Åbent Hus i Rungsted remise

Dato: 
Saturday d. 24/9/2016 - 10:00 - Sunday d. 25/9/2016 - 16:00

Kom og oplev arbejdet med restaurering og vedligehold af gamle damplokomotiver.

I weekenden den 24. og 25. september holder Nordsjællands Veterantog åbent hus i Rungsteds gamle, men nyrenoverede remise, hvor vi restaurerer vores gamle damplokomotiver. Remisen ligger tæt på Rungsted Kyst station.

Klubbens medlemmer fremviser remisen og fortæller om, hvorledes de gamle lokomotiver restaureres og vedligeholdes. Der vil være rundvisning, og nogle af de gamle lokomotiver bliver trukket frem, så det er muligt at se lokomotiver under restaurering. For børnene sætter vi vores togbane op, ligesom der er Lego til at lege med.

Remisen holder åbent fra kl. 10.00 til kl. 16.00 begge dage, og der er gratis adgang.

I forbindelse med arrangementet vil veterantoget denne weekend køre fra Københavns Hovedbanegård, rundt om København ad ringbanen over Nørrebro og Flintholm til Rungsted. I pauserne mellem turene vil der være mulighed for at se, hvorledes et damplokomotiv klargøres til drift, da lokomotivet kører ind i remisen for at få vand på.

Læs mere på http://veterantoget.dk/arrangementer/aabent-hus-rungsted-remise.aspx

Lokation: 
Rungsted Kyst Station
Østre Stationsvej 27
2960 Rungsted Kyst
Denmark
Javascript is required to view this map.
Like 0 kan lide
Top