Nu har min farfar kørt med en lignende kulkran ved Dansk Andels Kulforretning i Køge.
Jeg har som barn været med i kranen. Den stod man op og kørte. Der var nogle enorme store "pedaler" eller "tramper". Var måske til bremserne. Så var der nogle store håndtag a la håndbremser på landbrugsmaskiner. Jeg erindrer inten om et sæde. Når man kørte med kranen var vinduerne ud for kranføreren altid åbne!
Ikke nogen behagelig arbejdsplads - den sled da også min Farfar helt op.
Kranen kørte på jævnstrøm, og i en bygning ved siden af værkstedet var der en stor (enorm!) roterende omformer til formålet. Den var udformet som/udstyret med et stort svinghjul, der leverede energien i spidsbelastninger (start/stop/bremse). Lysnettet var dengang slet ikke udbygget til at klare sådanne spidsbelastninger.
Håber at det kan hjælpe dig.
mvh
Gert
__________________
modeltog - en kopi af virkeligheden på en fantasifuld måde
... Den stod man op og kørte. Der var nogle enorme store "pedaler" eller "tramper". Var måske til bremserne. Så var der nogle store håndtag a la håndbremser på landbrugsmaskiner. Jeg erindrer inten om et sæde. ...Håber at det kan hjælpe dig.
Hmm. Stakkels Niels. :? Nu har han lige modelleret inventaret så fint og låst kranføreren inde! Gert - kan du huske, hvordan man kom ind i styrehuset?
Mon ikke denne kran er blevet moderniseret lidt, da man har set i øjnene, at den dårlige arbejdsstilling sled folk ned. Det tror jeg.
Havnechefen i Svenstrup har heldigvis altid været på forkant med arbejdsmiljøreglerne....derfor fik kranføreren en polstret stol i sit hus (hvilket bringer mig til at tænke på, at byggesættet faktisk også mangler en trappe eller lejder for at han kan komme op til selve kranen...suk)
Ja jeg har lige talt med min far om, hvad han kunne huske om indretningen. Det svarer til min erindring. Hvordan man kom ind i førerhuset husker jeg ikke, men måske kan gamle billeder lette. Et eller andet siger mig at man kom ind i højre side.
Jeg husker dog tydeligt den utryghed jeg havde med til sidst at komme op på det øcverste af kranbroen og gå mellem skinnerne (UDEN RÆKVÆRK) hen til selve kranen. Og når krane kom til enden af broen, for så var førerhuset ude over havnebassinet.
Men til lykke med en flot kran - et stykke industrihistorie!
Gert
__________________
modeltog - en kopi af virkeligheden på en fantasifuld måde
Flotte billeder og flot anlæg du har.Der er sans for detaljerne, respekt. Jeg kan se på dit havnemiljø, at du har fyldt dine märklinskinner ud, så det ser ud til at der er vejbelægning imellem. Det ser godt ud, vil du røbe dit trick ??
Det er nu ikke nødvendigvis en speciel Trinbræt produktion med havnekranen. Min er købt hos DF Modeltog, men de er udsolgte nu. Måske de kan lokkes til at genoptage en produktion?
Mvh
Claus
__________________
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
Mine asfalterede C-skinner på havneområdet er ganske simpelt udførte, uden det store hekseri. Før montage på anlægget er skinnestrengene og punktkontakterne patineret, hvorefter der er udlagt nogen langsgående strimler tyndt karton i ca. 5 mm bredde i et relativt tykt lag lim. Dette naturligvis for at udjævne svellerne. Selve asfaltlaget består af ca. 1.5 mm skumfyldt og færdigbemalet asfaltplade, der så vidt jeg husker blev købt hos Conrad i Tyskland. Dette er skåret til i bredden så hjulflangerne netop har plads (ca. 14.5 mm) og er herefter blidt trykket ned over punktkontakterne på en skinne. Hullerne skal derefter lige udvides en smule, idet porerne i skumpladen ellers hurtigt lukker sig igen. I det færdige resultat rager kontakterne kun lige en anelse op over asfalten. Arealet mellem skinnerne er til sidst sværtet lidt til med "olie fra lokomotiverne" og fra en meters afstand ser man faktisk ikke kontakterne. Jeg har ikke oplevet kontaktproblemer med skinnerne.
Gert Frikke
Indlæg: 2.323
Hejsa!
Nu har min farfar kørt med en lignende kulkran ved Dansk Andels Kulforretning i Køge.
Jeg har som barn været med i kranen. Den stod man op og kørte. Der var nogle enorme store "pedaler" eller "tramper". Var måske til bremserne. Så var der nogle store håndtag a la håndbremser på landbrugsmaskiner. Jeg erindrer inten om et sæde. Når man kørte med kranen var vinduerne ud for kranføreren altid åbne!
Ikke nogen behagelig arbejdsplads - den sled da også min Farfar helt op.
Kranen kørte på jævnstrøm, og i en bygning ved siden af værkstedet var der en stor (enorm!) roterende omformer til formålet. Den var udformet som/udstyret med et stort svinghjul, der leverede energien i spidsbelastninger (start/stop/bremse). Lysnettet var dengang slet ikke udbygget til at klare sådanne spidsbelastninger.
Håber at det kan hjælpe dig.
mvh
Gert
modeltog - en kopi af virkeligheden på en fantasifuld måde
Erik 1:87
Softwareingeniør
Odense
Indlæg: 901
Hmm. Stakkels Niels. :? Nu har han lige modelleret inventaret så fint og låst kranføreren inde! Gert - kan du huske, hvordan man kom ind i styrehuset?
Mon ikke denne kran er blevet moderniseret lidt, da man har set i øjnene, at den dårlige arbejdsstilling sled folk ned. Det tror jeg.
Hilsen Erik, My 1 2 87.dk
Niels
Ingeniør
Indlæg: 307
Havnechefen i Svenstrup har heldigvis altid været på forkant med arbejdsmiljøreglerne....derfor fik kranføreren en polstret stol i sit hus (hvilket bringer mig til at tænke på, at byggesættet faktisk også mangler en trappe eller lejder for at han kan komme op til selve kranen...suk)
http://www.niels-modeltog.dk
Leonard
Kerteminde
Indlæg: 858
Nu er han jo kommet derop og er låst inde, så er det da ligemeget med en trappe og en lejder
Nåh, nej, konen skal jo kunne levere en madpakke til ham, den kan han vel få ind gennem en af ruderne, evt. ved at slå en itu ...
Seriøse bud modtages.
Sendes kun mod forudbetaling og køber betaler porto.
Kan også afhentes efter aftale.
Leonard
5300 Kerteminde
Gert Frikke
Indlæg: 2.323
Hejsa!
Ja jeg har lige talt med min far om, hvad han kunne huske om indretningen. Det svarer til min erindring. Hvordan man kom ind i førerhuset husker jeg ikke, men måske kan gamle billeder lette. Et eller andet siger mig at man kom ind i højre side.
Jeg husker dog tydeligt den utryghed jeg havde med til sidst at komme op på det øcverste af kranbroen og gå mellem skinnerne (UDEN RÆKVÆRK) hen til selve kranen. Og når krane kom til enden af broen, for så var førerhuset ude over havnebassinet.
Men til lykke med en flot kran - et stykke industrihistorie!
Gert
modeltog - en kopi af virkeligheden på en fantasifuld måde
Niels
Ingeniør
Indlæg: 307
Hej.
Tredie og sidste del om byggeriet af havnekranen er nu lagt på nettet.
http://www.niels-modeltog.tk
http://www.niels-modeltog.dk
Holger D
Indlæg: 118
Hej Niels
Flotte billeder og flot anlæg du har.Der er sans for detaljerne, respekt. Jeg kan se på dit havnemiljø, at du har fyldt dine märklinskinner ud, så det ser ud til at der er vejbelægning imellem. Det ser godt ud, vil du røbe dit trick ??
Holger D
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Det er nu ikke nødvendigvis en speciel Trinbræt produktion med havnekranen. Min er købt hos DF Modeltog, men de er udsolgte nu. Måske de kan lokkes til at genoptage en produktion?
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
Niels
Ingeniør
Indlæg: 307
Hej Holger D.
Mine asfalterede C-skinner på havneområdet er ganske simpelt udførte, uden det store hekseri. Før montage på anlægget er skinnestrengene og punktkontakterne patineret, hvorefter der er udlagt nogen langsgående strimler tyndt karton i ca. 5 mm bredde i et relativt tykt lag lim. Dette naturligvis for at udjævne svellerne. Selve asfaltlaget består af ca. 1.5 mm skumfyldt og færdigbemalet asfaltplade, der så vidt jeg husker blev købt hos Conrad i Tyskland. Dette er skåret til i bredden så hjulflangerne netop har plads (ca. 14.5 mm) og er herefter blidt trykket ned over punktkontakterne på en skinne. Hullerne skal derefter lige udvides en smule, idet porerne i skumpladen ellers hurtigt lukker sig igen. I det færdige resultat rager kontakterne kun lige en anelse op over asfalten. Arealet mellem skinnerne er til sidst sværtet lidt til med "olie fra lokomotiverne" og fra en meters afstand ser man faktisk ikke kontakterne. Jeg har ikke oplevet kontaktproblemer med skinnerne.
http://www.niels-modeltog.dk
Erik 1:87
Softwareingeniør
Odense
Indlæg: 901
Rigtig flot resultat og kanon fin reportage. Meget inspirerende.
Hilsen Erik, My 1 2 87.dk