Forslag til sporplan søges til rum på ca 21 m2

Hej Michael,

Det er et fint rum du har fået dig der. Jeg håber at den ombyggede garage også har et behageligt indeklima, ellers er det noget af det første, der skal gøres noget ved. Modeljernbanerum skal have den samme kvalitet, som et normalt beboelsesrum (ok næsten), ellers er det ikke sjovt at være der.

Rummet er så stort, at køleskab og fryser kan blive stående. Jeg vil, som du selv er inde på, anbefale et "langs med væggen anlæg" og lægge den store station på den længste side overfor døren og en helix i hver ende, der fører ned til to skyggebanegårde, der kan placeres under den store station. Havnen og Industrisporene kan man lægge på tværs på den venstre del af anlægget. Maskindepotet i den anden ende.

Hvis du vil udnytte pladsen lidt hårdere, kan du overveje at lave en paradestrækning nedenfor den store station, så kan man her nyde de lange eksprestog i fuld fart. Denne strækning må kunne få en anseelig længde. Specielt hvis du vælger en ensporet bane, vil jeg anbefale dette.

Med hensyn til valg af spormateriale ville jeg personlig af prismæssige grunde bruge Piko til alle underjordiske strækninger og Rocoline eller Tillig Elite på den synlige del. Rocoline har nogle meget flotte kurvesporskifter R9/R10, som med fordel vil kunne indsættes på dit kommende anlæg.

Venlig hilsen

Lars

 

 

Hej Lars,

er PIKO lige så god som PECO?

mvh Ivan

 

 

Tak for det er skam også glad for rummet...Garagen er fuldt isoleret både i vægge og loft,og der er installeret varme iform af gasovne da rummet også bruges til andet.

Tanken var også at lade fryseren og køleskabet blive stående, og flytte de to reoler der står på den længste væg over på den korte. Det lyder som en god ide med den store station på den lange væg overfor døren, med to skyggebanegårde, Helixerne havde jeg også tænkt i hver ende da jeg mener at der skulle være rigelig plads til dem der. Når du skriver på tværs i venstre del hvor er vi så henne i rummet?

Med paradestrækning nedenfor den store station går jeg udfra at du mener at stationen ligger højer oppe, således at man kigger op på stationen hvis man står på sporet...?

Hvor bredt ville det optimale at lave langs væggen anlægget i, og i hvor mange lag?
Er det godt eller skidt at udnytte hele endevæggens bredde...?

Hvor er det bedst at starte når man skal tegne eller prøve at tegne layout for er ikke særlig gode venner med wintrack medhensyn til lag osv derfor også dette indlæg, og scarm kan vist ikke tegne i lag ...?

Det lyder som en god ide med Piko i den ikke synlige del da de ikke er så dyre, og hvis man bruger overgangslasker er der jo ingen problemmer i at gå over i et andet mærke, men om det så skal være Roccoline eller Tillig ved jeg ikke, er den ene bedre end den anden?

Venlig hilsen

Michael 

hejsa.

jeg ville have lyst til at bygge noget i denne stil.

http://grimstadline.blogspot.com/2005/02/trackplan.html

Der er godt nok ikke nogen skjult banegård, men der er mange timers køreplanskørsel at se frem til med vennerne.

hilsen Jan

Er det et anlæg du påtænkter at lave eller?

Fint, så er der ikke nogen ko på isen der .

Se skitsen nedenfor

Maksimum dybde på anlægget afhænger lidt af højden på anlægget, men maksimal 100cm i dybden - og så skal de sidste tyve centimeter ikke regelmæssigt kunne nåes (altså ingen spor der). Det er godt at udnytte den plads, der er til rådighed under hensyntagen til en modeljernbanes særheder. Man skal kunne nå ind alle steder, udnytte den maksimale længde i rummet, kunne lave helixer med store radier, tage hensyn til at pladsen rundt om skal være stor nok til at man kan bevæge sig der og sluttelig også tage hensyn til at rummet skal bruges til et par andre ting. Med den plads du har til rådighed, vil jeg foreslå to til tre lag på den synlige del af anlægget og to skyggebanegårde. Naturligvis under forudsætning af, at du vil investere så mange penge i anlægget (mange m² = mange penge ).



Med at sætte sig ned og tænke over anlæggets idé. Epoke, dobbelsporet hovedbane eller stærkt trafikeret enkeltsporet bane, det rullende materiel og toglængder, banens undertemaer (industri - hvilke?), paradestrækning ja/nej, maskindepot og størrelse og og og....

Derefter tager man en blyanter og forsøger at tegne det overordnede sporforløb ind på en skitse som nedenfor. Efter dette udnyttes pladsen i hjørnerne til de mindre specialtemaer (industri etc.).

Tillig ser rigtig godt ud, men hvis du vil have en dobbelsporet bane, har Roco som nævnt et stærkt kort med deres R9/R10 kurvesporskifter

Venlig hilsen

Lars

Jeg kører selv med Märklin, så jeg kan ikke give dig nogle bedømmelse af driftssikkerhed, stabilitet og så videre. PIKO bliver på de fleste Fora omtalt positivt som et godt og gennemtænkt system. Peco findes i hele tre "Codes" altså skinnehøjder (75, 83, 100) og er derfor velegnet hvis man på sin modeljernbane har en sidestrækning, den kan så konstrueres i code 75 (her skal man så lige være opmærksom på at det rullende materiel også har en flangehøjde, der overholder reglerne for at kunne køre på et sådant spor) og dermed optisk skille sig ud fra banens hovedstrækning.

Piko sporskifteprogram har sporskifter med 15 graders afvigning, der er velegnede på skyggebanegårde på grund af den stejle vinkel, der giver mulighed for længere opstillingsspor. Derudover er der en englænder samt kurvesporskifter i R2/R3 og R3/R4. Dette gør Piko god til mindre anlæg.

Peco Code 100 har et sporskifteprogram, der starter med sporskifter der har 22,5 graders afvigning og meget skarpe kurvesporskifter - altså også et system egnet til mindre anlæg. Der findes imidlertid også 12 graders sporskifter med større radier. Peco Code 83 har et meget stort sporskifteprogram med fine sporskifter (afvigningsgrad fra 7,1 til 11,4%), der dog kræver plads eller en mere intelligent planlægning, hvis deres fordele skal udnyttes fuldt ud. Peco i Code 75 er et meget omfattende system med mange sporskifter, ser rigtig godt ud - men husk kommentaren ovenfor .

Og så er der lige problemet med den korrekte svellelængde, svelleafstand og svellebredde - her kan jeg heller ikke komme med en kvalificeret bedømmelse - andre her på forum, der lige kan ryste en bedømmelse ud af ærmet ??? For nu slet ikke at tale om sporskifterne optiske egenskaber sammenlignet med danske forhold. Her er der vist meget man bare må lære at leve med...

Venlig hilsen

Lars

Da' Lars.

Her er det værd at bemærke, at Peco code 83 er lavet specielt til det amerikanske marked, og afviger mere fra dansk standard end code 75 og code 100.

Og her er der så lige et par links for dem, der vil vide lidt mere....

http://www.piko.de/produkt_db/check.php?page=agleis&grand_id=4

Og her, hvor det ganske rigtig fremgår at Peco code 83 har USA som forbillede

http://www.peco-uk.com/prodtype.asp?strParents=3309,3322&CAT_ID=3327&num...

Venlig hilsen

Lars

 

Jeg har besluttet mig for at benytte Roco på den synlige og Pico på den usynlige.

Husk du ikke behøver at holde dig 100% til et enkelt sporfabrikat. Man kan godt benytte et PECO-sporskifte mellem ROCO-spor og omvendt hvis geometrien "kræver" det. Fx ser PECOs code 100 sporskifter noget anderledes ud end ROCOs hvilket nogle steder kan være en fordel. Tillig har også code 100 spor- hvor deres kurveskifter har en helt tredje geometri (hvilket jeg med glæde opdagede da jeg forsøgte at løse et "uløseligt" problem på mit eget DGS-projekt -se andetsteds på sitet).

Min pointe er, at hvis man ikke lige kan få geometrien til at gå op ved brug af eet sporskifte, så kan det være at Columbusægget er at anvende  enkelte sporskifter fra et andet fabrikat.

Hmm hvad så med samlinger mellem ulige skinnetyper.

Selvfølgelig er det klart at foretrække at anvende samme sporcode i sammenhæng, men hvis man for at løse geometrien bliver nødt til at benytte et sporskifte med en anden sporcode, så findes der overgangslasker. Eller man kan lave en ovvergang selv ved at sætte en laske på det spor med den største sporcode og stille det tilstødende spor ovenpå lasken. Denne løsning kræver dog at man lodder samlingen sammen.

Cristian

PS

Fik jeg nævnt at jeg er svært misundelig på det dejlige rum du har til rådighed

PIKO har, foruden de almindelige, 2 slags lasker beregnet til dels variation i skinneprofilhøjde, dels variation i skinnefodsbredden.

Så det er ikke et problem.

Og ja, dejligt megen plads, du har der

 

Ja - og jeg har vedhængt skitsen nedenfor.

Ja - normalt ser det bedst ud hvis landskabet stiger mod anlæggets bagerste kant. Men der undtagelser, der bekræfter reglen. Skyggebanegårdene kan placeres under den store station.

Jeg har bragt mange sporplaner her på sporskiftet, hvor også rimelig store stationer indgår. Kig under "Layout" og forfatter "Litra P".

Venlig hilsen

Lars

Attachment	Størrelse
Malling110412.tra	16.27 kB

Jeg opfordrer til at man når man uploader filer også lige laver en pdf eller jpg af filen og viser den -i det mindste som thumbnail så vi der ikke ved hvad en .tra fil er også kan være med.

Cristian

(der er glad mac-bruger til trods for at det ikke er til at finde et rigtig godt sporplanprogram)

 

Tak for det, jeg har prøvet at hente den ned og åbne i wintrack men af en eller anden årsag siger den ukendt filtype...altså på tysk

 

SUK! Skitsen finder du som billede lidt længere op ad siden...og jeg er faktisk en af dem, der altid viser billeder her på sporskiftet.

tra.filerne bliver ikke altid bragt, fordi det kan dreje sig om layouts jeg har solgt - altså konstrueret for andre...

Lars

Hent den sidste upgrade på WinTrack´s hjemmeside, det plejer at hjælpe.

Ellers må jeg downgrade filen til version 9.0 eller ældre...

Venlig hilsen

Lars

 

Det er fordi jeg kun har wintrack 9.0 har ikke fået købt 10.0 endnu, og da jeg hentede demoen kunne jeg godt åbne den, så hvis det ikke er til for meget besvær må du gerne.

Ved du iøvrigt hvor man se hvordan man laver lag..

 

Laglinjen vises nederst i skærmbilledet over statuslinjen.

De forskellige lag kan vises/skjules ved klik med musen.
Det aktive lag markeres med en lille sort prik på knappen. Ved at holde shift nede og venstreklikke på en af knapperne skiftes det aktive lag.

Klikkes på en af de nummererede knapper kan laget slås til og fra.

Det aktive lag kan også skiftes via Ebenendialog . (Knappen med det cyanfarvede lag øverst og et ?
Dine lag kan tildeles beskrivende navne. Enkeltklik på teksten feks. ebene 10 og Indtast feks 'Maskindepot' eller hvad du nu ønsker.

Hvor mange lag, der vises i listen, afhænger af hvilken version af Wintrack du har. Wintrack 10.0 viser de 30 første lag vises i laglisten. Lagene kan skjules i laglisten via Ebenendialog,
hvor en markering i feltet EL viser laget i laglisten. Hvis et lag skjules, vil det næste lag i
rækken vises, hvis det er markeret, ellers vises en tom plads.
Hvis et lag tildeles en farve, vises farven på knappen.

Efter valg af nyt aktivt lag, bliver alle nye symboler(skinner m.m.) der indsættes i sporplanen tilknyttet det aktive lag. Undtaget er hvis du har valgt standard lag for feks frihåndsstreger, bygninger m.m., er der valgt et standard lag for disse komponenter bliver de indsat i standardlaget.

Allerede oprettede symboler kan flyttes til et andet lag fra egenskaber(Darstellung). Marker det/de symboler du vil flytte og vælg egenskaber. Symbolets lag vises i Ebene og kan også ændres her.

Du kan få en mere uddybende forklaring her:
http://www.mjkhh.dk/forum/viewtopic.php?f=36&t=269

Desværre vises billeder ikke automatisk for gæster, men vises ved klik på link.

Og her er så rumudnyttelsen i WinTrack Version 9.0

Venlig hilsen

Lars

Attachment	Størrelse
Malling130412_V9.tra	16.27 kB

Beklager hvis jeg var for anklagende i min opfordring, det var bestemt ikke meningen. Jeg havde bare ikke lige fanget at det var rummet der var vedhæftet som fil i et senere indlag.

Cristian

Tak for det

Jeg har prøvet at åbne den i version 9.0 men den siger stadigvæk ukendt dataformat, har opdateret fra wintrack men det hjalp ikke.

Så prøver vi med Ver. 8.0

Venlig hilsen

Lars

Attachment	Størrelse
Malling130412_V8.tra	14.37 kB

Så lykkedes det...Tak for hjælpen

 

Jeg har nu prøvet at kigge på de forskellig sporplaner du har lavet, og tror jeg kan tage lidt fra de forskellige og se hvad det kan blive til.

Hvor mange spor bør der være på en stor station.?

Jeg havde tænkt mig noget i stil med det jeg havde på mit gamle anlæg, nemlig 4 eller 6 perronspor hvor de to er gennem gående, og så nogle spor til opstilling, bør vognristen ligge i forbindelse med stationen?

Hvor lang bør en station være, altså hvad regner man normalt med for at de lidt længere tog også kan holde?

Hvis man nu finder en sporplan over en rigtig station, hvor regner man så ud hvor meget den fylder i 1:87

Iøvrigt har jeg en færge stående fra det gamle anlæg ville man et eller andet kunne placere en sådan tror du

Jeg begynder med at tegne den store station, skal nok smide den op når den er klar 

Det afhænger af hvor mange tog du vil have i drift samtidig, men 4-6 er nok passende, selv om du har meget plads, fylder udfletning til 6 spor en del, hvis der skal være plads til lange tog ved alle perroner.

Det afhænger af toglængden, men 6 stk. 30cm vogne og et lok + lidt afstand til sporskifterne så nærmer du dig 2,5 m

Du kan dividere længden(i meter) i 1:1 med 0,87 så får du resultatet i cm

Men selv små stationer fylder meget, hvis de skal laves målfast, jeg gætter på, at der på de fleste stationer er ved at være så meget plads fra perron til 1. sporskifte, så der kan holde en togstamme, det vil sige, at stationens længde nærmer sig ca. 3 gange perronlængden.

Om du kan lave en kopi af en station afhænger i høj grad af sporgeometrien. Sporskifterne og kryds i 1:1 bygges på stedet, hvor de fleste er begrænset af de sporskifter og kryds, der er i de valgte skinnesystemer.

Hvis man kikker på forbilledet, ligger de hvor det er muligt at få plads. Den kan ligge både ved siden og i forlængelse af stationen.
Hvis man let skal kunne nå alle spor, er det nok en fordel, den ligger i forlængelse af stationen, frem for ved siden af. Så bliver der også plads til byen bag stationen. En stor station med 2-3 huse virker ikke rigtigt.
Selvfølgelig kan man gøre meget med baggrunden, men det giver en anden virkning, når der tændes lys i husene, fodgængerblink, lyskurver og lidt gadebelysning.

 

Ja det har jeg konstateret har lavet om jeg ved ikke hvor mange gange for endten bliver den for lang eller for bred over 100 cm.

Jeg havde også planlagt at de skulle ligge i forlængelse af den store station jvf. den skitse som Lars har hjulpet mig med.

Jeg er dog gået fuldstændigt i baglås, har kigget på jeg ved ikke hvor mange layouts rundt omkring i bøger og på nettet, og har udfra det prøvet at lave en stor station med vognrist med by parkering og hvad der ellers hører til en stor banegår, jfvn. førnævnte skitse med Roco line spor, men det er ikke endt så godt, nogle af dem bliver for lange andre for brede, tror jeg kører på mit 20 forsøg, og nu er jeg gået fuldstændigt i baglås, og det er ligesom om jeg ikke kan komme videre med noget af det andet på anlægget før jeg for begyndt på stationen, da jeg tror det er et godt udgangspunkt at starte fra for at kunne føre banen videre til resten af anlægget. Problemmet er at jeg fra mit gamle anlæg har en Bonn banegård fra Kibri HO9521 som jeg gerne vil udnytte på det nye anlæg, men lige meget hvordan jeg gør går det galt, og nu har jeg det lige som en forfatter der får skriveblokade, og kan slet ikke få noget ned i wintrack. Så hvis der var nogen der kunne komme med et input/forslag til stationen med vognrist jfvn skitsen fra Lars ville jeg blive rigtig glad og så er jeg sikker på at blokaden forsvinder og jeg så kan tegne videre, jeg vil naturligvis gerne betale, hvis det er det der skal til, for jeg er virkelig på herrensmark. 

Iøvrigt sætter jeg rigtig stor pris på hjælpsomheden fra folk herinde...

Venlig hilsen

Michael

Hej Michael

Har du kikket på Henning's (H087) tråd og hjemmeside. Der er mange layout at samle inspiration fra.

Du kunne lægge den station lidt til side, det første du skal i gang med er under alle omstændigheder skyggebanegårdene og deres vendesløjfer, så du kan sende tog ud i samfundet og lade det komme tilbage, eller blive udskiftet.
Det giver også dig og andre mulighed for tænke lidt.
Lars behøver normalt ikke lang betænkningstid, han tryller den ene fine plan frem efter den anden. Men jeg ved at det er et stort arbejde der ligger bag, når han 'lige' finder et forslag frem.
Jeg ved ikke hvor meget du vil have i maskindepotet, men jeg kan godt finde et lille forslag frem.
 

 

Ja det kan godt være at jeg skal ligge den lidt til side, for ellers går det bare helt i stå, og tak for dit forslag...

Her er hvad jeg fik lavet inden jeg gik i stå.....

MIchael

Efter at have kigget på flere forskellige layout og tænkt lidt over tingene har jeg lavet lidt om på den første plan, og har lavet den store station, med opstillingsspor, og industri, maskindepot kommer et andet sted. I skal ikke tage jer af at der forskellig steder er tunnelåbningen det er nu der senere vil give adgang til laget under til de skjulte banegårde. 

I må meget gerne kigge på den og se om der er noget der kan gøres anderledes så pladsen blive bedre udnyttet, det kan godt være statonen kan være lidt mindre feks.

Jeg har vedhæftet tra.filen og billede

Attachment	Størrelse
fjmy1.tra	24.85 kB