland og Sydsjælland. Dertil kommer den store boulevard nedenfor stationen (sænket en anelse) med en sporvognsstrækning, hvor der kan køre to sæt ”Düsseldorfer” omkring.

Byen tænkes opbygget på plateauet, hvor også selve stationsbygningen ligger og helt til venstre, hvor vejen ender i en sløjfe med bygninger hele vejen rundt (ikke helt bygget færdigt).

Helt nederst på anlægget er der et maskindepot med en remise – denne blev primært bygget fordi togene til Frankrig starter her – men selvfølgelig kan man også tænke sig til andre muligheder her. Lyntogsremisen har plads til tre firevognslyntog, måske er det muligt at lægge sporene lidt tættere (16% graders sporskifter – 24611/12 klippes til), så er der plads til fire tog af slagsen. Sporet foran remisen kan så bruges af banetjenesten – der er vel næsten plads til et helt hjælpetog der.

Tog der forlader den store station i den nordlige ende kører i en lang tunnel og kommer til syne kort før der køres over en lang stålbro, der fører over til den store tunge på anlægget og videre over paradestrækningen ovenfor den store station. Herefter forsvinder strækningen ned til den anden skyggebanegård – den nedadgående strækning er her lagt med radius 43,75cm (R2). Det er i øvrigt generelt forsøgt at bruge slanke sporskifter, hvor der køres stærkt, eller hvor der fortrinsvis køres med lange personvogne.

Frankrig nås fra den højre udkørsel fra den store station. Efter at have kørt under den store stålgitterbro nås en lille krydsningsstation. Selv byen skal placeres oppe på bakken og have sådant et lidt søvnigt præg. I ved – en af de der små franske byer, hvor pensionisterne spiller boule på torvet hele dagen og resten af befolkningen render rund med en baguette under armen . Her stopper de fleste tog inden de af det venstre udkørselsspor kører ind under den store station og ned til skyggebanegården.

Passagerer kan skifte her til den lille franske lokalbane. Denne kører en runde under tungen og dukker op på en lille paradestrækning nedenfor den lille krydsningsstation før den igen kører ind under anlægget og ender ved den lille station på den nordlige del af anlægget. Denne del af anlægget er stor set præget af landskab og kun lidt bebyggelse.

Til højre ligger der et lidt højere bjerg. Her er der plads til en mine inde i bjerget – med egen smalsporsbane (Märklin spor Z). Denne er ikke helt tegnet færdig. Hvad der bliver udvundet der, har vi ikke tænkt nærmere over. Noget værdifuldt der kan finansiere resten af anlægget ville måske være en god ide .

Rent kørselsmæssigt er det selvfølgelig sådan at banen kan/skal betjenes af flere personer – banen skal også kunne styres via en PC. Selve opbygningen bliver heller ikke en enkelt mands værk, så vidt som jeg har forstået det.

Kommentarer, kritik og forbedringsforslag er som sædvanlig meget velkomne...

Venlig hilsen

Lars