h-thomsen midtjyske bane

Det er en pæn størrelse anlæg du får plads til, bliver helt misundelig

Dog vll jeg sige at du måske skal skyde dig lidt mere ind på hvilke årstal du vil køre. Ikke mindst aht. materielanskaffelser. Men kan ud fra det du skriver se du går op til omkring 1963-65 pga. MA-lyntoget?

For mit eget vedkommende betyder det at jeg ikke går til perioden med computerlitreringer og Mz, hvilket sparer nogen materielanskaffelser.

Du har i hvert fald gjort dig nogen gode tanker og ideer om hvad det er du vil med dit anlæg (trafikideen), og med hvilke typer af tog du vil køre med. Det tror jeg er en god ting, hvis man skal blive ved med at holde "legen" i live på anlægget, så man ikke hurtigt bliver træt af det igen.

Litra P eller Lars har nogen rigtig gode tanker og ideer, lad os håbe han snart får noget mere tid igen ja

Mvh

Claus

Hej Claus

Materielanskaffelser, ja du er inde på noget. Min beholdning er jo nok lidt broget og ja jeg vil ikke afskrive tidlig epoke IV.

Dansk materiel: N202, MY1114, MA461, MZ1420 (roco)

PR905, MY1101, MO1853, A, B, CC, CD, AV (HELJAN)

D846, CU, EH, godsvogne (Hobbytrade)

Ved godt at MZ'eren er helt gal. Måske der er en derude der vil bytte overdel til 1402 eller lign :?:

Jeg syntes ikke det er så galt, i Danmark har man trods alt kunne se det meste også udenfor hovedstrækningerne.

Hvad angår Tyskland så har jeg fået en lys ide. Kiel-Lübeck kunne være forbillede og helt specifikt Ascheberg, der er noget nær perfekt til modelbanen.

Hjælp, kan se en masse uønsket blåt på google maps

http://maps.google.dk/maps?f=q&source=s_q&hl=da&geocode=&q=Ascheberg%2FH...

Min ide er at strækningen skal have begrænset akseltryk og trafikeres af følgende:

24, 50, 52, V60, umbauwagen, Schnellzugwagen/Kurswagen (roco)

41, 74, 81, 86, 211, umbauwagen mm (märklin)

Uanset om der dansk eller tysk maskine forrest så ønsker jeg et rigtigt kultog (dog ikke "langer Heinrich") som trækplaster, så kulvogne står øverst på ønskesedlen. Kom endelig med ideer til industri, der kan indpasses i planen.

MVH Henrik

Jamen så lyder det som om at du skal skyde dig ind på den sidste del af epoke III, der går fra tiden omkring computerlitreringerne omkring 1963-65 og op til 1972, hvor det designrøde materiel blev indført. Dermed kan PR måske lige klemmes ind, naturligvis N, MA og MZ i vinrød og naturligvis Mo, My/Mx. I overgangstiden kørte mange vogne stadig med de gamle litreringer.

Eller at dele materielparken op i en epoke III og en epoke IV. Det vil så kræve noget materiel, men vil gøre at man kan få en meget afvekslende kørsel pga. epokeskift.

Jeg har selv haft overvejelser igang med at skifte mellem epoke III og IV, men i epoke IV var IC-togene meget lange. Jeg får ganske enkelt ikke plads til fx et IC-tog med My og 7-8 blandede B-vogne. Og det kommer også til at knibe for pengepungen at følge med mht. til så meget materiel.

Nu når du også interesserer dig for det tyske, så skal der jo også noget tysk tema ind i billedet. Der er to muligheder. Enten vælger man en dag hvor man kører dansk eller tysk, eller også noget med en tysk grænsestation hvorfra der kører de tog du nævner på en tysk del af anlægget. Der kunne jo nok komme en mulighed for det, med den plads du har til rådighed.

Mvh

Claus

Jeg håber at få nogle flere kommentarer til min brunkulsbane, derfor prøver jeg igen. Herover sporplan, som vedhæftet ses en håndoptegnet rumskitse, som gerne skulle give overblik. 

   Hej Hr. Thomsen. Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, men jeg har været med til at droppe en næsten færdigt klub anlæg fordi ,der var alt for meget bukken under anlæget, dsv. ned på alle fire. Jeg tror du skal overveje det, hvis du ofter skal fra det ene rum til den anden. Man blir' sgu træt af det.

MVH Modeljernbane

Hej Henrik

Jeg ved ikke hvor langt du er nået, men hvis du kører fra din hovedstation direkte til skyggebanegården, bør du køre ned af det indvendige spor. Det udvendige spor slutter så 100 mm lavere og går ned forbi station B. Det yderste spor har den laveste stigning, grundet den større omkreds og derved også lettere opkørsel.

Kunne du lægge en skitse ud med mål på de forskellige rum.

Hej Henrik

Ved din station C fører du sporet under stationen, hvorefter det vendes og føres op til stationen på ca. 2 - 2,5 m hvilket giver stigning på 4,5 -5 %. Stigninger i det fri over 2 - 2,5 % kommer let til at se forkert ud. Selvfølgelig kan man forsøge at skjule det lidt ved opbygning af landskabet, ved feks. at stigningen ligger bagerst på anlægget og delvis gemmes bak bakker, skov eller bygninger.

Hej Modeljernbane

Der er intet "duck-under" på min bane (næsten da - kun hvis man skal ud af terassedøren). Prøv at se lidt nærmere på den vedhæftede fil. Til gengæld er det en stor ulempe at jeg skal en lang omvej for at komme fra det ene rum til det andet

Hej Hans Kurt

Der lille rum måler 321x209 en opmåling af det sore rum vil nærmest kræve landinspektøruddannelse

Stigningen ved "lille sløjfe" skal jeg naturligvis være opmærksom på men det er ikke et problem - krydsningen kan blot flyttes længere ud

Der er dog flere andre områder hvor min ide-skitse kræver finpudsning:

Station C: Indførslen skal føres ind gennem vinduet, eller måske snarere kantes ind. Derfor har jeg også tegnet den med R=42 og jeg er nødt til at have mulighed for at udtage dette stykke, hvis vinduet skal lukkes delvist.

Station B: Forbillede mangler:) På dette sted må der ikke være nogen antydning af bebyggelse men derimod gerne industri. Samtidig ønsker jeg at anlægget bliver forholdvist slankt pga førnævnte "duck-under". Jeg overvejer at lave en industritilslutning på fri bane men vil nødig gå glip af krydsningsmuligheden. Det skulle være korrekt med det bagerste spor højest i landskabet og man kunne jo skjule krydsningssporet herunder

Station A-helix: Det inderste spor skal skjules rigtig godt, det bliver svært. Jeg ønsker det som en option også at kunne indføre begge spor på stationen senere.

Sjovt nok er der ingen der kritiserer mig for min 210 graders :)  "store sløjfe" med 2251-skinner (R cirka 62). Det nytter heller ikke for jeg VIL have denne

Hilsen Henrik

Dette forslag må jeg lige tænke over. Men er det nøvendigt at ydersporet skal slutte lavere, for så vil det næppe kunne fungere som forhøjet bagspor ved station B

PS! Radius for helix er 49 hhv 54,5 cm

Nej det er ikke nødvendigt, indersporet skal i givet fald så slutte højere.
Når indersporet skal krydse ydersporet, skal der være en højdeforskel på 1 omg, for at få højde nok.

Hvis vinduet skal kunne lukkes, skal sporene måske samles, og føres gennem vinduet i 1 eller 2 plan. Hvis gennemføringen udføres som en bro eller et smalt modul, er den let at fjerne.
Et modul kan være en fordel, så kan stationen begynde i vinduet, modulet skal jo selvfølgelig have en længde så vinduet får plads til at lukkes når modulet er væk.

Det skulle vel ikke være nødvendigt at krydse henover, se dette forslag som jeg mener rammer plet: Gennemgående station med tilsluttende godsbane

Ang. skifternes placering: Dette er kun et udkast

Her er min påtænkte skyggebanegård med 9 meget lange spor. Der bliver også plads til adskillige korte vendespor

Der er to ting du skal være opmærksom på.
Den løsningen med de 4 sporskifter til afstillingsspor over helix giver slangekørsel, hvilket ikke ser kønt ud og det er ikke alt materiel der er glad for denne udformning.
Sporskifter i 2. spor kan med fordel ændres til krydssporskifte og sporskiftet i spor 1 flyttes. Det giver som sidegevindst lidt længere afstillingsspor.

Frihøjden og stigningen.
For at så stor frihøjde som muligt ved punkt A, skal nedkørslen begynde ved punkt B. Det vil med 3% fald og indvendig radius på 553,9 mm kun give 75 mm frihøjde til spor og underlag.
Længden på sporet fra C til B skal være ca. 1,6 m med 3% fald, for at det kan lade sig gøre. Du skal bruge min. 90 mm frihøjde mellem spor.

Du har ganske ret Hans Kurt. Derfor fjerner jeg også et opstillingsspor og flytter et andet så nu er der længere til punkt A. Såfremt det ikke rækker kan alle de 3 bagerste spor hæves, de er jo tiltænkt rollen som godsbanegård. Det vil dog give meget rangering i sløjfe-enden, hvis forbindelsen mellem spor 2 og 3 må opgives. Bemærk: Forreste spor på planudsnittet er til varehuset, spor 0 

Til orientering: Helix-sporene er Tillig Standard R3+R4 der naturligvis lige skal udrustes med en midterleder

Her er iøvrigt et forslag som kunne bygges på på samme plads som jeg har til rådighed. Der skal så lige lægges penge til en ikke ubetydelig husombygning oveni (se første indlæg)

Hvorfor ikke bruge 2205 flex-skinner, så slipper du for løse punktkontakter. Jeg har selv undgået flex-skinnerne i mange år, eller kun brugt dem til bløde s-kurver.
Da der pludselig ikke var andre muligheder, ja så var det ikke så svært som jeg troede.

Hans Kurt, jeg står på vippen men tør ikke hoppe ud i flexsporenes ukendte verden

Her er så seneste version af min bane. Ved vinduet er jeg gået all-in: fra 42 til 90 cm radius, det ser skidegodt ud :bigsmile: 

Det er mangler er sporskifternes endelige placering på station A 

Hej
Det er ikke så svært, der er selvfølglig nogle få ting, man skal være opmærksom på.
Som skrevet tidligere, var jeg selv skeptisk, men da jeg kom med i en klub, hvor de brugte flex-skinner, opdagede jeg at det ikke var så svært.
Der brugte man ikke midterlederforbindelsen, men loddede en ledning på i stedet, da sporet jo af hensyn til driftsikkerheden, skal forsynes flere steder, anser jeg ikke det for et problem.

Det er når skinnerne skal afkortes, man skal være omhyggelig. Skinnen kan fastholdes med nåle, medens man kontrollerer om samlingerne med forgående skinne er ok. De enkelte skinnestrenge, kan godt give sig lidt. Til samling, kan to små tænger være en hjælp, så man få en korrekt samling.

Ud over et mere smidigt sporforløb, er prisen også et plus, længden svarer til 5 x 2200, medens prisen er 4 x 2200.
Når man først har prøvet, at bygge med flex-skinner, duer det andet ikke.

Jeg skal bare have taget mod til selv at bygge sporskifter og kryds. Når man bygger med slanke sporskifter, mangler der kryds, så man kan bygge en 'hosenträger'.  Jeg er begyndt på en sporplan over kbh h, men der ville sporskifter med 7,5 grad være en fordel. Det bliver lidt svært med midterlederen, men har tænkt på om man kunne bruge selve skinnen som midterleder.
Jeg skal bare have fundet et sted, hvor jeg kan få skinneprofilerne.

Overvejede på et tidspunkt tillig elite til projektet, men det går ikke med märklin, og skifte hjul på alt, er ikke en løsning.
Man kunne selvfølgelig bestille hos weichen-walter, men det løber jo noget op, hvis hvert sporskifte kommer til at koste omkring 700,00 kr.

 Hej Hans Kurt.

 Da du mangler skinneprofiler,er det måske en ide at slagte nogle flex skinner og bruge dem?

 MVH Kurt Hansen

Ja det kunne jeg godt, men det bliver dyrt, jeg havde en ide om at profilerne var billigere.
Hvis jeg ikke kan få dem, kan det jo blive nødvendigt, at slagte flexskinnerne.