Picture

Erik V. Pedersen

(Ex. DSB).

Indlæg: 166

PB  Blog  Hjemmeside

Nørrebro station i model. II. ( Glædelig jul / godt nytår -- 1 foto nederst på siden )

 

 

 Nørrebro station.  ---v

Billede  Hvordan finder man på at bygge netop den stationsbygning ???  

Tænk, hvor mange flotte stationsbygninger vi har ! ! !

 

 

Som model -  "H0" - 1:87.

Nørrebro station -- vel egentlig den første jernbanestation, jeg rigtig stiftede bekendtskab med, idet jeg cirka 1951-52 fik lov til at komme på besøg hos Dansk Modeljernbane Klub, og endda fik lov at komme igen ! ! !

Det blev til mange besøg, en tid som gæst, derefter som medlem.  

Efter nogle besøg tog jeg mod til mig, og medbragte min første model, et 1. generations S-tog (kun motorvogn og i størrelse "0" - 1:45), vel vidende at den ville falde totalt igennem, i sammenligning med det materiel, der i forvejen var i klubben.  Nå, --jeg måtte trøste mig med, som daværende medlem, farvehandler Poul Adamsen altid sagde: "Det gør ikke noget, at den første vogn ligner en træklods på jul - bare den næste bliver lidt bedre" ! ! !   Den er dog væk nu - man kan sige desværre, men  -  der kom andet til.

Nørrebro station -- vel en lidt / meget speciel station.  Hvorfor så den som model ?

Med købet af en recin-model af et sæt 1. gen. S-togs-vognkasser m.v. blev det aktuelt at sætte disse vogne på et stykke spor, og hvorfor ikke et stykke spor på Nørrebro station.

Nu er det "godtnok" Nørrebro station, det skal dreje sig om, men jeg må lige nævne farvehandler Adamsen, eller "Adam" i daglig tale.

"Adam" havde sin lille farvehandel i Gentofte. Her sad han i stille stunder og byggede modeller af alskens gamle materialer (det var stadig sløje tider fem-seks år efter 2. verdenskrig).  Gamle søm, kuglepennepatroner, konservesdåser, kontorklips, ja selv en gammel flitsprøjte endte som dele i hans utroligt flotte modeller.  Han var den første, der præsenterede et damplokomotiv malet med mat sort maling. Der gik et sug gennem de fremmødte, da han tog frem, det seneste lokomotiv, han havde bygget.  Det kunne man virkelig ikke ! ! !   Damplokomotiver (og vogne) skulle være malet med blank maling ! ! !

"Adam" blev min læremester i den slags, og senere skulle vi begge fortsætte på den måde, da vi kom med i "SIGNALPOSTEN".   

Således også her:  Nørrebro station må forventes bygget af diverse genbrugsdele så som appelsinkasse-krydsfinér, raketpinde, emballageplast, theposer, snore til disse og meget andet.

(Pudsigt:  For ikke mange dage siden "faldt jeg" over et 14 år gammelt indlæg på "Nettet", med en anden modelbyggers omtale af, hvordan jeg benyttede gammelt appelsinkasse-krydsfinér som byggemateriale.  Han ville langt foretrække kvalitets-krydsfinér.  Nå, --det var nok fordi det var billigere, oplystes det.  Smile   )

Nu skal det lige huskes, at vi skrev 1950-60, da jeg lærte dette materiale at kende, og blev meget glad for det.  Dengang var tiden en ganske anden, --man skulle lave næsten alt selv (undtagen Märklin-materiel).  

Adam og jeg kom -som antydet- med i redaktionen af "SIGNALPOSTEN", med henblik på bygning og beskrivelse af byggeriet af diverse modeller -- rullende materiel eller bygninger.   Imidlertid fik vi en besked af daværende redaktør:  Ikke noget med at benytte materialer, der skal købes i specialforretninger (postordre var slet ikke aktuelt dengang).  Alt hvad vi benyttede til byggeriet, skulle være materialer, som "vor mand" i Nørre Nissum også kunne finde/købe i byen ! ! !  Derfor ! ! ! 

Siden "gik der sport i det"  Smile    

Jeg skal også lige bemærke, at de benyttede  (og viste) tegninger er hentet på "nettet":   http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/noerrebro-station  .   Herudover er benyttet egne -nutidige- fotos, men også flere fine, ældre fotos (1985), Lars Møller Jensen,  http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=20757  .

Billede      Billede

Den egentlige "hoved"-facade mod daværende Hyltebro. (Tal fra andet brug.)  //  Samme facade bygget af appelsinkassetræ og raketpinde. En "tur" med en rystepudser vil hjælpe på "betonbjælkerne".

Man aner måske en blyantsstreg som forsøg på at markere den indvendige trappe.  Dette fordi jeg ikke forstod, hvorfor kun vindue 3 var blændet.  Trappen må også være, og kunne ses, bag vindue 4.   Det fik jeg så en forklaring på, da jeg fik lejlighed til at se 4. vindue indefra ( se foto fra virkelighedens station:    

http://www.mjk-h0.dk/evp_Sf/179-DSC02696.Noerrebro%20st.Underside%20af%2...  ).

 

"Bagsiden af medaljen".

Egentlig havde jeg tænkt på dette arbejde som blot en lille, morsom opgave  --  jeg blev klogere ! ! !

Bygningen består af mange "lag" ind gennem bygningen, og disse skal hele tiden holdes adskilt (i hovedet), når man ser på tegningerne, der ofte illustrerer flere lag samtidig.  Der skal regnes ud, tegnes og kombineres med de tilsvarende, tværgående skillevægge.   Det skal også tages i betragtning:  Tegningerne er kopier af originaltegningerne fra ca. 1930, men der er sket meget siden dengang.  Modellen må opfattes som set omkring 1970-80, med de fejl, der kan opstå, fordi det er svært at tidsfæste alle ombygninger.

Billede

Man ser herover, hvordan bygningen er opbygget af tre parallelle betonvægge, to ydervægge, to "mellemvægge" (begge bærende  hhv.  de indskudte mellemetager og perronerne øverst - den kraftige streg). Inderst endnu to langvægge bærende perronerne yderst mod sporet (til gengæld går de ikke længere op end til perronerne).

 

Billede   Billede 

Begyndende udskæring af de to yderste langvægge.  ---^---^     (Det andet tårn blev fremstillet efterfølgende.)

 

Billede  Endnu en prøveopstilling.

 

Den ovenfor viste bagside af bygningen skal efter færdiggørelsen være dækket, så den "må lide under", at blive den facade, hvor mulige løsninger skal afprøves, --  her er det et par af de store, rektangulære "staldvinduer", der til overflod præger bygningen. Ca. 40 stk, store og små, inden man er færdig.

Billede   Billede

To sortfarvede, sammensnoede theposetråde danner vinduernes ydre rammer, mens alm. sort sytråd danner de indvendige sprosser.  

Opsætningen er et midlertidigt forsøg.  Metoden synes god nok, men er alligevel midlertidig, fordi der er andre enkeltdele, der skal klares, inden den endelige fastgørelse.  Bl. a. er sytrådene måske for tynde, og bør evt. erstattes af enkelte theposetråde.  Hertil regner jeg med at få revet/flået så meget i dem -under resten af byggeriet- at trådene er for slappe, når jeg er færdig.   Til gengæld skal alt være færdigt og på plads -trapper og gelændere, "fliser" på væggene og gulvene, inden det hele kan samles.  

Billede      Billede

Beton i virkeligheden og krydsfinér i model - det passer ikke helt sammen.  Gibs som yderste overflade -det plejer jeg at bruge til f. eks. pudsede huse- går vist ikke her.   Forsøgsvis vil jeg "tapetsere" bygningen med thepose-papir, og håbe på en god virkning.   Stadig er det bagsiden det går ud over.

De to højre fag er malet  (det er ikke nødvendigt at skrive eller telefonere om, at farven er for grøn, --det ved jeg, men det skulle prøves, hvordan theposepapir, hvid trælim og tynd oliemaling (tube-kunstnerfarver) passer / virker sammen).  

Her er det så senere besluttet, at bygningens slutbemaling skal være almindelig grå "beton-farve".

 

Jeg er blevet spurgt om, hvad jeg gør med det theposepapir, der dækker hen over vinduesåbningerne.

Her gør jeg det samme som når jeg beklæder et hus med murstenspapir:  Skærer en Y-formet udskæring i papiret, hvorefter papiret kan blødgøres med lidt vand (evt. limvand), hvorefter "flabberne" bukkes ind i huset, og limes fast der.

Billede   Billede 

Limning af theposepapiret på bagsiden af vinduesåbningerne.   ---^---^

 

Her viste det sig imidlertid, at det syntes "rimelig håbløst" at fortsætte med at bygge udefra og ind.  Løse vægge, der ikke kunne limes sammen førend alt mellem dem var lavet færdig, limet fast og malet  --  der ville ikke være plads til den slags efter sammenlimningen.    Også de mange mål, der var afhængige af hinanden, ---og ikke mindst af hele interiøret ! ! !     

Derfor besluttedes det at fortsltte indefra og udefter.    

 

Interiør.

Det kan -som nævnt- være svært at få plads til diverse dele (især trapper) i de forskellige rum, men ofte endnu sværere at få plads til fingrene, under arbejdet i disse rum ! ! !  Smile  

Som nævnt tidligere består stationen af tre parallelle sidevægge / langvægge, men også tre tilsvarende tværvægge i hver ende ! ! !  Alt skal passe sammen og kombineres med de mange forskellige etager. Derfor:   Nu prøver jeg indefra - og så må jeg tilpasse de ydre sider til dette "indhold".   Der er ikke plads til så mange tommelfingre inde i smålokalerne på en gang, når det hele først er limet sammen.

Midtertrappen  fra forhallen til perronerne  Begyndelsen til forhallen - trappen til perronerne.

Tv:   Midtertrappen fra forhallen mod perronerne.   Ovenfor trappen stod indtil 1969+ det lille "bur" for een til to billetkontroller.  Herefter deltes passagerstrømmene til højre (mod Hellerup) og til venstre (mod Vanløse).

Der skal senere monteres rækværker i siderne, -- og et i midten for at holde de to modgående passagerstrømme adskilt - de opadgående afrejsende på højre trappehalvdel, og de ankommende, nedadgåpende på den (venstre) trappehalvdel (set nedefra).

Th:  De karakteristiske "buer" som adgang/udgang for de to "passagerstrømme".  Ved siden af disse ses to "firkantede" adgange til hhv.  et rengøringsrum  og lokaler på næste etage til venstre, og til to telefonbokse til højre.

Længere til højre ses en antydning til endnu en dør.  Dette er tækt som rejsegodspersonalets adgeng til elevatoren for tog mod Hellerup.   Døren er udskåret (mens det endnu kan lade sig gøre) og sat på plads igen med henblik på senere udførelse.  Tilsyneladende (tegning 1930), var der tale om en skydedør, men . . .  ! ! !   En tilsvarende dør/skydedør fandtes i stationens anden side, men først mellem de to næste, yderste langvægge, der ikke ses her.

 

Stationen set udefra:

Billede  Billede

Billede . . . men bemærk, --det er ikke stationens ydervægge (de er fremstillede, men ses ikke her).  

Der er kun tale om de første "indervægge" ---^,  der egentlig er tre af i hver side.  Her ses f. eks. gennemgangen fra mellemetagen (med billetkontrollen til 1969). Her kommer senere en tre-delt trappe op til perronen.  De tre "vinduer" i underetagen er egentlig rejsegodslugerne (som man havde engang).   Øverst de mange "almindelige" vindueshuller og to dørhuller til hhv. ventesalen (tv) og til perronen  (mod Vanløse / Ny Ellebjerg (th).

Efter flere overvejelser endte det med, at jeg besluttede at standse arbejdet med de 2x2 yderste vægge og gå til stationens indvendige opbygning.  Der er så utroligt mange forskelligheder i forhold til en "almindelig", lille landstation. To egentlige etager, og flere "skæve".   Mange synlige lokaliteter for de rejsende, og mange mindre synlige for det tjenestegørende personale.  Nogle kan man se ind i, og andre er totalt "usynlige" set udefra.   Nogle indervægge dækker kun een etage, mens andre går op gennem flere etager.   Diverse gennemgange og døre er hhv. kantede eller udformede som større eller mindre buer.  

Selv de to perroner er ikke ens (ikke lige brede).  Hvorfor skal de rejsende til Hellerup have ca. 50 cm bredere perron end de rejsende mod Vanløse / Ny Ellebjerg ???

Billede  Billede

 Forhallen i stueetagen med den brede midtertrappe til mellemetagen mod perronerne.

 

7. april 2017.

Billede   Billede  

I dag kom turen til Billetkontoret, der efter tegningen blev "født" med fem billetsalg og indgang i højre side af kontoret.   Senere flyttedes adgangen til direkte fra forhallen gennem den yderste, højre bue og formentlig med en lille publikumsekspedition lige indenfor døren i buen.

Indtil videre er der her et dokumentationsmæssigt "hængeparti".

De tværgående betonbjælker er oftest udført i dobbelt bredde på grund af sporet og togenes store / høje vægt.  Sporene ligger jo midt i bygningen, --umiddelbart over billetsalget, forhallen og midtertrappen.

Her har arkitekten udnyttet buernes store dybde til at indsætte billetsalgs-ekspeditionspladserne på tværs midt i buerne.   Dette eftergør jeg ved at udføre betonvæggen i dobbelt tykkelse  (to stykker krydsfinér med et par små stykker karton mellem de to stykker finér).  Derved kan et stykke gennemsigtigt plast stikkes ned eller op mellem de to sæt "søjler" mellem buerne.  Når de fire eller fem ekspeditionspladser senere er monteret, kan plasten formentlig kun trækkes ned. Smile  

Billede

De fem billetsalgssteder set fra "gaden" (kolonnaden).     HUSK:   Dette er -stadig- kun næstyderste "ydervæg".  Den egentlige ydervæg med ALLE søjlerne, der danner kolonnaden, er ikke med endnu.   

De mange "streger" skyldes ændret anvendelse af finér-stykket.

 

 

 

13. april 2017.

Indretning i forhallen.

Billede   Billede

Tv:  Som ovenfor: De fem billetsalgssteder set fra "gaden" (kolonnaden).  Så mange billetsalg viser den gamle tegning (1929), men om de alle blev indrettet således og kom i brug, kan jeg være noget i tvivl om. Senere blev antallet i det mindste reduceret.  Om der omkring 1969-83 var tre eller fire billetsalg ved jeg ikke. Jeg har valgt fire og benyttet den sidste bue til adgang til den lille ekspeditionsdisk, der indrettedes. 

Th:  I forgrundenden ses bagsiden af de to buer  for adgang til perronerne ---^, og to firkantede adgange ---^ til døre for tjenestelokaler, rengøring og telefonboks.

Billede   Billede

Samme som ovenfor th., men set forfra.                                                              Den kommende rejsegodsekspedition.

I tiden før renoveringen i 1999 var væggene beklæde med kork til dørhøjde.

 

Billede

Den tværgående mellemgang lige ovenfor midtertrappen fra forhallen.

 

17. april 2017.

Der er nu kommet bund for de to spor og to perroner på stationen.

Nogen vil måske synes, at jeg "flakser" lidt rigeligt rundt, --- lidt hist, lidt her ! ! !     Joooh, --men det har sin årsag,  synes jeg.  

Hele stationen består -som tidligere nævnt- af utrolig mange dele, som alle skal kunne samles og hænge sammen samt skilles ad igen, lige til det hele er færdigt.

Jeg skal samtidig passe på, at alt hvad jeg laver, ikke er i vejen / forhindrer bygningen af det næste punkt i rækken af opgaver.  Derfor må jeg hele tiden "grov-bygge" det næste punkt, men stadig med mulighed for at komme tilbage til det tidligere.  

Det blev så i dag til etagen med spor og perroner.

Billede

"Hele" stationen.  ---^   "Hele" i " "  fordi det stadig kun er de næstyderste langsider, der ses.  Udenpå denne side skal den lange tre-delte trappe til perronen mod Vanløse/Ny Ellebjerg bygges.

 

Billede   Billede

Af hensyn til fotografen er der lige -i dagens anledning- anlagt et "fotospor".     Herover ---^  er stationen blevet lukket ud mod Nørrebrogade.

Billede

Næstyderste side mod Folmer Bentzens Plads.  Her følger/skal påbygges en to-delt trappe til perronen for tog mod Hellerup.

Det store hul over de tre dannebrogs-vinduer er "mellemgangen", der ses på foto lige over dagens lndlæg.

 - - - 

 

22. april 2017.

Trapper m.v. i de ydre lokaler (i sidebygningerne).

Billede   Billede

  ^---  Den lange tre-delte trappe til perronen for tog mod Vanløse/Ny Ellebjerg.  . . .   ---^

 

Billede    Billede

"Sidebygningen" mod Folmer Bentzens Plads med bl. a. fhv. mødelokaler.    /   . . . og den tilsvarende, to-delte trappe til perronen for tog mod Hellerup.

 - - - -

 

2. maj 2017.

10 dage er gået siden ovenstående fotos blev taget.  ---^    Måske er der ikke så meget at se - vi er derhenne, hvor det er små ting, tilføjelser/forbedringer,

der til gengæld tager en masse tid.  Alene at holde styr på de mange etageadskillelser, der nemt "spænder ben" for hinanden, --og så om igen.

Billede   Billede

De yderste sider er stillet op, foreløbig blot holdt fast med nogle "klemmer".   "Venterummene" ved perronerne er indsat og trapperne er "ophængt"

således, at de stadig kan fjernes, hvis (snarere: når) flere byggearbejder forlanger det.   Hele tiden skal man passe på, fordi den ene byggeproces nemt

umuliggør den næste.  Derfor bliver bygningen jævnligt samlet og skilt for kontrol.  Farven er endnu ikke den endelige - der eksperimenteres stadig.

 

Billede   Billede

Tv:  Facaden mod Nørrebrogade og "bagsiden"  Modellens tidssnit er jo på et sent tidspunkt af byggeriet sat til ca. 1969-1983.  Derfor er der endnu ikke den

"bagudgang", som senere kom til på virkelighedens station. Ligeledes skal der formentlig også "opføres" en skorsten op langs det højre (vestre) tårn.

Th:   Nederst de to venterum, to fag ved Hellerup-perronen og tre fag ved Vanløse-perronen.  Dernæst trapperne og øverst læ-pladserne for stående. Her er

de også forskellige i størrelsen.

 

27/28. maj 2017.

Det er længe siden  Smile  En tur med Sporvejshistorisk Selskab til Wien er  vel gennemført  -7 herlige dage-  og hertil kommer, at det der efterhånden sker indvendigt i modellen, ikke er noget der rigtig ses ! ! !

Der er dog sket et og andet indvendig, mere indretning af "lokaler",  bænke til venterummene ("sale" er vel et for fint ord), men det må jeg komme tilbage til.

I løbet af de sidste to dage kom der så tag på --og det er da noget, der kan ses:

Billede   Billede

De -næsten- flade tage:  Hård masonit.  Hvælvingen:  Tre lag "blok-bagsidekarton", gjort vådt og limet sammen omkring en passende cylinder under kraftig omsnøring (sandwichmetoden).

Når det er (da det var) tørt, var det lige til at skære til.

Billede   Billede

 

Ja, ja, --jeg ved det ! ! !   Smile    Farven er stadig for kraftig.   Det må "jævne sig" ved den sidste gang bemaling.

Billede   Billede

Ved besøget på Nørrebro st. i dag, havde "klatmaleren" været forbi og udbedret nogle af de værste grafitti-skader med en gang "frisk" maling, og det må vel være den rigtige farve

(hvordan man så lige ser på det i forhold til årstiden og vejret (lyst/mørkt), overskyet <---i dag- eller sol, sommer eller vinter ! ! !

 

Billede  Billede

Det lille to-fags venterum på perronen for tog mod Hellerup og bænken til samme øverst ---^   Nederst bænken til tre-fags venterummet for tog mod Vanløse/Ny Ellebjerg på modsatte perron.

Materiale.   De moderne lange tynde/slanke rørepinde til kaffe m. fløde i cafeterier m.v.

 

Billede   Billede 

Det gamle billetsalg havde fem salgssteder ---^ (var tegnet med).  Om de nogensinde blev indrettet alle fem, ved jeg ikke, men der er set tidlige fotos, hvor den højre bue var omdannet til dørsted.

I de seneste år var kun to fag i brug.    Herover ------------------------------------^   nogle begyndende tanker om en indretning af disse  salgssteder.  De to yderste salgssteder er ude af brug, men delvis bevarede, og der er trukket er gardin for (kaffepose-brugt). De to andre / midterste salgssteder tænkes stadig i anvendelse med gardinerne trukket til side.

 

 

2. juli 2017.

Det er skrevet før, --skal måske lige gentages nu, hvor der er gået over en måned siden sidst:

Der er nok sket en del siden sidst, men det er nu ting/emner, der ikke rigtig egner sig til fotografering (ret forstået).  De fylder ikke meget i de store lokaler.

 

Billede

Stationen set fra oven. Tårnene ses til venstre.

Mellem tårnene ses rummene for stationens toiletter (skillevæggen er kun midlertidig placeret).  Indtil videre ses det stadig her, at det hovedsagelig er gamle appelsin-krydsfinérkasser, der er byggematerialet.

 

Billede   Billede 

Tv:   Et kik mellem tårnene mod Vanløse/Ny Ellebjerg.  ---^  Forrest den halvhøje mellemperron, buerne ud mod forhallen, billetlugerne og billetkontoret  (kun det øverste

af væggene ses).

Th:   Set den modsatte vej.  Billetkontoret forrest, forhallen og lidt af mellemgangen. -------^   

Det er indretningen af lokalerne, der "æder" timerne.   Billetskabene med skranke,  et par lette skriveborde til billetpersonalet:  I midten et til den pt. tjenestegørende billetsælger, der ikke absolut skal "stå i billetlugen" hele tiden,   og eet ved bagvæggen (anes lige netop over bagvæggen) for den fratrådte, der er ved at gøre dagens salg op.  Et skab til diverse fornødenheder, måske en pæn jakke til billetsælgeren,  og nogle hylder til ordreserier, glemte sager og hvad ved jeg.   I lokalet til højre, ses lederens kontor og skrivebord med grønt "trækpapir-skriveunderlag", --et gammelt tungt skrivebord.  Typen huskes tydeligt.  De havde mange år på bagen og har sikkert begyndt deres tilværelse i et fint kontor i Generaldirektoratet, Sølvgade.   Da der skulle udskiftes til noget mere moderne, blev de formentlig sendt ud på den station, der først rekvirerede et skrivebord.  De var så tunge, at det var tæt på at være en opgave for Falck.  Et pengeskab, Frantz Jaeger forstås, må vel ikke mangle og skal fremstilles.   DSB-plakater på væggene må heller ikke mangle  --  en opgave for printeren.

Billede   Billede

Set fra siden:

Tv:   Etagen under perronen mod Vanløse/Ny Ellebjerg. ---^   Forrest: Gulv i privat klublokale med vindeltrappe fra underetagen.  Selv besteg jeg denne trappe for første gang en dag i  1951-52 ! ! !    Derefter (i stueetagen) forhallen / billetkontoret  og  to af de fire kraftige søjler, der bærer sporene. Bagest-   ind-/udgangsdørene.

På 1. sal anes det underste af trappen til Hellerup-perronen og de små mødelokaler m.v.

 

 Th:   ^---  Billetkontoret og forhallen med de to andre søjler.  ---^     Yderst mellemgangen    ---^      

Både skriveborde og skabe / skranke er hjemefremstillede af diverse træstykker.   Endnu mangler kontorstole til personalet - Det bliver sikkert også hjemmesløjd Smile      I hovedet ligger nogle tanker - der er vel endnu ingen, der har 3D-printet nogle.  

Forhallens flisegulv er tegnet på karton og skal efterfølgende have lidt mere farve, lidt meget tyndt gul/rødt - kun en svag tone- og sluttelig skal enkelte fliser markeres lidt mørkere (se evt. fotos på min hj.side:    http://evp.dk/index.php?page=norrebro-station-2016-2017    ).   Samme type fliser mangler endnu på mellemgangens gulv.

Alt er blot opstillet med begyndende endelig samling i "støbeskeen" (lidt skæve vinkler kan ses).   Af hensyn til evt. indlægning af lys, skal alt kunne skilles /samles lige til den sidste dag - og selv efter den dag, er intet sikkert.   Der sigtes -i denne forbindelse- på "usynlig" ledningsføring  --  der skal ikke kunne ses en gang "tarmslyng" af ledninger gennem vinduerne,  -- så hellere ingen belysning.

Hvordan ???    Aner det ikke ! ! !  Tiden må vise det.  Inden jeg kommer så langt, kan lysdioderne nok forsynes gennem luften Smile

 

10. juli 2017.

"Peters garage" -- det er utroligt, hvad der fremkommer derfra af flotte sager, --og Lassefar - den slags hører ikke hjemme på en ordentlig hj.side  Smile   Smile   Smile   Utrolig flot -- fantastisk ! ! !

Her må I nøjes med "Eriks udestue", hvor -næsten- alt kun frembringes af/med appelsinkassekrydsfiér, gamle kuglepennepatroner, bagsidekarton og hvid trælim.

Flisegulvet i stueetagen har været nævnt, -- karton indstreget med kuglepen og bemalet i tynd udgave med Humbrol-malinger.  Hertil tegnet/skraveret lidt på med blyant, sort og lidt mørk brunt ! ! !

Billede   Billede  Søjlerne, --se nedenfor.

"Bemalet" med nogle tynde udgaver af hvide og gule Humbrol-farver - nærmest "tværet ud" med en finger.  Tørt -- enkelte fliser er "dekoreret" med 

blyant - sort eller brune farver.   Måske skal nogle flere fliser "dekoreres" for at leve op til virkelighedens antal, men det kan komme -- det er sværere at gå "den anden vej".

 

 Billede    Billede

Det mørke -næsten herover --------^  er trappen op mod mellemgangen mellem trapperne til de to perroner.  --  Virkelighedens fliser med trappen i billedets underkant.

Ved bedømmelse af farver skal man huske at tage lyset på optagelsesstedet med i betragtning.  

                                        ^--- "Eriks udestue / sol og sommer" >< stationens lidt skumle el-belysning. ---^ 

 

Søjlerne i forhallen   (herunder) -----v    omtaltes i forrige indlæg:

Billede   Billede   

                                                                          . . . og det samme gjorde et vægskab til lidt beklædning og nogle ordreserier m.v.  samt kontorets skriveborde.

Søjlerne er filet ud i en gammel blomsterpind under konstant "rulning" mellem et par fingre.

 

Tilsidst i denne omgang:  Kontorstolene:

Billede

2 stykker  2 cm  0,5 mm fortinnet kobbertråd bukket i V-facon.    De to bukninger er derefter stukket ind i en ca. 0,5 mm afsavet (løvsav) ring af kuglepennepatron, og det hele er loddet sammen. 

Herefter er det (tilfældigvis) længste af de fire "ben" bukket op som begyndelsen til en stoleryg, mens de tre andre "ben" er vredet ud og --stort set-- formet som stoleben (der var vist kun tre ben (?) "i gamle dage",  så blev det til fire og sidste til fem ben ! ! !  Ønsker man fire ben under sine stole, er der plads til endnu et stykke tråd, men endnu en dobbelttråd (V-bukket tråd), kunne nok blive lidt vanskeligt.   Benenes længde og stolens rygstøtte afpasses tilsidst.   Her er en -måske kasseret-  "tre i een" rar at have ved hånden.  Stoleryggene er små stykker karton.    

Nej, --jeg opgav at lave hjul på stolene - de skal jo alligevel limes fast når stationen nærmer sig færdiggørelsen.  Smile

Stolene blev "betrukket" med grønt "stof" (bør nok være lidt mørkere).     Nu trænger stolebenene nok til en mindre justering når "betrækket" er blevet tørt, og så må en udvælgelse afgøre, hvilke tre af stolene (de mest ens), der skal stå i billetkontoret.   Een stol skal ind på lederens kontor, og de to sidste skal formentlig "ombetrækkes" til brunligt udseende (læder) og stilles ind i det lille billetkontrol-bur, der skal stå på mellemgangen.

 

3. november 2017.   

Sommeren (! ! ! ) er forbi, men lidt er det da blevet til i den forgangne tid siden sidst.   

Tagene til "sideskibene" / trappehusene er klar.  Tagrender er fremstillet af kaffeposer i lag.  Over et 2 mm rør (eller lign.) og lagt på en glat flade, er limet 3-4 lag kaffeposestrimler, et lag af gangen.   Når alle lagene er tørre, og røret har været prøveudtaget for at kontrollere tykkelsen, er røret lagt ind igen.   Nu kan det overskydende papir skæres eller klippes af på begge sider af røret og man har en "tagrende" siddende  rundt om lidt mere end det halve af røret.    "Tagrenden"(og røret) lægges ned på den glatte flade med rendens åbning nedad. Ved siden af lægges taget med "ydersiden" mod renden og lidt hvid trælim klarer resten.      Når det er tørt, fjernes røret og renden passes til i længden.

Billede     De for tagpapbelægninger karakteristiske samlinger  er illuderet ved hjælp af tynd tråd (thepose-tråd).  Huller er forboret og snorene er "syet" gennem hullerne.  Sluttelig er taget med tråde malet (og holder derved trådene).

Som i virkeligheden:  Opførelsen af ydermurene går hurtigt, men det indvendige tager tid.  Indlægningen af lys tager tid.  Ledningerne er så vidt muligt skjult i væggene, for ikke at have en "fuglerede" af ledninger at se på, ved kik gennem vinduerne.  Det lykkedes mig ikke at få de små lysdioder, jeg havde håbet på, i en stor københavnsk specialforretning, så når man ikke kan få det bedste, må man klare sig med det næstbedste.

Dioderne er derfor -desværre-  (i stedet for som lampetter på væggene) anbragt oppe under loftet i trappehusene. Tilsvarende er dioderne anbragt i loftet i diverse haller, og stikker lidt frem, som nedhængende glasskærme.   Bestemt ikke den ønskede løsning, men . . . ! ! !     Nu mangler belysningen under det store buede perrontag.  Her går det næppe med "lappeløsninger", så hvordan, --- det må tiden vise.

 Billede   Billede

 Tv:  Øverst ved loftet/taget ses de fire varmt-hvide lysdioder  -  ikke det ønskede, men det mulige.        Th:  Lad os hurtigst lægge taget på.

Dioderne fornemmes dog nok mere hvide end "varme".

 

Billede   Billede

"Mørkning".   Nørrebro station i sen eftermiddagsbelysning,  og senere på aftenen / natten,  set "fra 3. sal  i  ejendommen" på modsatte side af Lundtoftegade / Folmer Bendtsens Plads.

Man aner --gennem den indre belysning-- hvordan trappen for passagerer til/fra togene mod Hellerup, dækker for det 4. vindue (fra højre), mens trappens grønne flisebeklædning er årsag til, at 3. vindue er helt tilmuret.

Billede "Trappe-vinduet" set indefra på den rigtige Nørrebro station. Nørrebrogade ses i baggrunden.

Det noget mørke lokale med trappen, synes -i sin tid- at være benyttet som en slags arkivlokale, mens den dybere del inderst mod sporene , skulle have huset en lokal-telefoncentral.

Lyset i de øvrige vinduer -til venstre for trappe-vinduet- vil forsvinde, efterhånden som den næsten færdige/helt færdige station bliver "fyldt op" med den øvrige indvendige indretning.  Lyset i disse vinduer ville formentlig, normalt være slukket efter alm. arbejdstid/i de mørke timer, ---men hvem ved: Måske kommer en dør lige til at stå på klem ?

 

10. oktober 2017.

Når ydervæggene af trappehusene tages af, ser rummene bag murene efterhånden således ud:

Billede   Billede

Trappehuset for den tre-delte trappe til perronen for tog mod Vanløse / Ny Ellebjerg.      Herover ---^ det i vore dage aflåste venterum.

Billede   Øverst: Lokalet under trappen og perronen.  Nederst:  Rejsegodsekspeditionen + kontor.

 

Billede   Billede

Den store tværgående mellemgang -under sporene- en halv etage oppe i forhold til forhallens gulv i gadeplan.   Døråbningerne, der anes til venstre, fører til toiletterne i området mellem stationslokalerne og "gavlene" mod Nørrebrogade.    Dørene, der ses til højre, er til tjenestelokaler og telefonbokse.  De var vandret afsluttede foroven dengang.    I baggrunden "mellemtrappen" for adgangen til perronen mod Hellerup.  Ovenfor trappen drejer man til højre ad en to-delt trappe mod perronen (se lige nedenfor).  På billedet her mangler det lille "vægarrangement" omkring den indsnævrede trappe.  Det er lavet, men var ikke indsat ved fotograferingen  Sad

Endnu en lille "ting" mangler endnu: En lille to-rums billet-kontrolboks.  Den er under bygning, og skal til sin tid stå lige ovenfor midtertrappen til højre.

 

 

Billede   Billede

Tv:  Øverst i midten.  To-løbstrappen.   Nederst den tilbagerykkede indgangsfacade.  De to første fag (tv. - vindue + dør) personaleadgang til datidens billetkontor, de tre næste: Stationens adgangsdøre og th. tre vinduer for tjenestelokaler (datidens indvendige adgang til elevatoren).

Th:  Det lille (nu aflåste) venterum for passagerer mod Hellerup.

 

Julen 2017.

Billede

Halvfærdig, 1:87-model af Nørrebro S-togsstation. 

Påbegyndt i foråret 2017, men mon ikke der går endnu et lille år, inden byggeriet er forbi og malet i rigtig farve.

Billede     Billede

 

Tv:  KS 862, Linie 7, 24. april 1971, en af de sidste dage i liniens "levetid".   Man ser, at "La Bella" stadig har de tre fag i 1971, men det er ikke så nemt at se, alle de emner de handler med.  Til gengæld ser jeg også, at jeg får noget af et arbejde med at fremstille 1:87-cykler -  til forretningen, men også til cykel-stativerne for S-togspassagererne - selvom ca. halvdelen nok var stjålne / "uafhentede". 

Th:  Oprindelig indretning af gadeniveau / "stueetagen":   Fra venstre: "La Bella",  Barnevogne og Cykler (forretningen disponerede oprindeligt over tre fag - her er        kun bygget de to første fag).   Et mindre rum, på tegningen  angivet"Konduktører" (for sporvognspersonalet).  Der er intet om vognstyrere ! ! !  (på modellen til div. "teknik").    Billketkontor - Forhal - Mellemgang til perroner og toiletter en halv etage oppe over  niveau).    Yderst:  De to trapper til perronerne.                                                                                    

 

Glædelig jul  /  godt nytår.

 

-------------------------------------------                          

 

Det begyndte så godt:

Det var store tanker i begyndelsen:  Alt skulle være i model - 1:87 (og det er det da også i de store hovedmål), men alt som arbejdet skrider frem ! ! ! ???  Alt skal kunne samles og skilles -helst så nemt som LEGO-klodser-  helst også diverse el-forbindelser.   Dette er også en  udfordring (på moderne dansk),  men jo mere indhold der bygges inde i bygningen jo sværere bliver det at overholde alle mål.   Det er ofte som om, at alt sidder i vejen for hinanden.  Hvergang man kommer med noget nyt, er der noget andet, der sidder i vejen.   Et glimrende eksempel på noget DMJKs formand, P.E. Clausen, engang først i 1950-erne, sagde i en radioudsendelse:  Når man er færdig med at bygge et model-lokomotiv, må man konstatere, at man har "bygget det mindst to gange".   Smile

Ak ja ! ! !   Da de første modelbyggetanker meldte sig, var tidsplanen noget i retning af en måned eller to.    Kort inde i byggeprocessen blev det til "snarere et år".      Nu -efter at være dybere kommet ind i byggeriet, ligner det mere og mere to år ! ! ! 

 

Erik V.

Se evt:         http://evp.dk/index.php?page=norrebro-station-2016-2017   med fotos fra virkelighedens station  eller  www.evp.dk

 

----------

 

Jeg skal lige bemærke, at jeg har besluttet at lave en udgave af stationen i et tidssnit fra lige efter billetkontrollens nedlæggelse (1969 - "buret" fremstilles dog - endnu ikke fjernet) til der indrettedes et stort kioskareal efter nedlæggelsen af billetkontoret og den gamle rejsegodsekspedition ca. 1983 (der var dog -iht. tegninger- tilsyneladende stadig et lille lokale til rejsegods bag de tre vinduer mod gaden i stueetagen).   Stationen vil derfor blive udført uden elevatordøre mod Nørrebrogade og uden den nuværende "bagudgang" på stationens "bagside".

(Billederne bliver efterfølgende / løbende oplagt på min egen hjemmeside under "Nørrebro station i model":      http://evp.dk/index.php?page=norrebro-station-i-model    .

En hel del fotos fra nu-tidens Nørrebro station, kan ses på:  "Nørrebro station 2016 /2017" ,    http://evp.dk/index.php?page=norrebro-station-2016-2017  .

Alt er med forbehold - man har jo lov til at blive klogere efterhånden som arbejdet skrider frem.   Smile   Sad

Erik V. Pedersen,

www.evp.dk

 

 

 

Like 11 kan lide
Top

Picture

Gert

Veenendaal Nederlandene

Indlæg: 2.289

PB

Fantastisk!   Smile

mvh,
Gert (fra Holland)

__________________

Danmark, mit andet hjemland. Fan af Efterklang - Danmarks bedste musik!

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lassefar2009

Indlæg: 264

PB  Blog

Det ser godt ud Erik , glæder mig til at følge byggeriet. 

Vh

Lasse

Like 0 kan lide
Top

Picture

Erik V. Pedersen

(Ex. DSB).

Indlæg: 166

PB  Blog  Hjemmeside

 

Hej  Lasse og  Gert (Holland), som jeg håber at måtte svare her.

Tak for "roserne".   Nu må vi se,  der er da også bygget noget i dag,  -- det tager en masse tid, men ses næsten ikke.  Fotos følger snarest, når der er lidt mere at se.

Hilsen,

Erik V.

www.evp.dk

Like 1 kan lide
Top

Picture

fjorbak

Indlæg: 559

PB

Hej Erik

Du kan sikkert hente inspiration til dit bygningsværk som er fantastisk i Gentofte Togcenter han har en model stående, med din bliver vist mere dataljeret indenfor.

Jeger selv kørt med tog fra højbanen i 50 erne til Dyrehaven bl.a. med skolen.

__________________

med venlig hilsen

Fjorbak

kører 3 skinne på moduler, anlægget styres af Windigipet 2015.

Medlem af MIst-KOP = Märklin Insider Stamm Tisch - Kopenhagen

http://www.mist-kop.dk/

http://3modul.dk

http://fjorbak.dk/

 

 

Like 0 kan lide
Top

Picture

Tommy Ø

Indlæg: 180

PB  Blog  Hjemmeside

Spændene og nydeligt arbejde. Glæder mig til at følge det. Hvad skære du i øvrigt vinduer og døre ud med ? MVH Tommy

__________________

Marklin C-Skinner, Digital Styring Med Central Station + PC Med WinDigi-Pet   www.marklin-modeljernbane.dk

Like 0 kan lide
Top

Picture

Erik V. Pedersen

(Ex. DSB).

Indlæg: 166

PB  Blog  Hjemmeside

Et par svar:

Hej Fjordbak.       Jeg så efter TCG-modellen på forretningens stand på Modeljernbaneudstillingen i Køge.  Desværre:  Den var ikke udstillet.

 

Hej Tommy Ø.    Alt er savet ud med løvsav.   I øvrigt benyttes vist ikke meget andet værktøj end, hvad der er i enhver almindelig, jævn værktøjskasse (jfr. ovenstående om valget af byggematerialer - dette gjalt også værktøjet.  Kun det "vor mand i Nørre Nissum" også havde eller måtte formodes nemt at kunne anskaffe.   ---  Undskyld Nørre Nissum ! ! !))

Erik V.

www.evp.dk

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lassefar2009

Indlæg: 264

PB  Blog

Hej Erik

Det ser rigtigt godt ud, spændende at følge dit byggeprojekt.

Ja nogle gange skal der tænkes, bygges i hovedet og evt papir, for at man ikke spænder ben for sig selv. Jeg bruger tit meget tid med at tænke løsninger, når mange ting skal passes sammen, for ikke at lime nogle ting sammen for tidligt. (Taler af bitter erfaring) 

God ide med det buede tag, det skal jeg da lige huske 

Vh

Lasse 

 

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lassefar2009

Indlæg: 264

PB  Blog

Uha ja, jeg begyndte også at hamstre rørepinde, når vi var på, blandt andet, motorvejs café, til sidst ville min kone ikke ikke stå sammen med mig ved kaffemaskinen  Big smile så det endte med at jeg købte en kasse med rørepinde. Brugt blandt andet til dækket på Glyngøre.

Erik, som sædvanlig et flot arbejde du er i gang med.

Vh

Lasse

 

 

Like 0 kan lide
Top

Picture

Erik V. Pedersen

(Ex. DSB).

Indlæg: 166

PB  Blog  Hjemmeside

 

Overvejede Du at udskifte konen ???    Wink    Måske billigere i det lange løb   Wink ;)

Erik V.

www.evp.dk

 

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lassefar2009

Indlæg: 264

PB  Blog

Der er nogle ting som man ikke kan bruge en rørepind til Wink

Blandt andet lave brun sovs, men det er fuen hammer god til ( blandt mange, mange andre ting)  Smile

Billigere, jo sikkert, men det var ikke mig der betalte dem  Wink Big smile

Vh

Lasse

Like 0 kan lide
Top

Picture

Nomisdk

IT

Indlæg: 210

PB  Hjemmeside

Smukt arbejde Smile

__________________

Mvh Simon M. Mørch
Besøg min side om Modeltog og tog | SimonTog.dk

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lassefar2009

Indlæg: 264

PB  Blog

Hej Erik

 

Det ser rigtig, rigtig godt ud. Kan se at du også er helt vild med at indrette med "nips" som ikke rigtig kommer til at ses, når stationen er helt færdig, men bare selv vide at det er der Smile

Jeg havde helt glemt de grønne trækpapirunderlag, selv om jeg har solgt mange af dem i min tid som bog- og papirhandler i midten af '70erne.

Det er altid et problem med alle de ledninger til lys, dog kan du få nogle meget tynde ledninger (lakeret tråd), de er nemme at gemme væk, men et helvede at lodde. "falske" vægge med et lille hulrum kan også bruges, hvis der er plads.

Hvis du kan bruge kontorstole (altså dem uden drejesæde og hjul) så prøv at se disse stole. De er skåret ud med laserskærer og skal bare bukkes, der er lavet perforering til bukning.

Jeg kan godt sende nogle til dig, hvis det er.

 Billede Billede

vh

Lasse

Like 3 kan lide
Top

Picture

f1freakdk

St. Heddinge

Indlæg: 769

PB  Blog

Hvis bare man afisolerer kobbertråden først er de da ganske nemme at lodde på/med.

Jeg afisolorer ved at lade en står dråbe Tin "hænge" på spidsen af loddekolben og så stikke enden af kobbertråden ind i tindråben. Så smelter lakken og enden bliver fortinnet samtidig. Nemt og ligetil, uanset om det er 0,1mm eller 0,5mm tråd. Forskellen er kun hvor længe tråden skal være i dråben af Tin.

 

__________________

Mvh Steen

Märklin H0, K skinner, Digitalt ECoS 50200, Tysk Epoke 3 og 4 og 5 og lidt 6

www.spor1centrum.dk <-- nyt forum for 1:32 interesserede 

Min bane under opbygning - følg den via min Blog

Like 0 kan lide
Top

Picture

bygger01

Så er der blevet mere tid til at "lege" med tog

Herning

Indlæg: 1.919

PB

f1freakdk skrev:

Hvis bare man afisolerer kobbertråden først er de da ganske nemme at lodde på/med.

Jeg afisolorer ved at lade en står dråbe Tin "hænge" på spidsen af loddekolben og så stikke enden af kobbertråden ind i tindråben. Så smelter lakken og enden bliver fortinnet samtidig. Nemt og ligetil, uanset om det er 0,1mm eller 0,5mm tråd. Forskellen er kun hvor længe tråden skal være i dråben af Tin.

Hvor er du heldig, hvis du kan nøjes med det ...........

Har prøvet med en lighter og på anbefaling ned i sprit bagefter, men den tråd jeg har på lager, er det kun en mekanisk bearbejdning, der har virket, men det giver tit en kærveffekft = brækkede tråd, så lige nu er det mergellærred, men så bliver den uisolerede del lang.

Har søgt efter en meget tynd isoleret ledning, som f. eks. er anvendt på nogle små forloddede LED SMD 0402, som vi har købt, men så tynd ledning kan jeg ikke finde.

Så til lygtepæle og den slags er det den isolerede kobbertråd, jeg bruger.

__________________

Jørgen Steff. fra Herning

H0 / AC / Digital / K skinner / ca. Epoke III / og ikke kun DK ( p. gr. af dampen, og hva' man kan købe fra danske producenter ).

Like 0 kan lide
Top

Picture

jan mx

Indlæg: 73

PB

Hej Bygger01

 

Lakisoleret kobber skaffes nemmest ved at skaffe en/flere pc strømforsyninger der alligevel skal skrottes og derfra udlode spolerne.

 

Mvh

Jan

Like 0 kan lide
Top

Picture

Erik V. Pedersen

(Ex. DSB).

Indlæg: 166

PB  Blog  Hjemmeside

Hej Lasse.

Tak for svar og pæne ord.

Ja, --i det mindste til en vis grænse, vil jeg gerne indrette nogle af lokalerne, også enkelte af de, man ikke kan se alligevel,   men ja, -- det er der.    Mine to gamle Mo-vogne (dåseblik) havde/har indretning på toiletterne, selvom det ikke kan ses.  Her bliver de totalt indelukkede (og nu aflåste) toiletter næppe indrettet - kun med hvidmalede vægge.

Også andre steder vil man ikke kunne se indretningen i lokalerne, f. eks. omkring billetkontoret, og de udlejede lokaler, men billetkontoret bør næsten indrettes.

-----------

Tak for tilbudet om et par stole. Det lyder spændende.  Er de hjemmefremstillede eller nogle Du har købt og ladet din kone betale  Smile   Smile   Smile

-----------

Lys i stationen, ---ledninger.  Ja, --min tanke er også meget tynde kobbertråde.  Mine er ulakerede, og må evt. lægges i hver sin "kanal".  Jeg tænker mig en ridse, skåret med en hobbykniv og ledningen/kobbertråden "stoppet" derned.  Lidt hvid lim ovenpå, slibning og maling (eller "fliser" - papirstrimler).  Jeg har også overvejet noget af konens køkken-alu-folie.  tynde eller brede "strimler" efter det aktuelle strømforbrug.  Her er problemet vel igen overgangen folie>< diode eller folie>< tilslutning til strømkilden.   Her kunne jeg godt tænke at vide:  Findes der elektrisk ledende Araldit eller lign.   Jeg har ikke fundet det på nettet, men måske ikke ledt de rigtige steder ?  

I det hele taget ser jeg også problemer i  alle de mange samlinger der kan blive, når alt skal kunne skilles / samles.  Måske kan nogle dele limes samme, når tiden er ved at nærme sig afslutningen.

"Falske vægge" og tynde hulrum har jeg allerede benyttet.  Ved rejsegodsekspeditionen.  Her er der to lag krydsfinér med indlæg af et stykke gennemsigtigt plast og et stykke rudekuvert-folie for at gøre det uigennemsigtigt. Pålimet sytråd gør det ud for sprosserne i lugerne, men alt sidder godt gemt af vejen mellem de to lag finér.

-----------------------------

Det er utrolig flot arbejde Du viser.     Jeg plejer også at tage billeder.  Er man glad for et resultat, skal man blot tage et foto -- og straks er man nede på jorden igen.  Vil man ned i kælderen, skal man bare se på dine fotos, og man er der straks Smile   Smile    Smile        Din salon er jo størrelse 0 værdig, men er kun H0  --  fantastisk.

Hilsen,

Erik V.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Erik V. Pedersen

(Ex. DSB).

Indlæg: 166

PB  Blog  Hjemmeside

Hej Lasse.

Tak for svar og pæne ord.

Ja, --i det mindste til en vis grænse, vil jeg gerne indrette nogle af lokalerne, også enkelte af de, man ikke kan se alligevel,   men ja, -- det er der.    Mine to gamle Mo-vogne (dåseblik) havde/har indretning på toiletterne, selvom det ikke kan ses.  Her bliver de totalt indelukkede (og nu aflåste) toiletter næppe indrettet - kun med hvidmalede vægge.

Også andre steder vil man ikke kunne se indretningen i lokalerne, f. eks. omkring billetkontoret, og de udlejede lokaler, men billetkontoret bør næsten indrettes.

-----------

Tak for tilbudet om et par stole. Det lyder spændende.  Er de hjemmefremstillede eller nogle Du har købt og ladet din kone betale  Smile   Smile   Smile

-----------

Lys i stationen, ---ledninger.  Ja, --min tanke er også meget tynde kobbertråde.  Mine er ulakerede, og må evt. lægges i hver sin "kanal".  Jeg tænker mig en ridse, skåret med en hobbykniv og ledningen/kobbertråden "stoppet" derned.  Lidt hvid lim ovenpå, slibning og maling (eller "fliser" - papirstrimler).  Jeg har også overvejet noget af konens køkken-alu-folie.  tynde eller brede "strimler" efter det aktuelle strømforbrug.  Her er problemet vel igen overgangen folie>< diode eller folie>< tilslutning til strømkilden.   Her kunne jeg godt tænke at vide:  Findes der elektrisk ledende Araldit eller lign.   Jeg har ikke fundet det på nettet, men måske ikke ledt de rigtige steder ?  

I det hele taget ser jeg også problemer i  alle de mange samlinger der kan blive, når alt skal kunne skilles / samles.  Måske kan nogle dele limes samme, når tiden er ved at nærme sig afslutningen.

"Falske vægge" og tynde hulrum har jeg allerede benyttet.  Ved rejsegodsekspeditionen.  Her er der to lag krydsfinér med indlæg af et stykke gennemsigtigt plast og et stykke rudekuvert-folie for at gøre det uigennemsigtigt. Pålimet sytråd gør det ud for sprosserne i lugerne, men alt sidder godt gemt af vejen mellem de to lag finér.

-----------------------------

Det er utrolig flot arbejde Du viser.     Jeg plejer også at tage billeder.  Er man glad for et resultat, skal man blot tage et foto -- og straks er man nede på jorden igen.  Vil man ned i kælderen, skal man bare se på dine fotos, og man er der straks Smile   Smile    Smile        Din salon er jo størrelse 0 værdig, men er kun H0  --  fantastisk.

Hilsen,

Erik V.

Like 0 kan lide
Top

Picture

f1freakdk

St. Heddinge

Indlæg: 769

PB  Blog

bygger01 skrev:

f1freakdk skrev:

Hvis bare man afisolerer kobbertråden først er de da ganske nemme at lodde på/med.

Jeg afisolorer ved at lade en står dråbe Tin "hænge" på spidsen af loddekolben og så stikke enden af kobbertråden ind i tindråben. Så smelter lakken og enden bliver fortinnet samtidig. Nemt og ligetil, uanset om det er 0,1mm eller 0,5mm tråd. Forskellen er kun hvor længe tråden skal være i dråben af Tin.

Hvor er du heldig, hvis du kan nøjes med det ...........

Har prøvet med en lighter og på anbefaling ned i sprit bagefter, men den tråd jeg har på lager, er det kun en mekanisk bearbejdning, der har virket, men det giver tit en kærveffekft = brækkede tråd, så lige nu er det mergellærred, men så bliver den uisolerede del lang.

Har søgt efter en meget tynd isoleret ledning, som f. eks. er anvendt på nogle små forloddede LED SMD 0402, som vi har købt, men så tynd ledning kan jeg ikke finde.

Så til lygtepæle og den slags er det den isolerede kobbertråd, jeg bruger.

Spøjst... jeg har endnu ikke haft en laktråd som ikke kunne afisoleres ved at stikke den ind i tindråben. Det må være meget hård lak der er på din tråd. Jeg bruger bla denne her type: https://www.conradelektronik.dk/Supertynd-lakeret-kobbertr%e5d-Universel-Mayerhofer-Modellbau-40511-Sort.htm?websale8=conrad-dk&pi=242531&ci=SHOP_AREA_20111_1608061 Jeg har dog også noget tyndere (0,1mm) begge dele går fint at lodde på 0402 LEDS. 0201 dem vælger jeg dog at købe med tråd påloddet Laughing out loud

af alm ledning med isolering findes der bla dem her: https://www.ebay.de/sch/i.html?_from=R40&_trksid=p2055119.m570.l1313.TR0.TRC0.H0.XD%C3%BCnne+litze.TRS0&_nkw=D%C3%BCnne+litze&_sacat=0 De er på tykkelse med ESU´s decoder ledninger, ved så ikke om det er for tykt for dig? Jeg synes jeg så tilgengæld at lederne for let knækker når man afisolerer dem, og derfor er jeg mest til laktråden.

__________________

Mvh Steen

Märklin H0, K skinner, Digitalt ECoS 50200, Tysk Epoke 3 og 4 og 5 og lidt 6

www.spor1centrum.dk <-- nyt forum for 1:32 interesserede 

Min bane under opbygning - følg den via min Blog

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lassefar2009

Indlæg: 264

PB  Blog

wauw siger jeg bare. Sikken en tålmodighed med det flisegulv, ser bare fantastisk livagtigt ud og genial ide med kontorstolene, den vil jeg kopiere næste gang jeg skal lave et kontor (hvis ikke du har copyright på dem Wink ) jeg skal nok skrive evp i bunden af dem Big smile .

vh

Lasse

Like 1 kan lide
Top

Picture

Lassefar2009

Indlæg: 264

PB  Blog

Stadig lige flot. Dejligt at se dine detaljer. Glæder mig til at se den færdig. Ja tid har det med at skride (også i virklighedens byggerier) godt det ikke er noget "man" skal leve af, så ville timelønnen godt nok være lille, eller prisen på stationen astronomisk høj.

 

vh

Lasse

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lassefar2009

Indlæg: 264

PB  Blog

Glædelig jul og godt nytår til dig også.

Det bliver spændende at se den færdige station, men også meget interessant at se byggeprocessen.

Du har sans for detaljen.

Vh

Lasse

Like 0 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.