Mit banebyggeri er stadig på det teoretiske plan, men ikke desto mindre spændende at lege med WinTrack... MANGE timer er gået med det
Hvis man som jeg har en dør ind til lokalet, hvor anlægget skal være, der sætter grumme begrænsninger for skinnernes forløb; hvad kan man så gøre?
Jeg har selv tænkt i følgende 'baner':
1. Lave et aftageligt stykke foran døren, evt. som en to-sporet jernbanebro, der kan løftes af og sættes på, når man lukker sig inde for omverdenen. (Det er i den forbindelse lige meget om døren går ind- eller udad - dog farligst, hvis den går indad, og husets øvrige beboere ikke har set stopsignalet på døren ) Hvordan fixer man lige det med kontaktflader? Vil det være noget med nogle flade metalstykker under hhv. 'brohovedet' og 'fastlandet'?
2. Lave en skyde- eller foldedør til rummet. Dette er jeg dog ikke så begejstret for, da det er et rum, der ligger ind mod dagligstuen - og døren skal helst ligne de andre! Og så skal man kravle under banen, hver gang man skal ind og ud... det bliver man nok hurtig træt af!
3. Lave en stigning, stejl nok til at gå over døren... Denne idé er dog forkastet, da jeg ikke skal lave en schweizisk bjergbane med en stigning på 60%
Måske har nogen her i forummet selv gjort nogle erfaringer? Eller ligger inde med en forkromet idé?
CS2 & Märklin 3-skinne
Dampfmeisteren
Indlæg: 514
Jeg tror den mest brugte løsning er en aftagelig bro.
Problemet med døren, der åbner indad, løses nemmest med et par solide skudrigler, der forhindrer døren i at blive åbnet under driften.
Man kan strømforsyne broen og en strækningsdel kort før broen via. tilslutninger på selve broen. På den måde risikere et tog ikke at køre i dybet, fordi man glemte at lægge broen på plads.
mvh. Dampfmeisteren
Møtrik
Indlæg: 619
Du har jo selv givet dig løsningen, - Du vil jo ikke af med din dør så ...
ellers havde det været nemt med en persienne / gardin/ forhæng løsning.
nu er du lidt (meget) låst og bliver nok nødt til at kigge på hvordan du undgår at døren åbnes under kørsel. f.eks 100000 volt i døren eller lign. (altså bare lige nok til man trækker nallerne til sig igen
)
moppe
Medarbejder
Indlæg: 5.558
Nej, et 25 polet sub-d stik i hver side, som broen er bygget på. Så kommer den altid i rette position og der er god forbindelse ud til broen. Samtidig laver man en lus mellem nogle af pins i stikket på broen, så den sidste meter inden broen kun kan bruges hvis broen er på......
Klaus
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.dk
Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet: http://www.moppe.dk
Det lette modelbaneforum: http://groups.google.dk/group/dk.fritid.jernbaner.model
Gert Frikke
Indlæg: 2.327
Hej!
Ja og på samme måde kan du styre et advarselslys uden for døren til at advare om, at broen er lige inden for døren.
Gert
modeltog - en kopi af virkeligheden på en fantasifuld måde
Lincoln
Indlæg: 295
Fine input, tak for det!
Jeg havde f eks ikke tænkt på det med at lave en sikring, så f eks den sidste meter før og efter broen er uden strøm, hvis broen mangler... Riwer Kwai-scenariet vil jeg også helst undgå
Måske kan man tilslutte broen en elektrisk skudrigle til døren... bro på = dør låst!
Sub-d stik - hvor finder jeg dem?
CS2 & Märklin 3-skinne
Fizban
Indlæg: 181
Du kunne også overveje at vende hele karmen med døren i.. tror du bliver mest glad for den løsning. og det skunne ikke være så svært at gøre.
sub d stik. skulle du kunne finde ved de fleste elektronik forhandler.
//søren
//Fizban -- Lima, H0, Analog
martindahl
IT
Stenlille
Indlæg: 2.499
Hvad med at flytte broen så langt ind at døren kan åbnes uden problemer?
Sub-d stik kan købes i de fleslet eletronik-butikker.
Martin
Martin
https://3modul.dk
Märklin M, K og C med 3 kontaktpunkter, skala H0, Intellibox, Ecos II, WDP 2012 på Windows 7, primært dansk epoke III (lidt II og IV) i blandet lidt svensk og norsk.
https://www.hyldegaarden.dk
https://www.vsvt.dk
Newtrain
Brabrand
Indlæg: 668
Elektronik Lavpris er et godt bud, de har fysisk butik i Århus, hvis du kommer til byen en gang i mellem, ellers sender de gerne.
Venlig hilsen
Carsten
Lincoln
Indlæg: 295
Der er rig lejlighed til at ændre på karmen/døren... eftersom værelset pt. blot udgøres af et ydre skelet og nogle nøgne spær
Men trods forkærligheden for modeltogets glæder, så vægter husets indretning lidt højere... så døren skal gå indad...
Værelsets form gør, at jeg foretrækker en bane langs væggen (og døren!)
Og nu er jeg udrustet med lidt mere viden og mange flere muligheder!
Takker!
CS2 & Märklin 3-skinne
PED
Indlæg: 150
Hej Lincoln,
For at få nok kørelængde på min bane, MÅTTE den forbi døren. Døren går indad og kunne ikke vendes og den kan heller ikke låses, da låsen er smadret og sidder meget fast.
For at forhindre forskellige typer i at komme ind og ødelægge noget, havde jeg i starten en lægte af rette længde liggende på gulvet fra dør til modsat væg. Det er ikke nødvendigt, da der aldrig er kommet nogle, der ikke bankede på. Endvidere kan jeg høre hvor hurtigt de kommer mod døren, uanset hvor tæt trafikken er.
Jeg har valgt 2 aftagelige broer i forskelligt niveau, som har lidt lange ledninger, for så behøver jeg ikke stik.
Til gengæld har jeg automatisk togstop, da man kun kan komme ud på broerne ved at holde en trykknap nede, mens ca. 50cm passeres.
Disse stop passer f.eks. med indkørsel og udkørsel fra krydsningsstation, så den er god nok.
På billeder er der jo meget bart, men du kan sagtens lave det med balast og vel også med C-skinner.
Held og lykke,
venligst
PED
Dansk Epoke 3 Märklin HO
DennisTR
Lokomotivfører
Tølløse
Indlæg: 1.132
På mit eget anlæg planlægger jeg også en aftagelig bro forbi en dør. Dog har jeg valgt at lægge banen så langt fra døren at den kan åbnes uden at broen skal tages af.
"Guruen" på YouTube thebige61 har et par videoer hvor han fortæller om sine aftagelige broer.
[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=vvInjBVhxLI[/youtube]
[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=vkJLc4JmuFQ[/youtube]
Hilsen Dennis
Mit anlæg under opbygning, besøg min blog http://www.sporskiftet.dk/blogs/dennistr
DSB strækning og privatbane, H0 epoke III, Tillig Elite code 83 og Roco LINE.
Purellum
Indlæg: 507
Må jeg foreslå at din bro bliver et rullebord ???
Knapt så fantasifuldt; men nok lettere at lave
Per.