Hvor skal "togførervogn" skiltet sidde?

Kære Anders

Du er på de rigtige sider (din vogn type II), men uagtet om CXM eller CU, plejede (normalt) skiltet (det BRUNE) at sidde i den skilteholder i karmen under det vindue der stødte OP TIL midtervinduet. Der fandtes også hvide skilte med rød/brun skrift.

Når nu proppen alligevel er af og du skal anvende vognen som tgf-vogn skal du se på billederne  https://www.jernbanen.dk/dsb_pvognlitra.php?Aar=1941&litra=CU  m.h.t. forstærkningslister eller forstærkningsbånd (for at holde kassen på undervognen, mener du kan få sidstnævnte hos DEKAS).

Og så har du - synes jeg - været alt for "grissen" på din vogn. De blev skam vaskede, med regelmæssige mellemrum. OK malingen falmede, men det var det. Det var først efter deres udrangering de kom til at se SÅ slidte og misligeholdte ud

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Der er aldrig en regel uden undtagelser og skiltet er også set ophængt hvor destinationsskiltene sad på midten (i højden) af vognkassen. 

Kære Steffen

tak for hjælpen

Strålende, så kommer det brune skilt op under vinduet vedside af toilettet, og tilsvarende på den anden side. 

Jeg er sikker på at jeg har læst et eller andet sted at de der forstærkningsbånd før kom på fra 1960? Jeg skal tjekke Dekas, ellers ser det ud til at de må være mulige at konstruere med nogle plastik-strips; i hvert fald hvis dette billede er repræsentativt (fra jernbanen.dk):

Jeg skal gerne indrømme, at det tog lidt overhånd da jeg først kom igang Det må være sidste tur med brunkultoget før den skal vaskes. 

--Anders

Godeftermiddag

Glæder mig at du kan bruge informationerne. Hvis muligt anvender jeg altid et billede og hvis nogen kommer og siger det er forkert henviser jeg til billedet; ”sådan så den altså ud på det tidspunkt”!

Som jeg læser det (er overhovedet ikke vidende om vogne ud over til husbehov) blev de vognene omkring 1960 udstyrede med skråbånd. En årsag skulle angiveligt være den større acceleration med litra MY/MX som togmaskine, men om det er en skrøne ved jeg ikke. Men historien er det udmærket. Under alle omstændigheder VAR det for at sikre vognkassens forbliven på undervognen.

De var jo rigtigt gamle på dette tidspunkt, omkring mellem et par og 40 ++ år og kasserede for anvendelse i persontrafikken (måske lige bortset fra uvårne Københavnske skolebørn, der skulle på feriekoloni åbenbart i ”kolonierne”???? :) ).

Men du er ikke den eneste der bliver grebet af ”penslen/sprayen”. Det er det med at holde måde, se på billeder!!! Har selv måtte starte forfra en gang eller to!

Glæder mig til at se resultat engang!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler  

NB: Går det helt galt kan du altid male skidtet grå eller gul???? for tidlige epoke IV !

.

Som jeg har forstået knuste man en eller flere trævogne i forbindelse med tungere godstog.

Derfor blev der krav om strækbåndet på siden og gavlene for at forstærke trævognene.

Til sidst var det kun tilladt med stål personvogne som togførervogn, siden flyttede togføreren op i bagerste førerrum, så denne ikke kunne forstyrre Lokomotivføreren.

Jeg har selv før Dekas kom til verden lavet strækbånd på en vogn med smalle fosforbronce stykker, som dermed kan loddes sammen og tværtråden underst i krydset, derved også kan loddes, små stykker 0.3 tråd bukket som bøjler sat på de originale pladser holder også på strækbåndet. Strækbåndet er også på gavlene.

Indenfor blev togfører kupeen udstyret med kakkelov, en sort stor elektronikkondensator, et stykke flex som kakkelovnsrør og et lille stykker messingrør som skorsten, boret i taget.

Hilsen Erling.