Gribskovbanen i model...

Dette anlæg er tegnet, fordi jeg engang på min egen bane planlægger at lokalbanen skal have Kagerup som krydsningsstation. Som barn kørte jeg tit med ”Rødhætte”. Til at begynde med endda, hvor man stadig kunne være heldig eller uheldig – alt efter valg af perspektiv - at komme til at køre med en af de gamle skinnebusser.

Planen er med sine 4 meters længde lidt svær at anbringe i de fleste danske parcelhytter. Jeg er gået ud fra at værelset også skal kunne bruges som gæsteværelse nu og da, derfor har jeg igen valgt en løsning, hvor banen kan skubbes ud fra væggen, når der skal køres.

Opbygning

Planen er 4,0 meter i længden og 1,6 meter i bredden. Anlægget forestiller jeg mig med hjul (der kører i skinner langs med anlæggets venstre og højre kant). Når anlægget ikke er i brug, bliver dette skubbet op i mod værelsets ene væg. Når anlægget er i brug, står det midt i lokalet således, at man fra begge sider kan nå ind til midten.

Anlægget er stort nok til, at to personer kan have glæde af driften. For at komme over på den anden side skal man enten sørge for ”duck under” løsning (hvilket er lidt svært, fordi der er hele tre niveauer under ”overfladen”. Hvis værelset er længere end de 4,0 meter, kan man jo bare gå udenom.

Præmisser

Skinnesystem Märklin C, kun slanke sporskifter, minimum kurveradius R3 altså ingen brug af R1, R2, kurvesporskifter eller trevejssporskifter. Der skal skæres, files og saves en del i C-skinnerne her og der.

Tema

Temaet er som nævnt Gribskovbanen i model, og jeg har valgt at lave et anlæg, hvor der kan køres køreplankørsel, således at en eksisterende ”real-life” køreplan (tilpasset) kan benyttes. Valget af epoke er lidt svært, for det første fordi man jo nok ikke gider at se de samme tre lynettetog kører frem og tilbage på strækningen, for det andet fordi, der ikke er noget materiel (næsten) i epoke II på markedet, heller ikke noget der kan ombygges.

Jeg ville nok være lidt fleksibel her og lade Kagerup være være så original som muligt, det vil sige før moderniseringerne, der gik udover den lille remise og drejeskiven og den tidligere modernisering, hvor stationen blev skæmmet af et tag med et for lille tagudhæng. Græsted kan man til gengæld vælge at bygge i en tidlig version, herved bliver sporplanen også lidt enklere. I planen har jeg forsøgt at gengive den med Nordsjællands Veteranbanes spor og bygninger, som den fremstår i dag. Dette er ikke helt lykkedes 100%, måske kan man på dette terræn overveje at bruge standardsporskifterne.

Netop fordi jeg gerne ville have et ”kørselsanlæg” er banen lidt kompakt og der er meget synligt spor. For de af jer, der hellere vil se en lidt mere landskab, kan Pårup trinbræt sløjfes og lægges under jorden og som nævnt kan Græsted station vælges i en ældre model, hvor veterantogenes spor så ikke skal med. Så er der vistnok kun et eller to spor hen til et pakhus og en læsserampe. I øvrigt har jeg ikke haft nogen originaltegninger af sporplanerne til rådighed, så hvis der er nogen der har dem liggende ville jeg blive meget glad for en kopi.

Sporplan

Rejsen starter i Hillerød (skyggebanegård, niveau -3) og kører forbi Gribsø, herefter nås Kagerup, der skulle være en (næsten) nøjagtig kopi af originalen. Perronen er blevet en smule bred. Dette hænger sammen med den hjemmelavede diamant ved udkørslen til henholdsvis Gilleleje og Tisvildeleje. Man kan ikke uden et komplet selvbygget spor her komme længere ned i afstand mellem sporerene.

Herefter kan man køre mod Græsted (krydsningssation), hvor jernbanemuseet holder til, derefter forsvinder toget igennem en tunnel og når Pårup, der har fået et stikspor til en lokal industrivirksomhed. Dette er kun for at skabe lidt mere godstrafik på banen. Herefter går turen videre ned til skyggebanegården ( niveau minus 2), der logisk nok hedder Gilleleje.

Hvis den venstre udkørsel vælges i Kagerup, så kører man kort tid efter igen ned til en skyggebanegård (niveau minus 1), denne hedder naturligvis Tisvildeleje.

Iøvrigt har jeg ikke tegnet skyggebanegårdene ind. Jeg forestiller mig at de er simple vendsløjfer med et tilstrækkeligt antal overhalings- og opstillingsspor. Som i virkelighedens verden skal, der være mere plads på Hillerød end på de andre to endestationer. Jeg har ikke tegnet nogle bygninger ind på planen for de findes logisk nok ikke som 3D tegninger til WinTrack. Og de der findes ser temmelig tåbelige ud på layoutet.

Epoke og rullende materiel

Som nævnt anlægget tænkes henlagt til epoke III engang i slutningen af 50erne eller i 60erne. Rullende materiel findes der meget lidt af i handlen. Motorvognene fra Triangel fås som byggesæt (mange penge - men så vidt jeg kan se ikke dyrt i forhold til kvaliteten). Skinnebusserne kan man nu få i model fra andre baner og derefter ommale. En rumpeged kan man finde i Tikøbs program. Lynetterne skal man selv bygge (overdele kan vist stadigvæk fås). GDS L1 kan købes og/eller selvbygges. GDS L2 kan ombygges fra en Roco V65 eller fra den tilsvarende model fra Hobbytrain. Fra KM tekst fås der GDS-litreringer til en standard G10-vogn (der stort set bare skal males sort og så er den hjemme).

Endvidere har Lokomotivet bragt en del artikler omhandlende ombygning/bygning af de små personvogne til banen eller de lidt større CL-lignende vogne, der sammen med marcipanbrøddet også kom ud at køre på de lange skinner. Banens tidlige dampmateriel kan ikke ombygges fra noget eksisterende industrimateriel – de er nemlig meget små. Men det kunne nu være sjovt at prøve kræfter med en selvbygget model af GDS Nr. 11.

Tricks og særheder

Udover tricket med den selvbyggede diamant (se hvordan den laves her) og de modificerede C-skinner, er der ikke indbygget så meget hokuspokus dennegang. Hvis man har mere plads til rådighed (et helt værelse - gerne mindst 4 gange 5 meter) kan man vælge at lave et U-formet anlæg og således også få Tisvildeleje og Gilleleje med i model. Disse kan man bare trække ud fra skyggebanegårdene, der derefter overtager rollen som krydsningstationer. Hillerød har jeg aldrig fundet særlig spændende ud fra et GDS perspektiv så den dropper vi...

Forslag til forbedringer og rettelser af fejl modtages med tak...

Hilsen

Lars